København vælger LED til nyfortolkning af ikonisk gadelygte

Jeg syntes også at lyset fra gadelamperne er individuelt i forhold til Lumen. Som jeg ser det skal lumen til gadelamper være høj, man skal jo kunne se noget,på trods af at pærerne sidder højt oppe, men Ra og Kelvin skal naturligvis også følge med, for at give et ordentligt lys.

Jeg fandt denne oversigt over Lumen: http.://www.led-salg.dk//ledoglumen/

Nu var jeg lige i Bern da jeg læste artiklen og så billedet... og stor var min overraskelse når jeg så en stort set ens udseende lampe hænge over et gadekryds. Den var godt nok kun i en farve.

Apropos lyskilder så så jeg også LED pærer i Schweiz som var rene glasbobler med små pinde af LEDs ophængt lodret fra det stativ som holder glødetråden i en gammeldags pære, de både lyste på samme måde og så ud som gammeldags pærer.

det må være de undersøgelser PH kendte til.

Den farvetemperatur, som man finder behagelig, afhænger af lysstyrken iht. Kruithof kurverne - se https://en.wikipedia.org/wiki/Kruithof_curve . Gadelamper giver typisk ikke mere end 15 lux på vejen - se https://www.schreder.com/be-en/LearningCent... , så farvetemperaturen bør være så lav, som det overhovedet er muligt med LED - typisk 2500-2700 K, men gerne lavere. 3000 K er helt klart for højt, da man skal helt op på ca. 150 lux, før det passer. Desuden ødelægger et for blåt lys nattesynet.

Enig i dine betragtninger - der findes (lige kommet frem) nu LED-chips, som kan give varmt lys af høj kvalitet og i store mængder - Philips CoB Core Range:

https://www.lumileds.com/uploads/419/DS115-pdf

kan købes her:

https://www.mouser.com/ProductDetail/Lumileds/LHC1-2290-1211/?qs=WS5Jv%252b%252bx1qXkLFPscctiFg%3D%3D

En chip, der giver ~ 3000 lumen ved 2200 K og typisk CRI på 97 - 80 lm/W er set bedre, men ikke med den lyskvalitet.

Sådan en tænker jeg at lave et uplight til stuen med - sommeraftenstemning hele året...

Jep, lamperne er flotte og giver godt lys, men som en vittig hund har sagt, så var PH en dansk arkitekt, der 'var kendt for at lave en lampe, som ikke kan lyse'.

har i mindst det sidste halve århundrede lavet og ikke mindst dokumenteret de bedste lyskilder. Jeg kender ingen andre, der viser emmisionsspektrum for alle deres lyskilder.

Nakamura er ikke enig med dig - eller Kruithof for den sags skyld. Det afhænger nemlig af hvilken situation man er i. Desuden kunne man godt tænke sig at Kruithof måske har været bare en lille bitte bitte smule farvet af sit engagement hos Philips - i forhold til at pege brugere i retning af en bestemt type lyskilde, men så igen nej! Selvfølgeligt ikke - man kan jo sagtens forestå "sponseret" forskning og være helt og aldeles objektiv ;) - hvor mange subjekter indgik i studiet? Nej vel... vist ikke nok til at trække hypotesen ned som en regel, over hele verdens belysningsplanlægning.

Derfor kan man regne med, hvad Kruithof fandt ud af - det stemmer også med de flestes oplevelse. Dog har jeg bemærket at indvandrere fra sydligere lande bruger koldere lyskilder i både butikker og hjemme - måske noget kulturelt.

I en moderne kommune hvorfor har disse gadelygter ikke mesh WiFi, til glæde for borgere og turisme, der må være nogen der ikke har tænk sig om

Metalkappe Pulvermalet med hvidfarvet krave

Det lyder somom, man har valgt en farve, der foretrækkes af fugle til at skide på.

Er der mon gjort nogle overvejelser i den henseende, eller er det ligefrem tilsigtet for at give lampen et københavnsk udseende?

Desuden kunne man godt tænke sig at Kruithof måske har været bare en lille bitte bitte smule farvet af sit engagement hos Philips - i forhold til at pege brugere i retning af en bestemt type lyskilde, men så igen nej! Selvfølgeligt ikke - man kan jo sagtens forestå "sponseret" forskning og være helt og aldeles objektiv ;) - hvor mange subjekter indgik i studiet? Nej vel... vist ikke nok til at trække hypotesen ned som en regel, over hele verdens belysningsplanlægning.

Sådan kan man jo altid nedgøre seriøse forskningsresultater; men enhver, der har arbejdet med dæmpbar LED belysning med stort kontrastforhold, ved, at når lyset dæmpes meget, begynder det at syne blåligt, så jeg ser altfald ingen grund til at så tvivl om Kruithof kurverne. Desuden kan jeg ikke se, hvilken interesse Philips og andre skulle have i Kruithof kurverne ud fra et kommercielt synspunkt - tværtimod. Det er da irriterende, at en lampe ikke bare kan dæmpes, uden at man på én eller anden måde bør justere farvebalancen. Det gør ialtfald ikke produktet billigere og nemmere at lave.

I aftes kørte jeg igen ad Ålekistevej. Og nu da jeg kiggede efter det var det tydeligt at lamperne var skiftet på en del af strækningen.

Ny kørte jeg selv i en bil med 2x55W halogen på nærlys men kunne ikke umiddelbart med det blotte øje se nogen større forskel i lysmængden. Det var selvfølgelig tydeligt at lyset var hvidere fra led'erne end fra de gamle. Men farvetemperaturen var umiddelbart meget tæt på halogen lyset fra bilerne, og altså ikke så hvidt som typisk xenon eller led-kørelys.

LED'erne er selvfølgelig kraftige at kigge direkte op i, men synes ikke de blænder mere end de gamle lamper. På afstand så lyset dog lidt flimrende ud, men ikke noget jeg bemærkede lige under dem.

I morges gik det så den anden vej i dagslys. Der var det slankere design mere tydeligt. Men de er på strækningen ophængt under elledninger med 3 porcelænsklokker, så det er ikke fordi det hjælper så meget i det samlede billede.

De gamle lamper på ålekistevej:https://www.google.dk/maps/@55.686895,12.482462,3a,75y,177.56h,82.29t/data=!3m4!1e1!3m2!1s-xeMMiNiIbZ8LoPCoSj2jA!2e0

Designerens egen side med et par billeder: https://www.mortenlyhne.dk/products/thorPS så er der også forsøg med en gadelampe på en mast. Den er også rund og noget højere end den nye. Den minder mere om de gamle end den nye. Den er hvid men også med led'erne i et kvadrat.

Ole Kristensen har en super god pointe!

På min vej har vi fået LED lamper hvor man også har valgt at sætte de enkelte LED i et systematisk grid. Resultatet er - som forventet - at lyset bliver et interferens mønster med synlige mørke og lyse områder.

Pænt dårligt design!

Det er lidt ligesom at lave ens afstand mellem skruerne i en EMC-tætning og så blive overrasket over at der er en frekvens (og dens overtoner) som brager lige igennem.

Nakamura er ikke enig med dig - eller Kruithof for den sags skyld. Det afhænger nemlig af hvilken situation man er i. Desuden kunne man godt tænke sig at Kruithof måske har været bare en lille bitte bitte smule farvet af sit engagement hos Philips - i forhold til at pege brugere i retning af en bestemt type lyskilde, men så igen nej! Selvfølgeligt ikke - man kan jo sagtens forestå "sponseret" forskning og være helt og aldeles objektiv ;) - hvor mange subjekter indgik i studiet? Nej vel... vist ikke nok til at trække hypotesen ned som en regel, over hele verdens belysningsplanlægning.

Lygterne er desuden gjort klar til installation af nye kommunikationsenheder, når kommunen over de næste år skal finde løsninger til etablering af et større smart city-netværk. Til den tid vil lamperne være i stand til at trafikovervåge vejene og informere bilister via information på lystavler eller ved f.eks. at oplyse et ulykkessted.

Hvilken 'standard' er der valgt?

Umiddelbart ville jeg nu ellers tro at en dum-lampe ville være bedre (og billigere/mere-energi-effektiv) - og så bliver fremtidens løsninger ikke belastet for hårdt af legacy.

Hvis farvetemperaturen er afgørende burde natriumlys jo være fantastisk

Både, og. Farvetemperaturen henviser til det lys, et sort legeme vil udstråle ved den givne temperatur, og det lys er meget bredspektret i modsætning til natriumlys, som er meget smalspektret.

Der er flere ting der spiller ind. Man skal tage farvegengivelsesegenskaber og kontrast med i betragtningen før man kan afgøre om en belysning er optimal. Hvis farvetemperaturen er afgørende burde natriumlys jo være fantastisk- men farvegengivelsesmæssigt er det jo katastrofalt.

Din opfattelse af lyset kan påvirkes af farvetemperaturen, men den vurdering er subjektiv og perceptionsbaseret, så du kan ikke postulere at 3000K er for "høj" en farvetemperatur. Kan man så ikke se i dagslys? Der er farvetemperaturen over 5000K!

Den farvetemperatur, som man finder behagelig, afhænger af lysstyrken iht. Kruithof kurverne - se https://en.wikipedia.org/wiki/Kruithof_curve . Gadelamper giver typisk ikke mere end 15 lux på vejen - se https://www.schreder.com/be-en/LearningCentre/HowToLight/Pages/HowtolightResidentialStreets.aspx , så farvetemperaturen bør være så lav, som det overhovedet er muligt med LED - typisk 2500-2700 K, men gerne lavere. 3000 K er helt klart for højt, da man skal helt op på ca. 150 lux, før det passer. Desuden ødelægger et for blåt lys nattesynet.

Søren Jessen, der er ikke sammenhæng imellem farvetemperatur og blænding. Blænding afhænger af lysstrøm og arealet for lysudsendelsen. Din opfattelse af lyset kan påvirkes af farvetemperaturen, men den vurdering er subjektiv og perceptionsbaseret, så du kan ikke postulere at 3000K er for "høj" en farvetemperatur. Kan man så ikke se i dagslys? Der er farvetemperaturen over 5000K!

Lampen kan PT. beses på Ålekistevej.

Der kan man bare se - Der kører jeg da tit, men har ikke opdaget den :-)

Må hellere kigge bedre efter

Polycarbonat evt.

Er der nogen af de ærede experter, der kan forklare mig, hvad "PC-top" er for noget.

Jeg gætter på polycarbonat.

Er der nogen af de ærede experter, der kan forklare mig, hvad "PC-top" er for noget.

Det synes forudsat, at man ved, hvad det er. Jeg er ganske vist en gammel idiot, men kan godt finde ud af at google det. Men faar kun noget om "Personal Computers". Det er vel ikke noget, man indbygger i en offentlig gadelampe?

Dansk Produceret ? Lampe armaturet er designet Thor porodukt linehttps://www.mortenlyhne.dk/products/thorKontakt: Morten Lyhne Design Græsted

Det er vist lidt af en tilsnigelse Fabrikken blev lukket for 10 år sidenhttps://www.tvsyd.dk/artikel/24551:Lampefabrik-fyrer-245-arbejdere-i-Vejen

En rispapirlampe til 20kr skærmer også for lyskilden.

Ikke videre godt - rum oplyst med rispapirlamper er ikke nemme at orientere sig i. De lyser for meget ind i øjnene.

En af de ting PH fandt ud af var at det ikke hjælper ret meget at gøre lyskilden større for at undgå blænding - det er mere den samlede lysmængde, der afgør grad af blænding.

Man skal have lyset nedad og evt. også opad til diffust lys.

PH's design er til gengæld uhyre lidt effektivt. Man skulle bruge mindst en 100 watts glødepære for at oplyse et sofabord nogenlunde. (i alt fald for metalskærmene, dem af glas er nok en del bedre).

Det er jeg faktisk enig i - jeg har studeret hans bog om lys og kommet frem til at hans forståelse for lys og belysning var stor, men hans lamper var ikke altid lige vellykkede. Jeg mener også at hans afsky overfor 'dybstrålere' var forkert - de kan netop give et godt formende og dekorativt lys uden at blænde.

Få ting er mere københavnsk end det smådystre orange skær fra en rund, wireophængt gadelygte.

Her må det være natriumlamper, lav- eller højtryks, der tænkes på - kviksølvlamper lyser blåhvidt og Metalhalid næsten hvidt.

Det er rigtigt som Søren Jessen nævner det at selv 3000 K er for højt. PH, som nævnes fandt ud af at øjet fungerer bedst med varmere lys som det bliver svagere - som i naturen - så man skulle mindst ned på 2500 K med de lave niveauer, man har på gaderne.

Når højtryksnatriumslamper er så meget bedre at se ved end kviksølvlamper, er det er det p.gr.a. et mindre dårligt spektrum - teknisk målt er det dårligere, men 'målt' praktisk med øjnene er det bedre.

Derfor kan man heller ikke dæmpe led-lamper og få et hyggeligt lys - det bliver bare blegt - ellers skal farvetemperaturen falde med faldende lysstyrke. Det kan man iøvrigt godt med led.

Idag kan man komme over 100 lumen/W - jeg har lige fået en 6W cob-pære, der giver 700 lumen, Ra 85 - 100.- kr.

Det jeg mente var: at PH. vidste, at selve lysgiveren ikke skulle kunne ses direkte.

Med reflektions teknik og afskærmning, kan belysningen rettes mod omgivelserne -uden at ramme øjet direkte og blænde.

Mmodsat knapcelle-lampen på villamuren, der bare blænder, så man ikke ser husnummeret. Muslinge lampen derimod, lyser nedad -uden at pæren kan ses og man ser omgivelserne tydeligere.

Man har selvfølgelig inkorporeret omfattende lynbeskyttelse - der er kommet en del historier frem fra andre kommuner, der har haft nedbrudte armaturer forårsaget af lynnedslag.

Denne teknik med at skærme øjet for lyskilden kunne PH godt finde ud af.

PH's design er til gengæld uhyre lidt effektivt. Man skulle bruge mindst en 100 watts glødepære for at oplyse et sofabord nogenlunde. (i alt fald for metalskærmene, dem af glas er nok en del bedre).

En rispapirlampe til 20kr skærmer også for lyskilden.

Og for gadelamper, som jo er besværlige at holde rene, er PH-lamper endnu mere upraktiske.

Det er ifølge tallene givet, at besparelsen ved fuld lysstyrke er begrænset. Men LED lamperne kan let skrue op og ned for lysstyrken, og forbruget følger med.

De eksisterende lamper kan ikke skrue op og ned.

Jeg har i dag erfaret følgende: Lampen fysiske krop er designet af Morten Lyhne Design. Metalkappe Pulvermalet med hvidfarvet krave omkring LED-Matrix. der sidder ca. 3. cm oppe fra kanten. Men elektronikken er valgt fra et fransk firma. Lampen kan PT. beses på Ålekistevej.

Fra dansk side har der ikke været overvejelser angående uhensigtsmæssig farvetemperatur, (mht, til aften synet).

Da Københavns Kommune valgte leverandøren af elektronikken. har tsl. været lumen-output og pris der var afgørende. Om komponenternes indbyrdes levetid forlyder der PT. intet om.

Desuden er det med et stort suk at jeg ser printet med leds på lige rækker og kolonner.

Man kunne også have valgt at lade lyskilden følge formen på indpakningen (der jo af historiske årsager skal være rund). Men nu har man så "firkantet" indhold i en rund indpakning.

Det er godt at vi kan spare noget energi og det er sikkert også smart med IT indeni (ligesom bycyklen?). Men artiklen mangler noget om hvad man har gjort for at opfylde det primære behov: at lyse. Som en del af kommentarerne går på, kunne det være spændende at høre lidt om hvilke teknologier der er taget i brug for at undgå de uheldige egenskaber ved LED.

Det kan med lidt matematik udledes af faktaboksen til at være mellem 87,5 og 100 lm/W

Går ud fra at de eksisterende lamper er metalhalid, hvilket vil sige at effektiviteten er forholdsvis høj - et sted omkring 60-100 lumen/watt.

Så med udgangspunkt i 60 lm/W for MH, så skulle de nye LED-lamper kunne præstere 200 lm/W?

Det bliver interessant at se det dæmpede lys. Hvis PWM frekvensen ligger for lavt vil aftenoptagelser af vores skønne by have 'rullende' artefakter for både turister, tv og fremtidige kamerabaserede systemer, fx til bilnavigation.

Desuden er det med et stort suk at jeg ser printet med leds på lige rækker og kolonner. Hvorfor kan man ikke støje det grid lidt, så man ikke for moiré effekter i det i forvejen blændende lys. Perlin støj kan med fordel anvendes. Det giver også en smukkere skyggeaftegning. Det lys, som disse lamper vil give vil have intervalliske skygger 'på kryds' - som hvis man laver box blur og posterisation i photoshop. En elektronikrobot kan altså godt arbejde med et mere højordens design.

LED lys kunne være smukt, det er bare som om elektronikproducenterne og designerne ikke har tænkt sig at benytte al den designviden som vi allerede har fra den punktformede lyskilde. Hvorfor smider man bare den ud med badevandet?

Min erfaring er også, at belysning rmed styrende elektronik, er fejl raten væsentlig forøget og levetiden på flere komponenter er langt kortere end den meget optimistiske angivne levetid på 90.000 timer.. Det øger vedligeholdelsesfrekvensen (udskiftning af hele lampeindsatsen) og de tilhørende materiale-monterings omkostninger, så besparelsen i værste fald bliver vendt til øgede udgifter. Ikke at forglemme risikoen for nedbrud under tordenvejr, som det skete i Esbjerg.

Er det et sted, hvor elektronikken kører så længe, at det kan betale sig at overdimensionere det?

Det var alligevel en slat. Jeg synes normalt man snakker 30.000 ved LED beslysning, og min erfaring er, at elektronikken i forbrugerpærer står af længe før det. Men selvfølgelig er det nok lidt bedre testede ting der sidder i den her slags.

Alligevel lyder det som mange timer - hvordan opnår man det?

Farvetemperatur over 3000 Kelvin er for høj og reducerer synet ved aftenstide og virker også ubehagelig blændende -hvornår lærer man det dog? Et typisk problem med det tidlige LED lampe design. der også mangler afskærmning af selve lysgiveren. Man skal ikke kunne blændes punktformige lysgivere (Led-linser), men udnytte det reflekterende lys fra det belyste. Ligesom belysning ved havestier, skal lyset rettet nedad mod jorden og lysgivren holdes helt skjult for øjet. Denne teknik med at skærme øjet for lyskilden kunne PH godt finde ud af.

mvh Søren Jessen