Københavns Universitet vil bygge CO2-neutral hus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns Universitet vil bygge CO2-neutral hus

Københavns Universitet vil opføre Danmarks første bygning, der ikke udleder CO2.

Byggeriet, der skal stå klart til klimatopmødet næste år, går under navnet Green Light House og sigter mod at være CO2-neutralt, mens bygningens skal opføres så bæredygtigt og energieffektivt som muligt.

Bygningen bliver en del af administrationen på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet på Tagensvej og skal udgøre 400 kvadratmeter med et udeareal på 1000 kvadratmeter.

Bag projektet står Københavns Universitet, Københavns Kommune, Universitets- og Bygningsstyrelsen, samt vinduesproducenterne Velux og Velfac.

Fokus på solceller og jordvarme

I øjeblikket er fem entreprenører ved at blive udpeget til at komme med forslag til byggeriet, og derfor går der nogle måneder, før Københavns Universitet kan afsløre, hvilke teknikker der skal holde energiforbruget i bund.

Projektleder i Velux, Lone Feifer, er overbevist, at det bliver nødvendigt at kigge på solceller og jordvarme, mens husstandsmøller formentlig vil være udelukket, da vindhastighederne er for små på Tagensvej.

Med Velux og Velfac som sponsorer er det et krav, at bygningen skal udstyres med firmaernes vinduer. Blandt andet skal der installeres tagvinduer, der automatisk styres efter vejrforholdene.

Flere lande i Europa er også begyndt at satse på lavenergihuse, blandt andet i Storbritannien, der er på vej med regler, som vil gøre det helt forbudt for nye bygninger opført efter 2016 at udlede så meget som et enkelt gram CO2.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Husk endelig at indtænke CO2 neutrale løsninger i den fremtidige drift af bygningen, herunder drikkevand, afløb, skadedyr, affaldshåndtering, rengøring. mvh Torben Sønnichsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten