Københavns Universitet har skandinavisk rekord i bureaukrati
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns Universitet har skandinavisk rekord i bureaukrati

Københavns Universitet har det mest udbyggede bureaukrati blandt samtlige universiteter i Skandinavien. Over halvdelen af de ansatte på universitetet beskæftiger sig ikke med forskning eller undervisning, men arbejder i forskellige støttefunktioner.

Det fremgår af en omfattende analyse, der er foretaget af tre forskere ved Universitetet i Oslo og publiceret i Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).

Forskerne sammenholder i undersøgelsen antallet af videnskabelige medarbejdere med antallet af ansatte i støttefunktioner på alle skandinaviske universiteter og et mindre udvalg af kendte udenlandske universiteter fra bl.a. England, Frankrig, Schweiz, Japan og USA. Og undersøgelsen dokumenterer en klar sammenhæng mellem universiteternes størrelse og omfanget af bureaukrati.

Ud fra de empiriske data har forskerne fastlagt en ”naturlov” for, hvordan universiteternes bureaukrati vokser i takt med deres størrelse. Den siger, at antallet af støttemedarbejdere Ns i forhold til antallet af akademiske medarbejdere Na er givet ved denne formel: Ns = 0,07 x Na^1,3 (Kilde: PNAS)

Eksempelvis ligger andelen af ikke-videnskabeligt personale på de tre største danske universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU, på henholdsvis 50,4, 48,2 og 48,4 procent.

Til sammenligning er det på de to mindste universiteter, IT-Universitetet og Roskilde Universitet, kun henholdsvis 39,9 og 42,4 af medarbejderne, der ikke er videnskabeligt personale.

Naturlov for bureaukrati

Ud fra datamaterialet har de norske forskere kunnet fastlægge en slags "naturlov" for, hvordan universiteternes bureaukrati vokser i takt med deres størrelse. Den siger, at antallet af støttemedarbejdere Ns i forhold til antallet af akademiske medarbejdere Na er givet ved denne formel:

Ns = 0,07 x Na^1,3

Det betyder, at hver gang antallet af akademiske medarbejdere bliver fordoblet, kommer der 2,5 gange så mange medarbejdere i supportfunktioner. Tidobles antallet af akademiske medarbejdere, vil antallet af supportmedarbejdere blive 20-doblet.

Denne tendens i organiseringen af universiteterne er uafhængig af de lokale forskelle, forklarer professor Bjørn Jamtveit fra Universitetet i Olso, der har stået i spidsen for forskningsprojektet, til det norske forskningsmagasin Apollon.

»Selv om historikken, ambitionerne og de lokale forskelle er store, har man den samme grundlæggende struktur. Tendensen er også den samme, uanset om institutioner er vokset gradvist eller er blevet sammenlagt,« siger han.

Ifølge Bjørn Jamtveit skal årsagen nok findes i den interti, der kan herske i organisationer, og han mistænker støtteapparatet for delvis at generere sin egen virksomhed, som ingen har efterspurgt eller har behov for.

»Forklaringen kan være, at når man lægger mindre enheder sammen, beholder man den gamle administration og lægger samtidig et nyt administrationslag ovenpå. Ved næste fusion kommer endnu et lag ovenpå,« påpeger han.

Loven gælder også for sundhedssektoren

Kun for Universitet i Oslo og enkelte norske enheder rummer undersøgelsen data for de enkelte institutter - ellers er alle data for hele universiteter.

»Det er helt klart mere interessant at se på mindre subenheder end hele universiteter,« forklarer en af medforfatterne til undersøgelsen, Joachim Matthiesen, der tidligere var ansat ved Universitetet i Oslo og i dag er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»De norske data følger dog den samme skaleringstrend, dvs. at der findes en mere "fundamental" struktur, hvormed forskningsenheder organiseres eller organiserer sig,« skriver Joachim Mathiesen, der for tiden er bortrejst, i en email til ing.dk.

De fleste data vedrører enheder med mellem 20 og 7.800 medarbejdere, men selv det britiske sundhedsvæsen med 1.360.000 ansatte følger loven. Her udgør det medicinsk uddannede personale kun 230.000 medarbejdere, mens de resterende 1,1 millioner arbejder i støttefunktioner.

Dokumentation

Artikel i PNAS
Data for alle universiteter i undersøgelsen
Forskningsmagasinet Apollon

Kommentarer (17)

Hvis man ikke flytter ud i tide lige som DTH flyttede til Lundtofte og blev DTU.
Så er det da umuligt logistisk at sevicere et universitet, der der har okkuperet næsten alt hvad der er de billigste erhvervslejemål i astronomiske antal over hele byen København.

Planlægningen af, at få lærere og studerende til at mødes rimeligt ofte, er en logistikopgave af de større......Men de studerende der når igennem studierne på KU, er de bedst egnede og de er kommet i en utrolig form af, at race KBH rundt på cykel, for at finde de undervisningsmaterialer der undervises efter.

De fleste er nemlig kun aviable i antkvariaterne i begrænsede antal. Ofte må staklerne nøjes med kopiers kopier.

At det er en institution der koster penge er temmeligt forståeligt....rodebutik.

  • 0
  • 0

Jeg er glad for, at disse informationer kommer frem i offentligheden, og jeg elsker generelt at få sat statistik og/eller fakta bag sådan nogle påstande, men her er jeg bange for, at de "merely are stating the obvious".

Jeg er studerende på 3. år ved KU og endda ansat på mit 2. år, så dette kommer ikke bag på mig. Udover allerede har identificeret en god håndfuld stillinger og/eller personer, der udfylder disse, der langt fra er effektive, så er KU også en meget bureaukratisk institution.

Mine oplevelser er, at KU er gode til at rykke, når det virkelig gælder (læs: klimaområdet med vores forskning, events, fokus på uddannelse m.m.), men vores bagland er utroligt administrativt besværligt.
Bl.a. da jeg skulle have ny løn, da jeg steg et løntrin, blev jeg nødt til at snakke med cirka 5 forskellige medarbejder over 8 gange, da ingen vidste noget, og da ingen gad at finde ud af det. I stedet blev jeg sendt videre flere gange.

Det er langt fra et repræsentativt eksempel, selvfølgelig, men det er skræmmende, hvor ineffektive vise af vores afdelinger er, og hvor lidt information- og erfaringsdeling der er.

  • 0
  • 0

Sælg alle bygningerne i den Indre By og flyt ud til forstæderne til mindre trafikerede områder og billigere huslejer. I samme ombæring bør der laves tilstødende og moderne kollegier hvor man slår sig ned.

Som skrækeksempel for de studerendes synsvinkel kan KU/Jura nævnes, hvor der på de studerendes landkort er ihvertfald 13 lokationer der skal traves imellem (dog ikek hver dag, men ...).

Og så siger vi intet om den stand bygningerne holdes i... (ditto for laboratorierne på HCØ, som er totalt til grin.)

  • 0
  • 0