Københavns bustrafik er inde i dødsspiral

Både bus- og togtrafik er truet af voldsomme dyk i bussernes popularitet. Nye prognoser fra busselskabet Movia viser, at buspassagererne i stigende tal flygter over i bilerne.

»Det er op ad bakke for bustrafikken. Bilejerskabet stiger, fordi vi bliver rigere, mens bustrafikken falder. Der er skåret i udbuddet, og der har været store prisstigninger på billetter,« siger professor ved DTU-Transport på Danmarks Tekniske Universitet, Otto Anker Nielsen, til Berlingske Tidende.

Sidste år registrerede Movia syv millioner færre rejsende i hovedstadsområdet end året før. Ifølge en ny dyster prognose vil en "betydelig del" af de 196 millioner rejsende, som blev tilbage, snart gøre dem følge, skriver Berlingske.

Næste år vil planerne i de 29 kommuner i hovedstadsområdet samt Århus og Aalborg om at skære yderligere i busdriften på grund af en ekstraordinær dieselregning på 100 millioner kroner skubbe på udviklingen.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, erkender at problemet er stort, fordi busserne også er fødelinje til jernbanen:

»Vi har brug for en større sammenhæng i hele trafikplanlægningen for busser, tog og metro. Venstre overvejer i øjeblikket, hvordan vi får sådan en paraply. Det er noget, vi drøfter med transportministeren,« siger han til Berlingske.

Ifølge Otto Anker Nielsen vil pendlere kun køre med busser, hvis de kører hurtigt, har hyppige afgange og korresponderer problemfrit med tog.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror der ville være flere der ville tage bussen frem for bilen hvis man kunne regne med at den også kom, for kan du ikke regne med den så er du nød til at komme frem på en anden måde og det er så måske billen, gav vide om det ikke er en del af forklarningen på hvorfor flere tager bil, for hvem elsker og sidde i køre i bilen ???

  • 0
  • 0

Muligvis ville busserne have en større fremtid som transportmiddel hvis selskaberne tog et ansvar

som det er nu skal der gå 20 min imellem et skift fra bus til tog for at selskabet dækker videre rejse hvis man havner et eller andet sted.

Det betyder at alle busser (ihvertfald på Fyn) ankommer til en togstation under 20 min før det næste tog skal køre for så dækker selskabet ikke hvis derers bus skulle blive forsinket og man ikke når toget (selv om det skulle betyde man i sidste ende ikke kan nå hjem)

såfremt de en dag for det kørt sammen sådan at du kan nå dit tog også selv om det er det sidste der køre og at busselskabet ellers vil tage et ansvar for du kommer helt hjem alligevel så tror jeg flere vil tage bus/tog

hvis de samtidig køre til tiden og 2 mand ikke til næsten samme prisker kan tage en bil samme rute så begynder det at ligne noget

  • 0
  • 0

Hvis man vil begå selvmord som virksomhed, og ikke tør tage den hurtige vej, kan man vælgeden langsomme, men sikre metode:

Sæt prisen op, til markedet siger fra Forring servicen så ingen orker at prøve at bruge transportformen Drop teknisk vedligeholdelse, så busserne mekanisk er ved at falde fra hinanden og ofte får driftsstop.

Måske skal der tænkes helt nyt, nu hvor de skinnebårne overtager mere og mere i hovedstaden?

MVH Jan

  • 0
  • 0

Jeg synes at det er blevet ubehageligt at køre i bus (6A). Både når man står op eller sidder ned. Chauføren kører i ryk, med hårde accelerationer og opbremsninger. Når døren åbnes så larmer trykluftens vislen meget. Efterhånden får jeg ondt i hovedet at køre med bussen. Jeg foretrækker at cykle, for jeg har ikke længere end jeg kan nå det på 20-30 minutter.

  • 0
  • 0

Det er prisen for årtieres fokusering på bilernes fremkommelighed i byen - og konsekvensen af valget af den fleksible bus løsning fremfor skinnebårne løsninger.

Nu kan busserne ikke komme frem - og så gider folk ikke køre med dem. Busbaner er ikke nok til at sikre smidig afvikling. Skal trenden vendes, så skal der ske noget drastisk - og det SKAL den, så se nu at komme i gang!!!

  • 0
  • 0

Tja... jeg synes det er meget sjovt at køre i bil. I hvert fald kan jeg regne med en fast transporttid hver dag.

Jeg var bruger af det offentlige transportsystem i ca. 10 år, og mindes stadig med glæde den dag jeg sagde farvel til ringe transportmuligheder samt dårlig service, med busser der kører før tid og tog der kommer for sent.

Hvis jeg i dag tog det offentlige ville min transporttid øges fra 25 min. til 80 min. Vel og mærke, hvis toget er til tiden og jeg derfor kan nå den bus jeg forbinder med. Desværre er kystbanen sjældent til tiden og min rejsetid forlænges derfor ofte til 100 min.

Så på trods af Harry reklamer med mere, kan jeg ikke se, at jeg nogensinde kommer til at køre med det offentlige... så skulle det være, fordi det var gratis.

  • 0
  • 0

Jeg foretrækker også at cykle, så længe afstanden er under en 10-15 km. Skal jeg længere, kombinerer jeg gerne tog/metro og cykel. Endelig er jeg medlem af en delebil-klub (Københavns Delebiler), så jeg nemt kan tage en bil i de få tilfælde, hvor det er mest hensigtsmæssigt - dét forekommer typisk kun én gang om måneden.

På denne måde slipper jeg for bekymringer omkring service og reparation af en bil, jeg har adgang til et stort antal biler i forskellige størrelser, jeg kommer hurtigere frem på cykel end på nogen anden måde, jeg får motion, jeg skåner miljøet og, sidst men ikke mindst, jeg sparer RIGTIG mange penge.

  • 0
  • 0

Jeg har 25km til arbejde, og selvom jeg har et busstoppested 200m fra min lejlighed tager det sammenlagt 2 timer om dagen at tage på arbejde og komme hjem. Med bilen kan det gøres på 50 minutter og til 30kr.

Dertil kan jeg meget bedre lide at køre bil og selv bestemme ruten, tidspunktet og farten.

  • 0
  • 0

Jeg tvivler på at passagerne i det nære Københavnsområde flygter over i bilerne. Det er nok nærmere cyklen, der er alternativet. Den er billigere og hurtigere, når vejret er OK.

Et af bussernes (fx. 6A) problemer er at de forsinkes ved at køre gennem centrum, så de klumper sig sammen. Der er brug for flere busbaner, færre stoppesteder og ruteomlægninger, så busserne ikke kører fra omegnen igennem centrum til en anden omegn. Det giver for mangeforsinkelser. De burde vende om på Rådhuspladsen / Hovedbanegården/Nørreport/Østerport/Chr.havn. Inde i centrum burde der være mindre gratisbusser overalt.

Der bør være gennemgående busbaner på alle hovedindfaldsveje. Fx. på Vesterbrogade og Gammel Kongevej kan dette let ske ved at nedlægge parkeringspladserne i vejsiden. Samtidig burde lyskrydsene ændres så busserne altid fik grønt lys med det samme.

  • 0
  • 0

Jeg tvivler på at passagerne i det nære Københavnsområde flygter over i bilerne. Det er nok nærmere cyklen, der er alternativet. Den er billigere og hurtigere, når vejret er OK.

Et af bussernes (fx. 6A) problemer er at de forsinkes ved at køre gennem centrum, så de klumper sig sammen. Der er brug for flere busbaner, færre stoppesteder og ruteomlægninger, så busserne ikke kører fra omegnen igennem centrum til en anden omegn. Det giver for mangeforsinkelser. De burde vende om på Rådhuspladsen / Hovedbanegården/Nørreport/Østerport/Chr.havn. Inde i centrum burde der være mindre gratisbusser overalt.

Der bør være gennemgående busbaner på alle hovedindfaldsveje. Fx. på Vesterbrogade og Gammel Kongevej kan dette let ske ved at nedlægge parkeringspladserne i vejsiden. Samtidig burde lyskrydsene ændres så busserne altid fik grønt lys med det samme.

  • 0
  • 0

Måske skulle politiker og busselskaberne overveje hvordan de kan skabe en pendlerservice fra randområderne og ind til byerne, der er hurtigere end bilen og mindst ligeså pålidelige. Pendlerservicen kan komplementere og støtte evt. skinneløsningerne. Faktisk kunne man spare mange linjer inde i byerne ved at strække nogle af dem ud i randområderne og variere afstandene mellem stoppestederne efter pendlernes behov.

  • 0
  • 0

Som en Aarhusianer engang fortalte mig, saa var hun forbloeffet over, at man i Koebenhavn tilsyneladende ikke kan gaa paa sine to ben. Bustoppestaederne findes jo med kun et par hundrede meters mellemrum!

Her kunne man nok slaa et slag for den bedre folkesundhed: Der er nok flere, som vil have godt af at faa roert benene lidt, end der er folk, for hvem det vitterligt vil vaere et problem.

Og saa er det selvfoelgelig fordelene ved hoejere gennemsnitsfart paa busserne, mindre forurening, mindre slidtage, mindre vedligehold af stoppesteder osv ...

  • 0
  • 0

MON ikke der både findes udemærket dokumentation (tør ikke skrive forskning?) for den optimale placering af busstoppestedder?

Der findes sikkert også veldokumenterede analyser over hvor buskunderne forsvinder hen.

Endelig vil jeg gætte på, at der er lavet en hel del analyser på sammenhængen mellem betalingsvilje, kvalitet og tid når det gælder offentlig transport.

Den eneste form for trafikregulering som praktiseres her i landet er vel at lade barriereeffekterne (dvs. kø) råde. Og bilen er svær at hamle op med. Især når den er betalt.

Måske skulle man starte dér? Og så ikke være så bange for at gå imod vælgerne.

  • 0
  • 0

Læg registreringsafgiften om til 500% istedet for de latterlige 180%. Så har ingen råd til at købe bil og er tvunget til at tage bussen. Det er genialt.

Den politiker der foreslår det skal nok få en lynkarriere...

  • 0
  • 0

Læg registreringsafgiften om til 500% istedet for de latterlige 180%. Så har ingen råd til at købe bil og er tvunget til at tage bussen. Det er genialt.

Den politiker der foreslår det skal nok få en lynkarriere...

Ser man bort fra den vel praktiserede tendens til at benægte viden og holde på sin vilje - er ovenstående bemærkning (hvis jeg da ikke i min uvidenhed mistorstår indlægets ironi) et udemærket eksempel på hvorfor man som beslutningstager holder tand for tunge!

Og lader barrierevirkningen være den eneste trafikregulering.

  • 0
  • 0

Her er nogle ting som kunne få flere passegerere over i busserne uden de store investeringer. Flere busbaner hvor det er muligt, så folk kan sidde og række tunge af billisterne som holder i kø. Vi har fået adskillige busbaner på de store indfaldsveje i Århus, og det fungerer RIGTIG godt! Bedre og blødere sæder med mere benplads. Billetprisen kan ummidelbart sættes ned ved at være mere kreativ og effektiv i administrationen, da alle jo kan se at der foregår et kollosalt pengespild. Fullsize reklamer for et enkelt firma på busserne kan give en væsentlig højere reklameindtægt om året, som også kan bruges til at reducere billetprisen.

  • 0
  • 0

Som gammel cykelpendler undret det mig, at de samme bilister sider fast i kø hver eneste arbejdsdag. Jeg har ofte observeret dette når jeg glider forbi køen. Efterhånden genkender man mange biler og registeringspladerne, hvorfor prøver bilisterne ikke andre veje eller tidspunkter? Jeg tror at "folk" vænner sig til at side i kø, de fleste tænker ikke aktivt over evt. alternativer. Alternativerne skal nok plastres hen over forruden før de bliver set af bilisten. At eksperter snakker vidt og bredt om alternativerne har ingen virkning.

  • 0
  • 0

Fra artiklen: »Det er op ad bakke for bustrafikken. Bilejerskabet stiger, fordi vi bliver rigere, mens bustrafikken falder. Der er skåret i udbuddet, og der har været store prisstigninger på billetter,« siger professor ved DTU-Transport på Danmarks Tekniske Universitet, Otto Anker Nielsen, til Berlingske Tidende.

Har professoren mon overvejet muligheden at folk simpelhen ikke har tid til at sidde og rumle i de busser?

  • 0
  • 0

Hvis vi satte pris på alle de timer Danskerne årligt spilder ved brug af offentlige transport midler, og hertil lægger de timer bilisterne spilder grundet misligeholdt infrastruktur, plus de penge der går til at fyre for gråspurvene som en konsekvens af misligeholdt infrastruktur og halvtomme dieselforbrugende offentlige busser og toge, plus de sundhedsmæssige konsekvenser af vores laden stå til i forhold til fossil fremdrift, mon så ikke en opgradering af infrastrukturen til RUF, MAGLEV og elbiler kunne være mere end selvfinansierende samtidig med at det gavnede CO2 kontoen?

  • 0
  • 0

Har professoren mon overvejet muligheden at folk simpelhen ikke har tid til at sidde og rumle i de busser?

  • eller at mange af dem måske er grundigt trætte af at blive chikaneret/terroriseret af 'solbrændte' medrejsende? :) (Men dét taler 'vi' jo ikke om, vel??)
  • 0
  • 0

Som indledning: Vi har ikke bil; vi synes normalt ikke vi har "nok" at bruge sådan én til; vi bor tæt ved bus og S-tog, og er glade for at cykle. Så hvorfor afskrive/betale vægtafgift/service/... for tusinder og atter tusinder hvert år? Nej, det er også sundere at cykle. Men...

Forrige lørdag skulle jeg hente min 8 mdr. søn på Frederiksberg; vi skulle til Søborg.

Der var skinnearbejde på S-togs linien, så der var indsat S-togs busser. Fint nok, men man kunne også ta' linie 4A fra Nordre Fasanvej og skifte til 42 eller 43 ved Lersø Parkallé/Haraldsgade.

Så, jeg stiller mig med min søn i hans barnevogn ved et stoppested, og venter på 4A.

Den første, der kommer, er fyldt op, så den kan ikke ha' os med. Vi venter 5 minutter på den næste.

Den har plads; vi kører begivenhedsløst til Lersø Parkallé/Haraldsgade. Dér ser vi bagdelen af 43, der kører som vi ankommer. Dén havde vi nået, hvis vi var kommet med den første 4A.

Så vi venter ca. et kvarter, bruger tiden til at gå et stop op ad Lersø Parkallé. Der kommer en bus. Den er fuld; chaufføren vinker afværgende og kører videre uden at stoppe!

Så vi venter ca. et kvarter mere, bruger tiden til at gå endnu et stop længere op ad Lersø Parkallé. Der kommer en bus. Den er fuld; chaufføren vinker afværgende og kører videre uden at stoppe!!!

Så vi venter (bandeord!) ca. et kvarter mere, bruger tiden til at gå endnu et stop længere op ad Lersø Parkallé. Der kommer en bus. Den er fuld; chaufføren vinker afværgende og...

Heldigvis er denne bus nødt til at stoppe fordi der er andre, der skal af/på. Jeg brokker mig til chaufføren, der så får purret nogle ældre medborgere med rollator lidt sammen, så jeg lige kan klemme barnevognen med ind. Om det strengt taget var indenfor reglerne, er jeg ikke helt overbevist om.

Summa summarum: Jeg skulle bare skifte bus én gang, jeg oplevede at fire busser ikke havde plads (selvom den sidste så forbarmede sig), jeg spildte næsten en time, jeg fik faktisk gået hele vejen op ad Lersø Parkallé, og jeg var rasende!

Det holder ikke. Det holder ganske enkelt ikke. Havde der ligget en brugtvognsforhandler på Lersø Parkallé, så havde jeg nok haft bil idag... ;-)

Så dødsspiral, yep. Serviceniveauet er idag så lavt at kunder som jeg ikke blot skræmmes væk -- næh, vi jages væk!

Vi har jo egentlig råd til at købe en bil, men indtil nu har vi aktivt valgt at ta' bussen. Det tror jeg ikke vi vælger så pokkers meget længere.

(Og så er jeg ikke engang begyndt at brokke mig over elevatorerne på S-togs og Metro stationer. Hvem pokker er det, der har dimensioneret dem?! Uden at tænke på at demografien i DK siger -- flere ældre mennesker. Og dermed flere rollatorer og små el-køretøjer og lignende. Min "personlige rekord" er at stå og vente 12 minutter på en elevator med plads til barnevogn på Nørreport. Jeg siger igen: Det holder ikke!)

Pyh... Mit blodtryk...

  • 0
  • 0

Din cykel holder da ikke op med at virke om vinteren? Er man lidt en kylling?

En etgearscykel med høje fælge og et par gode dæk, evt. med indlæg, er ikke til at slide i stykker og med regntøj og et par gode handsker er det stort set kun isslag, snestorm og orkan der for alvor kan stoppe en frisk fyr!

  • 0
  • 0

Martin: Ja A-busserne er en pine. Jeg kan godt nok godt komme på dem, da jeg står på i den rigtige ende, men jeg har engang brugt 40 min på at komme fra Nørrebro st. til Valby st. med netop 4A. Turen kan gøres på 11-13 min. med cykel.

  • 0
  • 0

Vi gider ikke at køre i bus, vi vil hellere køre i bil.

Her ville det være logisk at give sig til at tænke over hvordan vi får det til at kunne lykkes.

I stedet beskæftiger vi os med hvordan vi kan tvinge os selv og - især - andre til at tage bussen.

Det skal jo kunne mærkes at det er alvor, så lad os få noget tvang.

Ikke noget med at begynde at tænke på hvordan man kan arrangere individuel, forureningsfri, forstoppelsesfri og sikker motoriseret "indendørs" trafik i en storby.

Måske skal der graves kælder i flere etager under hele byen?

At tvinge folk over i nogle dieseldrevne skrammelkasser, der skal kæmpe om plads i stadig færre og smallere gader, kan synes såvel visionsløst som ondskabsfuldt.

Lad os arbejde med at løse problemerne i stedet for at kæmpe med næb og kløer for et forældet system som ingen ville vælge hvis der var et valg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten