København skal vænne sig til årlige stormfloder

København skal vænne sig til årlige stormfloder

Om 100 år forekommer en 400-års hændelse hvert eller hvert andet år i hovedstadsområdet, viser et nyt notat fra DMI og Geus.

For de fleste københavnere står oversvømmelserne sidste sommer stadig i frisk erindring. Værdier for milliarder blev ødelagt, da vandet bare steg og steg.

Dengang var det ekstremregn, men klimaskabte vandstandsstigninger vil give os et tilsvarende scenarie.
I dag sker der en vandniveaustigning på 1,7 meter hvert 400. år i københavnsområdet. Men ifølge et nyt videnskabeligt notat fra DMI og Geus kommer vi i slutningen af århundredet til at opleve en sådan 400-års hændelse langt oftere.

»Det er ikke et skrækscenarie, men et helt almindeligt, realistisk scenarie, der fortæller os, at vi ikke bare får op mod en meters vandstigning. Nok så interessant er det, at en stormflod, som i dag er kategoriseret som en 400-års hændelse, i slutningen af århundredet indtræffer hvert eller hvert andet år,« siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Istedgade var en hovedstadens mange gader, der efter skybruddet i juli svømmede i vand. (Foto: DMI).

Det var Martin Lidegaard, der omkring nytår bad om en ekstraordinær risikovurdering af konsekvenserne for Danmark, baseret på en forudsætning om, at gennemsnitstemperaturen frem til år 2100 stiger med 3,5 grader og ikke de 2 grader, som lige indtil nu har været målsætningen for det 21. århundrede.

Læs også: Minister efter håbløs klimaaftale: Nu ruster vi os mod en seks graders stigning

For ifølge notatet vil det, selv om vi efter år 2100 kun udleder 10 procent af det CO2, som vi i dag udleder, være umuligt at opfylde 2-gradersmålet inden for de næste 1.000 år.

»Scenariet fortæller, hvad vi står foran. Det er ikke, fordi der nødvendigvis vil ligge lig i de københavnske gader. Men det understreger for mig, at klimaforandringer ikke kun er forbeholdt de fattigste lande i syd, selv om det er dem, der bliver hårdest ramt, men at vi også i et lavtliggende land som Danmark kommer til at opleve, at vandet flyder i gaderne, sådan som det skete efter skybruddet i 2011,« siger Martin Lidegaard.

»Derfra ved vi godt, at det ikke er særligt sjovt, og at det koster,« tilføjer ministeren, der med de nye oplysninger føler sig mere motiveret til at arbejde for et reduceret CO2-udslip og vise, at det kan lade sig gøre og ikke er i modstrid med at have en sund økonomisk udvikling, men derimod en forudsætning for at have det.

»Desuden gør disse oplysninger det krystalklart og meget håndgribeligt, hvor dyrt det er ikke at få løst problemet. Der er omkostninger ved at gøre noget, men omkostningerne ved ikke at gøre noget er, efter alt hvad vi ved og har beregnet, langt dyrere. Det vil sige, at det kan blive meget nærværende for danskerne inden for en overskuelig periode,« siger energi- og klimaministeren om oplysningerne, der kommer til at ligge til grund for miljøminister Ida Aukens (SF) snarlige klimatilpasningsudspil.

Læs også: 1.000 års tilbageblik på havniveauet

Regeringen går stadigvæk efter 40 procents reduktion af drivhusgasser herhjemme, fastslår Martin Lidegaard, der af og til bliver spurgt, hvorfor det lige skal være 40 procent, da det jo alligevel ingen betydning har, hvad lille Danmark gør.

»Men for mig er det væsentlige at vise, at vi kan leve op til FN's klimapanels mål og samtidig gøre det til en økonomisk attraktiv investering. At kunne gøre Danmark til en showcase på det tjener dels et overordnet ædelt formål i forhold til klimaet, men er også en forsikringspræmie, som det kan betale sig at tegne for den danske befolkning i en verden, hvor der bliver stadigt flere mennesker og et stadigt stigende forbrug,« siger Martin Lidegaard.

Notatet, der inkorporerer landhævninger i temperaturstigningens effekt på havspejlstigningen, har DMI lavet i samarbejde med Geus. Notatet viser kraftige forøgelser af skybrud over hele landet, men på grund af geologiske forskelle vil København formentlig blive hårdest ramt.

Læs også: Ny viden: Danske have stiger op til 1,2 meter i 2100

Forsker på DMI Kristine Skovgaard Madsen, som er medforfatter på notatet, understreger, at der ikke ligger ny forskning bag notatet:

»Vi har samlet de nyeste informationer til ministeriet og i samarbejde med Geus lavet et samlet estimat. I forhold til tidligere, hvor DMI udmeldte en middelstigning på op til en meter, har vi nu revurderet og siger op til 1,4 meter.«

»Men notatet gør det mere tydeligt end tidligere, at vi hyppigere vil opleve forhøjet vandstand. Hvis middelstigningen i København bliver 0,8 meter, vil stormflodshændelser, der hidtil har været karakteriseret som 400-årshændelser, forekomme hvert eller hvert andet år. Og eftersom det er et middelestimat for stigningerne, kan det blive hyppigere. Det er en dramatisk måde at anskueliggøre de forandringer, vi står over for,« erkender Kristine Skovgaard Madsen.

Dokumentation

Læs mere her:

Kommentarer (5)

Artiklen forvirrer mig ved sammenblandingen af begreberne stormflod og skybrud. Havde vi stormflod som en 400-års begivenhed forgangne sommer? Jeg troede det var et skybrud ,og at man tilmed derved fik inspiration til at overveje muligheder for at forbedre afløbsforholdene. En stormflod må vel lede tankerne i retning af diger til beskyttelse af lavtliggende områder på kort sigt, og reduktion af deres benyttelse på lang sigt.

Formålet overordnet set er formentlig, at få opbakning til bekæmpelse af CO2 udledning i stedet for. Ingen har vel noget klart bud på om en begrænsning faktisk giver en rimelig effekt, så begrundelsen kan vel kort gives som "vi ved ikke om det virker, men gør vi det ikke, så er der ingen virkning". Hvor mange penge vil man bruge med den begrundelse?

  • 0
  • 0

Vi har brugt 1½ århundrede på at svine vores planet til for at score en økonomisk gevinst, nu må det være tid til at vi får ryddet op, og får kigget på hvordan vi kan overleve på lang sigt. Det er bekymrende at lytte til debatører af "den gamle skole" som stadig ikke har forstået det meget alvorlige budskab.
Hvis man økonomisk sidder godt i det efter en masse år, hvor udnyttelsen af naturen ikke har været prissat og man derved har kunne tjene mange penge og hvis man desuden er oppe i årene og ikke vil komme til at mærke de forfærdelige katastrofer, som efterhånden ser ud til at være uundgåelige. Og hvis man ingen børn og børnebørn har, som skal leve videre på denne planet, så kan jeg til nød forstå den egoistiske holdning om at spare på pengene, så vi hver især får lidt flere penge på bankbogen lige nu og her.

Jeg hører til en årgang som skal leve med at se forbruget af naturen som en udgift. Derved kan vi ikke bare "sjæle" dens ressourcer og blive rige deraf. Til gengæld så har vi lige nu store muligheder for at lave de store investeringer som skal til, hvis vi i fremtiden vil høste gevinsterne af være tidligt ude med alternative måder at forsyne verden med energi på. De samme gevinster som DONG i øjeblikket er ved at høste med deres kæmpe vindmølleparker.
Det er min generations mulighed for at tjene de penge der skal til for at opretholde en rimelig levestandard og opleve en natur, som forhåbentlig inden jeg dør vil være i fremgang igen, så jeg med sindsro og optimisme kan give stafetten videre til mine børn og sige til dem at vi gjorde, hvad vi kunne for at rette op på fortidens synder.

  • 0
  • 0