Kludetæppe af digitale medier afløser den gamle ‘Gå indenfor og tænd for DR’
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kludetæppe af digitale medier afløser den gamle ‘Gå indenfor og tænd for DR’

‘Gå indendøre, luk vinduerne og tænd for radio eller tv’. Sådan lyder det traditionelle råd, når sirenerne varsler beredskab. Men kan vi være sikre på at få besked i en verden, hvor flow-tv bliver stadig mindre udbredt, og hvor mange af os har skiftet den klassiske fm-radio ud med en internetradio eller en app?

Noget, der ligner vandalisme mod infrastrukturen fik Yousees tv-netværk til at bryde ned nytårsaften. Det har fået lederen af Aalborg Universitets institut for elektroniske systemer, professor Knud Erik Skovby, til at overveje, om den vigtige beskeds vej til borgerne overhovedet er sikret i dag.

»Problemet er, at vi tidligere havde en meget veldefineret opfattelse af, hvad kritisk infrastruktur var. Det kunne man bruge til at orientere befolkningen med i ulykkestilfælde. I dag har vi en opfattelse af, at forskellige teknologier er kritisk infrastruktur, men de er ikke rigtigt defineret på samme måde. For eksempel benytter kun omkring 20 pct. af danskerne tv ‘over the air’. Resten benytter sig af alle mulige forskellige net. Det er et patchwork,« påpeger han.

Læs også: Vandstand én meter fra midlertidigt atomskrot-lager

Han frygter derfor, at den sikrede kommunikationskanal og enkle model for at nå borgerne er døde, og at myndighederne står uden en reel afløser. Nytårsaften overbelastede de mange Yousee-kunder uden tv-signal eksempelvis DR’s streamingtjeneste, så denne kanal heller ikke længere var tilgængelig.

»DR har for eksempel en forpligtelse til, at beredskabsmeddelelserne kan formidles via deres net. Men der er ingen overvejelser om hvem, der kan nås af hvad,« siger han.

»Det er ubeskrevet og udiskuteret. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis katastrofalt, men jeg har ikke set nogen, der har beskrevet, hvordan det ser ud og hvad vi satser på,« fortsætter han.

Ingen ved, hvor mange, der nås

Beredskabets netværk af sirener landet over dækker omkring 80 pct. af befolkningen, men de øvrige kommunikationskanaler til borgerne fører Beredskabsstyrelsen ikke statistik for. Styrelsen henviser dog til, at der i dag bruges langt flere kanaler til at nå borgerne

»I dag har vi en fleksibel kanalstrategi, der skal sikre, at en sort skærm ikke betyder, at folk ikke får information,« påpeger kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf fra Beredskabsstyrelsen.

»Myndigheder og virksomheder hænger ikke længere tøjet op på en enkelt krog, men bruger flere kanaler. Det er en dårlig idé, at have én stor, flot løsning. Det er mere fornuftigt at have flere forskellige kanaler, som vi har i dag,« mener han.

Læs også: Nytårsaftens skudsekund lammede canadiske nødradioer

Thomas Dybro Lundorf peger blandt andet på risikoen for solstorme. Disse er netop medtaget som en trussel i den seneste trusselsvurdering fra styrelsen. Den type trussel understreger, at et enkelt netværk kan være sårbart trods sikkerhedsforanstaltninger, påpeger han.

Et kludetæppe af medier

Netop derfor bruger myndighederne, herunder Beredskabsstyrelsen i dag en stribe kommunikationsformer, når borgerne skal informeres. Det ses blandt andet på vejledningen for, hvordan man skal handle, når sirenen lyder. Her er det ikke kun radio og tv, der anbefales længere:

‘En beredskabsmeddelelse fra myndighederne vil hurtigst muligt efter sirenevarslingen blive udsendt via dr.dk og tv2.dk og vil kunne høres på DR’s FM-radiokanaler i det berørte geografiske område. DR og TV2 bringer desuden beredskabsmeddelelsen på tekst-tv side 150. Afhængig af hændelsens karakter vil informationen blive udsendt via endnu flere kanaler, ligesom myndigheder ofte vil bringe beredskabsmeddelelserne via eksempelvis sociale medier og egne hjemmesider,’ hedder det i vejledningen.

Hertil kommer en voksende portefølje af myndigheders sociale medier, apps og hjemmesider. Mest bemærkelsesværdigt har Beredskabsstyrelsen lanceret appen Mobilvarsling, der alene sidste år blev hentet af over 150.000 danskere.

Læs også: Lokale beredskaber kæmper for at redde bygninger fra vandmasserne

Denne samling medier – af Knud Erik Skovby beskrevet som et patchwork – er der som nævnt stadig ikke statistik for effektiviteten af. Der er med andre ord ingen evidens for, hvor mange huller, der er i kludetæppet eller under hvilke omstændigheder, de opstår.

Derfor er det svært for Thomas Dybro Lundorff at sammenligne de mange kanaler med den ‘gamle’ model, hvor DR’s luftbårne kanaler skulle sikres så godt som muligt for at sikre information til borgerne.

»Jeg kan ikke svare på, om det er mere eller mindre sikkert i dag. Hvor tit der var pausefisk på skærmen før? Det ved jeg ikke, men det er et glimrende spørgsmål, og det kunne være interessant at få undersøgt,« siger han og lægger op til, at det snarere er en opgave for en gruppe studerende end for styrelsen selv.

Beskeden når ikke altid frem

De mange forskellige platforme stiller dog også myndighederne i et dilemma omkring valget af kanaler i de enkelte tilfælde. Det dilemma understreger et eksempel fra Stormen Urd, hvor mange myndigheder benyttede sig flittigt af sociale medier som kommunikationskanal.

Det gjaldt også Kolding Kommune, hvor Facebook agerede primær platform for kommunikation til borgerne, som dog ikke var entydigt begejstrede for det valg. Det fortalte kommunen ifølge Beredskabsstyrelsen på en krisekommunikations-konference i København tirsdag.


Emner : Digitalt tv
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en god og tankevækkende artikel.

Det har længe undret mig, hvorfor myndighederne ikke i større grad benytter sig af mobilnetværkets indbyggede mulighed for "cell broadcast"; muligheden for at udsende særlige SMS-beskeder til alle mobilenheder i en givent geografisk område. Tænk mobilversionen af sirenerne.

Det er mit indtryk, at dette er en udbredt varslingskanal i andre lande, men herhjemme lader det vist ikke til at være i anvendelse. I så fald: Hvorfor egentlig ikke? Det må jo næsten være en "sure fire way" at nå alle med en tændt mobiltelefon, uanset modernitetsniveau (og uafhængigt af en app).

  • 14
  • 0

Og når mobilnettet er nede?
For mig at se så ligger man jo netop alle æg i en kurv for alle disse kanaler bygger jo på enten internetadgang eller mobilnetværk så hvis de ryger hvad så?
For mange kokke om gryden men ingen køkkenchef med overblikket og beslutnings magten.

  • 7
  • 0

Det er fint nok at bruge mange kanaler til beredskabsmeddelelser, men når de oftest kun udvikler til de gængse styresystemer, så er det den samme gruppe (fx Windows telf.) der ikke nås.
Så kan man self. sige man selv er uden om det, når man har valgt en "Windows.telf", men synes også det gør varslingssystemet ret sårbart.

  • 4
  • 1

I mine maaaange år som vagthavende i DRs Driftcentral (først for radio i RH, senere i det fælles R+TV Masterkontrolrum i DR-BYen) var den store skrækvision samtidighed mellem et teknisk DR-nedbrud (enten i DR-byen eller i det af Teracom-ejede sendenet) OG en større national katastrofe, der netop krævede at DR kunne opfylde sin beredskabsforpligtelse.
Utallige er de resultatløse møder, hvor det blev diskuteret hvem der skulle gøre hvad, hvis og hvis og hvis...
Der var simpelthen for mange variabler i det regnestykke!
(Nu er jeg heldigvis pensioneret...)

  • 5
  • 0

Sri Lanka er et land hvor varsling også udsendes med SMS. Effektiviteten af deres varslinger, afgøres i sekunder. Der er også sirener langs kysten. "Løb for fanden, mod højere land..."

Ved den årlige test, nytårsnat, får alle en lykønskning per SMS, fra præsidenten. Ganske hyggeligt, og forholdsvist intelligent, at teste kapaciteten i netværket omkring kl 24.

Det er fravalgt pga. økonomi - plane and simple. Det er samtidig grunden til, at beredskabsstyrelsen har valgt at lave deres egen app til varsling - de kalder den "Mobilvarsling".

Jeg overraskes (og tak for det). Jeg tænkte altid på Sri Lanka's tilgang, som nød lærer nøgen kvinde at spinde. Kort sagt en fattigmandsløsning, på et presserende problem.

(Sarkasme kan forekomme. En app. Bare ærgeligt sonnyboy, hvis du ikke fik læst den. Det minder mig om hitchhiker's guide to the galaxy, hvor jorden ikke fik læst den interstellare opslagstavle, før planeten blev eksproprieret og bulldoz'et;).

  • 10
  • 0

Eller en ikke-smart mobil (Nokia 105) - hvor meget er en fin smartphone egentlig værd, når den er løbet tør for strøm?

Nu har Trump ellers proklameret at man er en taber hvis man ikke har en Android telefon - så må det jo være ens egen skyld.
</sarcasm>

Anyways, løsningen med Cell Broadcast burde da ikke koste specielt meget, især ikke hvis en politiker med cojones vred armen om på de forkælede telefanter.

Det kunne så parres med en radioløsning, IKKE DAB, men FM, evt. decideret en mellembølgeløsning (så kunne alle hustande passende forsynes med en krystalradio, lavet i store mængder koster det nok ikke meget mere end et par kroner).

  • 5
  • 0

Jeg overraskes (og tak for det). Jeg tænkte altid på Sri Lanka's tilgang, som nød lærer nøgen kvinde at spinde. Kort sagt en fattigmandsløsning, på et presserende problem.


Nu vurderes prisen for en vare ikke kun af hvad den koster, men også hvad man får ud af at investerer i den... På Sri Lanka har de noget mere glæde af et varslingssystem der virker simpelt og som potentielt kan rede mange menneskeliv stort set hvert eneste år. Opgaven er simpel, man har en forudskrevet besked (forlad lavtliggende områder meget hurtigt)... Hvor imod i Danmark er det ikke nok bare at varsle, man skal også informerer om hvad faren helt nøjagtigt består i, hvordan folk skal regerer, hvornår folk kan forvente at høre mere, kun varsle i specielle områder og bagefter sikre sig at alle har forstået... (sat lidt på spidsen)

Vi har ikke en tilbagevendende trussel, vi kan ikke træne befolkningen i at forstå 27 forskellige sirener (derfor en sirene for: "Gå inden for, luk vinduer og mekanisk ventilation, tænd for DR" og en for "fare afblæst").

Hvis ikke vi kan få større informationer end sms ud til borgerne, uden at bruge radio/tv, så vil det skabe utryghed (som når folk ringer til politiet fordi deres tv-signal ikke virker nytårs aften). Vi skal derfor have et system der kan informerer om faren, om hvordan man får mere viden, om hvordan man skal forholde sig og hvor lang tid man skal forvente at opretholde dette beredskab...

Mulighederne er mange:
- mobilnettet (app, sms, lydopkald)
- internettet (DR, TV2, andre nyhedsmedier)
- TV-signaler (alle kanaler evt. som breaking news, også forpligte viaplay, netflix osv.)
- Radiosignaler (alle kanaler evt. som breaking news)
- Højtalervogne

  • 1
  • 0

Nu vurderes prisen for en vare ikke kun af hvad den koster, men også hvad man får ud af at investerer i den... På Sri Lanka har de noget mere glæde af et varslingssystem der virker simpelt og som potentielt kan rede mange menneskeliv stort set hvert eneste år. Opgaven er simpel, man har en forudskrevet besked (forlad lavtliggende områder meget hurtigt)... Hvor imod i Danmark er det ikke nok bare at varsle, man skal også informerer om hvad faren helt nøjagtigt består i, hvordan folk skal regerer, hvornår folk kan forvente at høre mere, kun varsle i specielle områder og bagefter sikre sig at alle har forstået... (sat lidt på spidsen)

Vi har ikke en tilbagevendende trussel, vi kan ikke træne befolkningen i at forstå 27 forskellige sirener (derfor en sirene for: "Gå inden for, luk vinduer og mekanisk ventilation, tænd for DR" og en for "fare afblæst").

Hvis ikke vi kan få større informationer end sms ud til borgerne, uden at bruge radio/tv, så vil det skabe utryghed (som når folk ringer til politiet fordi deres tv-signal ikke virker nytårs aften). Vi skal derfor have et system der kan informerer om faren, om hvordan man får mere viden, om hvordan man skal forholde sig og hvor lang tid man skal forvente at opretholde dette beredskab...

Argumenterne er ikke nye, men cell broadcast virker i så mange andre lande.

Hvor svært kan det være, at lave en cell broadcast der hedder "Brand i bygning på Hovedgaden 18, Aabenraa. søg indenfor nu! Læs mere her" og så indsættes et link til en lille simpel html side, der kan læses af alle smartphones/featurephones.
Eller den lavpraktiske version, hvor man sender en SMS til hver eneste telefon i et område - der findes flere standardløsninger til netop dette.

Svaret er, at det kan man lave ret simpelt. Hvis man mangler eksempler på beredskabsmeddelelser , så kan man bare genbruge dem, som virker ganske fint i Mobilvarsling.

Jeg tager hatten af for Beredsskabestyrelsen har lavet en app, men min personlige overbevisning er, at den er ubrugelig, da den slet ikke når nok danskere. På Android platformen er app'en ikke engang hentet ned til 50.000 enheder, og hvis vi er rigtig heldige, så er app'en måske aktiveret på lige under 100.000 enheder.

Det skal ses i forhold til en cell broadcast løsning, som i morgen vil kunne ramme 8,3 millioner mobilabonnementer - eller rundt regnet 143 mobiltelefoner per 100 indbyggere.

Jeg kan ikke forstå, at beredskabsstyrelsen har valgt at lave sin egen selvstændige app. Det virker så dumt, som noget kan være. App'en fejler intet, men den er bare ubrugelig, når den ikke opfylder sit primære formål - at informere så mange som muligt.

Hvorfor beredskabsstyrelsen ikke i stedet for valgte at integrere app'en med andre populære apps, det for står jeg simpelthen ikke. Hvorfor ikke inkludere beredskabsfunktionen i f.eks. nogle af DRs populære apps, MobilePay eller E-boks??

Men nej, vi er det offentlige - hellere bruge en masse penge på en informationskampagne, som får nogle få promille af befolkningen til at installere vores app...

  • 4
  • 0

Jeg tager hatten af for Beredsskabestyrelsen har lavet en app, men min personlige overbevisning er, at den er ubrugelig, da den slet ikke når nok danskere. På Android platformen er app'en ikke engang hentet ned til 50.000 enheder, og hvis vi er rigtig heldige, så er app'en måske aktiveret på lige under 100.000 enheder.

Det skal ses i forhold til en cell broadcast løsning, som i morgen vil kunne ramme 8,3 millioner mobilabonnementer - eller rundt regnet 143 mobiltelefoner per 100 indbyggere.


Jeg kan kun være enig, en app er slet ikke vejen at gå. Hvis cell broadcast er nede, så er app'en også nede, med mindre den er på wifi. Mange vil måske også vælge sådan en app fra på grund af plads, strøm og dataforbrug.

Cell broadcast er understøttet af ALLE telefoner og er designet til netop den slags varslinger. Det vil virke fra dag 1.

At det skulle være for dyrt undrer mig. Cell broadcast belaster nemlig ikke nettet.

Set i lyset af at det er den teknologi der kan når ud til flest mennesker, bør den være nummer et i paletten. Derfor er det underligt at den ikke er med overhovedet.

  • 1
  • 0

Jeg kan kun være enig, en app er slet ikke vejen at gå. Hvis cell broadcast er nede, så er app'en også nede, med mindre den er på wifi. Mange vil måske også vælge sådan en app fra på grund af plads, strøm og dataforbrug.

Cell broadcast er understøttet af ALLE telefoner og er designet til netop den slags varslinger. Det vil virke fra dag 1.

At det skulle være for dyrt undrer mig. Cell broadcast belaster nemlig ikke nettet.

Set i lyset af at det er den teknologi der kan når ud til flest mennesker, bør den være nummer et i paletten. Derfor er det underligt at den ikke er med overhovedet.

Problemet er at det er beredskabsstyrelsen, der skal betale regningen. Det koster mellem 10-15 millioner at sætte et system i drift, og et par millioner årligt. Desværre så har jeg den information fra hesten egen mule, så det er slet og ret et spørgsmål om, at beredskabsstyrelsen har vurderet, at det er for dyrt.

Det bliver en "sjov" historie at fortælle, når vi oplever et kemisk angreb i Metroen i København, hvor Cell broadcast kunne have reddet hundredvis af menneskeliv. Når tiden er en faktor, så er cell broadcast simpelthen 117 gange mere effektiv end alternativerne.

Når det er sagt, så er jeg faktisk endnu mere bekymret over, at teleselskaberne endnu ikke har fået VoLTE indført til alle kunder. 3G nettet er yderst sårbart, når alt for mange vil kommunikere på samme tid - som f.eks. under et terrorangreb - og i takt med at teleselskaberne flytter al samtaler til 3G, jo større bliver risikoen for et komplet nedbrud under en krisesituation. VoLTE har langt større kapacitet, og risikoen for nedbrud bliver mindre.

Politiet kan lave en såkaldt "prioriteringen" i et geografisk område, men hvis 3G nettet er overbelastet, så er en prioritering ikke ret meget værd. Politiet kan kræve 90 minutters prioritering af opkald fra telefonnumre, som er tilmeldt den såkaldte prioriteringsordning, hvilket alle samfundskritiske myndigheder er. I dette tidsrum bliver alle andre opkald nedprioriteret.

  • 0
  • 0

Problemet er at det er beredskabsstyrelsen, der skal betale regningen. Det koster mellem 10-15 millioner at sætte et system i drift, og et par millioner årligt. Desværre så har jeg den information fra hesten egen mule, så det er slet og ret et spørgsmål om, at beredskabsstyrelsen har vurderet, at det er for dyrt.


Størrelsen af den regning kunne man måske godt udfordre. Evt. ved at pålægge teleselskaberne at understøtte nogle standarder,
og ellers lade være med at bruge KMD ;-)

Noget andet er så, om det er for dyrt, set i forhold til hvor effektivt det er.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten