Politikernes ambitiøse mål om, at halvdelen af landbrugets gylle skal gennem et biogasanlæg i 2020, synes mere og mere umuligt at nå.
Trods øgede tilskud og mere i anlægsstøtte via energiforliget sidste forår mener rådgivere og aktører stadig ikke, at ret mange store biogasanlæg vil blive realiseret, fordi økonomien er for dårlig, og projekterne derfor ikke kan finde finansiering.
I dag anvendes 6-7 pct. af gyllen på 22 fællesanlæg og 60 gårdanlæg. For at kunne behandle 50 pct. af gyllen er der behov for yderligere 50 nye fællesanlæg inden 2020.
Anlægsstøtten blev op mod jul fordelt på 10 nye fællesanlæg og 9 gårdanlæg, men direktør i Bionaturgas Danmark Hans Duus Jørgensen mener slet ikke, at det er nok:
»Min ærlige mening er, at 9 ud af 10 biogasprojekter bliver droppet uden et anlægstilskud, så derfor tror jeg ikke på, at regeringens mål for biogas i 2020 kan nås. Der skal anlægstilskud til, hvis vi skal videre med at udnytte gyllen til energiformål,« siger han.
Sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander, mener heller ikke, at biogasprojekter kan hænge sammen økonomisk uden et anlægstilskud på 30 pct. og en pristalsregulering af produktionsstøtten.
Veteran inden for biogasbranchen Karsten Buchhave, som projekterer og sælger biogasanlæg til udlandet, kalder det usandsynligt, at der kommer et biogasboom:
»Der er mange usikkerhedsfaktorer omkring biogasprojekter, og når der så oven i købet er tale om store anlæg til over 100 mio. kr., så er det virkelig svært at finde investorer og lånevillige banker i dag. Anlægstilskud hjælper, men projekterne skal jo stadig ud at finde restfinansieringen,« siger han og tilføjer, at det typisk tager 3-4 år at forberede og opføre et biogasprojekt.
En af de afgørende usikkerhedsfaktorer er afsætningen. Hidtil har biogasprojekterne i deres kalkuler regnet med at kunne afsætte gassen til lokale kraftvarmeværker til omkring naturgasprisen. Men nu har Dansk Fjernvarme meldt ud, at biogasprojekterne ikke skal regne med at kunne lave kontrakter til naturgaspriser:
»Fjernvarmeselskaber i dag er ude i konkurrence med individuelle varmepumper og træpillefyr,. Her må vi bare konstatere, at værker på naturgas med de nuværende priser ikke kan være med. Derfor ønsker fjernvarmeværkerne ikke at binde sig til endnu en dyr energiform som biogas i mange år,« siger afdelingschef John Tang fra Dansk Fjernvarme.
Efter hans mening hører biogas hjemme på kraftvarmeværkerne, fordi det er den samfundsøkonomisk mest lønsomme måde at anvende gassen på.
Bruno Sander fra Brancheforeningen for Biogas er enig i, at gassen skal bruges direkte i kraftvarmeværkerne, hvis det er muligt:
»Politikerne må sikre os en vis form for sikkerhed for, at vi kan komme af med biogassen til de værker, der i forvejen har naturgas - og til en ordentligt pris,« siger han og tilføjer, at han dog ikke går ind for en decideret aftagepligt.
Energiforliget åbnede også mulighed for at opgradere biogassen og sende det ud på naturgasnettet.
Direktør Hans Duus fra Bionaturgas Danmark anerkender, at der umiddelbart er meromkostninger ved at opgradere biogassen, men han mener, at det opvejes af fordelene:
»Det eneste kommercielt holdbare er i min optik at opgradere og dermed undgå at binde sig til en enkelt aftager. Samtidig øges muligheden for at kunne sælge gassen til en højere pris,« siger han.
Venstres energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, er godt klar over, at økonomien i biogasprojekterne stadig er en udfordring:
»Jeg kan ikke love flere anlægstilskud her og nu, men vi vil arbejde for, at biogas kan komme i betragtning i forbindelse med VE-puljen til procesvirksomheder,« siger han.
Landmænd, som vil bygge et biogasanlæg til deres gylle, står over for en række udfordringer, som trods politisk velvilje og økonomisk tilskud gør det svært for projekterne at løbe rundt.
Udfordringerne består i at skaffe madaffald eller anden ekstra biomasse til anlægget - for svine- og kvæggylle gør det ikke alene, da tørstofindholdet er meget lavt. De består i at skaffe finansiering til de dyre anlæg fra banker, som med finanskrisen har fået mindre og mindre lyst til at finansierer projekter i landbruget, og endelig er det en udfordring at finde aftagere til den producerede biogas. Kraftvarmeværkerne vil ikke betale naturgaspriser for gassen og hvis biogassen skal ind i naturgasnettet, koster opgraderingen ekstra.
At EU endnu ikke har godkendt de tilskud, som politikerne gav anlæggene ved energiforliget i marts 2012, svæver over hele området som en ekstra usikkerhed.
