Københavns brintsatsning halveret: Nu er der kun otte biler tilbage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Københavns brintsatsning halveret: Nu er der kun otte biler tilbage

Københavns Kommune har droslet ambitionen om at sende 15 brintbiler på gaden i forbindelse med klimatopmødet i december ned til det halve.

Otte brintbiler, heraf to franske arbejdskøretøjer af fabrikatet Mega og seks ombyggede norske personbiler af modellen Think, bliver det til, selv om teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i februar 2009 lovede, at »fra november 2009 er 15 brintelektriske biler klar til at blive sat på gaden i København«.

Ifølge projektleder Casper Harboe, Københavns Kommune, har den danske leverandør, H2 Logic, sagt fra i forhold til den fulde leverance:

»Vi har måttet erkende, at H2 Logic ikke har kunnet levere de 16 biler,« siger han.

»Vi har dog fået fuld garanti på service for de otte biler,« siger Casper Harboe.

Herning-firma må selv ombygge elbilerne

Årsagen til den neddrosling er, at Think har været ramt af betalingsstandsning indtil august, oplyser H2 Logics direktør, Jacob Krogsgaard.

»At det har kunnet lade sig gøre at levere seks Think-biler i så kompleks en situation, er acceptabelt. Men det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke kan levere de lovede 15 biler til København,« siger Jacob Krogsgaard.

Oprindeligt var det meningen, at H2 Logic skulle levere brændselsceller til Think, som så skulle installere dem i deres elbil. Men som følge af krisen i det norske elbilselskab udfører H2 Logic nu selv integrationen:

»Det har desværre været det muliges kunst. Men det er ikke et arbejde, vi på lang sigt ønsker at fortsætte. Vi skal ikke producere biler, vi skal producere brændselsceller til køretøjsproducenter,« siger Jacob Krogsgaard.

»Det er vores fyrtårnsprojekt

Think-bilen, der får installeret en brændselscelle, er udstyret med et mindre batteri end den rendyrkede elbil. Desuden ændres varmesystemet, så det udnytter varmen fra brændselscellen i stedet for at benytte strøm.

Flere af bilerne er allerede klar i Herning, hvor H2 Logic holder til.

De brintelektriske biler drives af en elmotor, der får strøm fra batterier eller en brintdrevet brændselscelle. Fordelen ved dem - i modsætning til de rene elbiler - er, at de kan køre over 100 km uden opladning eller optankning.

Den nye bilpark leveres 1. november og består ud over de brintelektriske biler af 15 elbiler af mærket Fiorino fra Fiat, to franske Modec-lastvogne og otte Citroën C1.

»Vi vil gerne vise omverdenen, at vi mener det med vores klimaplan. El- og brintbilerne samt infrastrukturen hertil er vores fyrtårnsprojekt,« siger Casper Harboe, Københavns Kommune.

»Men brintbilerne kommer ikke rigtig på markedet før om nogle år, hvor de rene elbiler nu er begyndt at komme, selv om markedsudviklingen ikke går så hurtigt som forventet,« siger Casper Harboe.

Skal køre journalister til Bella Center

Københavns Kommune har også en aftale om, at H2 Logic skal stå for brintforsyningen til biler - herunder stille en optankningsfacilitet til rådighed. Det bliver sandsynligvis Shell, der vil åbne en brinttankstation medio november i København.

Til elbilerne vil kommunen opstille 10-20 midlertidige ladestationer rundt omkring i byen, bl.a. tæt på Københavns Rådhus.

»Bilerne skal anvendes til kommunal drift i hjemmeplejen, til renhold og i vejafdelingen. Vi satser på at anvende bilerne, hvor de ansatte ikke kan cykle,« siger Casper Harboe.

Til klimatopmødet i december vil bilerne blive anvendt både til borgerrettede events som en stor motorparade, til et borgmestermøde, og til at fragte journalister mellem hoteller og Bella Centret.

Projektet har en anlægsbevilling på 13 mio. kroner.

Kommunen har i sin nyligt vedtagne klimaplan besluttet, at 85 procent af de kommunale biler skal køre på el eller brint i 2015. Fra 2011 vil der kun blive indkøbt el- eller brintbiler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke spor skadefro, for det er da fint at prøve forskellige muligheder for forureningsfri transport i byerne.
Men man burde nok have lavet en "total-betragtning", før man valgte brint i stedet for el.
Evt. el-hybridbiler.
Brint er som bekendt (ligesom el) en energibærer, - ikke en energikilde.
Brinten skal først produceres (50% virkn.grad), så transporteres, komprimeres og overføres til bilens tank. Så skal den forsyne en brændselscelle, der leverer strøm (50% virkn.) til bilens batteri og til motorerne (90% virkn.grad). Totalt set altså under 25% virkningsgrad fra el til bilmotor.
El-bilen oplades med el fra nettet til bilens batteri. Og derefter til elmotorerne. Total virkningsgrad 85-90%.
Dog må man medgive, at brinten til brintbilerne kan produceres "til lager", når det blæser mest, og dermed kan bidrage til bedre udnyttelse af de "ustyrlige" vindmøller.
Negativt tæller desuden, at brinten skal komprimeres (300 bar) til bilens tank, og det er vel ikke helt ufarligt, hvis 100.000 biler kører rundt med sådan en fyr.
Dog vel heller ikke ufarligt, hvis en elbil med kraftige batterier bliver klemt flad. - Så kommer det meste af dens 100 kWh vel ud på et sekund (det er ca. 350 MW) !!! - Nogenlunde det samme for brintbilen!
Er der regnet på de to scenarier??
Positivt tæller, at

  • 0
  • 0

El-bilen oplades med el fra nettet til bilens batteri. Og derefter til elmotorerne. Total virkningsgrad 85-90%

  • 'total'?: Hvis el'en stammer fra et kraftværk, er der da også ansélige tab dér, som vel bør medtages i 'total virkningsgrad'!(?)

Dog må man medgive, at brinten til brintbilerne kan produceres "til lager", når det blæser mest

  • men der forekommer mig bekendt ret betydelige tab under lagring!?

Positivt tæller, at

???

  • 0
  • 0

[quote]El-bilen oplades med el fra nettet til bilens batteri. Og derefter til elmotorerne. Total virkningsgrad 85-90%

  • 'total'?: Hvis el'en stammer fra et kraftværk, er der da også ansélige tab dér, som vel bør medtages i 'total virkningsgrad'!(?)
    [/quote]

Og det samme gælder med den el du skal bruge til at spalte vand til brint og ilt. Så i dette tilfælde står der 1-1.

  • 0
  • 0

Og det samme gælder med den el du skal bruge til at spalte vand til brint og ilt. Så i dette tilfælde står der 1-1

  • mjaeh...? Jeg gik ud fra, at det var underforstået, at der alene skulle bruges ('overskydende') VIND-el til brintfremstillingen?? Så '1-1' forstår jeg ikke lige!?

(Men selvfølgelig kan en selv nok så 'god' mølle ikke udnytte vindens samlede energiindhold blot tilnærmelsesvis - men dét ser vi vel (med god grund!) bort fra?)

  • 0
  • 0

Hans HH: Claus har svaret, men alligevel: jeg tog både ved brint- og el-bilen udgangspunkt i elforsyningen. Derfor medregnes kraftværkets og vindmøllens virkningsgrad ikke. - Så mon ikke det stadig står "3-1" til elbilen?
Men jeg medgav, at brint (stort set for DK's vedkommende) er den eneste måde, vi kan gemme el-energi på. - Dyrt og med tab, men teknisk muligt. - Og så står det måske "2,5-1" til elbilen.
- Med hybridbilen som vigtigt overgangsled.

  • 0
  • 0

Efter at amerikanerne trak støtten til forskning i brintbiler tilbage og der mig bekendt ikke er andre større bilproducenter, som arbejder med brintbiler, er det vel lidt utopi at tro at lille Danmark kan gå foran med brintbiler. I betragtning af alle de tekniske problemer, som brintbiler har vist sig at have.

Lige nu står elbilerne på spring, og selv om de har deres problemer er det dog realistisk at der snart kommer elbiler, som kan konkurrere med den fossile bil på størrelse og på de korte stræk.

Mon så ikke København skulle have satset på elbiler i stedet. Pengene til brintbiler havde nok været bedre brugt på det, og givet mere miljø for pengene (for nu at citere en ikke helt ukendt dansker....)

mvhS
www.sparenergiogpenge.dk

P.S. Til Holger S:El-energi kan vel også gemmes på elbilernes batteri, så mon ikke vi skulle sige "3,5-1" til elbilen?

  • 0
  • 0

Jeg så for et par dage siden, at Opel Meriva fra foråret 2010 kan fås (300.000 kr) som ren elbil. Det er en rummelig og nydelig 4,5 personers familiebil med bagageplads, og den påstås at kunne køre 150 km efter to timers opladning (90% fyldt batteri). - Det er firmaet Epacked, der ombygger en dieseludgave til elbil. Fås også som Van.
Desuden en varevogn, minibus (Opel Vivaro) med nogenlunde samme ydelse. 350.000 kr.
Når firmaet får bedre leverings-aftaler med Opel, forventes prisen at blive reduceret.

  • 0
  • 0

Er det muligt at sikre sig mod eksplosioner ved ulykker? Eller er de ikke værre end ved biler med benzinmotorer (de kan jo også eksplodere)?
Jeg tænker umiddelbart på Hindenburg-ulykken i 1937. Den var da vist årsat til, at brintbårne luftskibe ikke fik nogen fremtid!

  • 0
  • 0

100% enig med Anders F! - Altså el- og hybridbiler, men ikke brint!
Men Ny Teknik fremhæver Wankelmotoren i stedet for en gasturbine eller konventionel stempelmotor.
Uden at være ekspert, vil jeg mene, at Wankel har tætheds- og slitage-problemer, som en lille gasturbine ikke har. Og gasturbinen må også være mindst lige så vibrationsfri som Wankel.
Vægt-forhold, pris-forskel og virkningsgrader vil jeg gerne vide mere om.

  • 0
  • 0

Elbilen forudsætter som et minimum en stabil og pålidelig og helst også en billig elforsyning.

Offentligheden har til gode at se et revideret regnskab udarbejdet efter god regnskabsskik for den danske produktion af vindel. Så prisen for vindel skal jeg ikke udtale mig om, men der må være nogen, der kan. Selv hvis back up omkostningerne medregnes.

Til gengæld kan enhver gå ind på www.Energinet.dk og under fanen "Markedsdata" hente oplysninger om vindkraft produktionen time for time flere år tilbage.

Herefter er det let at beregne, at de danske vindmøllers middelydelse var 792 MW i marts i år og 469 MW i april.

Hvis vi havde haft mange elbiler, hvor skulle strømmen så være kommet fra i april?

  • 0
  • 1

Jeg ville bare sådan ønske at København havde satset på hybrid-elbiler i stedet for brintbiler.

Hybridbilen har sin anvendelse, men er ikke nødvendig i de fleste kommuneopgaver. Her er en elbil bedre egnet. Daglig kørt afstand kendes og varieres ikke meget. Bilerne lades naturligt hver nat. Det er perfekte forhold for den rene elbil.

Af samme grund giver el-brint-hybridbilen heller ikke mening til en kommune.

  • 0
  • 0

Herefter er det let at beregne, at de danske vindmøllers middelydelse var 792 MW i marts i år og 469 MW i april.

Hvis vi havde haft mange elbiler, hvor skulle strømmen så være kommet fra i april?

469 MW er nok til ca. 75 millioner km/dag ved 150 Wh/km.

Er det ikke nok?

  • 0
  • 0

Hej Holger,

Jeg undrer mig også. P.t. er der ingen kommercielt tilgængelige teknologier der kommer i nærheden af almindelige stempelmotorer på hverken virkningsgrad eller pris. Nye gnisttændte motorer ("benzin") ligger over 35%, dieselmotorer ca. 5% højere. I begge tilfælde er målsætningen 45%.

Hverken Wankel eller gasturbiner vil nogensinde kunne komme i nærheden af disse tal.

  • 0
  • 0

virkningsgrad

Jens: hvis brinten genereres fra billig (/gratis overskuds) vindenergi, kan regnestykket komme til at se rimeligt ud for Wankelmotoren.

I kraft af at der kun er een bilmodel med Wankel-motor, ligger der sikkert også mere uudforsket udviklingspotientale end for e.g. Otto-motoren.

  • 0
  • 0

Elbilen forudsætter som et minimum en stabil og pålidelig og helst også en billig elforsyning.

Offentligheden har til gode at se et revideret regnskab udarbejdet efter god regnskabsskik for den danske produktion af vindel. Så prisen for vindel skal jeg ikke udtale mig om, men der må være nogen, der kan. Selv hvis back up omkostningerne medregnes.

Til gengæld kan enhver gå ind på www.Energinet.dk og under fanen "Markedsdata" hente oplysninger om vindkraft produktionen time for time flere år tilbage.

Herefter er det let at beregne, at de danske vindmøllers middelydelse var 792 MW i marts i år og 469 MW i april.

Hvis vi havde haft mange elbiler, hvor skulle strømmen så være kommet fra i april?

Ok, lad os prøve at regne på det og sammenligne el- og brintbiler

Jeg tager en model, der er ABSOLUT til brintbilens fordel:

-Et lukket system, hvor en vis mængde vindmøller KUN producerer energi til 1 mill biler, der kører 50 km om dagen.
-Marts og april gentages som modelmåneder
-Elektrolyse og brændselscelle har en samlet virkningsgrad på 50%
-Elbilerne, må, nogen måneder, lades op med elektricitet, der er gemt på den mest energiuøkonomiske måde, nemlig som brint.
-Tab fra kraftværk til bilmotor på 20% ved ren el. Tabet skal lægges oveni elektrolyse/brændselscelletabet på brintbilen.
-Bilerne kan køre 1 km på 200 Wh

Ok. Brintbilerne vil per dag bruge 50(km)200(Wh/km)1000000(biler)/0,5(elektrolyse/brændselscelletab)/0,8(eltab)=25 GWh om dagen. Det vil sige at i "april" månederne, så skulle de vindmøller vi har sat til side til det her producere 225(792/(469+792) = 31,5 GWh dagligt, mens de i "marts"-månederne skulle producere 225(469/(469+792) = 18,5 GWh.

Hvis vi så tager den dårlige marts måneds dagproduktion på 18,5 GWh og ser hvor langt elbilerne kan køre på den alene, så er det 18500000000(Wh)/200(Wh/km)/1000000(biler)*0,8(eltab)= 74 km/bil/dag.

Hov, det vil sige at på de dårlige måneder behøver vi ikke engang at bruge gemt strøm fra de gode måneder. Vi kan i "marts" månederne køre 24 km længere om dagen og i "april" månederne over 74 km om dagen længere end med brintbilerne.

  • 0
  • 0

Hov, jet kan se at det citerede indlæg af Søren ovenfor jo egentlig slet ikke beskæftiger sig med vindel- vs. brintbiler, men indirekte el vs. benzinbiler.

Ok, jeg laver et ideelt setup for benzinbilen. Jeg antager at vi har lavet det mest idiotiske setup: Vi har sat så mange vindmøller op, så produktionen svarer til forbruget I GENNEMSNIT, cuttet kablerne til udlandet og ladet være med at bruge biomasse eller biogas i elproduktionen, men bruger i stedet benzin. Vi ville aldrig gøre det sådan, men det er helt igennem optimeret til at få benzinbilen til at se mest fornuftig ud.

I det tilfælde ville produktions- og forbrugskurven uden biler overlappe med ca 65%. Smider vi elbiler ind i det regnstykke og lader dem op om natten, så forbedres det regnstykke en smule, men ikke meget, ca 67% i stedet. Bilerne marginalt set ligger nok på ca 70-75%, nu siger vi at en tredjedel af el-bilernes skal ske fra benzin brændt af på kraftværker.

Hvis vi er yderst flinke ved bilen og siger at krafttabet fra benzin til hjul er det samme som tabet fra kraftværk over transmissionslinier, over batteriet og elekromotoren og ind i hjulene, så betyder det:

At der bruges en tredjedel af dagens benzin og den benzin der bruges producerer også varme, der kan bruges i fjernvarmen og smart nok også på det tidspunkt hvor bilen skal oplades (sidst på natten).

Og endelig, selv hvis alle elbilerne skulle oplades på samme tidspunkt på en vindstille nat, så vil det ikke belaste vores elsystem: 1 millioner biler a 50 km a 200 Wh, det giver 10 GWh, der skal fyres af på 8 timer om natten. Natforbruget ligger 1,5 GW under dagsforbruget, så 8 timer af 1,5 GW er 12 GWh...

  • 0
  • 0

Københavns brintsatsning halveret

  • faktisk utroligt lidt, vi hører om diverse 'pionérkøretøjer' (måske med undtagelse af Tesla?), som ellers på forhånd var tilagt stor PR-betydning (og som var ganske kostbare!)!?
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten