Hovedstadens nye, avancerede forbrændingsanlæg, Amager Bakke, vil alligevel ikke rent teknisk få begrænset sin forbrændingskapacitet. Det var ellers et udtrykkeligt krav fra daværende teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) i forbindelse med bevilling af en lånegaranti på 2,5 milliarder kroner til anlægget, der i alt koster 4 milliarder kroner.
Læs også: Amagers kæmpe-forbrænding bliver en plomberet Mercedes
Ifølge en redegørelse fra daværende bestyrelsesformand for Amager Ressource Center (tidligere Amager Forbrænding) Mogens Lønborg har bestyrelsen besluttet ikke at etablere en teknisk spærring, men i stedet give ARC's direktion instruks om, at de to ovne ikke må køre med større kapacitet end 60 ton pr. time.
Ifølge redegørelsen mener bestyrelsen, at en instruks til direktionen betragtes som den 'økonomisk mest forsvarlige måde' at begrænse kapaciteten på. Ovnene er designet til at kunne brænde 70 ton affald pr. time – fordelt på to ovne a 35 ton pr. time.
Den nuværende teknik- og miljøborgmester, Morten Kabel fra Enhedslisten, har ikke tænkt sig at komme efter ARC's bestyrelse for dén beslutning:
»Jeg er mere optaget af, at den samlede mængde forbrændt affald ikke overstiger 400.000 ton, som er det, der står i aftalen mellem ejerne. Og dér vil jeg til gengæld ikke give mig,« siger han.
Anlægget kan teoretisk set forbrænde 560.000 ton affald om året, og kravet om den tekniske kapacitetsspærring var ikke en del af aftalen mellem de fem kommuner, der sammen ejer og finansierer Amager Bakke-anlægget.
Men spærringen var del af forudsætningen for, at Københavns Kommune ville bevilge den nødvendige lånegaranti – i hvert fald for Ayfer Baykal, der dengang sagde:
»Vi har givet hinanden håndslag på, at anlægget ikke fysisk skal kunne brænde mere end de 2x30 ton. Hvordan de ordner det i praksis ude på Amagerforbrænding, er op til dem.«
I dag siger Ayfer Baykal, at hun er skuffet over at høre, at den tekniske spærring nu er droppet, fordi det efter hendes opfattelse er den eneste reelle garanti for, at anlægget ikke kommer til at køre med fuld kapacitet.
»Men nu kan man åbenbart ikke mere stole på en politisk aftale, og det er rigtig ærgerligt,« siger hun og tilføjer, at borgmesteraftalen jo blot kræver et nyt politisk flertal i ejerkommunerne for at blive ændret.
Det store Amager Bakke-forbrændingsanlæg, som lige nu skyder i vejret ved siden af det eksisterende forbrændingsanlæg, kom til debat, fordi Københavns Kommune, som er én af fem ejerkommuner, fandt, at anlæggets planlagte kapacitet var alt for stor i forhold til det reelle behov for at forbrænde affald fra ejerkommunerne.
Københavns Kommune ville hellere satse på genanvendelse og ville derfor i første omgang ikke bevilge en lånegaranti til det store forbrændingsanlæg. I stedet krævede den en business-case for et noget mindre anlæg.
Læs også: København afviser stort forbrændingsanlæg
I mellemtiden havde Amagerforbrænding dog indgået kontrakt med leverandører om det store anlæg. Og efter et solidt lobbyarbejde – blandt andet fra leverandørernes side – indgik Københavns Kommune alligevel aftale med de fire andre ejerkommuner 31. august 2012 om at finansiere det store anlæg med en samlet kapacitet på 560.000 ton affald om året
Samtidig vedtog man dog, at anlægget maksimalt måtte brænde 400.000 ton affald om året. Man aftalte nogle mål for genanvendelse i kommunerne samt for CO2-udledning fra anlægget, ligesom man besluttede, at anlægget ikke måtte brænde affald fra andre områder end de fem kommuner.
Læs også: København får kritiseret kæmpe-forbrænding - overborgmesteren jubler
Endelig blev der også stillet krav om, at anlægget ikke må afbrænde biomasse, hvis det mere effektivt kan afbrændes i et dedikeret kraftvarmeværk i regionen.
