Københavnere i skralde-feber: Nye spande til metal femdobler genanvendelse

Hvis du bor i Københavns Kommune og smider dine brugte metaldåser, plastdunke og udtjente mobiltelefoner i hver sin skraldespand, har du på blot et år været med til at femdoble kommunens bunker af affald, som kan genanvendes.

For et år siden begyndte Københavns Kommune nemlig at køre beholdere til henholdsvis metal-, plast- og elektronikaffald ud til hovedstadens borgere – i alt 23.000 nye beholdere. Alene mængden af indsamlet metalaffald fra husholdningerne er siden steget til 237 ton – fra under 50 ton i 2012 – og udviklingen fortsætter med at sprænge rammerne.

Det viser tal fra Københavns Kommune, som Ingeniøren har fået indsigt i. De nye skraldespande er led i kommunens ‘Genbrug er guld'-kampagne, der vil være fuldt udrullet i januar 2014.

Ayfer Baykal (SF), den afgående teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, har fra starten sat alt på et bræt for, at strategien med de nye skraldespande i hovedstaden skulle blive en succes.

»Jeg mener, vi skal skabe en genanvendelsesindustri herhjemme, der kan give arbejdspladser for både jakkesæt, kjoler og kedeldragter. Det kræver blandt andet, at der indsamles mere affald,« siger Ayfer Baykal.

Hun henviser til, at ‘Genbrug er guld’-kampagnen også handler meget om oplysning til borgerne. Vi skal lære, at når vi bruger de nye skraldespande, skaber vi ikke voksende bunker af skrald – vi medvirker til at indsamle værdifulde råstoffer i form af metaller og plast, som jordkloden er ved at løbe tør for.

Kun en tredjedel bliver genanvendt

På dansk jord er sagen dog, at genanvendelsesprocenten for husholdsaffald er meget lav. Kun en tredjedel af borgernes skrald bliver smeltet om til nye dåser og plastikbøtter. Resten ryger i kommunernes glubske forbrændingsanlæg.

Det viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse fra 2011, som indeholder de nyeste tal for, hvad der sker med affald i Danmark. Men miljøminister Ida Auken (SF) vil med den nye ressourcestrategi, som blev præsenteret i oktober, hæve det tal til 50 procent inden 2022.

»Med ressourcestrategien går vi efter at udnytte vores ressourcer bedst muligt ved at genanvende mere. For det er nødvendigt i forhold til at passe på de værdifulde råstoffer som eksempelvis metaller,« fortæller Ida Auken.

Læs også: Auken om ringe genanvendelse af plast: Uskønt og utilfredsstillende

Odense og Aarhus er bagud

Vender man blikket væk fra hovedstadens succesfulde ordning og ser på Aarhus og Odense, tegner situationen sig dog væsentlig anderledes. Her skal borgerne ud på genbrugsstationerne, hvis brugte dåser fra tomater, plastikbakker og forældede mobiltelefoner skal genanvendes.

Begge kommuner hævder over for Ingeniøren, at genbrugsstationerne er populære, men ifølge flere eksperter rykker indsamlingen af affald først, hvis man kommer helt tæt på borgerne – altså med en sortering lige ved skraldespandene – netop som tilfældet er i København.

Ole Morten Petersen er direktør i Dakofa, som laver beregninger for kommuner og private aktører af, hvilket indsamlingsmetoder, der virker. Han siger:

»Den kildesortering, som foregår i København lige nu, er en virkelig vigtig forudsætning for, at vi får indsamlet de meget værdifulde råstoffer. Al forskning viser, at jo tættere kommunen kommer på borgerne i forhold til at indsamle affald, desto bedre. Derfor er det en klog vej, hovedstaden er gået i forhold til at få større mængder og bedre kvalitet. Og miljømæssigt,« siger han.

I Odense Kommune har man pr. dags dato ikke noget system, der kommer lige så tæt på borgerne, når det handler om at få fat på metal, plast og elektronik. Ifølge Thomas B. Jørgensen, der er administrerende direktør i Odense Renovation, skal det dog forklares med byens sammensætning.

»Det er rigtigt, at afleverer man ikke metal, plast og elektronik på genbrugsstationerne i Odense, ryger det i forbrændingsovnene. Men vi er et bylandskab med langt flere parcelhuslignende kvarterer end i København. Og jeg fastholder, at genbrugsstationerne i Odense er populære og den rigtig vej at gå her,« fortæller Thomas B. Jørgensen.

I den jyske hovedstad Aarhus må Louise Åstrøm-Andersen, der er afdelingschef for AffaldVarme, vedgå, at kommunen i dag ikke har en særlig instans i forhold til metaller, plast og elektronik, som ryger ud ved husholdningerne og dagsrenovationen. Hun påpeger dog, at Aarhus i flere år nu har bygget nedgravede containere til at håndtere almindeligt skrald og glas. De vil teknisk kunne omstilles, så de også kan fyldes med brugte metaldåser og lignende.

»Vi er i gang med lave nye planer for kommunens affaldsindsats i 2014. Det er en politisk beslutning, hvorvidt fokus skal øges. Jeg kan bare sige, at det teknisk godt kan lade sig gøre at indsamle de tre fraktioner med vores nuværende nedgravede containere. Det er klart, at der skal satses på, at vi får større mængder af metal, plast og elektronik indsamlet. Men den rigtige metode i Aarhus ligger endnu ikke fast,« fortæller afdelingslederen.

Forening glad for københavner-sats

Set fra Dansk Affaldsforening, der har været meget aktiv i kølvandet på miljøminister Ida Aukens ressourcestrategi, viser Københavns Kommunes indsats, at indsamling af affald ude ved borgerne faktisk er relativt nemt at gå til.

Foreningens direktør Jacob H. Simonsen forklarer:

»København tyvstartede for et år siden på det, som ministeren her mod slutningen af 2013 har sat fokus på. Og der er tale om et supergodt, brugbart tilbud til borgerne i hovedstaden. Og borgerne har jo i den grad taget tilbuddet til sig«.

Foruden metal er indsamlingen af plast i hovedstaden også eksploderet. I 2012 noterede Københavns Kommune en samlet indsamlet mængde på lidt over 28 ton. I 2013 er det tal foreløbig på 215 ton, viser altså kommunens optælling. Og mængden af gamle mobiltelefoner, brugte DVD-afspillere og fjernsyn med gamle billedrør er steget voldsomt på blot et år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder da godt, at de indsamler så meget. Evt. kan man jo spørge Haderslev om lidt statistik, for her har vi da samlet plast, pap, glas og metal i ekstra beholdere i 5+ år (så vidt jeg husker).

  • 0
  • 0

Hvor er regnearket?

Man maa haabe at Haderslev kan bidrage med nogle tal, for naar man ser paa kommunens hjemmeside, er det eneste man faar oplyst saadan noget som at man f.eks. skal vaske sit affald, saa man ikke bliver noedt til at koere det til forbraending. I koldt vand, vel at maerke, saa miljoegevinsten ikke gaar tabt.

http://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subs...

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke rigtigt argumentationen fra Odense.

I Rødovre sorterer vi i papir, plastik, metal, glas, bioaffald og restaffald. Mine forældre der bor i parcelhus har ingen problemer: Køkken med rigelig plads til bøtter til bio- og restaffald under køkkenvasken. Papir, plastik, metal og glas bliver lagt i kasser i bryggerset og når kasserne inde i huset er tilpas fulde skal de gå fem skridt ud i den rigtige affaldscontainer.

I min lejlighed er pladsen derimod noget trang. Jeg kan lige klemme bio- og restaffald ind under vasken, men bioaffaldet bliver lidt svært tilgængeligt. Skal jeg sortere papir, plast, metal og glas bliver det sat i vindueskarmen, hvilket begænser min vilje noget så det mest kun bliver til papir og plast. Når det skal smides helt ud skal jeg ned fra første og over i affaldsgården på den anden side af huset.

For mig at se er det langt, langt lettere for mine forældre at lave ordentlig affaldssortering, netop fordi de bor i et parcelhus det er lettere at indrette til det med tilbagevirkende kraft.

  • 0
  • 0

I Esbjerg har der i rigtig mange år været fortovsindsamling af genanvendeligt affald et par gange hver måned. Vi har også også genbrugspladser hvor det sorterede affald kan afleveres. Jeg kender ikke statestikken for vores kommune, men er egentlig også ligeglad.

Jeg konstaterer blot at "Københavneriet" lever i bedste velgående. Ingen over og ingen ved siden af.

  • 0
  • 0

"Al forskning viser, at jo tættere kommunen kommer på borgerne i forhold til at indsamle affald, desto bedre."

Hvorfor det?

Er det ikke relativt let at sortere metal fra husholdningsaffaldet inden afbrænding af sidstnævnte?

  • 0
  • 0

Helt fint med genbrug som udtalt: "Genbrug er guld" - 'indsamle værdifulde råstoffer' - 'hovedstadens succesfulde ordning' men jeg har endnu ikke helt forstået hvordan jeg som enkeltperson får glæde af dette guld og grønne skove - det eneste jeg har set er konstant stigende afgifter for affaldshåndtering foretaget af vrantne renovationsmedarbejdere som ikke engang gider stille affaldsbeholderne på plads samt stigende udgifter til fjernvarme udvundet netop ved afbrænding af mindre værdifuldt affald.

  • 0
  • 0

Nørre-Rangstrup kommune har endda gjort det i adskillige år, og almindeligt affald blev betalt efter vægt. Denne miljøforbedrende måde at indsamle affald på gik dog tabt ved sammenlægningen med Tønder.

Men de lærer det vel en gang.

Og dertil har vi kompostering på de enkelte parceller, og på genbrugspladserne fragmenteres grønt affald i det der kan komposteres og det der kan afbrændes i et varmeværk.

Komposten kan så senere gratis afhentes af borgerne.

  • 0
  • 0

Og mængden af gamle mobiltelefoner, brugte DVD-afspillere og fjernsyn med gamle billedrør er steget voldsomt på blot et år

  • herligt! Og hvad foretager kommunen (eller dens 'genbrugsoperatør') sig derpå med 'varerne'??
  • 0
  • 0

Jeg kan forestille mig at det er ud fra en betragtning om at det er direkte idiotisk først at blande affaldet for så derefter at forsøge at "skille det af" igen, når der er let for den der producerer affaldet at holde det adskilt fra starten af - eller har du et problem med at du skal "ryde op" efter dig selv?

Desuden vil metal som har været blandet med husholdningsaffald være sovset ind i fedt, bernaisesovs, kaffegrums og andet godt, hvilklet resulterer i bl.a. lugtproblemer og arbjedsmiljøproblemer for dem som skal håndtere metallet.

  • 0
  • 0

Jeg synes ærlig talt ikke det lyder af særlig meget. Hvis der er 500.000 indbyggere i København, så er det under 500 gram pr. snude.

Nu har jeg lige vejet en tilfældig tomatdåse i køkkenet, og den ser ud til at veje omkring 65 gram.

Det vil så sige, at hver Københavner kan tvinge sig selv til at bære 7-8 tomme tomatdåser ud i en separat container om året... ? Hurra, det skal nok redde miljøet - og sikken succes det er!

God dag /Rasmus

  • 0
  • 0

Artiklen oversætter (ligesom Ressourceplanen) "Indsamlet til genanvendelse" til "genanvendelse".

Når de glubske affaldsforbrændingsanlæg rent faktisk genanvender en stor del af metallet via bundasken, tæller det derfor slet ikke som "genanvendelse". Det er fint, at man indsamler 5 gange så meget som før, men den faktiske genanvendelse stiger jo ikke nær så voldsomt.

Endnu værre ser det ud, når man tæller plast "Indsamlet til genanvendelse" som 100% "genanvendelse". Ingen kan fortælle os, hvor meget ny plast, der egentlig kommer ud af det, hvor meget energi og andre ressourcer der forbruges på at gøre det, og hvilken kvalitet den får. Vi er muligvis nede og omdanne 10-20% af det indsamlede til "ny" plast.

Indtil vi går fra at tælle indsamlet kvantitet (som i Ressourceplanen og artiklen) til faktisk erstattede ressourcer ved genbrug, giver det meget lille mening af løbe efter målene.

  • 0
  • 0

Jeg forstår dit sorteringsproblem, men det er dybest set et design-problem for din lejlighed.

Vi er vænnet til at have et skab under vasken, og her kan sædvanligvis klemmes to affaldsbeholdere på plads (bortset fra tilfældene hvor den blinde VVS-lærling har haft frit slag med rørene).

Men det er jo ikke en lovmæssighed, at der ikke i en bolig SKAL være yderligere et 60cm køkkenskab, eller tilsvarende, til andet affald til genbrug. Mange har, som dine forældre, vænnet sig til en bryggers- / garage- /carport løsning, men måske savner vi et krav - lige fod med meget andet - til alle boliger ? F.eks. "Boligen skal omfatte permanent plads på 200 liter til genbrugsbeholdere - hvis art fastlægges af kommunen.".

De 200 liter svarer til et køkkenskab, som kan rumme f.eks. 8 beholdere på 2,5 x 2,5 x 4 dm. Nogle kan så være dobbelte.

Vi har bare vænnetos til IKKE at afsætte denne plads "permanent" - men lavet (upraktiske ad hoc) løsninger (pose med flasker, f.eks.).

  • 0
  • 0

I Jylland var der en stork i kornmarken. 4 mand bar en havelåge med en oldermand på toppen og drog ud på marken og jagede storken ud.

Affaldssorteringen er ikke kommet længere her i København. Vi kører vort stor skrald til "genbrugspladsen". En hær af frivillige sorterer deres affald, uden at få løn for det. Kommunen sælger så værdierne, metaller o.s.v. Men ak og ve. Indtægterne kan ikke en gang dække opsynsmandens løn. Hele sorteringen giver underskud. Det ville have været samfundsøkonomisk bedre at køre alt affald usorteret til forbrændingen og lade alle de nyttige idioter blive hjemme og nyde værdien af fjernvarmen fra deres usorterede affald. M v h John Arentoft

  • 0
  • 0

Jeg tror at den med at det skal være så rent som muligt kommer fra en af de mange der altid skal gå for langt.

Der var for nogle år siden, i forbindelse med indførsel af glas containerne et slogan der blev præsenteret i hele landet, det lød noget i denne stil

"vi kan genbruge dine gamle glas, men smid rødbederne ud først"

Det var et godt og fornuftigt råd, men så er der de der går for langt som i dit eksempel. Hvis man ikke kan lave en genbrugsordning uden at få snavsede hænder så skulle man måske lade være.

At forvente af den enkelte borger at de skel rengøre al emballage før genbrug er ensbetydende med at man allerede fra starten har afskrevet sig borgernes velvilje, og så har du ret i at hvis hver enkelt borger bruger X liter vand på at rengøre deres glas så bliver vandforbruget ekstremt meget højere end hvis det blev gjort på anlægget der helt sikkert har et filter der filtrerer vandet og genbruger det.

Kort sagt også her er der nogen der med deres rabiate holdninger ødelægger et godt initiativ.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke rigtigt argumentationen fra Odense. ... For mig at se er det langt, langt lettere for mine forældre at lave ordentlig affaldssortering, netop fordi de bor i et parcelhus det er lettere at indrette til det med tilbagevirkende kraft.

Ja, fremgår ikke rigtig af artiklen, hvad problemet er. Mit gæt vil være, at de mener at parcelhusejere typisk er i besiddelse af en forbrændingsmotor, som kan bringe dem til fjerntliggende genbrugspladser med deres dåser, og at de derfor er mere tilbøjelige til at gøre det end folk, som skal bruge manuel fremdrift.

  • 0
  • 0

Jeg bor ikke selv i kommunen, men ved fra mine forældre, at man i Mariagerfjord Kommune i flere år har fået udleveret en relativt stor "miljøkasse" hvor man kan putte alt fra batterier og el-pærer til malingrester i. Kassen kan man så blot stille ud til sin skraldespand når den er fuld.

Det kræver selvfølgelig en del efterfølgende sortering, men løsningen synes jeg er rigtig god, da det for borgeren er en super nem løsning.

Her i Viborg Kommune hvor jeg bor savner jeg lignende løsningsmodeller, jeg er ret overbevist om at meget små elektronik, el-pærer m.v. ender i skraldespanden :-/

  • 0
  • 0

Uden betaling, idet værdien af det genbrugte betaler. Jeg skyller glas i Opvaskemaskinen, altså med et MEGET lille ekstraforbrug af vand mm, og aviser og plastic går i den anden del af affaldsspanden. Den afhentes hver 4. uge, og den er den sædvanligvis også ved at være fyldt med reklamer og aviser, så det passer meget godt. Altså ingen ekstra kørsel til genbrugsplads af den grund. Små-elektronik og el-pærer, batterier mm har vi meget lidt og dem samler jeg sammen i en lille tiloversbleven pap- eller plasticboks fra de sædvanlige, husholdningsindkøb, og afleverer så når jeg mere undtagelsesvist kommer forbi genbrugspladsen - eventuelt for at hente gratis kompost.

  • 0
  • 0

Vi er 2 personer i husholdningen og fra den tid hvor vort affald blev vejet, da ved vi at vi på årsbasis - tilsammen - har ca. 135 kg. affald til forbrændingen

  • 0
  • 0

Jeg forstår dit sorteringsproblem, men det er dybest set et design-problem for din lejlighed.

Jeg har ikke påstået andet, bortset fra at det er langt lettere at ændre brugen af en 120m² villa end en 38m² lejlighed med skråvægge.

Min undren over argumentationen fra Odense handler ikek om hvorvidt jeg kunen indrette min lejlighed bedre, men at jeg tror at begge tilfælde er rimlig repræsentative og det giver parcelhusejerne en fordel i forhold til affaldssortering, stik imod hvad Odense tilsyneladende mener.

  • 0
  • 0

Man kan undre sig lidt over de store ord kommunen og miljøministeren bruger om dette værdifulde affald med store ressourcer i. Hvis det er andet end ordskvalder, så skulle man da tro at nogle firmaer kunne få en forretning ud af at indsamle det, måske endda betale husstandene for at få lov til at hente disse værdier. Som Hans Henrik ville jeg gerne høre om hvad der sker med disse ressourcer efter at de er samlet ind.

  • 0
  • 0

Underskuddet kunne skyldes at prisen på nye råvarer er lavere end de burde være hvis alle omkostninger blev indregnet, eksempelvis reetablering af de naturområder der bliver opgravet for at komme til kul, jernmalm mm. Hvis det med at vi forbruger som havde 1,5-2 jordkloder at tage af er bare nogenlunde rigtigt, så kan "omkostningerne" ved genbrug i form af mandetimer vel ikke regnes som en ekstra unødvendig udgift.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig giver det underskud, det kræver både tid og penge at starte en sådan ordning op, og det sværeste er at få borgerne til selv at deltage aktivt ved at sorterer deres affald.

I vores 30 lejemåls ejerforening har vi da problemer med mindst en familie der intet gør og som bare smider det hele hvor der nu er plads, er der ikke plads eller hvis hun lige har for travlt til at gå den lille omvej på 10-12 meter hen til containerne.

Og se på gader og stræder hvordan folk bare smider alt og sviner ad h- til. Hvis de alle gjorde deres pligt og gad sorterer deres affald, og gå pænt ned med det, lægge det i de rette containere, så var omkostningerne reduceret betragteligt, og med tiden kommer der mere effektive systemer og maskineri osv.

En lille ekstra kommentar, laserlyset var ved sin fremkomst også kun anset som en sjov lille ting man kunne lege med, eller sagt med ord jeg har hørt til hudløshed af de bagstræberiske, hvad kan den bruges til, de kan ikke se den umiddelbare nytteværdi af et produkt en ide osv. så derfor er det ligegyldigt og spild af tid og penge at gå videre med det.

  • 0
  • 0

237 tons.............det er 237.000 kg, a ca 80 øre pr kilo, konservesdåser giver sikkert ikke den højeste skrotpris, det svarer til 189.600 kr, eller i runde tal 20 øre pr københavner..........sikke en succes.

  • 0
  • 0

På alle forbrændingsanlæg foretages der en frasortering af jern og stål efter forbrændingen vha. magnetiske seperatorer. På den måde fjernes organiske rester fra dåser mm. inden det går til omsmeltning. Desværre er det jo ikke så politisk korrekt som "kildesortering" og indgår sikkert heller ikke i statistikken over genbrug og har derfor ikke politikkernes bevågenhed.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke? Det er nu engang lettere at sorterer der fra tidligste punkt.

Det er som om I er bange for at gøre bare det mindste, I er blevet forvent med at få alt ting serveret på et sølvfad, men der er da risiko for snavsede fingre og en kolossal mængde der skal bæres ned til de forskellige containere, der kan være helt op til 5 poser om dagen hvis man er stor forbruger.

  • 0
  • 0

Skal hvad som helst vurderes ud fra økonomisk rentabilitet?

Så er det måske en idé at kigge på vores sundhedsvæsen. Smæk kassen i, når omkostningerne til behandling overstiger et menneskes gennemsnitlige værdi for samfundet?

  • 0
  • 0

Nu er det langtfra hele København, der har været omfattet af ordningen i et år - den udrulles fortsat og gælder kun etageejendomme. Jeg ved ikke hvor mange beboere der er tale om i statistikken, men pr. metalbeholder bliver det til 31 kg eller 441 dåser á 70 g.

Ikke imponerende, men beboere i etageejendomme producerer næppe så meget metalaffald som beboere i enfamiliehuse.

Udrulningsplan: http://www.kk.dk/da/borger/bolig/affald/in...

  • 0
  • 0

Det kan godt være der ikke er de helt store fortjenester på denne indsamling i øjeblikket. Men på længere sigt vil vi blive bedre til det og fortjenesten vil stige. Egentlig syntes jeg den væsentligste fordel ved den form for indsamling er besparelser på verdens ressourcer, men det kan blive meget bedre. Måske skal vi frem til at metal også sorteres efter hvilken type det er.

Der bliver for tiden også indsamlet meget plast, men hvor meget af det der reelt kan genanvendes er så en anden side, der burde belyses meget bedre. Når jeg for eksempel smider låget fra leverpostejen i plast affald, sider der ofte et papir mærkat klistret på, men kan plast i det hele taget genanvendes, hvis der er sådan noget imellem. Man kan også tale om tryk af forskellig art på plast, er genanvendelsen lige så god med disse.

Jeg mener altså genanvendelse er af det gode, men vi skal lige lære at sortere det rigtigt først. Herunder skal politikerne jo også lige lære hvad det egentlig er de lovgiver om, kun de færreste af dem ved hvad de selv gør. Man kan jo også forbyde plast, som ikke kan genanvendes helt, for eksempel hvis der er klistermærker på som ikke kan genanvendes.

  • 0
  • 0

Måske skal vi frem til at metal også sorteres efter hvilken type det er.

Så tror jeg det giver bagslag - hvis vi (jeg) skal sortere er der nogle "grunlæggende krav" for succes:

1: Det skal være let at afgøre i hvilken beholder affaldet skal smides, også uden jeg skal læse til ingeniør :-) 2: Der skal også være plads til beholderne "indendørs overalt" - både i store parcelhuse, rækkehuse, lejligheder mv. - det duer ikke hvis man skal stå i baggården eller på fortov og sortere affald.

Her i byen har vi en genbrugs-beholder med 2 rum som groft skitseret bruges således: Rum 1: Pap, papir, blød plast Rum 2: Hård plast, plastdunke, metal, glas

Desuden en beholder til resten af affaldet (og batterier kan lægges i en pose på låget).

Det er til at finde ud af for de fleste - og sådan skal det være.

  • 0
  • 0

andre lande ? For det hjælper hat, hvis vi er de eneste der prøver at gøre verdenen grønnere. Bare se CO2, der har vi sat kravet til 2020. Dobbelt så højt som EU.

  • 0
  • 0

Hvis der skal tænkes ret meget over hvilken beholder man skal putte de forskellige typer affald, så har man allerede mistet en god del velvilje fra borgerne. Hvis borgerne ydermere skal bruge penge/tid på særlig indretning af hjemmet til "Den gode vilje", så smutter der nok en del mere. Der er ingen tvivl om at det mest effektive altid vil være kildesortering, men det vil nok også være det mest omkostningtunge, både i kroner og i miljøbelastning. Hvad vil det f.eks koste at køre rundt med en lastbil en hel dag og indsamle et læs metalgenbrug, som vel kan blive til 1-2 tons. Mit bud vil være at hvis vi kan sortere i vådt og tørt affald, så er vi nået langt. Det våde affald gør ikke noget godt for forbrændingsanlægget, men vil gøre rigtigt meget godt for spildevandsrenseanlæggene, som måske så skulle kaldes bioraffinaderier. Dette har fungeret i al ubemærkethed siden 1997 hos Grindsted Renseanlæg. http://billundvand.dk/energi Den tørre fraktion vil så være af større værdi når den enten bliver centralt sorteret, eller kørt direkte til afbrænding.

  • 0
  • 0

Det våde affald gør ikke noget godt for forbrændingsanlægget, men vil gøre rigtigt meget godt for spildevandsrenseanlæggene, som måske så skulle kaldes bioraffinaderier. Dette har fungeret i al ubemærkethed siden 1997 hos Grindsted Renseanlæg.

Billund Vand har skam fået fortjent opmærksomhed for at have en fungerende bioforgasning af en blanding med organisk affald.

Men når du skriver, at det våde (organiske) affald ikke giver nytte på forbrændingsanlægget, men rigtigt meget nytte ved bioforgasning, så kræver det en forklaring; Et forbrændingsanlæg med røggaskondensering producerer trods alt 200-500% så meget energi som man totalt kan opnå ved bioforgasning af samme typiske organiske affald.

Man ser desværre ret ofte ikke-underbyggede påstande som at "organisk affald brænder dårligt" eller at det ikke producerer energi (eller endda forbruger energi) på forbrændingsanlæg. Energimæssigt er dette helt forkert for nyere forbrændingsanlæg, selvom jeg medgiver at det kan virke indlysende, hvis man ikke har detaljeret indsigt i processerne.

  • 0
  • 0

Jeg undskylder, og takker for vejledningen. :-) Jeg er absolut ikke inde i detaljerne om moderne forbrændingsanlæg, kun om spildevandssystemer, som i mange tilfælde vil kunne drage nytte af en højere andel af organisk stof. Så mit indlæg skyldes kun at jeg nok har studeret for mange artikler om mit eget snævre fagområde. Det er der så hermed en anledning til at lave om på. Godt nytår til alle! Søren

  • 0
  • 0

Simpelthen flot at vi skal hører om hvor dygtige de Københavnere er, det bliver næsten fremlagt som det er nytænkning, men må jeg understrege at meget af resten af landet har haft den ordning før vi trådte ind i det nuværende årtusinde.

Man kunne jo være så fræk at sige - Det var sgu på tide.

  • 0
  • 0

Alt metal skrot, sodavands dåser osv, bliver presset til kæmpe firkanter (hårdt presset) også bliver det smidt på lastbiler, hvor der er rullebånd i bunden, så hele ladvognen er fuldstændig spækket med aluminium, også bliver det læsset af i Polen hvor det bliver smeltet om til nye ruller af aluminium.

Mvh

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig kunne forstå hvorfor udtryk der nedgøre Jyder osv. Aldrig nogensinde men tak fordi du viste mig hvorfor disse udtryk bliver sat i forbindelse med netop provinsen.

Nu ved jeg ikke hvem du refererer til når du siger næsten alle, og herregner jeg med at du selvfølgelig tager alle uden for København med (det inkluderer så også mig fra Vestegnen)

Eller er det bare en lille forknyt udgydelse der kommer fra dig, jeg ved det ikke, men hvordan kan du tale på vegne af alle udenfor København.

Og så skal det siges her på Sjælland of også os tæt på København, vi kan modtage noget der TV, og vi har noget der hedder internet og sådan noget. Jeg ved ikke om det hele endnu er nået ud der hvor du kommer fra, men du skriver her inde så jeg tror nok at i hvert fald telegrafen eller jungletrommerne er opfundet.

Men under alle omstændigheder, så har jeg set levende billeder fra Jylland og andre lande som Fynland og sådan noget.

Og der har jeg set hvordan man i Jylland og Fynland og sådan at der samider man gammelt bygge skrammel i skovene og man smider flasker og plastikposer (eller noget der ligner, igen jeg ved ikke om du kender til sådanne ting) men de ligger der i skovene og andre steder, jeg har hørt bondemændene brokke sig over at folk smider alt muligt skrammel på deres marker.

Ja jeg er særdeles sarkastisk her, for magen til vrøvl skal man da lide længe efter, du lyder som om du føler dig underdanig i en usædvanlig grad.

Trist meget trist med en så provinsiel underdanighed

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten