Klumpfisk-robot kan have fundet atombrændsel i Fukushima-reaktor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klumpfisk-robot kan have fundet atombrændsel i Fukushima-reaktor

For første gang kan det være lykkedes en robot at lokalisere radioaktivt materiale i en reaktor på det japanske Fukushima-atomkraftværk, hvor alle tre reaktorer nedsmeltede efter jordskælvet 11. marts 2011, da den efterfølgende tsunami forårsagede strømsvigt på værket. Det skriver The Verge.

Robotten, kaldet ‘Lille Klumpfisk’ blev 19. juli for første gang sendt ind i reaktor 3, hvor værkets ejer, Tepco, har en mistanke om, at det smeltede atombrændsel kan være brændt gennem bunden af sin beholder og ud i den primære inddæmningsbeholder, der adskiller det radioaktive materiale fra omverdenen.

Den svømmende robot drives af fire propeller og er forsynet med kameraer i for- og bagenden, og på sit andet besøg i reaktoren nogle dage efter afslørede dens optagelser noget, der lignede størknede klumper af lava, som kan indeholde smeltet atombrændsel.

»Der er en stor mulighed for, at de størknede objekter er blandinger af smeltet metal og brændsel, der er faldet ud af beholderen,« siger en talsmand for Tepco til Japan Times ifølge The Verge.

Stråling ødelægger robotter

Den massive radioaktive stråling fra de smeltede brændselsstave er en væsentlig udfordring ved dekommissioneringen af det tidligere atomkraftværk, og alle de syv robotter, der tidligere har været sendt ind for at undersøge reaktorerne, er brudt sammen undervejs. Men den lille klumpfisk har nu to succesfulde missioner bag sig i det forurenede kølevand, og billederne er et stort skridt fremad for arbejdet.

Ifølge Associated Press vil man formentlig først efter 2020 indlede forsøg på at fjerne det radioaktive brændsel fra reaktorerne.

Tepco har offentliggjort flere videoer med optagelser fra robotten

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, strålingen (især gamma og alfa) ødelægger de molekylære bindinger i materialer og vil efterhånden nedbryde dem.
Især mikroelektronik er sårbart da, det indeholder meget små og dermed hurtigt nedbrydelige strukturer.
Atomer bliver direkte "slået løs" og skaber defekter i materialerne.

  • 11
  • 0
  • derfor ser vi alle væk fra ombytningen af årsag og virkning som fejlagtigt omtalt i første afsnit: jordskælvet stoppede reaktorerne (SCRAM), tsunamien forårsagede eksternt strømsvigt, nødstrømsanlæg fungerede ikke eller brød ned (blev oversvømmet), køling mv. stoppede, hvorefter der indtraf dels brinteksplosioner i bygninger, dels nedsmeltninger (såvidt det vides) af de respektive reaktorer.
  • 9
  • 0

Endnu en atomkraft artikel hvor journalisten, har misforstået, årsag og virkning.
Da jordskælvet ramte værket, stoppede reaktorerne og gik i "safe mode" ganske som systemet er designet til.
Jordskælvet afbrød el-ledningerne i området og værkets nødgeneratorer startede op, præcis som de skulle.
Da Tsunamien efterfølgende ramte værket blev nødgeneratorene oversvømmet, og eltavler og batteribackup, blev beskadiget.

Atomkraftvækets 3 ud af 4 reaktorer, blev efterfølgende beskadiget af restvarmen i kernen over de næste 1-2-3 -4 dage.

Uheldet skyldes mao, ikke reaktorene, eller designet, men udelukkende mangler i det eksterne udstyr.

Oftes kritiseres værkets for at være bygget for tæt på havet og ikke højt nok oppe, men det omvendte havde forhindret ulykken.
Hvis værket havde været bygget under havniveau, vill oversvømmelsen have ødelagt værket, men reaktorene ville have været forblevet kølet og nedsmeltningen undgået.

  • 6
  • 19

Hvis værket havde været bygget under havniveau, vill oversvømmelsen have ødelagt værket, men reaktorene ville have været forblevet kølet og nedsmeltningen undgået.


Jeg tvivler stærkt på at det scenario er realistisk.
Reaktor kerne er indesluttet i en stålbeholder, som igen er indesluttet i en beton struktur.
Uden et system til aktivt at cirkulere vand gennem indeslutningen, så vil temperaturen stige så vandet vil koge. Voldsomt. Damp trykket vil så fortrænge vandet.
Første når kerne har smeltet sig igennem indeslutningen vil det være muligt for havvandet at hjælpe med køling.
Og samtidig skylle alle de radioaktive affaldsprodukter ud i havet.

  • 19
  • 4

Tvivl du bare stærkt.

Designet i en række nye reaktor indeslutninger, går netop på dette koncept med en undejordisk reaktorbygning omgivet af en stor køledam.
Ideen er "walk away" sikkerhed i tilfælde af totalt energi og kølesvigt.

At du så ikke har læst om det, betyder vel bare at du siger imod for princippets skyld.

Men du glemte at modsige den første halvdel af mit argument, tidslinien og årsag og virkning, som er rimeligt væsentligt!

  • 3
  • 22

I praksis er det gamma strålingen der er det største problem da den er sværest at afskærme. Alfa stråling kan afskærmes med hvad der svarer til et stykke papir, så man kan meget bedre designe en robot der kan tåle det. Vandet i tanken afskærmer allerede alfastrålingen fuldstændigt, så man skal bare lave robotten helt tæt over for kontamination så er alfastrålingen håndteret.

  • 1
  • 0

Nu skrev du jo "Hvis værket havde været bygget under havniveau," Derfor troede jeg at du snakkede om reaktorerne ved Fukushima.
At du så overhoved ikke snakker om Fukushima, men nogle designs der ganske simpelt ikke eksisterede i 1967, det kunne jeg jo ikke vide.

Jeg har tidligere læst ganske meget omkring reaktordesigns.
Jeg kender udmærket til designs med passiv kølesystemer der er beregnet til at håndtere situationer hvor der er total tab af aktiv kontrol på en reaktor.
De designs jeg kender til var baseret på containment med indbyggede Kølevandsbassiner, og gravitations fodte kølesystemer.
Men det er nok 25 år siden jeg stoppede med at studere emnet regelmæssigt.
Og der er sikkert kommet bedre designs siden.

Men at designe et system der vil dække hele reaktorbygningen og omliggende område med havvand, set lyder stadig som en meget dårlig ide.
Alt bliver møg besværligt under vand. Og havvand er som bekendt korrosiv.

Men bevares. Hvis man i 1960'erne havde designet reaktorerne ved Fukushima til at blive kølet med Tsunami forsynet havvand, så havde det nok virket.

At du så ikke har læst om det, betyder vel bare at du siger imod for princippets skyld.


Jeg har gentagende gange forklaret hvorfor jeg er imod A-kraft.
At du så bare ignorere andres meninger når de ikke passer dig, det siger mest noget om dig selv.

Men du glemte at modsige den første halvdel af mit argument, tidslinien og årsag og virkning, som er rimeligt væsentligt!


Nu er det jo ofte svært at vide hvad du egentlig hentyder til.
Hvis det er din egen kritik af journalisten, så kan jeg da godt give min mening.
Det er temmelig forfejlet!
Du beskriver jo selv det samme forløb som journalisten gør. Blot mere detaljeret.
Men da artiklen ikke handler om hvordan ulykken opstod, så kan jeg ikke se at det er nødvendigt at udpensle det så meget som du gør.
Faktisk så misser du den ene fejl journalisten begår!
"hvor alle tre reaktorer nedsmeltede"
Der er 6 reaktorer ved Fukushima.

Så måske du skulle læse artiklen bedre igennem før du griber til tasterne!

  • 18
  • 2

Teksten i artiklen er ændret af journalisten, i tiden fra jeg kommenterede den og til Thomas læste den.
I den oprindelige tekst står at jordskælvet fik reaktorene til nedsmelte og værket derefter blev ramt af Tsunamien.

Antallet af reaktorer blev ikke nævnt og det er vel heller ikke voldsomt relevant i den forbindelse?

Så vi har vel i princippet begge ret i vores kritik.

  • 2
  • 8

Men du glemte at modsige den første halvdel af mit argument, tidslinien og årsag og virkning, som er rimeligt væsentligt!

  1. Jordskælv forårsager SCRAM og afbrydelse af ekstern strømforsyning.
  2. Jordskælv forårsager tsunami
  3. Tsunami forårsager ødelæggelse af dieselgeneratorerne, der skal levere nødstrøm og sekundære køleløkkepumper
  4. Reaktorerne smelter ned pga. LOCA.

Det er 100% korrekt at sige jordskælvet forårsagede nedsmeltningen, selv om der bliver sprunget et par kausalled over i forklaringen. Intet jordskælv, - ingen nedsmeltninger.

  • 9
  • 2

Er jeg helt ved siden af eller gror der nogle ganske velfungerende organismer i videoen?


Nu har jeg gennemset videoen et par gange.
Og så vidt jeg kan se er der ikke noget der åbenlyst er af biologisk oprindelse.

Det værende sagt, så er der faktisk visse (encellede, så vidt jeg ved) organismer der kan leve fint i sågar meget kraftig stråling.
Der er før fundet bakterier der levede i bassiner til opbevaring af brugt brændsel.

  • 2
  • 2

Påvirker strålingen elektronikken eller hvad er det der får robotterne til at bryde sammen?


Stråling kan påvirke elektronik og mekaniske systemer på flere forskellige måder.
Jan's wiki link fortæller meget godt om effekterne på elektronik.
Men de mekaniske komponenter kan også blive påvirket uhensigtsmæssigt.
Blandt andet kan gummi og polymer hurtigt miste sin fleksibilitet og blive sprød.
Man er også nød til at være lidt forsigtig med isolerings materiale i systemer der bruger høje spændinger. (Så som den ledning der forsyner ROV'en med strøm)
Der er sikkert flere andre fænomener, men jeg er ikke ekspert på området.

  • 0
  • 2

Døden skal have en årsag, og umiddelbart er det vel ret ligegyldigt om årsagen er den ene eller den anden? Katastrofen er sket og med et uhyggeligt resultat!

  • 1
  • 5

Så vidt jeg kan se er der ledning i robotten. Vil ikke være muligt at helt undgå elektronik i robotten?

Kameraer er naturligvis ikke muligt at lave uden elektronik - men på hospitaler har man anvendt fiberoptiske kameraer, hvor en bundt fibre bruges som et kamara. Lysforstærkere, kamaraer, og elektronikken kan derved placeres på god afstand af strålingen. Opløsningen vil nok være en del lavere, men det vil måske muliggøre lang levetid. Mange typer sensorer kan også laves fiberoptisk.

Påvirkes fiberoptik? Ændrer strålingen fibrenes holdbarhed eller gennemsigtighed med tiden?

  • 2
  • 0

Der er før lavet ROV'er hvor det kun var kameraet der indeholde elektronik.
Jeg har faktisk liget at sådan en liggende.
Den store ulempe er at man ender med en meget kraftig umbilical (ledning), da der skal være en masse ledere i den.
Og når man skal manøvrere rundt i et miljø med så mange forhindringer og så lidt plads, så er en tyk og stiv umbilical en stor ulempe.
Det ville heller ikke være muligt at bruge moderne børsteløse motorer.
Om det ville være muligt at bruge et fiberoptisk kamera på så store afstande, det ved jeg ikke.

  • 1
  • 2

Der er før lavet ROV'er hvor det kun var kameraet der indeholde elektronik.
Jeg har faktisk liget at sådan en liggende.
Den store ulempe er at man ender med en meget kraftig umbilical (ledning), da der skal være en masse ledere i den.
Og når man skal manøvrere rundt i et miljø med så mange forhindringer og så lidt plads, så er en tyk og stiv umbilical en stor ulempe.
Det ville heller ikke være muligt at bruge moderne børsteløse motorer.
Om det ville være muligt at bruge et fiberoptisk kamera på så store afstande, det ved jeg ikke.


Du kan godt lave børsteløse motorer uden brug af elektronik. En kortslutningsmotor anvender 3 faset AC, og er uden børster. Det er muligt at lave fiberoptiske sensorer, til både stråling, magnetfelt, tryk, og naturligvis lys. Det er muligt at lave fiberoptiske chips der multiplexer en enkelt optisk fiber ud til flere kanaler. Og det er muligt, at lave meget skarpe filtre, så lys med forskellige bølgelængder kan gå igennem samme fiber, og fungere som et helt bundt ledninger.

Lyset i et fiberoptisk kamera der er placeret på stor afstand svækkes måske på grund af strålingen. Men, jeg kan ikke umiddelbart se, at afstanden er et problem i sig selv, hvis ledningen ikke går igennem et kraftigt radioaktivt område.

  • 0
  • 0

Døden skal have en årsag, og umiddelbart er det vel ret ligegyldigt om årsagen er den ene eller den anden? Katastrofen er sket og med et uhyggeligt resultat!


Man skal lære af fejltagelserne, så derfor er det vigtigt at få klarhed over de fejl, der blev begået.

Den største fejl ved Fukushima reaktorerne var, at tsunamisikringen ikke var høj nok. Man burde have bygget den efter en 100-årshændelse, ikke en 30-års ditto.
Den størst designfejl var at man placerede nødstrømsforsyningen i bunden, hvor dieselmotorerne blev oversvømmet. Det burde ikke kunne ske i et projekt, styret af ingeniører.
Uden strøm til nødkølesystemet smelter reaktorerne naturligvis ned, hvis ikke den eksterne strømforsyning virker. Dens placering var forkert, idet ledningerne blev revet over ved jordskælvet.

Det er let bagefter at finde alle de fejl, der blev begået, både bevidst og ubevidst.

Det er ikke sært at mange forhaler idriftsættelsen af de nedlukkede værker. Enkelte er sat i drift, flere er på vej efter en meget lang og grundig og kritisk gennemgang med lokale afstemninger.

Det mest tankevækkende ved denne katastrofer er, at ingen tilsyneladende bekymrer sig over de næsten 20.000 der døde pga. tsunamien, det er Fukushimaværkerne, der får hele omtalen, selv om man endnu ikke har konstateret et eneste dødsfald pga. denne katastrofe med mange kernenedsmeltninger, der er betegnet som den ultimative katastrofer, der gør store arealer ubeboelige.
Det har denne katastrofe da fået belyst.

  • 12
  • 1

Du kan godt lave børsteløse motorer uden brug af elektronik.


Ja. Men kompakte moderne børsteløse DC motorer bruger meget høje frekvenser.
Og at sende 6 sådanne signaler gennem et par hundrede meter kabel, det vil jeg betragtet som temmelig upraktisk. Hvis overhovedet muligt.

Man kan godt lave optiske sensorer til alt muligt.
Men om de så er mindre følsomme overfor stråling end elektroniske, det er ikke sikkert.
Desuden så tror jeg ikke at der er ret mange sensorer i denne ROV.

Hvorvidt det er muligt at lave et tilstrækkelig langt fiber optisk kamera med tilstrækkelig store opløsning og følsomhed, det ved jeg ikke men jeg tvivler.

  • 1
  • 2

I har ret, det er naturligvis helt lige meget i hvilken rækkefølge et uheld sker, og vi skal da på ingen måde undersøge årsag og virkning.
Helt på samme måde som vi gør i luftfart, og skibsfart, og ved alle andre større uheld.
Det sker jo nok ikke igen.

Atomkraft, især fission, er en teknologisk fejltagelse, der heldigvis er på vej ud af historien.
Vi skal bare lige have overbevist de skøre lande der bygger nye reaktorer, om at købe nogle danske vindmøller, så løser det alle problemer.
Dvs, vi skal lige overbevise, England, Finland, Rusland, Kina, Indien, Saudiarabien, og alle de andre tosser, om at Sol og Vind er løsningen.

Budskabet kommer direkte fra Danmark, verdens førende miljø nation!

  • 1
  • 6

Ja. Men kompakte moderne børsteløse DC motorer bruger meget høje frekvenser.
Og at sende 6 sådanne signaler gennem et par hundrede meter kabel, det vil jeg betragtet som temmelig upraktisk. Hvis overhovedet muligt.


Det er ikke et problem. Det vigtige er, at ledningerne ligger tæt. Så ophæver induktionerne hinanden. Du kan sende signaler ud på flere megahertz uden problem. Hvis afstanden mellem ledningerne ikke er konstant, vil signalerne dog udbrede sig med forskellig hastighed, og det kan give problemer. Det er dog ikke så svært her, da man f.eks. kan kompensere ved at måle ved motoren, med en optisk fiber, og derved kender hastigheden og fasen.

Det store probelem - tror jeg - er strålingens påvirkning af den optiske fiber. Så jeg ved ikke, om det er muligt i praksis. En optisk fiber er i sig selv ikke særlig tyk. Men lægges flere tæt sammen, kan de kobles til hinanden kvantemekanisk. Så det sætter måske en grænse for kablets tykkelse.

Hvis optiske fibre og optisk elektronik er mere strålingsrobust end normal elektronik, så tror jeg godt det kunne finde anvendelse. Men, det koster naturligvis mere at udvikle.

  • 0
  • 1

Jeg har set nogle artikler der beskriver optik anvendt i rummet på grund af strålingen, samt optiske sensorer anvendt hvor der er høj stråling. Men, gamma strålingen påvirker også optiske fibre, og giver anledning til tab af lysintensitet. jeg har dog ikke læst, at der er direkte skader på de optiske komponenter. Derfor tror jeg, at optik måske er brugbart, men sandsynligvis dyrere at udvikle.

  • 0
  • 0

Det mest tankevækkende ved denne katastrofer er, at ingen tilsyneladende bekymrer sig over de næsten 20.000 der døde pga. tsunamien, det er Fukushimaværkerne, der får hele omtalen,


Hvorfor bekymre sig om de der er døde?
Vi kan ikke ændre på det der er sket.

Vi skal bekymre os og sikre os mod fremtidige dødsfald og forurening.
Ikke kun omkring Tsunamier og A-Kraft ulykker men på alle fronter alle steder.

Vi kan så lave en Bjørn Lomborg'sk tilgang til omkostningerne ifm. oprydningen efter A-kraft ulykker som Tjernobyl og Fukushima ulykkerne.

Hvad betyder det vis vi ikke inddæmmer forureningen og så bare lade "lort være lort" og erklærer de aktuelle områder for tabt land?
Lærer det vi skal af ulykkerne og indarbejder denne viden i nye værker og på de eksisterende værker.

Afsætter alle de anslåede oprydningsmilliarder til sikring af mennesker, og miljø på andre steder og andre fronter?

  • 3
  • 1

Kunne man ikke indføre en international fond, som alle atomkraftværker betaler lidt til per produceret kwh. Fonden kan f.eks. være med til at finansiere udvikling af udstyr, som kan bruges til katastrofer, som kan bruges ved oprydning og nedlægning af atomkraftværker, og måske kan finansiere et internationalt hold af eksperter til et beredskab, der kan bidrage med udstyr, og bidrage ved katastrofer.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten