Knas i Grønlands minedrømme

24. april 2009 kl. 00:45
Kun en enkelt mine er i drift i Grønland.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fem nye miner vil åbne i Grønland inden for de næste fem år, og bringe antallet af miner på op på syv i 2012.

Sådan lød forudsigelsen i 2007 fra Jørn Skov Nielsen, direktør i Råstofdirektoratet i Grønland, mens metalpriserne var på himmelflugt og mineselskaberne flokkedes om Grønlands mineralrige undergrund.

I dag er virkeligheden en anden.

»Finanskrisen har sat mineprojekterne i stå. Der sker ikke meget, og realistisk set åbner den næste nye mine inden for fem år«, siger Karsten Secher, seniorgeolog ved Geus med speciale i grønlandske råstoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to miner, der var i drift i 2007, er i dag blevet til én, efter det britiske mineselskab Crew Gold har lukket guldminen i Nalunaq. Kun den svenske jernmalmproducent Minelco udvinder stadig mineralet olivin, der bruges i stålproduktionen.

Men Råstofdirektoratet har optimismen i behold.

»I år 2004 var der et par og tyve efterforskningskoncessioner. I dag er der omkring 100. Men tidshorisonten for minedrift er typisk på mellem fem og ti år fra man indleder efterforskningen til minen eventuelt kommer i drift,« siger John Telling, chef for Mineralafdelingen i Råstofdirektoratet.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger