Kludetæppe af digitale medier afløser den gamle ‘Gå indenfor og tænd for DR’
‘Gå indendøre, luk vinduerne og tænd for radio eller tv’. Sådan lyder det traditionelle råd, når sirenerne varsler beredskab. Men kan vi være sikre på at få besked i en verden, hvor flow-tv bliver stadig mindre udbredt, og hvor mange af os har skiftet den klassiske fm-radio ud med en internetradio eller en app?
Noget, der ligner vandalisme mod infrastrukturen fik Yousees tv-netværk til at bryde ned nytårsaften. Det har fået lederen af Aalborg Universitets institut for elektroniske systemer, professor Knud Erik Skovby, til at overveje, om den vigtige beskeds vej til borgerne overhovedet er sikret i dag.
»Problemet er, at vi tidligere havde en meget veldefineret opfattelse af, hvad kritisk infrastruktur var. Det kunne man bruge til at orientere befolkningen med i ulykkestilfælde. I dag har vi en opfattelse af, at forskellige teknologier er kritisk infrastruktur, men de er ikke rigtigt defineret på samme måde. For eksempel benytter kun omkring 20 pct. af danskerne tv ‘over the air’. Resten benytter sig af alle mulige forskellige net. Det er et patchwork,« påpeger han.
Læs også: Vandstand én meter fra midlertidigt atomskrot-lager
Han frygter derfor, at den sikrede kommunikationskanal og enkle model for at nå borgerne er døde, og at myndighederne står uden en reel afløser. Nytårsaften overbelastede de mange Yousee-kunder uden tv-signal eksempelvis DR’s streamingtjeneste, så denne kanal heller ikke længere var tilgængelig.
»DR har for eksempel en forpligtelse til, at beredskabsmeddelelserne kan formidles via deres net. Men der er ingen overvejelser om hvem, der kan nås af hvad,« siger han.
»Det er ubeskrevet og udiskuteret. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis katastrofalt, men jeg har ikke set nogen, der har beskrevet, hvordan det ser ud og hvad vi satser på,« fortsætter han.
Ingen ved, hvor mange, der nås
Beredskabets netværk af sirener landet over dækker omkring 80 pct. af befolkningen, men de øvrige kommunikationskanaler til borgerne fører Beredskabsstyrelsen ikke statistik for. Styrelsen henviser dog til, at der i dag bruges langt flere kanaler til at nå borgerne
»I dag har vi en fleksibel kanalstrategi, der skal sikre, at en sort skærm ikke betyder, at folk ikke får information,« påpeger kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf fra Beredskabsstyrelsen.
»Myndigheder og virksomheder hænger ikke længere tøjet op på en enkelt krog, men bruger flere kanaler. Det er en dårlig idé, at have én stor, flot løsning. Det er mere fornuftigt at have flere forskellige kanaler, som vi har i dag,« mener han.
Læs også: Nytårsaftens skudsekund lammede canadiske nødradioer
Et kludetæppe af medier
Netop derfor bruger myndighederne, herunder Beredskabsstyrelsen i dag en stribe kommunikationsformer, når borgerne skal informeres. Det ses blandt andet på vejledningen for, hvordan man skal handle, når sirenen lyder. Her er det ikke kun radio og tv, der anbefales længere:
‘En beredskabsmeddelelse fra myndighederne vil hurtigst muligt efter sirenevarslingen blive udsendt via dr.dk og tv2.dk og vil kunne høres på DR’s FM-radiokanaler i det berørte geografiske område. DR og TV2 bringer desuden beredskabsmeddelelsen på tekst-tv side 150. Afhængig af hændelsens karakter vil informationen blive udsendt via endnu flere kanaler, ligesom myndigheder ofte vil bringe beredskabsmeddelelserne via eksempelvis sociale medier og egne hjemmesider,’ hedder det i vejledningen.
Hertil kommer en voksende portefølje af myndigheders sociale medier, apps og hjemmesider. Mest bemærkelsesværdigt har Beredskabsstyrelsen lanceret appen Mobilvarsling, der alene sidste år blev hentet af over 150.000 danskere.
Læs også: Lokale beredskaber kæmper for at redde bygninger fra vandmasserne
Denne samling medier – af Knud Erik Skovby beskrevet som et patchwork – er der som nævnt stadig ikke statistik for effektiviteten af. Der er med andre ord ingen evidens for, hvor mange huller, der er i kludetæppet eller under hvilke omstændigheder, de opstår.
Derfor er det svært for Thomas Dybro Lundorff at sammenligne de mange kanaler med den ‘gamle’ model, hvor DR’s luftbårne kanaler skulle sikres så godt som muligt for at sikre information til borgerne.
»Jeg kan ikke svare på, om det er mere eller mindre sikkert i dag. Hvor tit der var pausefisk på skærmen før? Det ved jeg ikke, men det er et glimrende spørgsmål, og det kunne være interessant at få undersøgt,« siger han og lægger op til, at det snarere er en opgave for en gruppe studerende end for styrelsen selv.
Beskeden når ikke altid frem
De mange forskellige platforme stiller dog også myndighederne i et dilemma omkring valget af kanaler i de enkelte tilfælde. Det dilemma understreger et eksempel fra Stormen Urd, hvor mange myndigheder benyttede sig flittigt af sociale medier som kommunikationskanal.
Det gjaldt også Kolding Kommune, hvor Facebook agerede primær platform for kommunikation til borgerne, som dog ikke var entydigt begejstrede for det valg. Det fortalte kommunen ifølge Beredskabsstyrelsen på en krisekommunikations-konference i København tirsdag.
Jens Anker Boje om @koldingkommune's brug af sociale medier under stormfloden: 'Facebook var vores primære platform' #Krisekom17 #smdk pic.twitter.com/lDgzBcRMM5 Jens Anker Boje: Vi fik dog også kritik for, at vi kun brugte FB. Bl.a. derfor vil vi næste også bruge kommunens hjemmeside #krisekom17
