Knald eller fald for GPS-projekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Knald eller fald for GPS-projekt

Den endelige beslutning om Galileo-projektet nærmer sig. EU-projektet er en konkurrent til det amerikanske satellitnavigationssystem GPS, og står øverst på dagsordenen, når EU's transportministre mødes den 7. december.

En afgørelse haster, mener EU's transportkommissær, Loyola de Palacio: »Vi må sige ja eller nej,« erklærer hun.

Modvind er hidtil kommet fra de private investorer, som skal finansiere halvdelen af omkostningerne mens EU og den Europæiske rumfartsorganisation ESA skal dele resten. Der er også rejst tvivl om, hvor attraktivt systemet vil være for potentielle brugere, efter at det amerikanske forsvar har forbedret præcisionen af GPS til civile formål.

Kontorchef i Trafikministeriet, Jørgen Holdt har deltaget i møderne om Galileo og er ved at vurdere indholdet af en økonomisk analyse af projektet - fra PriceWaterhouseCoopers - som blev offentliggjort den 20. november:

»Hvad den danske holdning er, kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt,« siger Jørgen Holdt. Han afviser at sætte tal på, hvor mange penge Danmark kan komme til at bidrage med til projektet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først