København holder fast i forældet opgørelse af CO2-regnskab

Stik imod internationale standarder for CO2-rapportering ønsker Københavns Kommune helt frem til 2025 at holde fast i en uddateret skrivebordsøvelse, der får kommunens CO2-regnskab til at se grønnere ud, end det er.

Den omtalte skrivebordsøvelse tager afsæt i KL's CO2-beregner, der første gang blev lanceret i 2008.

Den gør det muligt for kommuner at fratrække CO2 fra 'energiproduktion fra vedvarende energianlæg (VE), der er placeret i kommunen, eller som kommunens har en ejerskabsandel i', når de årlige CO2-regnskaber skal gøres op.

Netop KL's CO2-beregner er det metodiske grundlag bag Københavns Kommunes CO2-regnskab.

Kommunen selv har videreudviklet metoden på områder, 'hvor mere præcise og troværdige datasæt er blevet tilgængelige', hedder det i kommunens seneste CO2-regnskab.

Der er bare det men, at KL ikke har opretholdt CO2-beregneren siden 2015, hvor den blev erstattet af Energi- og CO2-regnskabet, som varetages i et samarbejde mellem kommunerne, KL, Realdania og Energistyrelsen.

Godskrivningerne har dog indtil nu fortsat været mulige i det nye system.

Men organisationerne bag Energi- og CO2-regnskabet er fra næste år på vej med en væsentlig revidering af metoden for CO2-rapportering, der kommer til at betyde, at kommunerne ikke længere kan godskrive CO2 fra energiproduktion fra VE.

Bør ikke godskrive VE-produktion

Den nye metode, hvor VE-godskrivningerne er passé, har Københavns Kommune dog ikke planer om at indordne sig under sådan lige med det samme, da man ifølge kommunens Teknik- og Miljøforvaltning i »videst muligt omfang bør anvende de samme metoder, datakilder og afgrænsning i alle årene for at kunne følge udledningen over tid«.

Det skriver forvaltningen i en mail til Ingeniøren.

Ifølge Hans Sanderson, der er seniorforsker ved iClimate, Aarhus Universitets strategiske forskningscenter for klimaforandringer, er det betænkeligt, at Københavns Kommune fortsætter med at godskrive CO2 fra VE-produceret energi.

»Det er problematisk, at kommuner er nødt til selv at udvikle metodevejen til opgørelse for CO2-regnskabet, fordi de ikke bliver ensartede og dermed sammenlignelige. Og med GPC’en (international standard for CO2-rapportering, red.) og de metoder, som udvikles i øjeblikket, er der snart heller ikke længere helt lige så mange frihedsgrader i, hvordan det kan gøres,« forklarer Hans Sanderson.

»At fratrække CO2 fra VE-energiproduktionen er ikke en del af GPC. VE-energiproduktion, som kommunen bruger, er CO2-neutral, så de undgår potentiel CO2-udledning. Dette kan de dokumentere, men ikke trække fra som sådan, og det derfor ikke noget man bør gøre. Det hjælper i virkeligheden heller ikke Københavns Kommune på længere sigt«.

Skrivebordsøvelse trækker 27 procent af CO2-udledninger fra

Ved hjælp af godskrivninger for VE-energi kunne Københavns Kommune i 2019 sløjfe 16 procent af kommunen CO2-udledninger, mens kommunen i 2020 kunne præsentere et CO2-regnskab på 760.656 ton CO2.

Resultatet uden godskrivningen ville være 1.050.193 ton CO2.

Altså en forskel på 27,5 procent.

I øvrigt er hele KBH2025-planen 'fastsat for regnskabet, der er inklusiv VE-godskrivning', som det hedder i hovedstadens CO2-regnskab for 2020.

Fra næste år skrives muligheden for at godskrive så ud af metoden, da den hidtidige metode ikke er forenelig med de internationale klimarapporteringsregler for, hvordan CO2-regnskaber bør indrapporteres.

Det gælder blandt andet GHG protokollen – og byernes pendant, GPC – hvori det hedder, at 'emissioner forbundet med salg af egenproduceret elektricitet til anden virksomhed ikke må fratrækkes fra scope 1'.

Altså må man ifølge metoden ikke fratrække CO2 fra egenproduceret el fra kilder placeret inden for kommunegrænsen.

Seniorrådgiver Michael Reuss fra Viegand Maagøe har hjulpet kommunerne med at udarbejde den reviderede metode.

Han forklarer til Ingeniøren, at »ændringen skal skabe overensstemmelse med international opgørelsespraksis og bringe opgørelserne tættere på de faktiske forhold for VE-produktion og eksport hen over kommunegrænserne. Når vindmøllerne producerer godt, så finder der også stor eksport af VE-produceret el sted. Men i perioder med høj VE-produktion vil den eksporterede el ikke nødvendigvis fortrænge fossil el-produktion og give CO2-reduktion i andre kommuner.«

Københavns Kommune holder fast i gammel metode

Men den nye praksis ønsker Københavns Kommune ikke at adoptere foreløbigt.

Således oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i en mail til Ingeniøren, at man »er opmærksom på metodeændringen«. Omvendt har KL’s CO2-beregner fra 2008 dannet selve grundlaget for udviklingen af KBH2025-planen samt målsætningen om, at København skal være CO2-neutral i 2025, og her er regnskabet den endelige indikator for målopfyldelse.

Og om end »klimaregnskaber bør udvikles og forbedres over tid«, så »fastholder Københavns Kommune den eksisterende opgørelsesmetode frem til 2025«.

Det er vel at mærke, selv om Københavns Kommune er en del af det profilerede C40-netværk – også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group – hvor medlemsbyerne har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser.

En netværk, hvor det i den fælles planlægningsramme for klimahandling hedder, at man bør opdatere klimahandlingsplaner i overensstemmelse med styrings- og rapporteringssystemer.

Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser til Ingeniøren, at man i forbindelse med den kommende klimaplan, der skal se frem mod 2035, forventer at genoverveje opgørelsesmetoden – inklusive godskrivning af vedvarende energi.

Bør implementere GPC hurtigst muligt

Ifølge Hans Sanderson kan der være en vis »fornuft i at kunne sammenligne bagudrettet«. En holdning, som også deles af forskningskollegaen Marie Münster, der er professor på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi ved DTU:

»Københavns Kommune kan godt argumentere for det, de gør. Anbefalingerne for, hvordan dette skal opgøres, har ændret sig noget over tid, og det kan jo gøre det svært at vise fremdrift på den indsats, man laver,« siger Marie Münster.

Står det til Hans Sanderson bør kommunerne dog hurtigst mulig implementere GPC for byer, og dermed sløjfe godskrivningerne.

»Det er klart, at det her er et område, som udvikler sig meget og hurtigt, og Københavns Kommune er en del af denne udvikling – ikke mindst som en af de tre Adaptation Mission kommuner i Danmark. Jeg mener, at alle kommuner burde forsøge at implementere GPC for byer, herunder ikke mindst inddrage Scope 3 udledninger fra alle aktiviteter i kommunen. Et område, som stadig kræver udvikling og dermed samarbejde,« siger han.

»Den største udfordring ligger i Scope 3, hvorfor vi netop i vores projekt med Nordisk Ministerråd fokuserer på dette emne og vil fremkomme med forskellige metoder til, hvordan man kan bestemme disse. Det er vigtigt at forstå, at vi endnu ikke er der, hvor disse regnskaber er metodisk og kvantitativt utvetydige og klare. Vi er med andre ord alle stadig i proces og vil være det et par år endnu, vil jeg tro.«

Giver ikke mening at ændre metode nu

Forholdt kritikken fra Hans Sanderson svarer Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune:

»København rapporterer internationalt via CDP og følger GPC-metoden i den forbindelse, herunder for de scope 3-elementer, der indgår i metoden - eksempelvis affaldsdeponi og spildevand.«

»Københavns kommende 2035-klimaplan, der skal afløse 2025-planen, kommer til at omfatte forbrugsbaserede udledninger, og arbejdet med, hvordan den plan skal skrues sammen, er i gang. Det vil kræve et stort udviklingsarbejde, hvor der skal tages mange komplicerede beslutninger og svære valg.«

»Det er også derfor, det ikke giver så meget mening at begynde at ændre på CO2-opgørelsen, som vi har kørt med i ti år, lige i de sidste år op til, at vi skal implementere en helt ny plan, der går markant anderledes til værks ved bl.a. at omfatte forbrugsbaserede emissioner.«