København: Storstilet markedsplads for smart city-data er gået i stå
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

København: Storstilet markedsplads for smart city-data er gået i stå

Illustration: Hitachi

Der blev ikke sparet på ambitionerne, da Københavns overborgmester, Frank Jensen, lancerede dataplatformen City Data Exchange tilbage i 2016.

En ny innovativ datamarkedsplads, hvor både offentlige institutioner og private virksomheder kan dele og handle med data. Det skulle løfte København til smart city.

»Den nye datamarkedsplads kan blive en kæmpe gevinst for både borgere og virksomheder. Den giver os vigtig viden, der kan bruges til at udvikle byen endnu smartere, i takt med at vi bliver flere indbyggere. Den sætter København på det globale landkort over smarte storbyer. Og så giver den nye muligheder for at skabe vækst og job i København og hele regionen,« sagde Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), tilbage i maj 2016, kort tid før datamarkedspladsen blev lanceret.

Smartdata blev priser på fladskærme

Sammen med de flotte ord fulgte fire millioner kroner fra Københavns Kommune og fem millioner kroner fra Region Hovedstaden. Men i dag, knap to år senere, er virkeligheden en lidt anden.

Verdens byer og borgere bliver i stigende grad udstyret med sensorer, der indsamler oplysninger om alt fra folks bevægelser til luftkvaliteten. Byerne bliver smartere i form af overvågning, trafikstyring og ressourcehåndtering. Illustration: MI Grafik

Data om priser på fladskærme, mobiltelefoner og de mest solgte bøger i Danmark er formentlig ikke den type, data som Københavns overborgmester, Frank Jensen, havde forestillet sig skulle ligge i toppen af den storstilede datamarkedsplads, som Københavns Kommune og Region Hovedstaden tilsammen har støttet med ni millioner kroner.

Men det er netop de datasæt man bliver mødt af, når man klikker ind på City Data Exchange - en markedsplads med både private og offentlige data, som drives af den japanske teknologigigant Hitachi.

Læs også: København lancerer markedsplads for by-data

Der er publiceret lige over seks gigabite data på sitet, men de eneste nye datasæt der er publiceret i 2018 er fra Hitachi, der har sammenlignet priser på fladskærme og mobiltelefoner.

Den oprindelige vision med City Data Exchange var at samle offentlige og private data fra hovedstadsområdet om alt fra trafikmønstre til borgernes energiforbrug. Data, som virksomheder kan bruge til at udvikle nye applikationer. Der er både gratis data, og data for betaling på sitet.

Aftalen med Københavns Kommune og Region Hovedstaden indebærer, at Hitachi forpligter sig til at dække et eventuelt driftsunderskud og sikre, at data udbydes i mindst fem år, altså frem til 2021.

City Data Exchange skulle egentlig være en innovativ smart city-platform til deling af data om København. I dag præger datasæt om priser på mobiltelefoner og fladskærme. Illustration: Hitachi

Forældet forretningsmodel

At City Data Exchange-markedspladsen ikke er blevet en succes undrer ikke smart city-eksperten Lasse Steenbock Vestergaard fra Alexandra Instituttet, der rådgiver både offentlige og private virksomheder i digitalisering.

»Opgaven blev angrebet med en forældet forretningsmodel, der måske faktisk aldrig har virket, altså databrokering. Der er ikke mange gode eksempler på at den model har virket. Det skyldes, at data i sig selv ikke har nogen værdi. Det er analysen, der skabes på baggrund af data, der er værdifuld. Derfor er der ikke mange, der vil købe rådata, der er ikke er behandlet og analyseret,« siger Lasse Steenbock Vestergaard.

Mens mængden af offentlige data, der benyttes og efterspørges, vokser markant inden for eksempelvis geodata, ejendomsdata og CVR-data, så halter det med private virksomheders brug af kommunale data.

»Kvaliteten af data er ofte for svingende og ringe. Private virksomheder er meget tilbageholdende med at bruge åbne data, fordi der er ofte ikke er nogen aftaler om, at kommuner forpligter sig til at opdatere data i samme format, kvalitet og interval. Når en kommune lægger et datasæt op, er der ingen garanti for, at de data ligger samme sted om et år, eller at data bliver opdateret i samme kvalitet. Det gør det usikkert at binde sin forretning op på åbne data. Ingen vil bygge en forretning på noget så usikkert,« siger Lasse Steenbock Vestergaard.

Dataplatforme er ukoordinerede

I en kortlægning af en række smart city-projekter i hovedstaden fra 2017 konkluderer Region Hovedstaden, at man endnu ikke har fundet opskriften på, hvordan data bedst kan deles.

»Kortlægningen peger dog på, at udviklingen/ etableringen af dataplatforme er præget af pilotprojekter eller projekter, der endnu ikke har opnået deres fulde potentiale, og ikke er koordineret,« lyder konklusionen i rapporten, der foreslår at der etableres en ny fælles regional datahub for smart city-data.

Det er ikke kun en bedre koordinering og deling af data, der efterspørges i behovsanalysen af hovedstadens smart-city-projekter. Analysen viser, at der er 39 forskellige projekter til en samlet værdi på cirka en halv milliard kroner, men at både virksomheder og myndigheder mangler overblik og koordinering af de mange pilotprojekter.

»Virksomheder, kommuner og universiteter efterspørger et bedre overblik, koordinering og sammentænkning af de indsatser, der adresserer datadrevet byudvikling.«

Den mest udbredte dataplatform til åbne data er i dag Open Data DK, der samler offentlige data fra 34 kommuner og 3 regioner.

Det er især midt- og nordjyske kommuner samt Odense og København, der bruger Open Data DK-platformen, hvor der i dag er uploadet lige over 900 datasæt.

Efterspørgslen er dog ikke enorm, og de to meste sete datasæt har kun er set over 1.000 gange, mens alle andre er under 1.000

Københavns Kommune: Markedet var for umodent

»Vi er i gang med at evaluere projektet og høste erfaringerne fra City Data Exchange. Formålet med City Data Exchange var at undersøge, om der var et kommercielt marked for en databørs, og det må vi erkende, at der ikke er på nuværende tidspunkt,« siger Lene Mårtenson, Centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til Ingeniøren.

Hun fortæller, at de budgetterede ni millioner kroner til City Data Exchange er brugt.

»Vi må konstatere, at markedet er for umodent til denne type datamarkedspladser, men vi kan tage erfaringerne med videre i vores arbejde med åbne data- og smart city-løsninger. Vi har lært, at der helst skal være et klart defineret problem, der skal løses, før vi kan begynde at indsamle og dele data, hvilket fremover vil være udgangspunktet for vores arbejde på smart city-området,« siger Lene Mårtenson.

Læs også: Hør ugens podcast om smart cities

Minimal interesse for private data

Hos Hitachi er det endnu ikke afgjort, hvad der kommer til at ske fremadrettet med City Data Exchange. Men her er man enige i, at platformen er ikke er en succes.

»Vi har svært ved at få en forretning til at køre p.t. med City Data Exchange. Vi har haft en del interesse for de gratis data, som ligger på platformen, mens interessen har været minimal for de data, der koster penge. De gratis data findes i dag allerede på andre platforme, f.eks. Open Data DK og Københavns Kommunes dataplatform. Jeg tror, at usikkerheden om, hvad de rå datasæt kan bruges til, får mange til at holde igen. Derfor vil vi også fremadrettet satse mere på partnerskaber, hvor man kan facilitere løsninger på konkrete problemer i hubs i stedet for at lægge datasæt rå ud,« siger Renny Ulka, Service Manager, EMEA Cloud Solutions og ansvarlig for City Data Exchange.

Han fortæller, at Hitachi endnu ikke har besluttet, hvad der skal ske med City Data Exchange.

»Vi har indgået en kontrakt på drift af platformen i fem år, og nu evaluerer vi med Københavns Kommune og Region Hovedstaden,« siger Renny Ulka.

Lyt til Ingeniørens podcast om udfordringerne ved at lave smartcities i Danmark

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

OK, det offentlige har pumpet 9 mio. kr. i udviklingen. Og nu prøver man så at sælge offenlige rådata. Her er nogle eksempler på hvad man som bruger kommer til at beatle:

Metroselskabet sælger Antallet af passagerer i Metroen: 20.000 kr.
Delta sælger rå LoRA WAN beskedder: 5.000 kr.
Goematic sælger 36 husstandstyper fordelt på adresse: 35.000 kr.
Everimpact sælger luftkvalitetsmålinger: 18.000 i abonnement.
Hitachi sælger priser på fladskærme: 36.000 kr
Hitachi sælger et udtræk fra KRAK om info im kiosker: 15.000 kr.
Teknologisk: sælger en skybrudstest af faskiner: 10.000 kr.

Der er også gratis dataset, f.eks. hvor bycykleren kører og hvor meget.

Prisniveauet er absurd, og ligger mellem en faktor 100 og en faktor 1000 højere end hvad man tager for IoT data i andre lande.

At man så har valgt at lægge rådata ud til disse priser viser blot, at man ingen som helst føling har med hverken aftagere eller udvikling. Hvorfor benytter man ikke de internationale standarder der er for IoT (OneM2M).

Jeg er ked af at sige det, men her har vi et eksempel på at crap-in giver crap-out. Så længe der ikke er skyggen af standardisering, er det naivt at tro, at man f.eks. skulle kunne sælge LoRAWAN rådata for så meget som 1 kr. Det virker som om udviklerne af projektet famler rundt i totalt blinde. OG nej, brug nu ikke undskyldningen om, at OneM2M standarden ikke var udviklet til brug da man gik i gang i 2016 - det var den. Der findes i dag indtil flere fule og åbne (læs gratis) implementeringer af den fulde OneM2M stak.
Har det offentlige ikke pligt til at efterspørge standarder når de findes? At man pumper 9 mio. offentlige kr. i en IoT dataportal uden at stille karv om at data skal standardiseres er i bedste fald naivt i værste fald ulovligt. Under alle omstændigheder er det amatøragtigt.

  • 6
  • 0