København om 30 år: Renset spildevand i hanen

Åbn for hanen og tap et glas renset spildevand.

Det kan blive hverdagen for københavnerne om 30 år, hvis knapheden på rent grundvand gør det nødvendigt at hente drikkevandet fra andre kilder. Københavns Energi og DTU-forskere peger især på afsaltning af havvand og rensning af spildevand som realistiske muligheder.

»Grundvandsforurening og klimaforandringer og krav om at undgå skadevirkninger ved oppumpning af grundvand betyder, at vi må tænke i alternativer, hvis vi også vil have rent drikkevand om 30 år,« siger Jens Andersen, fagkoordinator i Planafdelingen, Københavns Energi.

Derfor har Københavns Energi i fire år samarbejdet med DTU om at finde nye rensningsteknologier, der kan sikre københavnerne rent drikkevand langt ind i fremtiden.

I en række rapporter har DTU-forskerne kortlagt kommunens vandbalance, opstillet scenarier for alternative vandressourcer og senest samlet op på udenlandske erfaringer med alternative vandrensningsteknologier, som kunne tænkes indført i København.

Havvand bruges allerede som drikkevand i storbyer i Australien, Spanien og Singapore. For ti år siden var afsaltning en temmelig kostbar teknologi, men i takt med at den er blevet udviklet, og i samspil med alternative energikilder, er anlæggene flere steder omkostningsneutrale i forhold til CO2-forbruget.

Fordelen ved at afsalte havvand er, at det er en klimauafhængig vandressource, der kan etableres på mindre end to år, fremgår det af rapporten.

Men afsaltningsprocessen er energikrævende, idet den kræver mellem 1,5 og 4 kWh pr. kubikmeter. Dertil kræver det, at forbrugerne accepterer at drikke renset havvand.

Spildevand i hanen

Andre steder i verden supplerer man drikkevandet med højrenset spildevand, bl.a. i Orange County Water District, USA, hvor det filtrerede spildevand injiceres i akvifer - grundvandsførende aflejring af sand, grus og kalk - og i Windhoek, Namibia, hvor recirkuleret spildevand dækker 25-35 procent af drikkevandsforsyningen.

Ud over at processen er energikrævende - mere end 1 kWh pr. kubikmeter - kræver det i høj grad forbrugernes accept og tillid til den nye teknologi, påpeger rapporten. Derfor er indførelsen af teknologien foregået i tæt dialog med lokalbefolkningen i de områder, hvor den anvendes.

Inden Københavns Energi vil inddrage nye teknologier, skal der kigges nærmere på de forskellige teknologiers energiforbrug.

»Vi har lige modtaget rapporten, og har endnu ikke taget stilling til, hvilke af områderne vi selv tror mest på. Men når vi har gjort det, vil vi fokusere på de negative og positive konsekvenser, som de udvalgte teknologier har,« fortæller Jens Andersen.

Man skal bl.a. analysere, hvad det koster for eksempel at afsalte havvand i forhold til den måde, man fremstiller drikkevand på i dag, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis man stopper med at trække vand ud af grundvandsreserverne. Fører det for eksempel til oversvømmelser i lavtliggende boligområder?

»Der skal tages mange hensyn,« siger han.

Grundvand rygraden

Allerede i dag må Københavns Energi i perioder med spidsbelastning tage overfladevand i brug for at forsyne københavnerne og omegnskommunerne med rent drikkevand. Også kommuner som Hvidovre og Frederiksberg bruger lettere forurenet grundvand, der må gennem aktive kulfiltre for at sikre, at det er renset for pesticidrester, inden det når ud til forbrugerne.

Men Jens Andersen understreger, at samarbejdet med DTU er sat i gang, for at Københavns Energi kan holde sig på forkant med udviklingen, og at der ikke er aktuelle planer om, at københavnerne skal til at drikke renset havvand eller spildevand.

»Rent grundvand skal fortsat være rygraden i vandforsyningen, men det er vigtigt at vurdere, om andre mindre rene vandressourcer kan tages i anvendelse, hvis vi nu tager alle de teknologiske hjælpemidler i brug, som eksisterer,« siger Jens Andersen.

»Hvis vi både skal sikre rent drikkevand, følge trit med grundvandsforureningen og opfylde ønsker om mere natur i indvindingsområderne, så kan skjorten blive meget stram, og vi kan blive tvunget til at tænke i alternativer,« påpeger han.

I dag er hovedparten af det vand, der når ud i hanerne til hovedstadens indbyggere, hentet fra grundvandsboringer på Sjælland. Lige nu ligger Københavns Energi i forhandlinger med regionerne om at få indvindingstilladelserne på plads, men det volder problemer.

»Som følge af EU's vandrammedirektiv er kravene til oppumpning af grundvand blevet skærpet. Myndighederne herhjemme har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan direktivet vil blive håndhævet i Danmark, men hvis kommunerne og regionerne meget stramt tolker kravene således, at samtlige åer og vandløb skal være fremtidige gydeområder for for eksempel laks, så kan jeg godt forudse problemer med at få vores vandindvindingstilladelser,« siger Lis Napstjert, Forsyningschef for Vand i KE.

Endnu er det uvist om danskerne kommer til at drikke recirkuleret spildevand eller afsaltet havvand.

»Vi vil bestemt ikke opgive at hente drikkevandet fra det rene grundvand. Men om 15 år tror jeg, at vores drikkevand er suppleret med vand hentet ved hjælp af forskellige nye teknologier,« siger Jens Andersen.

Vandforsyningschefen er dog mere forbeholden.

»De mange spændende teknologier kan se gode ud på papiret, men så alligevel ikke fungere i praksis. Det er ikke realistisk, at vi vil bruge renset havvand eller renset spildevand som drikkevand i min levetid. Det har holdningsmæssigt stor modstand hos forbrugerne, og vil være absolut sidste nødløsning,« understreger Lis Napstjert.