Køberne vender ryggen til miljøvenlig biogas

Politikernes ambitiøse mål om, at halvdelen af landbrugets gylle skal gennem et biogasanlæg i 2020, synes mere og mere umuligt at nå.

Trods øgede tilskud og mere i anlægsstøtte via energiforliget sidste forår mener rådgivere og aktører stadig ikke, at ret mange store biogasanlæg vil blive realiseret, fordi økonomien er for dårlig, og projekterne derfor ikke kan finde finansiering.

I dag anvendes 6-7 pct. af gyllen på 22 fællesanlæg og 60 gårdanlæg. For at kunne behandle 50 pct. af gyllen er der behov for yderligere 50 nye fællesanlæg inden 2020.

Anlægsstøtten blev op mod jul fordelt på 10 nye fællesanlæg og 9 gårdanlæg, men direktør i Bionaturgas Danmark Hans Duus Jørgensen mener slet ikke, at det er nok:

»Min ærlige mening er, at 9 ud af 10 biogasprojekter bliver droppet uden et anlægstilskud, så derfor tror jeg ikke på, at regeringens mål for biogas i 2020 kan nås. Der skal anlægstilskud til, hvis vi skal videre med at udnytte gyllen til energiformål,« siger han.

Sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander, mener heller ikke, at biogasprojekter kan hænge sammen økonomisk uden et anlægstilskud på 30 pct. og en pristalsregulering af produktionsstøtten.

Veteran inden for biogasbranchen Karsten Buchhave, som projekterer og sælger biogasanlæg til udlandet, kalder det usandsynligt, at der kommer et biogasboom:

»Der er mange usikkerhedsfaktorer omkring biogasprojekter, og når der så oven i købet er tale om store anlæg til over 100 mio. kr., så er det virkelig svært at finde investorer og lånevillige banker i dag. Anlægstilskud hjælper, men projekterne skal jo stadig ud at finde restfinansieringen,« siger han og tilføjer, at det typisk tager 3-4 år at forberede og opføre et biogasprojekt.

Afsætningen halter

En af de afgørende usikkerhedsfaktorer er afsætningen. Hidtil har biogasprojekterne i deres kalkuler regnet med at kunne afsætte gassen til lokale kraftvarmeværker til omkring naturgasprisen. Men nu har Dansk Fjernvarme meldt ud, at biogasprojekterne ikke skal regne med at kunne lave kontrakter til naturgaspriser:

»Fjernvarmeselskaber i dag er ude i konkurrence med individuelle varmepumper og træpillefyr,. Her må vi bare konstatere, at værker på naturgas med de nuværende priser ikke kan være med. Derfor ønsker fjernvarmeværkerne ikke at binde sig til endnu en dyr energiform som biogas i mange år,« siger afdelingschef John Tang fra Dansk Fjernvarme.

Efter hans mening hører biogas hjemme på kraftvarmeværkerne, fordi det er den samfundsøkonomisk mest lønsomme måde at anvende gassen på.

Bruno Sander fra Brancheforeningen for Biogas er enig i, at gassen skal bruges direkte i kraftvarmeværkerne, hvis det er muligt:

»Politikerne må sikre os en vis form for sikkerhed for, at vi kan komme af med biogassen til de værker, der i forvejen har naturgas - og til en ordentligt pris,« siger han og tilføjer, at han dog ikke går ind for en decideret aftagepligt.

Energiforliget åbnede også mulighed for at opgradere biogassen og sende det ud på naturgasnettet.

Direktør Hans Duus fra Bionaturgas Danmark anerkender, at der umiddelbart er meromkostninger ved at opgradere biogassen, men han mener, at det opvejes af fordelene:

»Det eneste kommercielt holdbare er i min optik at opgradere og dermed undgå at binde sig til en enkelt aftager. Samtidig øges muligheden for at kunne sælge gassen til en højere pris,« siger han.

Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, er godt klar over, at økonomien i biogasprojekterne stadig er en udfordring:

»Jeg kan ikke love flere anlægstilskud her og nu, men vi vil arbejde for, at biogas kan komme i betragtning i forbindelse med VE-puljen til procesvirksomheder,« siger han.

Fakta: Usikkerheder hæmmer biogassen

Landmænd, som vil bygge et biogasanlæg til deres gylle, står over for en række udfordringer, som trods politisk velvilje og økonomisk tilskud gør det svært for projekterne at løbe rundt.

Udfordringerne består i at skaffe madaffald eller anden ekstra biomasse til anlægget - for svine- og kvæggylle gør det ikke alene, da tørstofindholdet er meget lavt. De består i at skaffe finansiering til de dyre anlæg fra banker, som med finanskrisen har fået mindre og mindre lyst til at finansierer projekter i landbruget, og endelig er det en udfordring at finde aftagere til den producerede biogas. Kraftvarmeværkerne vil ikke betale naturgaspriser for gassen og hvis biogassen skal ind i naturgasnettet, koster opgraderingen ekstra.

At EU endnu ikke har godkendt de tilskud, som politikerne gav anlæggene ved energiforliget i marts 2012, svæver over hele området som en ekstra usikkerhed.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Normalt kan det svare sig at tænke i store produktionsenheder, problemet er bare at det kan det ikke når man taler om biogas. For at biogas kan blive rentabelt, skal biogas produceres direkte på en gård, vandrensningsanlæg og på lossepladserne. Derfra skal det så transporteres videre ud til forbrugerne via det eksisterende gasnet. Derved får man ikke en masse unødig transport fra gylle producenten til store biogasanlæg.

  • 0
  • 0

Nej problemet ligger ikke i transporten af gylle. Problemet er biogassens høje indhold af CO2 og at den derfor ikke umiddelbart kan brændes af i et kraftvarmeværk. Det giver en lavere værdi, og gassen skal derfor opgraderes til naturgasnettet, hvilket er en omkostning. På de store enheder er der også mulighed for at udnytte den adskilte CO2 og omdanne den til methan, hvilket Haldor Topsøe m.fl arbejder med.

  • 0
  • 0

Claus

Det forstår jeg ikke. Hvorfor mener du ikke at biogas umiddelbart kan brændes i et kraftværmeværk?

Biogas indeholder 65 % CH4 og 35 % CO2 og er et fortræffeligt brændsel i alle kraftværmeværker både i motorer og i kedler.

Hvorfor mener du det giver en lavere værdi? - end hvad i øvrigt?

Er problemet ikke snarere at omkostningerne ved at opgradere biogas er større end den værdiforøgelse der opstaår - og derfor er det ikke rigtigt nogen god ide?

  • 0
  • 0

Lav dog kvoter som skal opfyldes i hver enkelt egn af hver region, ud fra den potentielle mængde råvarer, og ud fra den potentielle lokale afsætning, når man har fundet en fornuftig fordeling, så sæt produktionen på kvoter med garantipris, og lad os så se hvem der vil bygge.

Det kan sagtens være at det bliver dyrere på Lolland hvor man ikke kan lagre i naturgasnettet, men det kan konkurrenterne i samme egn jo heller ikke.

Og nej, sådan et fint brændstof skal ikke spildes på fjernvarme, det skal bruges til transport, de elektriske busser lader jo vente på sig, og så er bio-CNG den næst bedste løsning.

  • 0
  • 0

For flere af de eksisterende biogasanlæg har problemet netop været, at de kun har haft een kunde, og at der kun i begrænset omfang har været afsætning af varmen fra kraftvarmeproduktion i sommerhalvåret. Med opgradering til naturgaskvalitet kan biogassen sælges over hele landet til højestbydendem og sågar eksporteres til udlandet. Herhjemme har de tre største naturgasselskaber meldt sig som aftagere og tillige påtaget sig at opgradere biogassen. Foreløbigt to af selskaberne, Naturgas Fyn og HMN satser i øvrigt på at sælge biogassen til transportformål, primært for at erstatte forurenende diesel. Det er korrekt at Topsøe arbejder på udvikling af et anlæg, der med tilsætning af brint fra elektrolyse til den udskilte CO2 kan fremstille metan. Det første forsøgsanlæg etableres på Forskningscenter Foulum, hvorefter det er planen at etablere et demonstrationsanlæg i forbindelse med et centralt opgraderingsanlæg, som HMN har planer om at etablere nord for Skive. Netop i Skive Kommune med en meget stor husdyrproduktion er potentialet for biogasproduktion langt større, end der er afsætning for til lokale kraftvarmeværker. Tilsvarende gælder for flere andre områder i det vestlige Jylland.

  • 0
  • 0

Selv om det er milijøvenligt, så er reglen simpel. Er det dyrt, så køber vi det ikke! Så kan det være nok så milijøvenlig. Vi er menesker vi søger altid efter billiger alternativer, og prøver at slippe af med det dyre milijøvenlige skidt.

  • 0
  • 0

Når man ser hvor langt man er kommet rundt i Europa mht omstillingen fra kul til naturgasgas, hvor vi i DK nu er ved at bevæge os fra naturgas til mere CO2 neutrale energiformer så som vind, biomasse, biogas mm, så kan man diskutere om det er kosteffektivt at være SÅ meget foran?/! Måske skulle man skrue ambitionsniveauet lidt tilbage, og så supplere med sol og vind måske biogas i det omfang det er økonomisk fornuftigt. Det her er alt for "religøst" båret, samme kan man sige når man betragter hele EU's affaldsområde ( som i DK et langt stykke hen ad vejen også handler om energi). DK er duksedreng i alt for mange sammenhænge, og hvad får vi for det?

Og reelt er det de skiftende regeringer der skal gøre op med sig selv om alle de mere eller mindre grønne tiltag skal blive til noget, eller om hensynet til afgifter ( og dermed finansieringen af samfundet) vejer tungest!

  • 0
  • 0

Eneste område, hvor Danmark måske kan siges at være foran er i energibesparelser, herunder effektiv udnyttelse af varme fra elproduktion på kraft(varme)værker i fjernvarmenettet. På vindkraft var vi pionerer, men er overhalet af bl.a. Tyskland, der også er langt foran med solceller og biogas. Vi kan muligvis komme foran med 2G bioethanol og indhente noget af det forsømte med biogasproduktion, hvis Maabjerg Bioenergy Concept bliver realiseret. Men det bliver nok svært at skaffe de 3 mia. kr., det vil koste. Og hvad angår anvendelse af (bio)gas til transport, er vi - som et af de få lande i Europa - knapt nok begyndt. Der snakkes meget om elbiler, men her er Norge (med lavere elpriser) også langt foran.

  • 0
  • 0

Jeg mener ikke vi er for langt.

Det der er sket på de nuværende naturgasfyrede værker, er at de på grund af generelt lave elpriser, producerer mere og mere af ders varme på kedlerne. De tjener med andre ord ikke penge, i samme omfang som tidligere, på at producere el.

På den baggrund må det stå klart at det vil være uklogt at binde sig til et brændsel - biogas - som ikke er væsentligt billigere end deres nuværende naturgas pris. De er fra en side af på udkig efter andre måder at producere varme på, der er langt billigere. Eksempelvis solvarme og varmepumper.

  • 0
  • 0

Problemet er biogassens høje indhold af CO2 og at den derfor ikke umiddelbart kan brændes af i et kraftvarmeværk. Det giver en lavere værdi....

Claus Felby Biogassens høje indhold af CO2 er absolut ligegyldig i forbindelse med afbrænding i et kraftvarmeanlæg. Og såfremt vi skal regne på de sidste decimaler, så vil biogassens høje indhold af CO2 faktisk medfører en endnu højere el-virkningsgrad i stempelmotorer. Det sidste er dog en længere teknisk forklaring som jeg ikke vil begynde i denne her tråd.

Venlig hilsen Lars A. Kristensen

  • 0
  • 0

@ Lars A. Kristensen

Jeg tror ikke at du er klar over, at transporten af gylle til og fra biogasanlægene, udgør en meget lille energiandel i forhold til den samlede produktion af biogas. Se for eksempel tallene fra Lemvig Biogas hvor deres brug af 137.000 liter diselolie kun udgør 2,4%. http://www.lemvigbiogas.com/driftsdata.htm

Det kommer an på hvad man analyserer i forhold til! Prøv at analyser dieselolien i f.t. energiindholdet i gyllen alene - især med svinegyllen går det helt galt

  • 0
  • 0

Richard Foersom. Du skriver at:

Biogas indeholder også H2S (hydrogen sulphide) som skal fjernes inden gassen kan bruges på kraftværker.

Det helt korrekte er, at biogassen kan indeholde store mængder H2S. Faktisk op til 50.000 ppm (vol). Det kan dog også lade sig gøre, at producere biogas med så lidt H2S i, at det kan anvendes direkte i alle typer kraftvarmeanlæg uden nogen former for rensning.

Her kan du se, at biogassen ved fx Lemvig Biogas kun har et indhold på 200 ppm H2S. http://www.lemvigbiogas.com/viden.htm

Venlig hilsen Lars A. Kristensen

  • 0
  • 0

@ Flemming Ulbjerg

Jeg mener ikke vi er for langt.

Det der er sket på de nuværende naturgasfyrede værker, er at de på grund af generelt lave elpriser, producerer mere og mere af ders varme på kedlerne. De tjener med andre ord ikke penge, i samme omfang som tidligere, på at producere el.

På den baggrund må det stå klart at det vil være uklogt at binde sig til et brændsel - biogas - som ikke er væsentligt billigere end deres nuværende naturgas pris. De er fra en side af på udkig efter andre måder at producere varme på, der er langt billigere. Eksempelvis solvarme og varmepumper.

Er en både/ og løsning ikke mulig? 10-20 gårde laver et lokalt PE-rørsystem der transporterer gyllegas frem til et lokalt fjernvarmeværk, hvor kedel og motoranlæg har dual-gasmulighed, så lavværdi gyllegassen kan anvendes uden rensning.

Ved manglende varmebehov på fjernvarmeværket, renses gyllegassen og sendes ud på naturgasnettet.

Der må være rigtig mange m3 gas at spare oprensningen på ...

Om det er nok til at betale for et PE-netværk, ved jeg ikke ...

  • 0
  • 0

Hermed vil jeg gerne gøre opmærksom på lidt fakta omkring biogas gylle og transporten af gyllen.

En lastbiltankvogn i Danmark kan maksimal kører med ca. 33 ton gylle

Den gennemsnitlige køre afstand med gyllen fra et stort biogasfællesanlæg er 7,5 km. (I dette her tilfælde er det gældende for Lemvig Biogas). Det giver 15 km tur/retur. Lastbiltankvognen kører ca. 1,5 km/l dieselolie. Det giver et dieselforbrug på 22,5 l pr. tur.

33 tons gylle fra køer kan producere biogas svarende til 577 liter dieselolie. http://www.lemvigbiogas.com/dok/gylle1ko.pdf

33 tons gylle fra svin (slagtesvin) kan producere biogas svarende til 372 liter dieselolie. http://www.lemvigbiogas.com/dok/gylle61gri...

Kvæg: 577/22,5 = 26 (Gylle fra kvæg giver 26 gange så meget energi som lastbilen anvender til at hente og bringe gyllen mellem biogasanlægget og landmanden).

Svin: 372/22,5 = 17 (Gylle fra svin giver 17 gange så meget energi som lastbilen anvender til at hente og bringe gyllen mellem biogasanlægget og landmanden).

Set ud fra ovenstående simplificerede energiregnestykke er der altså en kæmpe netto energigevinst ved at producere biogas – også selvom der alene produceres af gylle. (Bemærk, jeg har på intet tidspunkt nævnt gylle fra søer eller mink. Dette pga., at her hænger energiregnestykket ikke sammen).

Venlig hilsen Lars A. Kristensen

  • 0
  • 0

Er en både/ og løsning ikke mulig? 10-20 gårde laver et lokalt PE-rørsystem der transporterer gyllegas frem til et lokalt fjernvarmeværk, hvor kedel og motoranlæg har dual-gasmulighed, så lavværdi gyllegassen kan anvendes uden rensning.

Ved manglende varmebehov på fjernvarmeværket, renses gyllegassen og sendes ud på naturgasnettet.

Der må være rigtig mange m3 gas at spare oprensningen på ...

Om det er nok til at betale for et PE-netværk, ved jeg ikke ...

Karsten.

Det tror jeg kunne være en udemærket løsning.

Blot mener jeg ikke vi skal bruge gas, uanset hvilken type, i kedler, blot for at producere varme. Det kan istedet gøres med andre ting, som ikke bruger højværdige brændsler.

  • 0
  • 0

@Lars A. Kristensen

Det helt korrekte er, at biogassen kan indeholde store mængder H2S. Faktisk op til 50.000 ppm (vol). Det kan dog også lade sig gøre, at producere biogas med så lidt H2S i, at det kan anvendes direkte i alle typer kraftvarmeanlæg uden nogen former for rensning.

Hvad er det der gør at Lemvig anlægget ikke har H2S problemet, mens andre anlæg har dette problem?

  • 0
  • 0

@Richard Foersom [quote Hvad er det der gør at Lemvig anlægget ikke har H2S problemet, mens andre anlæg har dette problem?[/quote]

Lemvig Biogas har ikke disse problemer med H2S i biogasen, grundet måden biomassen sammensættes. Der er for øvrigt også flere andre biogasanlæg der benytter samme procesmetoder.

Venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten