Klonede hunde bliver sat i tjeneste i flere og flere lande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klonede hunde bliver sat i tjeneste i flere og flere lande

Illustration: Ruptly

Hvis ferien bringer dig til Sydkorea, kan det være, at din bagage bliver tjekket af en klonet hund.

I Sydkorea har forskeren Hwang Woo-suk fra virksomheden Sooam Biotech Research Foundation frembragt over 200 klonede hunde, siden han som den første havde succes med proceduren i 2005.

En del af dem er blevet klonet for privatpersoner, der har betalt omkring 660.000 kroner for dem, men en anden stor aftager er de sydkoreanske myndigheder, som blandt andet bruger dem som sporhunde i lufthavnen Incheon.

Læs også: Verdens første klonede hund

Siden har flere virksomheder fulgt i sydkoreanernes fodspor, så i dag tilbyder Viagen Pets i USA og Sinogene i Kina også at klone hunde for både private, myndigheder og militære enheder. I Kina tog man tidligere år en klonet politihund af racen kunming ulvehund - som er beslægtet med schæferhunden - i brug.

Ifølge South China Morning Post er den klonet af en syv år gammel hunhund, som har vist enestående gode egenskaber som politihund.

Snifferhunde til Rusland

Politiet i Rusland, hvor man ikke selv kloner, har ifølge Russia Today modtaget tre belgiske malinoishunde fra Sooam Biotech Research Foundation, der er klonet af en af Sydkoreas bedste snifferhunde.

Én af hundene skulle ifølge nyhedsbureauet bruges i forbindelse med arkæologiske udgravninger og eftersøgning af militære grave, mens de sidste to blev afleveret til politiet i Yakutsk - en region, som Sooam Biotech Research Foundation har store interesser i, fordi området er rigt på mammutrester, som sydkoreanerne gerne vil bruge til kloning.

Video af de russiske hunde

SWAT-teams har fået kloner

Sydkoreanerne har også klonet hunde til kennellen Shallow Creek Kennel i USA, der leverer hunde til de amerikanske specialstyrker, og Viagen Pets samarbejder ifølge et interview i fagtidsskriftet American Veterinarian med en hundetræner, der blandt andet leverer hunde til politiets såkaldte SWAT-teams (Special Weapons And Tactics).

Dolly-metoden

Forskerne skaber klonerne ved såkaldt kernetransplantation.

Først udtages en moden ægcelle fra en hunhund, derefter prikker forskerne et hul i cellen og fjerner cellekernen. Så tager de en celle fra den hund, der skal klones, og frigør cellekernen.

Ved elektrisk stimulation fusioneres kernen fra donorcellen herefter med den kerneløse ægcelle, hvorved der skabes en celle, der opfører sig som et befrugtet æg.

Det er samme teknik, der blev brugt til at klone fåret Dolly tilbage i 1996. For hunde er der imidlertid den komplikation, at deres æg først modnes på vej gennem æggelederen og ikke i selve æggestokken som hos de fleste pattedyr.

Derfor er man nødt til at vente på, at hunhunden, der skal levere donorægget, er i løbetid, før man kan udtage dens æg.

Læs også: Sydkoreanere kloner narkohunde

Kloner kan spare dyr træning

For myndigheder og miltære kunder er de klonede hunde interessante, fordi man håber, at det vil øge sandsynligheden for, at de hunde, man investerer store beløb i at optræne, faktisk kan klare de opgaver, de er udset til, og ikke bliver syge for tidligt.

Læs også: Klonede hvalpe udløser hundeslagsmål om patenter

Ifølge den kinesiske avis China Daily tager det således fire til fem år at optræne en dygtig sporhund. Processen kan koste knap 500.000 danske kroner. Sinogene tager omkring 330.000 kroner for at klone en hund, så hvis man kan reducere fejlraten med få procent ved at klone, kan der være penge at spare.

Det er også ræsonnementet i Sydkorea, hvor det ifølge en otte år gammel artikel på CNN's hjemmeside kostede omkring 265.000 at træne en hund op til at finde narko og sprængstoffer iblandt tusinder af kufferter.

Desværre var det kun tre ud af ti hunde, der kom gennem træningen, som også duede til jobbet bagefter. Med de klonede hunde, som myndighederne dengang betalte 660.000 kroner for, var succesraten 100 procent.

Står gener mål med fordele?

Men succesen er bogstaveligt talt dyrekøbt. For succesraten for graviditeterne har været et stort problem.

Da Hwang Woo-suk i 2005 ville klone en afghansk mynde, krævede det således, at han placerede 1.000 æg i 123 forskellige hunhunde. Kun tre af dem blev gravide, én aborterede, en anden hvalp døde kort efter fødslen, og kun én overlevede.

I dag hævder Soaam ifølge en artikel i Vanity Fair, at succesraten nu er oppe på 30 procent, men det sætter andre forskere i samme artikel store spørgsmålstegn ved.

Læs også: Stamcellefusker påstår at have klonet 17 hundehvalpe

Desuden mener både forskere og dyrevelfærdsorganisationer, at det er uetisk at klone hunde, fordi man påfører hundene gener, som de ikke ville have været udsat for ved naturlig forplantning - eksempelvis modtager rugehunhundene hormoner for at gøre dem modtagelige for donoræggene.

»Det er ikke godt for hundene at få indsprøjtet disse hormoner, specielt ikke når behandlingen bliver gentaget igen og igen,« argumenterer CheMyong Jay Ko, der leder et forskningslaboratorium indenfor forplantning og stamceller på University of Illinois at Urbana-Champaign, i Vanity Fairs artikel.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiets Politihundetjeneste, men de er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uden at vide noget om det, ville jeg tro de kunne optage egenskaber fra moderen igenenm udviklingen fra celle til reel hundehvalp i forhold til imuneforsvaret og igen optage vigtige egenskaber igennem modermælken?

  • 2
  • 2

Problemet, som jeg lige ser det, det er, at man sætter den naturlige genselektion ud af kraft, og dermed overføre man reelt også de "dårlige" gener videre, dvs. generne udviklerne sig ikke længere, men bliver bare kopieret i hele tiden, og bliver dermed med tiden, mere og mere sårbare.

  • 1
  • 0
  • Bradburys "Fagre nye verden"?
    Vel næppe, men det er en udvikling, der skal holdes øje med.
    For katastrofetænkende mennesker er der efterhånden et righoldt emneudvalg: Kloninger af mennesker, nyt våbenkapløb, militære autonome robotter med AI, skyderier (som USA har ubestridt rekord i!), klimaforværring, menneskevandringer, truede dyrearter og lejlighedsvise besøg af nærgående meteorer.
    Nå, jeg bevarer optimismen indtil videre.
  • 2
  • 0

Få nu dæmpet støjen fra hunden med 40 db en gang for alle.
det er en uaceptabelt kilde til støj og høre ingen steder hjemme i et modernet samfund.

  • 4
  • 4

Bradburys "Fagre nye verden"?

Det var nu Aldous Huxley.

Problemet, som jeg lige ser det, det er, at man sætter den naturlige genselektion ud af kraft, og dermed overføre man reelt også de "dårlige" gener videre [...]

Lige som vi har gjort med mennesket i årtier.

Det er et uomgængeligt faktum at vi forringer vores genpulje ved at holde live i ikke-levedygtige individer, og endda hjælpe dem med at formere sig.

Aktiv genmodifikation hos menneskeheden er derfor bydende nødvendig. Vi kan ikke forringe vores art med den ene hånd, og nægte at reparere de uundgålige skader med den anden.

Jeg forstår udmærket de etiske overvejelser, og jeg billiger dem også.
Desværre kommer vi på et tidspunkt til at takke især Kina fordi menneskerettigheder og etik rager dem en høstblomst. Gennem deres etisk tvivlsomme eksperimenter vil de efterhånden opnå nogle resultater som vi andre ganske enkelt blive nødt til at anvende, hvis ikke vi skal reducere vores art til teknologi- og medicinafhængige svæklinge.

  • 2
  • 4

Det er et uomgængeligt faktum at vi forringer vores genpulje ved at holde live i ikke-levedygtige individer, og endda hjælpe dem med at formere sig.

Det er lidt uklart hvor alvorligt du mener det her, men der er en tendens til at folk komplet misforstår evolution og tror det gælder om at klare sig på egen hånd. Evolution handler om tilpasning til de omgivelser individerne befinder sig i. Sammenlign f.eks. en giraf der ikke skal bruge lang tid før den kan stå på benene med et menneskebarn som skriger op og gør opmærksom på sig selv i flere år. Alligevel er der ikke giraffer der er den dominerede art.

Hvad vi synes er bedst tilpasset, er irrelevant - det handler kun om hvad der virker i praksis.

  • 5
  • 0

der ingen chance ville have hvis ikke der var et menneske der hjalp det til at overleve.
små pølser med korte ben, og dårlige luftveje. En ørn ville så let som ingenting snuppe det og fordre sine unger med det.
Nogen tænder på absurd grimme nærmest bizare hunde. eneste fælles nævner er hundens slave natur der gør at den gider være sammen med mennesker.
Hver sin lyst, bare løs støjproblemet.

  • 1
  • 1

Det er lidt uklart hvor alvorligt du mener det her, men der er en tendens til at folk komplet misforstår evolution og tror det gælder om at klare sig på egen hånd.

Jeg mener det gravalvorligt.
Og jeg forstår udmærket evolution, selv om jeg er klar over, at der er mange som ikke gør.

Når vi holder kunstigt liv i ikke-levedygtige individer, så fører vi deres gener videre som evolutionen ville have fjerne fra puljen.

Det betyder, at mængden af ikke-levedygtige individer bliver større. Og vi ender med en population som er ude af stand til at opretholde deres liv uden teknologisk hjælp.

Det kan man så vælge at trække på skuldrene over, for vi har jo teknologien til det.

Men det laver ikke om på, at det var en del bedre at reparere de fejlbehæftede gener som giver diverse skavanker, så næste generation ikke også behøver slås med dem.

Men for at kunne dét, så kræver det eksperimenter. Og det er erklæret uetisk, og med god grund.
Den slags giver kineserne Fanden i, og der kommer muligvis en dag hvor vi vil få gavn af deres resultater - etiske overvejelser eller ej.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten