Knap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst

Plus11. februar 2022 kl. 05:2411
Knap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst
Flere områder i Danmark er lige nu hårdt ramt af de stigende gaspriser - og manglen på alternativer som fjernvarme. Illustration: scanpix.
Langsom udrulning af fjernvarme i Danmark betyder, at hele 416.575 boligejere er hårdt ramt af høje gaspriser, fordi de er afhængige af gas.
Artiklen er ældre end 30 dage

Lige nu rammes 416.575 boligejere hårdt på pengepungen, fordi de er afhængige af naturgas som varmekilde. Og mange af dem bor i områder, hvor alternativerne er få, fordi udrulningen af fjernvarme er gået langsomt.

Det afslører en kortlægning, Inge­niøren har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og data fra Aalborg Universitet.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
12. februar 2022 kl. 11:25

Ved indførelse af passagebidrag til fjernvarme skulle sådanne bidrag nedjusteres eller bortfalde for husstande, der har haft nylige og nødvendige udgifter til anden miljøvenlig varmekilde. Også muliggøre tilskud til disse i en overgangsperiode, hvis både klima- og sundhedspræstationerne er dokumenterbare.

9
11. februar 2022 kl. 16:02

jf. figuren i Ingeniørens artikel, hvor individuel træfyring fylder såre lidt.

Individuel træfyring bidrager med omkring 20% af DK's husstandsopvarmning (jf. egne overslagsberegninger). Skulle det omregnes i parcelhuse med 100 % brug af brændeovn eller pillefyr, ville det svare til ca. 420.000 huse. Hører vel også med til billedet? (medmindre jeg har regnet helt forkert. I så fald vil en debattør eller to sikkert vejlede mig :-)

Tal:

  • ..Danske husstandes varmeforbrug må være omkring 135 PJ /1/
  • ..Brændeovnene ca. 16,3 PJ /2/
  • ..Pillefyrene ca. 11,2 PJ /3/
  • ..lalt individuel træmassefyring ca. 27,5 PJ

__

8
11. februar 2022 kl. 14:19

Vandforsyningerne har i et par generationer kunnet opkræve passagebidrag af husstande, der ikke ønskede tilslutning (endnu), når vandværkerne lagde ledninger ud. Dette udligner priserne over tid, så det bliver mere overkommeligt for værkerne at udvide nettet og for borgerne at tilslutte sig. Fornuft på lang sigt. Lovgrundlag i en bekendtgørelse til vandforsyningsloven.

Hvis den mulighed ikke findes endnu inden for fjernvarme-området, kunne man overveje at indføre den.

7
11. februar 2022 kl. 12:41

I Aarhus lyttede man og stoppede gasledningerne ved kommunegrænsen.

6
11. februar 2022 kl. 11:19

Jeg bor i et område uden fjernvarme og heller ikke udsigt til det kommer. Jeg har netop udskiftet mit gamle gasfyr til et nyt da mit varmeanlæg ikke egner sig til varmepumpe. Jeg tror det gælder i mange boliger fra 70erne. Vi har et en-strenget anlæg og skal køre med relativ høj fremløbstemperatur for at holde varmen. Hvis varmepumper skal være energieffektive giver det ikke meget mening i mit hus.

Jeg er sikker på at jeg er bundet til gas i mange år frem med mindre jeg laver en relativ omfattende renovering af min bolig

5
11. februar 2022 kl. 11:16

Politikerne valgte forkert tilbage i 70'erne og 80'erne da HNG kørte hårdt på for at få flere kunder på naturgas. Jeg havde selv flere gange besøg af dem, og hver gang havde de en gave med, men økonomien ved skift fra elvarme til naturgas viste sig hver gang ikke at være fordelagtig. Set i bakspejlet skulle man i stedet for gasledninger landet rundt have brugt naturgasen på kemisk industri. Så havde man undgået dyre infrastruktur projekter, som kun skatteyderne i sidste ende betaler for, og i stedet fået investeringer, som uden større problemer kunne pladseres der hvor der manglede arbejdspladser. Det var der også forskere som argumenterede for den gang, men politikerne lyttede ikke.

4
11. februar 2022 kl. 10:08

Yderligere fordel ved jordvarme er, at du får automatisk afgiftfri el til din kommende elbil.

3
11. februar 2022 kl. 09:16

Jeg kan tilføje at jordvarmen også har nogle fordele, da den i samarbejde med boligventilationen kan køle huset i de varmeste sommeruger, hvilket giver en øget komfort som sidegevinst. Jordvarmen kan også tilpasses elprisen så den bruger det meste af sin energi når elprisen er lav (f.eks. ikke når alle laver aftensmad). Og så kan jordvarmen fødes med strøm fra solceller med batterilager. Alt det kan fjernvarme ikke.

2
11. februar 2022 kl. 08:51

Ja, der er megen drama om gaspriserne nu. Hvor jeg bor har vi fået "tilbudt" fjernvarme, der også hovedsageligt er gasfyret, men de har da mange luftige planer, der dog stadig alle er afbrænding af kulstofforbindelser. Installationspris 65.000,- og en afgift på transmissionsledning til yderområde på 1200,- om året over 20 år. Så er vi i nærheden af 90.000,- plus arbejderne i huset, bare for at få fjernvarme der er næsten lige så bundet til gasprisen som mit gasfyr. Jeg venter nu på tilbud på jordvarme i stedet, men ekstraudgiften til gas er p.t. kun omkring 10.000,- om året, så det bliver stadig en tæt beregning. Jeg føler mig ikke stavnsbundet af det, men fjernvarmen er ikke den løsning der ligger lige for der hvor jeg bor, bare fordi vi har fået det tilbudt.

1
11. februar 2022 kl. 07:48

Der er også en anden skævhed i incitamentsstrukturen som ikke bliver belyst i denne artikel. Jeg har boet i Køge siden 2015, og har lige p.t. ikke mulighed for at få fjernvarme. Det på trods af, at mit område har været fjernvarmeområde siden jeg flyttede ind. Den tidligere ejer havde en aftale om levering af fjernvarme som jeg overtog, men alligevel har Køge Fjernvarme valgt at stoppe ledningsførelsen et stykke før mit hus da deres indtægter fra de ekstra huse der kunne nås ikke kunne opveje etableringsomkostningerne.

Jeg har ikke kunnet få nogen garanti fra dem om, at mit hus vil kunne blive tilsluttet i den næste planlagte udvidelse af fjernvarmen de kommende år, og derfor har jeg valgt at installere en varmepumpe som blev installeret i sidste måned. Primært for klimaet, og ikke mindst for at komme de stigende gaspriser i møde. Nu kommer problemet dog: Idet mit hus ligger i et fjernvarmeområde kan jeg ikke som udgangspunkt få tilskud til min varmepumpe fra bygningsstyrelsen. Dette på trods af at jeg ikke reelt har nogen mulighed for at vælge fjernvarme til. Jeg har valgt at etablere min varmepumpe alligevel, og sendte sidste år en ansøgning om tilskud med dokumentation for, at jeg ikke har mulighed for at få fjernvarme. Ansøgningen er per dags dato ikke godkendt, og jeg forventer derfor afslag.

Jeg synes at det er kritisabelt at fjernvarmeselskaber kan få lov til at markere store områder som fjernvarmeområder og dermed i en længere årrække afskære kunderne fra muligheden til at investere i alternative varmeløsninger på samme vilkår som alle andre.