København får hotel i træ: 208 værelser skal være klar på tre måneder

Efter mange års snak bryder træbyggeri nu op gennem jorden flere og flere steder i Danmark. Et af stederne, hvor det rækker højest, er i den københavnske sydhavn, hvor der nu opføres et stort massivtræsbyggeri i fem etager.

Der er tale om det første danske hotel til Moxy-kæden – der ejes af hotelkæden Mariott og Vastint Hospitality, som igen ejes af møbelgiganten Ikeas moderselskab, Interego Foundation. Og selv om Vastint ifølge sin hjemmeside ikke har noget at gøre med Ikeas forretningsaktiviteter, virker Moxy-hotellernes fokus på træ, storproduktion og høj produktionshastighed alligevel inspireret af Ikeas forretningstilgang.

Vastint har således udviklet et patenteret byggesystem baseret på massivtræsmoduler- og elementer. Systemet er brugt på Moxy-hoteller både Tyskland, Storbritannien, Italien, Østrig, Glasgow i Skotland og i Oslo, hvor et syv-etagers hotel med 276 værelser er opført med samme system, som nu bruges i København. Ifølge Timber Design LT, et rådgivende ingeniørfirma fra Litauen med speciale i trækonstruktioner, der er med på hotelbyggeriet, forventer Moxy at bruge samme system til at bygge omkring 50 hoteller hver med 200-400 værelser.

Monterer seks værelser om dagen

Da Ingeniøren besøger byggepladsen, er montørerne fra litauiske Effective Solutions ved at løfte badmoduler op på bygningens tredje sal. Hotellets nederste etage, hvor der skal være lobby, reception, mødelokaler og fitness, er ligesom trappe- og elevatortårne en betonkonstruktion, mens de fire etager ovenpå bygges i massivtræ.

Montørerne har travlt, for de har kun tre måneder til at få alle trækonstruktioner inklusiv taget på plads, fortæller Vytautas Lubys der er administrerende direktør for Effective Solutions og leder af virksomhedens entreprise på byggeriet.

»Vi kan monterere op til seks værelser om dagen med et hold på 8-9 mand. Men så er der selvfølgelig andre dage, der bruges på forberedelse, på at gøre værelserne færdige og på at montere facaden.«

Bag byggeriet står et internationalt hold: Arkitektfirmaet BWM Architekten und Partner er fra Østrig, men får hjælp af Anders Helweg Arkitekter, der blandt andet er involveret i facadedesign og EKJ Rådgivende Ingeniører, der har lavet brandstrategien. Moe har byggeledelsen, og Consolis-ejede Spæncom opfører råhuset, mens Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma fører kontrol med installationsprojektet og har overordnet ansvar for fundamentsdesign, brand, lyd og statik. De detaljerede statikberegninger er dog lavet i Litauen af Timber Design LT, som sammen med Effective Solutions har inviteret Ingeniøren på besøg.

Danske regler ingen hindring

Oppe på anden etage viser Vytautas Lubys og forretningsudvikler Paulius Milčius índ i én af de endnu ikke færdiglavede hotelværelser. Væg- og loft-elementer er fra fabrikken beklædt med gips. Samlingerne mellem gipspladerne er spartlede, men der er endnu ikke fuget mellem elementer og moduler. Enkelte steder er der skåret ud i gipsen for at give håndværkerne adgang til samlingsbeslagene. Derefter er gipsen skruet på igen. På gulvet er der stadig kun træplader - enkelte steder også med udskæringer for at give håndværkerne adgang til beslagene. I facaden er vinduet monteret, og badeværelset er også helt færdigt. Kablingen til forskellige lamper og installationer er også monteret på fabrikken. Trækonstruktionen er næsten usynlig. Og det er helt med vilje, fortæller brandspecialist Bertel Kjeldsen fra EKJ Rådgivende Ingeniører, der har lavet hotellets brandstrategi.

»De danske standarder og normer er helt fine i forhold til at bruge massivtræselementer. Der, hvor det kan være lidt udfordrende, er, når man skal påvise, at trækonstruktionerne har de 120 minutters brandmodstandsevne, som de skal have. I dette tilfælde har man lavet et brandbeskyttelsessystem i form af en gipsbeklædning, så træet ikke er eksponeret, og komparative analyser viser, at det er lige så sikkert, som hvis man havde bygget i beton eller stål.«

Næste skridt er at fuge, spartle, male og lægge gulv, hvorefter værelserne skal indrettes. Desuden skal der monteres plader på facaden. Hvordan det kommer til at se ud, er imidlertid endnu ikke helt fastlagt, fortæller Anders Helweg fra arkitektfirmaet af samme navn.

»Vi er enige om, at vi skal have en beklædning med perforeret overflade. Og så sætter vi karnarpper på nogle steder for at få en variation i facadeudtrykket. Men den endelige udformning er ikke besluttet endnu.«

Lave tolerancer giver fordele og ulemper

Den tredje etage er kun delvist færdig, så Ingeniøren får lov til at følge med i, hvordan et badelement bliver løftet op af en mobilkran og langsomt sænket ned mod sin endelige placering. En montør går rundt med en fugepistol og lægger et limlag ud på oversiden af det element, som badelementet skal stå på. Langsomt dirigeres elementet ned over de gevindstænger, der stikker op af det underliggende element. Efter lidt asen og masen er alle gevindstænger på plads. Men før kæden fra kranen slappes, går det op for montørerne, at badelementet har kilet sig fast i den ene ende, så det står skråt i stedet for vandret. Tolerancerne er virkeligt små, så montørerne finder brækjern og en løftestang frem, mens to af dem kravler ind i elementet for at lægge vægt de rigtige steder. Fem minutters asen, masen og hoppen yderligere resulterer i at elementet til sidst glider ned på plads.

Maseriet har imidlertid givet nogle revner og mærker i træet. Men det bekymrer ikke Paulius Milčius.

»Konstruktivt betyder det ikke noget. Og hvis det var et synligt sted, ville vi bare kunne udskifte træet. Men her er det ikke synligt, så det betyder ikke noget.«

Handler om hurtighed ikke grønne signaler

I modsætning til nogle af de andre danske massivtræsbyggerier er træet her tydeligvis ikke valgt for at sende et signal om bæredygtighed eller af æstetiske hensyn. Det handler mere byggehastighed og præcision, forklarer Paulius Milčius.

»Det kan tage både to og toethalvt år at bygge et hotel med 230 værelser. Her bygger vi hele hotellet på et års tid. Og det samme gjorde vi i Oslo. Det er meget hurtigt at bygge med CLT-elementer, fordi du ikke skal vente på udstøbning og udtørring, men kan gå videre, så snart elementerne er skruet sammen. Energimæssigt har du en fordel i og med, at tolerancerne er nede på to mm, så det er meget let at lave en lufttæt konstruktion. Desuden sparer du noget på transporten i forhold til betonelementer, fordi de er så lette, at du kan transportere flere elementer per lastvognslæs.«

Han forventer, at massivtræsbyggeri vil blive stadigt mere populært i Danmark.

»Det er allerede meget populært at bruge det til både lejligheds- og kontorbyggeri i Norge og Sverige, og det vil også give mening i Danmark. Desuden må man på et eller andet tidspunkt blive nødt til at se på den indlejrede CO2 i forskellige byggematerialer. Der vil der virkelig være meget at spare ved at bruge trækonstruktioner.«