Københavner-professor kalder dyr strålekanon i Aarhus for en telefon med håndsving
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavner-professor kalder dyr strålekanon i Aarhus for en telefon med håndsving

Protonkrigen er ikke slut, selv om Aarhus Universitet for et år siden fik tildelt retten til at indkøbe et kostbart partikelterapianlæg, som gør det muligt at give især unge kræftpatienter mere målrettet strålebehandling. Det anlæg er der sat penge af til i den finanslovsaftale, som blev offentliggjort i sidste uge.

Region Hovedstaden, og herunder Rigshospitalet, har ikke tænkt sig at drikke gravøl og opgive tanken om en partikelkanon i København, fortæller Svend Aage Engelholm, professor og klinikchef på radioterapiklinikken på Rigshospitalet.

»Vi opgiver aldrig,« siger han.

Allerede inden det internationale ekspertpanel udpegede Aarhus Universitetshospital som vinder, havde Rigshospitalet dog lagt strategien om. Hvor de to regioner førhen kæmpede om retten til at anlægge en accelerator til en værdi af op mod 1 milliard kroner, har Rigshospitalet nu kastet sine øjne på et mindre kompaktanlæg, som vil kunne anskaffes for omkring 300 millioner kroner.

Læs også: Aarhus får nyt center for skånsom partikelterapi

Det betyder, at Aarhus’ forslag om en strålekanon til godt 700 millioner kroner ikke længere er det billigste, og Rigshospitalet mener derfor, at det er tid til at vende skråen igen i regeringen og Sundhedsstyrelsen, som stod bag vurderingen.

»På kompakte anlæg kan du lave det samme, men de fylder betydeligt mindre og har færre vedligeholdelsesomkostninger. I et land som Danmark er det nærmest en sundhedspolitisk skandale at bygge et stort anlæg. Også vi har forkastet den tanke,« lyder det fra Svend Aage Engelholm.

»Man køber jo heller ikke en telefon med håndsving længere, så der er nogen, der ikke har fulgt med i, hvilke anlæg der findes på markedet,« siger han.

I Aarhus er universitetshospitalet selvsagt tilfreds med, at muligheden for bedre kræftbehandling er havnet i den jyske hovedstad, og her har man tænkt sig at holde fast i at bygge et stort anlæg, fortæller dekan på Institut for Sundhedsvidenskab Allan Flyvbjerg.

»I vores øjne opfylder de små anlæg ikke de kvalitetskrav, der skal være til stede. Hele ideen med partikelterapi er at ramme præcist på f.eks. en hjernetumor, og det gør de små anlæg ikke. Så kunne man lige så godt bruge røntgenstråler, der også beskadiger rask hjernevæv,« siger han.

Læs også: 670 ton tung strålekanon angriber kræftsvulster med millimeters nøjagtighed

Allan Flyvbjerg peger på, at en række funktioner er fjernet i de små anlæg, f.eks. muligheden for at vælge passiv eller aktiv styring af strålefeltet, og at det kun er muligt at sikre fuld rotation af strålen omkring patienten i de store anlæg.

Dekanen noterer også, at et stort anlæg er mere fleksibelt end et mindre, hvor flere funktioner er bygget sammen, og at man derfor risikerer at blive fastlåst undervejs i anlæggets levetid på måske 25 år. Desuden har kompaktanlæg en under halvt så stor kapacitet som et stort anlæg, og da der så skal flere til, vil prisen blive tilsvarende øget, og så kan det alligevel ende med at blive den dyreste løsning.

Her er Rigshospitalet selvsagt uenig og mener, at det netop er en fordel med den mindre kapacitet, for så kan man nemmere tilføje ydereligere anlæg, som behovet ændrer sig.

»Det er det rene og skære vrøvl, at kompaktanlæggene ikke er gode nok. Alle kaster sig over kompaktanlæg nu. I Norge vil de købe tre kompaktanlæg, og de er også begyndt at købe dem i andre lande. Om jeg så fik to milliarder kroner til rådighed, ville jeg stadig købe kompaktanlæg,« siger Svend Aage Engelholm.

Læs også: Aarhus vandt kampen om ny partikelkanon

På dette svarer Aarhus igen med, at indkøbet i Norge nok i højere grad handler om, at regeringen ikke har turdet skære igennem som i Danmark. Og Allan Flyvbjerg mener ikke, at der er plads her i landet til, at Rigshospitalet får mulighed for at tage sagen i egen hånd og gå videre med at anlægge en partikelkanon i hovedstaden.

»Det giver ikke mening at have to anlæg i Danmark p.t. Det kan godt være, at det bliver sådan om 10-15 år, og teoretisk set kunne man da godt lade København få deres kompaktanlæg, men Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er grundlag for det,« siger han.

Aarhus Universitetshospital har fået tildelt 275 mio. kroner på finansloven til at begynde at bygge faciliteterne til partikelterapianlægget, og Allan Flyvbjerg regner med, at resten er finansieringen er på plads fra private fonde inden for de kommende to-tre måneder.

»Er dette tilfældet, tager vi første spadestik i 2014 og er klar til de første patienter i 2016-2017,« siger han.

Læs også: Overraskende udvikling i Protonkrigen

Imens har Region Hovedstaden stadig 360 millioner kroner stående på en partikelterapikonto. Den konto håber regionens kommende formand, Sophie Hæstorp Andersen (S), ifølge Jyllands-Posten stadigvæk at få bragt i spil på bemeldte kompaktanlæg.

»Vi har stillet os i kø til at købe et lille, decentralt anlæg, som er langt billigere – nærmest halv pris – i forhold til det store strålingscenter, man vil bygge i Aarhus. Det er dyrt, dårligt og gammeldags,« mener den kommende formand.

»Eksperterne tog ikke stilling til selve teknologien, og som politiker er det min opgave at skaffe den bedste behandling for pengene. Hvis man fastholder beslutningen med et stort, nationalt anlæg i Aarhus, svarer det til en virksomhed, som insisterer på at købe én stor, stationær computer til alle medarbejdere og dermed lader, som om at den bærbare computer ikke er opfundet,« siger hun til Jyllands-Posten.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

og den ene koster 300 og den anden koster 700 så går det da op, kan ikke se problemet. Men det giver da mest mening at placere den store centralt. så fyn/århus ikke københavn.

  • 2
  • 2

For et par måneder siden gik disskutionen på hvorvidt om den skulle stå i Århus eller i København. Nu endte den så i Århus. Og straks skal der råbes højt - om at det noget gammeldages skrammel, og man i Århus ikke ved at den bærbare computer er opfundet. Jøsses, sikke en analogi! Jeg troede faktisk at folk i sådanne positioner, ikke var så kort for hoved, og straks farer frem pga af sådan nogle småting...

  • 16
  • 1

Udspillet fra Rigshospitalet Giver erindringer om dengang i 90'erne da Rigshospitalet ikke mente at man havde kvalificerede læger til hjertetransplantationer i Århus. Svaret fra Århus var at kapre kvalificerede læger fra Rigshospitalet så de var nødt til at kigge til Sverige for at finde Gosta Petterson.
Lad dog Rigshospitalet og Skejby få hver deres strålekanon - der skal såmænd nok blive brug for dem, og i det store nationalregnskab er 300 mill ikke det store sml. Med fx de store anlægsprojekter i Kbh

  • 0
  • 4

Der har i mange år været en jalousi fra Rigshospitalets side fordi de ikke er førende på alle områder (faktisk ikke på ret mange, i følge Dagens Medicins topscore lister)

For få år siden havde Århus Universitetshospital i samarbejde med hollandske læger udviklet en meget speciel operation for en bestemt type mave- tarmkræft, de havde så læger fra Stokholm på ½ års kursus, da svenskerne kom hjem tog læger fra Riget til Stokholm for at lære teknikken.

  • 13
  • 0

At "dræbe" kræftsvulster med stråler, herunder proton stråler, er ikke en ny behandlingsform. Kemoterapi, har også en del år på bagen. Strålerne kan styres mere præcist, men ellers er der ingen større nyhed. Og stadigt, er der kun få, der overlever kræft. Efter 5 år, er de fleste døde. Heldigvis, kommer nye behandlinger til - f.eks. immunterapi og vacciner. Mange læger, ønsker selv ikke den sædvanlige kræftbehandling, da resultaterne er for små. http://udfordringen.dk/2012/07/radiodoktor...
Er ikke bedre, at bruge ressourcerne på forskning i nye metoder, der fungerer, end at investere i gamle metoder, der kun har ringe behandlingseffektivitet?

  • 1
  • 4

Jeg har lige læst den nævnte Carsten Hansens artikel igennem. Det er fuld med selvmodsigelser og u- underbyggede påstande. Jeg havde selv en kollega med lungekræft og som brugte mistelt indsprøjtninger + spiste enorme mængde af hvidløg og gulerod i stedet for kemo og døde relativ hurtig.
Hvilken ansvar tager læge Carsten Hansen for sine patienter?
Jeg har selv prøvet noget alternativ og den hjalp en skidt, so bruger jeg kemo, som holder mig ihvertfald i liv og sikrer mig velfungerende hverdage.

Ps. Ingen har besvaret mit spørgsmål om hvad en kompaktanlæg kan være specielt i forhold til det store anlæg.

mvh

  • 3
  • 0

Citat fra artiklen: "...som gør det muligt at give især unge kræftpatienter mere målrettet strålebehandling".

Er der en fysiologisk årsag til, at især unge patienter har fordel af dette anlæg, eller er det en prioritering af en knap ressource?

  • 2
  • 0

Grunden til at proton terapi formodes at være bedre for unge kræftpatienter, er risikoen for sekundær behandlings induceret kræft. Unge mennesker har langt flere år at overleve og derved større risiko for en ny kræft forsaget af den stråledosis som uundgåelig vil ramme raske celler. Proton behandling reducere bestrålingen af raske celler, på grund af protonet egenskab til at dræbe celler mere effektivt ved en bestemt dybde (Bragg peak). For langt de fleste kræftpatienter vil en proton-strålebehandling giver færre bivirkninger.

  • 3
  • 0

Ja, megen til tøsesurt opstød skal man dog lede længe efter. Det betragtes åbenbart som en selvfølgelighed at alle samfundets større investeringer skal ske i København .....

  • 3
  • 0

Ja, magen til tøsesurt opstød skal man dog lede længe efter. Det betragtes åbenbart som en selvfølgelighed at alle samfundets større investeringer skal ske i København .....

  • 0
  • 0