Københavnsk tag skal huse cirkulært landbrug
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavnsk tag skal huse cirkulært landbrug

I projektet Plantagen NV fra firmaet Bioark skal lokalt biologisk affald udbyttes til madproduktion i et cirkulært landbrug midt ind i byen. Illustration: Bioark.dk

En tjener på en restaurant i Københavns Nordvestkvarter sender madresterne op på taget. Her bliver de til føde for insekter, som igen er føde for fisk og høns, hvis afføring gøder tagets grøntsager. Grøntsager, fisk og høns bliver så til nye måltider i restauranten, og resulterer dermed i nye madrester.

Det er visionen bag projektet Plantagen NV fra firmaet Bioark, hvor lokalt biologisk affald skal udnyttes til madproduktion i et cirkulært landbrug midt inde i byen. Projektet er ikke realiseret, men ser ud til om ikke så få år at blive virkelighed.

»Plantagen vil være det første danske kommercielle bylandbrug. Det er et økosystem drevet af spild fra næringssystemer og energi­systemer i et fuldt integreret setup af biologisk symbiose – og det mener vi ikke er lavet før i verden,« siger Mikkel Stensgaard, der er partner i Bioark.

Den biologiske symbiose, Mikkel Stensgaard taler om, er på Plantagen NV som sagt en kæde bestående af madaffald, dyr og planter. Plantagen NV skal bo på toppen af en bygning i Nordvest, der huser kontorer og de to restauranter Tribeca NV og NXT DOOR.

Restauranterne sørger for mad­affaldet, og den overskydende varme fra køkkenerne og fra kontorernes kopimaskiner, computere etc. er med til at holde gang i plantagens drivhuse.

Fortrinsret for andelshavere

For at få del i maden fra taget kan man købe en andel af plantagen. Det vil sikre andelsejeren en vis procentdel af høsten hvert år. Projektet kræver dog stadig en godkendelse fra kommunen og Fødevarestyrelsen, men:

»Jeg synes at projektet tegner til at blive godkendt, og når det er godkendt, har vi efterfølgende halvandet års byggefase,« forklarer Mikkel Stensgaard.

Ifølge Bioarks beregninger kan mad fra Plantagen NV konkurrere med konventionelle fødevarepriser og vil skabe et overskud på en million årligt. Det er blandt andet på grund af, at Plantagen NV ikke betaler for transport og ikke producerer de billigste varer som kartofler og gulerødder, men satser på profitable varer som fisk, tomater og salat.

Ifølge Mikkel Stensgaard skaber den nuværende fødevareproduktion problemer for verdenssamfundet. Verden over ryger mad ind og affald ud – og det kræver store mængder energi. Maden skal produceres, transporteres og distribueres, ligesom det også kræver energi at transportere skrald og skille sig af med det.

I Danmark smider vi over 700.000 ton organisk affald ud hvert eneste år, og ud over at det koster på CO2-kontoen, koster det samfundet 11,6 milliarder kroner om året at håndtere skraldet. Det regnskab bliver flere og flere opmærksomme på, og derfor er der stort fokus på bæredygtig produktion af mad.

Et stort fremtidigt emne

»Bæredygtig fødevareproduktion er et gigantisk fremtidigt emne,« siger Mikkel Stensgaard og giver et eksempel:

»Restaurationsbranchen konkurrerer på, at produktionen skal være mere og mere visionær. Der er en stærk strøm der, og eksempelvis Noma vil bygge et bylandbrug ved Christiania.«

Bioarks plantager kan bygges oven på alt fra kolonihavehuse til store fabrikshaller. Det kræver bare, at hvert eneste projekt skræddersyes efter, hvor meget energi der er at hente i omgivelserne i form af sol og regn og i selve bygningen. Mikkel Stensgaard kan se en plantage på næsten enhver slags bygning:

For byboer liggger det fjern at flytte ud på landet, men vi vil gerne have naturen tættere på is.Mikkel Stensgaard, partner, Bioark

»Vi ser også potentiale i projekter, der skal gå i nul, socialt ansvarlige projekter og de højt profitable projekter. Som udgangspunkt kan vi tilpasse til en hvilken som helst lokation. Vi skitserer helt ned til kolonihavestørrelsen, og det er i høj grad, for at man kan producere meningsfuld mad selv, men det vil være en nulforretning,« uddyber Mikkel Stensgaard og tilføjer:

»For byboer ligger det fjernt at flytte ud på landet, men vi vil gerne have naturen tættere på os.«

Med socialt ansvarlige projekter tænker Mikkel Stensgaard, at mennesker, der ikke er klar til arbejdsmarkedet, kan få grønne nyttejob på Bioark-plantager. Og det er ikke kun inde i byerne, at Bioark vil skabe grønne job og begrænse den voldsomme transport af fødevarer. Deres ambitioner strækker sig vidt ud i verden – også derud, hvor der hverken er kopimaskiner eller restaurantskrald.

»I næste uge har vi et møde om skibscontainere, der skal blive til udfoldelige strukturer og på kort tid skal kunne producere fødevarer i den tredje verden. Det skaber også meningsfulde aktiviteter med grønne arbejdspladser,« siger Mikkel Stensgaard.

man har planer om at byge højhuse til grøntsags dyrkning, hvor man tilføre nærings stoffer direkte til planterne og bruger led lys.
Slut med gift på planten, minimalt vand forbrug og ingen transport af grøntsager. By boer vil elske at kunne tage de færdige grøntsag direkte fra planten.
Jeg læste for et par dage siden at svenskerne planlægger at byge et sådan.
Kom i gang ASAP.

  • 0
  • 4

dette er en tro kopi af hvad de har lavet i Berlin

Mon det er dette du mener? - Der står ikke noget om cirkulært landbrug - fx med insekter, fisk og høns:
https://en.wikipedia.org/wiki/Green_roof#G...
Citat: "...
Today, about 10,000,000m² (or 100,000,000 square feet) of new green roofs are being constructed each year. According latest studies about 3/4 of these are extensive; the last 1/4 are roof gardens. The cities with the most green roofs in Germany are Berlin and Stuttgart. Surveys about the status of regulation are done by the FBB. Nearly one third of all German cities have regulations to support green-roof and rain-water technology. Green-roof research institutions are located in several cities as including Hannover, Berlin, Geisenheim and Neubrandenburg.
..."

  • 1
  • 1