Kobber i grisefoder gør bakterier resistente over for antibiotika
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kobber i grisefoder gør bakterier resistente over for antibiotika

Superbakterier der er resistente over for antibiotika spreder sig i de danske svinestalde og marker, fordi landmændene putter kobber i grisenes foder.

Kobberet bliver brugt for at forebygge diarre blandt smågrisene. Det betyder, at dyrene vokser hurtigere, men når gyllen spredes ud over de danske marker, kommer en del af kobberet med.

Der er både dokumentation for, at koncentrationen af kobber er stigende i den danske landbrugsjord, og at det skaber bakterier, der er modstandsdygtige over for kobber. Det nye er, at forskere på Københavns Universitet kan vise sammenhængen mellem resistens over for kobber og resistens over for en række antibiotika.

Forskerne kom frem til resultaterne ved at bruge en ny metode, der måler DNA-dannelse i jordbakterier. Ved at sammenligne bakterier i normal jord med bakterier i kobberforurenet jord viste det sig, at sidstnævnte gruppe havde en større resistens mod antibiotika som vancomycin og tetracyklin. Især vancomycin spiller en vigtig rolle i behandling af bakterieinfektioner i mennesker.

Koncentrationen stiger

Forskerne ved endnu ikke, hvor meget kobber der skal til for at skabe de resistente bakterier.

»Foreløbig har vi testet jord med et indhold af kobber, der er højere end i almindelig landbrugsjord. Nu vil vi gennemføre forsøg ved lavere koncentration for at afklare, hvor meget kobber der skal være i jorden, før der begynder at opstå antibiotikaresistens. Det er relevant at få afklaret, da udbringning af gylle medfører, at koncentrationen af kobber i dansk landbrugsjord stiger omkring to procent om året,« siger lektor Ole Nybroe fra KU til Jyllands Posten.

Reglerne for hvor meget kobber, landmændene må blande i foderet, bliver fastsat af EU, men med de nye resultater mener professor Frank Møller Aastrup fra DTU, at der skal ses kritisk på brugen af kobber i landbruget.

Han har selv studeret konsekvenserne af brugen af kobber og andre metaller i foderet.

»Denne del af resistensproblemet kan imidlertid løses forholdsvist hurtigt, hvis man simpelthen holder op med at blande kobber i foderet. Anderledes forholder det sig med de modstandsdygtige bakterier, der spredes ude på markerne. Der er ingen dokumentation for, at de kan overføres fra landbrugsjord til mennesker. Omvendt vil disse modstandsdygtige bakterier blive ude i miljøet i mange, mange år, fordi kobber i jorden falder umådelig langsomt,« siger Frank Møller Aastrup til Jyllands Posten.

En pointe som lektor og projektleder Kristian Brandt fra KU er enig i:

»Modsat antibiotikarester bliver kobber ikke nedbrudt, men fjernes ekstremt langsomt fra jordmiljøet. Derfor kan spredning af kobber fra svineproduktionen og planteavlen have langvarige konsekvenser for forekomsten af antibiotika-resistente bakterier i naturen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Jespers tilfælde forklarer vedhæftede foto måske en hel del.
Men for os som allerede er smittet med resistente bakterier fra en svineproduktion som kun eksisterer fordi 50 % af indtægterne stammer fra
direkte tilskud fra skatteyderne i EU. Så er det en anden og mere alvorlig sag.
Kobberet tilsættes jo hovedsageligt fordi smågrisene bliver "taget fra" moderen før de har opbygget et immun forsvar.

Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

"og giver en høj koncentrationen af kobber i den danske landbrugsjord, som ikke forsvinder så let."
Det gør den heldigvis heller ikke uden kobberholdigt gylle.

  • 0
  • 0

Det er jo ikke kobberledninger grisene får i foderet. Ville det ikke være en ide, om journalisten nævner, hvilken kobberforbindelse grisene udsættes for og hvor meget?
Kobber er et livsnødvendigt spormineral, men der skal ikke meget til før det er giftigt. Jeg formoder derfor, at der er meget lidt af kobberforbindelsen i foderet, ellers skader det grisen. En del kobber akkumuleres også i grisen - ikke alt ender i gyllen.
Det må være meget begrænset, hvad der ender i jorden, hvor kobberet normalt ikke vil være særligt tilgængeligt. Kun kobbersalte af stærke syrer og komplexer vil normalt være vandopløselige. Hvis kobberet var mere tilgængeligt kunne der sikkert ikke dyrkes planter på jorden, i så fald var der jo ingen ide i at ydnytte gyllen som gødning.
At de resistente bakterier skulle følge kobber og have en lang levetid i naturen, lyder mærkeligt. De skal have noget at leve af, og det organiske stof i gyllen omdannes/nedbrydes jo hurtigt. Ved man overhovedet om bakterierne kan eksistere i gyllen, der har et andet miljø en tarmen.
En mulig udsættelse af mennesker for bakterierne vil så vidt jeg kan se kun kunne ske ved slagtning og spisning af inficeret kød.
Hele historien virker meget underlig og dårligt forklaret/dokumenteret.

  • 0
  • 0

Siden 1800-tallet har vinbønder og frugtavlere (incl. de økologiske) sprøjtet med kobberholdige pesticider for at bekæmpe svampesygdomme i afgrøderne. Har man mon undersøgt bakterierne i jorden i sydeuropa?

Kobberholdige pesticider har været forbudt i Danmark i årevis. Hvor er der mon mest kobber i jorden - i en fransk vinmark eller en gylleforsynet dansk kornmark?

  • 0
  • 0

De mest talrige bakterier i jord er streptomyceter, der samtidigt er leverandører af over 75 % af alle vore antibiotika, bl.a. de to nævnte. (Alle, der ender på "mycin" plus mange flere).

Det er velkendt, at netop disse bakterier er meget krævende med hensyn til mikronæringsstoffer - som bl.a. er kobber - så hvis der bare konstateres flere bakterier - uden hensyn til art - der er resistente mod vancomycin og tetracyklin, så er det muligvis forklaringen, idet en bakterie, der producerer et antibiotika, selvfølgeligt selv er resistent mod det.

  • Så lad os få nogle flere detaljer, så artiklen også kan være til glæde for de (få?) af os, der er fagligt og interesseret - og ikke bare interesseret i skyts til en hetz.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg er fuldstændig enig i at der mangler detaljer!

"Forskerne kom frem til resultaterne ved at bruge en ny metode, der måler DNA-dannelse i jordbakterier."

Hvad har de målt? Jeg går ikke ud fra at det er selve replikationen, selvom det mere eller mindre er det der står. Er vi ude i metagenomics, eller hvad taler vi om?

Der er i forvejen massere af resistente bakterier i jorden. De fleste steder findes der endda bakterier som kan gro på antibiotika som den eneste kulstofkilde. Heldigvis er de fleste af disse resistente bakterier ikke patogene.

Hvis kobber blot forvrider fordelingen af jordbakterier, så er det knapt så alarmerende... Men hvad er det der sker? Ingeniøren burde ikke være så overfladisk!

  • 0
  • 0