København om 30 år: Renset spildevand i hanen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

København om 30 år: Renset spildevand i hanen

Åbn for hanen og tap et glas renset spildevand.

Det kan blive hverdagen for københavnerne om 30 år, hvis knapheden på rent grundvand gør det nødvendigt at hente drikkevandet fra andre kilder. Københavns Energi og DTU-forskere peger især på afsaltning af havvand og rensning af spildevand som realistiske muligheder.

»Grundvandsforurening og klimaforandringer og krav om at undgå skadevirkninger ved oppumpning af grundvand betyder, at vi må tænke i alternativer, hvis vi også vil have rent drikkevand om 30 år,« siger Jens Andersen, fagkoordinator i Planafdelingen, Københavns Energi.

Derfor har Københavns Energi i fire år samarbejdet med DTU om at finde nye rensningsteknologier, der kan sikre københavnerne rent drikkevand langt ind i fremtiden.

I en række rapporter har DTU-forskerne kortlagt kommunens vandbalance, opstillet scenarier for alternative vandressourcer og senest samlet op på udenlandske erfaringer med alternative vandrensningsteknologier, som kunne tænkes indført i København.

Havvand bruges allerede som drikkevand i storbyer i Australien, Spanien og Singapore. For ti år siden var afsaltning en temmelig kostbar teknologi, men i takt med at den er blevet udviklet, og i samspil med alternative energikilder, er anlæggene flere steder omkostningsneutrale i forhold til CO2-forbruget.

Fordelen ved at afsalte havvand er, at det er en klimauafhængig vandressource, der kan etableres på mindre end to år, fremgår det af rapporten.

Men afsaltningsprocessen er energikrævende, idet den kræver mellem 1,5 og 4 kWh pr. kubikmeter. Dertil kræver det, at forbrugerne accepterer at drikke renset havvand.

Spildevand i hanen

Andre steder i verden supplerer man drikkevandet med højrenset spildevand, bl.a. i Orange County Water District, USA, hvor det filtrerede spildevand injiceres i akvifer - grundvandsførende aflejring af sand, grus og kalk - og i Windhoek, Namibia, hvor recirkuleret spildevand dækker 25-35 procent af drikkevandsforsyningen.

Ud over at processen er energikrævende - mere end 1 kWh pr. kubikmeter - kræver det i høj grad forbrugernes accept og tillid til den nye teknologi, påpeger rapporten. Derfor er indførelsen af teknologien foregået i tæt dialog med lokalbefolkningen i de områder, hvor den anvendes.

Inden Københavns Energi vil inddrage nye teknologier, skal der kigges nærmere på de forskellige teknologiers energiforbrug.

»Vi har lige modtaget rapporten, og har endnu ikke taget stilling til, hvilke af områderne vi selv tror mest på. Men når vi har gjort det, vil vi fokusere på de negative og positive konsekvenser, som de udvalgte teknologier har,« fortæller Jens Andersen.

Man skal bl.a. analysere, hvad det koster for eksempel at afsalte havvand i forhold til den måde, man fremstiller drikkevand på i dag, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis man stopper med at trække vand ud af grundvandsreserverne. Fører det for eksempel til oversvømmelser i lavtliggende boligområder?

»Der skal tages mange hensyn,« siger han.

Grundvand rygraden

Allerede i dag må Københavns Energi i perioder med spidsbelastning tage overfladevand i brug for at forsyne københavnerne og omegnskommunerne med rent drikkevand. Også kommuner som Hvidovre og Frederiksberg bruger lettere forurenet grundvand, der må gennem aktive kulfiltre for at sikre, at det er renset for pesticidrester, inden det når ud til forbrugerne.

Men Jens Andersen understreger, at samarbejdet med DTU er sat i gang, for at Københavns Energi kan holde sig på forkant med udviklingen, og at der ikke er aktuelle planer om, at københavnerne skal til at drikke renset havvand eller spildevand.

»Rent grundvand skal fortsat være rygraden i vandforsyningen, men det er vigtigt at vurdere, om andre mindre rene vandressourcer kan tages i anvendelse, hvis vi nu tager alle de teknologiske hjælpemidler i brug, som eksisterer,« siger Jens Andersen.

»Hvis vi både skal sikre rent drikkevand, følge trit med grundvandsforureningen og opfylde ønsker om mere natur i indvindingsområderne, så kan skjorten blive meget stram, og vi kan blive tvunget til at tænke i alternativer,« påpeger han.

I dag er hovedparten af det vand, der når ud i hanerne til hovedstadens indbyggere, hentet fra grundvandsboringer på Sjælland. Lige nu ligger Københavns Energi i forhandlinger med regionerne om at få indvindingstilladelserne på plads, men det volder problemer.

»Som følge af EU's vandrammedirektiv er kravene til oppumpning af grundvand blevet skærpet. Myndighederne herhjemme har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan direktivet vil blive håndhævet i Danmark, men hvis kommunerne og regionerne meget stramt tolker kravene således, at samtlige åer og vandløb skal være fremtidige gydeområder for for eksempel laks, så kan jeg godt forudse problemer med at få vores vandindvindingstilladelser,« siger Lis Napstjert, Forsyningschef for Vand i KE.

Endnu er det uvist om danskerne kommer til at drikke recirkuleret spildevand eller afsaltet havvand.

»Vi vil bestemt ikke opgive at hente drikkevandet fra det rene grundvand. Men om 15 år tror jeg, at vores drikkevand er suppleret med vand hentet ved hjælp af forskellige nye teknologier,« siger Jens Andersen.

Vandforsyningschefen er dog mere forbeholden.

»De mange spændende teknologier kan se gode ud på papiret, men så alligevel ikke fungere i praksis. Det er ikke realistisk, at vi vil bruge renset havvand eller renset spildevand som drikkevand i min levetid. Det har holdningsmæssigt stor modstand hos forbrugerne, og vil være absolut sidste nødløsning,« understreger Lis Napstjert.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spildevand=flodvand.Hvad tror I at renset flodvand til drikkevand består af ude i den vide vereden. Prøv at tænke på mange byer ud til floder der renser downstream og sender retur til hanerne. (Cairo er et godt eksempel, men det praktiseres utallige steder, og spildevandsrensning er her "en by i Rusland).

  • 0
  • 0

De fleste enfamiliehuse i Danmark har et ret stort tagareal i forhold til antallet af beboere, så den årlige mængde regnvand, der kan opsamles fra nedløbsrørene, ville kunne dække en væsentlig del af familiens vandforbrug. Og den almindelige opfattelse er, at dette regnvand kunne man filtrere og bruge til toiletskylning og tøjvask. Men dels kræver det (foruden en vandtank og en pumpe) en ekstra rørføring til badeværelserne, og dels er der risiko for forveksling, så familien alligevel kommer til at drikke af regnvandet eller bade i det.Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at øen St. Croix ligesom mange andre caribiske øer har alt for lidt grundvand. De fleste huse på St. Croix har derfor en nedgravet regnvandstank (cisterne) og en automatisk pumpe med et filter, og dette regnvand bruger familien både til tøjvask og til at drikke, og kaffen smager ikke forkert af den grund. Nogle år regner det for lidt, eller familien har vandet sin have for meget, og så må de købe vand af kommunen. Men kommunens vand er enten afsaltet havvand eller importeret vand fra mere grundvandsrige øer, så det er ret dyrt. Pumpeanlægget til enfamiliehuse er en standardvare, så det koster ikke noget videre. Jeg ved ikke hvordan man kontrollerer, at filtrene er i god stand, men når det kan gøres i USA, må det vel også kunne gøres i Danmark.Hvis husejere i Danmark fik lov at supplere den offentlige vandforsyning med regnvand fra deres eget tag, ville kommunernes vandforsyning blive aflastet ganske meget. Af hensyn til betalingen for spildevand må man nok også have målere for regnvandet, men kubikmeterprisen kan jo så være tilsvarende lavere. 

  • 1
  • 0

De fleste enfamiliehuse i Danmark har et ret stort tagareal i forhold til antallet af beboere, så den årlige mængde regnvand, der kan opsamles fra nedløbsrørene, ville kunne dække en væsentlig del af familiens vandforbrug. Og den almindelige opfattelse er, at dette regnvand kunne man filtrere og bruge til toiletskylning og tøjvask. Men dels kræver det (foruden en vandtank og en pumpe) en ekstra rørføring til badeværelserne, og dels er der risiko for forveksling, så familien alligevel kommer til at drikke af regnvandet eller bade i det.Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at øen St. Croix ligesom mange andre caribiske øer har alt for lidt grundvand. De fleste huse på St. Croix har derfor en nedgravet regnvandstank (cisterne) og en automatisk pumpe med et filter, og dette regnvand bruger familien både til tøjvask og til at drikke, og kaffen smager ikke forkert af den grund. Nogle år regner det for lidt, eller familien har vandet sin have for meget, og så må de købe vand af kommunen. Men kommunens vand er enten afsaltet havvand eller importeret vand fra mere grundvandsrige øer, så det er ret dyrt. Pumpeanlægget til enfamiliehuse er en standardvare, så det koster ikke noget videre. Jeg ved ikke hvordan man kontrollerer, at filtrene er i god stand, men når det kan gøres i USA, må det vel også kunne gøres i Danmark.Hvis husejere i Danmark fik lov at supplere den offentlige vandforsyning med regnvand fra deres eget tag, ville kommunernes vandforsyning blive aflastet ganske meget. Af hensyn til betalingen for spildevand må man nok også have målere for regnvandet, men kubikmeterprisen kan jo så være tilsvarende lavere. 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten