københavn får underjordisk varmetunnel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

københavn får underjordisk varmetunnel

Sammen med projektleder i Københavns Energi, Torben Hald, er vi er på vej ned ad 173 stil­lads­trin i et kæmpe hul i jorden ved Amagerværket. Torben Hald er en af de øverste ansvarlige for et projekt, der skal fremtidssikre fjernvarmen i København ved at bygge en fire kilometer lang varmetunnel under byen til fjernvarme.

Hullet er mere præcist en skakt, hvorfra varmetunnelen skal løbe to en halv km frem til Adelgade i centrum. Her graves en anden dyb skakt, hvor fjernvarmen ledes op til det eksisterende fjernvarmenet. Tunnelen fortsætter derefter halvanden km videre til Fredensgade tæt på Rigshospitalet til den tredje og sidste skakt.

»Den fremtidige metrocityring vil senere krydse henover, da fjernvarmetunnelen på sit højeste sted ligger 25 under jorden mod metrocityringens 20 meter,« fortæller Torben Hald.

1.000 kubikmeter beton

Det drypper med grundvand fra skaktens rå betonvægge, der stedvist er farvet rustrøde af gennemtrængende okker. Væggene består af 76 sammenstøbte sekantpæle i beton, og en indervæg som er ved at blive armeret.

Pælene er støbt direkte ned i kalken og danner en oval på 15x25 meter, som p.t. er 37 meter i dybden. Denne metode er valgt af hensyn til omgivelserne. Det larmer mindre og giver ikke de store rystelser, som når der alternativt bankes spunsvægge ned i jorden.

Vel nede møder vi et sjak af 14 jord- og betonarbejdere. De har lagt armeringsjern på hele gulvfladen af det første lag beton. Nu armerer de med mandshøje L- og U-bøjler i ekstra kraftigt tentorstål. Bortset fra sjakket er der ikke så meget hernede - kun et toiletskur og tre trækasser. Kasserne skjuler tre brønde, der tilsammen pumper 40-50 kubikmeter grundvand væk i timen. Her er også stille, for i denne byggefase i skakten er der kun brug for armeringsjern, bindetråd og muskelkraft.

Mændene har travlt, for om få dage bliver bunden overhældt med 1.000 kubikmeter beton i et næsten to meter tykt lag. Det skal holde bunden på plads, så den ikke presses op af grundvandet nedefra. Og betonen skal nå at hærde, inden Astrid kommer. Hun er en tung dame fra Tyskland - vejer 500 ton.

Ti personer styrer Astrid

Astrid er den 128 meter lange tunnelboremaskine, der skal skære sig ind under København.

Hun er af typen TBM EPB fra Herrenknecht - den samme slags som borede metrotunnelen ud, og den er opkaldt efter varmechef Astrid Birnbaum i Københavns Energi. Maskinen ankommer med skibe og lastbiler i denne måned. Maskinen vil være bemandet med ti personer ad gangen, og der køres i treholdsskift med den: Der skal bores et hul tæt på metrodimen­sioner: 4,2 meter i indre diameter mod metroens 4,8 meter. Pladsen skal udnyttes til tre sæt fjernvarmerør, ventilation og et lille tog, der kan transportere mandskabet rundt, når rørene skal tilses.

Nede i skakten ser vi kammeret, hvor tunnelboremaskinen skal begynde sin opgave. Det er en 20 meter dyb tunnel, som er hugget ud i kalken og understøttet af armeret beton. For enden sidder en kæmpe betonprop. Torben Hald forklarer:

»Her bliver den første sektion af tunnelboremaskinen sat i gang. Når den er helt samlet og i fuld drift, borer den sig 10-25 meter frem om dagen. Det bliver til op til 1.100 ton kalk dagligt. Kalken bliver transporteret væk på et transportbånd og løftet op ved skakten her ved Amagerværket.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten