Knækket olieledning skyld i røg i SAS-kabine
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Knækket olieledning skyld i røg i SAS-kabine

Det var en knækket rørsamling i en olieledning, som søndag var skyld i, at et MD-80 fly fra SAS måtte evakueres fra startbanen.

Røret måler venstre flymotors omdrejninger og indeholder olie, så da røret sprang læk, røg olie fra måleapparatet ind i motoren. Her blev der udviklet røg, som blev suget ind i flyets kabine og fik personalet til at evakuere maskinen.

Det skriver politiken.dk på baggrund af Havarikommissionens indledende undersøgelser.

Flyet skulle til at lette med kurs mod Oslo, men nåede blot at køre nogle få hundrede meter, inden piloten bremsede flyet på grund af røgudviklingen i kabinen.

Havariundersøger Kurt Færch Madsen fortæller til avisen, at fejlen med den knækkede rørsamling ikke tidligere ser ud til at være blevet fundet på motorerne fra Pratt & Whitney.

Motoren skal nu afmonteres, for at den kan blive grundigt gennemgået, og årsagen fundet. Det er uvist, hvor længe det tager, og om det er Havarikommissionen eller SAS, der skal stå for undersøgelsen.

»Måske er det ikke engang inden for Havarikommissionens område, når der ikke sker mere«, siger Kurt Færch Madsen.

Ifølge avatiation-safety.net har MD-80-flyet været involveret i 25 alvorlige ulykker, der i alt har kostet 1.177 menneskeliv. Flyet blev første gang taget i brug i 1980.

Dokumentation

Artikel fra Politiken
Wiki info om MD-80
Alvorlige flyulykker med MD-80

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At havarikommissionens ledelse IKKE insisterer på, at undersøge SAS's MD80 motor, når alle udsagn fra interviewede passagerer omtaler mindst et voldsomt brag, er urovækkende.

Behold nu den motor, i karantæne, og send den til et neutralt værksted, det er da det mindste vi kan forlange af vore myndigheder.

Røgen blev skam ikke "tilfældig" suget ind i kabinen, al kabineluft kommer fra motorernes kompressor-del og denne store mængde røg tyder, mest af alt, på et utæt/havareret motorleje, måske indledt af et "Engine Stall".

Så første punkt, som bør undersøges, er motorens aktuelle olieforbrug de seneste dage/uger.

Oluf Husted

  • 0
  • 0