København ruster sig til kæmpe oliebrand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

København ruster sig til kæmpe oliebrand

Olietanke med tusindvis af kubikmeter brændstof går i flammer på Prøvestenen i København. En tank eksploderer, smadrer olielagerets stationære slukningsanlæg, og brandvæsnet står uden tilstrækkeligt udstyr.
 
Det scenarium var virkelighed for et år siden i England, og nu styrker Københavns Brandvæsen beredskabet til megabrandene. 
 
»Vi mangler kapacitet til at ­klare storskala brandslukning, hvis vi ikke har adgang til de faste slukningsanlæg på Prøve­stenen. Derfor er vi ved at implementere et nyt mobilt beredskab, der kan støde til fra Sverige,« siger brandingeniør og brandinspektør i Københavns Brandvæsen, Kristian Levy.­

Buncefield-branden i december 2005 godt 40 kilometer nord for London blev den største europæiske brand i ­nyere tid. Det lykkedes ikke at få kontrol over branden bl.a. fordi, det stationære brandslukningsanlæg blev ødelagt af eksplosioner.

Allerede inden da var Københavns Brandvæsen i gang med at gennemgå brandrisici i forbindelse med en såkaldt risikobaseret dimensionering, som alle landets brandvæsner gennemgår i disse år.

»Prøvestenen er et sted, hvor vi kan få utrolig store brande, og Buncefield bekræftede os i vores arbejde med at forberede en situation, hvor det faste slukningsanlæg ikke virker,« siger Kristian Levy.

Han tilføjer at situationen langt fra er utænkelig. Erfaringen viser nemlig, at faste slukningsanlæg sætter ud cirka hver tiende gang, de skal i brug - oftest på grund af eksplosion, hærværk, tekniske eller personlige fejl.

Hjælp fra svenskerne

Løsningen er et såkaldt modulberedskab, hvor man kan tilkalde det antal slukningsmoduler, der er brug for.

Modellen er hentet fra Sve­rige, hvor mobilt sluknings­udstyr er fordelt i byerne Malmø, Stockholm, Gøteborg og Sundsvall. Det udgør et nationalt beredskab, der er i stand til at slukke alle oliebrande i hele Sverige.

Københavnerne vil udnytte beliggenheden ved Øresund og indgå samarbejde med svenskerne.

»Ved en tænkt brand på Prøvestenen vil førsteindsatsen være med vores eget udstyr. Derefter vil vi hente udstyr og mandskab fra Malmø og Gøteborg. Nogle vil sige, at Gøteborg er langt væk, men de helt store brande varer jo op til flere dage,« siger Kristian Levy.

Samarbejdsaftalen med svenskerne er på plads, men der mangler stadig praktiske forberedelser og bygningstekniske installationer. Det gælder f.eks. fælles indsatsplaner, øvelser med svenskerne og etableringen af seks-syv asfalterede opstillingspladser til det mobile pumpeudstyr.

»Ved kæmpebrande udgør forberedelse og planlægning faktisk 90 pct. af indsatsen. Derfor kan vi først for alvor udnytte aftalen, når foranstaltningerne er på plads forhåbentlig i løbet af 2007,« siger Kristian Levy.

Udbredes til hele landet

Ud over København har bl.a. Århus, Aalborg, Fredericia og Kalundborg store oliehavne eller raffinaderier.

Ib Bertelsen, der er afdelingschef for brandteknisk rådgivning på DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), ser Københavns initiativ som en fremsynet model.

»Svenskerne har udtænkt en ny form for beredskab, der bl.a. gør, at udstyr står klar i containere til at rykke ud. Det kan vi måske lære af,« siger Ib Bertelsen, der har et indgående kendskab til slukningsberedskabet i de danske byer.

Han vurderer, at det Københavnske samarbejde med svenskerne sagtens kan brede sig til resten af landet i løbet af forholdsvis kort tid.

Indtil aftalerne er på plads har de forskellige byer deres egne planer for, hvordan de håndterer sådan en brand.

»Men vi skal selvfølgelig hele tiden forbedre planerne efterhånden som vi får ny viden.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg så i avisen,de smukke renoveret kanon bådehuse var brandt og læste rapporten på nettet kunne jeg forstå at Københavns brandvæsen ingen brandbåde har???? Eller lå den/de til servic pga. brandmænde stod magtes løse, over for branden, de kunne kun prøve at redde de andre ved at øse vand langt væk fra.

Tænk hvilket shankthans bål vi herfra jylland vil komme til at se, hvis det der skete var i de der huse der ligger omkranset af vand! Jeg var i Aalborg da Seest katastrofen sketet, men jeg fik somme aften fortalt af nogen de kunne se ulykken på små 20 km. afstand, så jo jeg ønsker inderligt der bliver gjordt noget ved sagen.

En ting er vi har forsikring, men sandheden er den vi ønsker ikke, at der bliver brug for den. Der imod er vi ulykkelig når ulykken er ude og det viser sig vi kunne ha bekæmpet det, med alle de hjælpemidler vi har.

Fakta er den vi har før haft kæmpebrande, er vi ikke klar til sådan en, hvordan skal vi så kunne stå sammen mod terro.

  • 0
  • 0

Jeg var selv med til at bygge kondensat anlægget i Kalundborg og sørgeligt var det da der udbrød en stører brand på det et halv år efter idriftsættelse. Kan man ikke gøre noget mere ud af skummet så det kvæler alt ilten i branden. Hvilken effekt har vand på en stor olie brand er det samme virkning som en frituregryde bare i kæmpe størrelse ? Findes Kalundborg stadigvæk hvis de store gasanlæg eksplodere ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten