Hvis ferien bringer dig til Sydkorea, kan det være, at din bagage bliver tjekket af en klonet hund.
I Sydkorea har forskeren Hwang Woo-suk fra virksomheden Sooam Biotech Research Foundation frembragt over 200 klonede hunde, siden han som den første havde succes med proceduren i 2005.
En del af dem er blevet klonet for privatpersoner, der har betalt omkring 660.000 kroner for dem, men en anden stor aftager er de sydkoreanske myndigheder, som blandt andet bruger dem som sporhunde i lufthavnen Incheon.
Læs også: Verdens første klonede hund
Siden har flere virksomheder fulgt i sydkoreanernes fodspor, så i dag tilbyder Viagen Pets i USA og Sinogene i Kina også at klone hunde for både private, myndigheder og militære enheder. I Kina tog man tidligere år en klonet politihund af racen kunming ulvehund - som er beslægtet med schæferhunden - i brug.
Ifølge South China Morning Post er den klonet af en syv år gammel hunhund, som har vist enestående gode egenskaber som politihund.
Snifferhunde til Rusland
Politiet i Rusland, hvor man ikke selv kloner, har ifølge Russia Today modtaget tre belgiske malinoishunde fra Sooam Biotech Research Foundation, der er klonet af en af Sydkoreas bedste snifferhunde.
Én af hundene skulle ifølge nyhedsbureauet bruges i forbindelse med arkæologiske udgravninger og eftersøgning af militære grave, mens de sidste to blev afleveret til politiet i Yakutsk - en region, som Sooam Biotech Research Foundation har store interesser i, fordi området er rigt på mammutrester, som sydkoreanerne gerne vil bruge til kloning.
Video af de russiske hunde
SWAT-teams har fået kloner
Sydkoreanerne har også klonet hunde til kennellen Shallow Creek Kennel i USA, der leverer hunde til de amerikanske specialstyrker, og Viagen Pets samarbejder ifølge et interview i fagtidsskriftet American Veterinarian med en hundetræner, der blandt andet leverer hunde til politiets såkaldte SWAT-teams (Special Weapons And Tactics).
Dolly-metoden
Forskerne skaber klonerne ved såkaldt kernetransplantation.
Først udtages en moden ægcelle fra en hunhund, derefter prikker forskerne et hul i cellen og fjerner cellekernen. Så tager de en celle fra den hund, der skal klones, og frigør cellekernen.
Ved elektrisk stimulation fusioneres kernen fra donorcellen herefter med den kerneløse ægcelle, hvorved der skabes en celle, der opfører sig som et befrugtet æg.
Det er samme teknik, der blev brugt til at klone fåret Dolly tilbage i 1996. For hunde er der imidlertid den komplikation, at deres æg først modnes på vej gennem æggelederen og ikke i selve æggestokken som hos de fleste pattedyr.
Derfor er man nødt til at vente på, at hunhunden, der skal levere donorægget, er i løbetid, før man kan udtage dens æg.
Læs også: Sydkoreanere kloner narkohunde
Kloner kan spare dyr træning
For myndigheder og miltære kunder er de klonede hunde interessante, fordi man håber, at det vil øge sandsynligheden for, at de hunde, man investerer store beløb i at optræne, faktisk kan klare de opgaver, de er udset til, og ikke bliver syge for tidligt.
Læs også: Klonede hvalpe udløser hundeslagsmål om patenter
Ifølge den kinesiske avis China Daily tager det således fire til fem år at optræne en dygtig sporhund. Processen kan koste knap 500.000 danske kroner. Sinogene tager omkring 330.000 kroner for at klone en hund, så hvis man kan reducere fejlraten med få procent ved at klone, kan der være penge at spare.
Det er også ræsonnementet i Sydkorea, hvor det ifølge en otte år gammel artikel på CNN's hjemmeside kostede omkring 265.000 at træne en hund op til at finde narko og sprængstoffer iblandt tusinder af kufferter.
Desværre var det kun tre ud af ti hunde, der kom gennem træningen, som også duede til jobbet bagefter. Med de klonede hunde, som myndighederne dengang betalte 660.000 kroner for, var succesraten 100 procent.
Står gener mål med fordele?
Men succesen er bogstaveligt talt dyrekøbt. For succesraten for graviditeterne har været et stort problem.
Da Hwang Woo-suk i 2005 ville klone en afghansk mynde, krævede det således, at han placerede 1.000 æg i 123 forskellige hunhunde. Kun tre af dem blev gravide, én aborterede, en anden hvalp døde kort efter fødslen, og kun én overlevede.
I dag hævder Soaam ifølge en artikel i Vanity Fair, at succesraten nu er oppe på 30 procent, men det sætter andre forskere i samme artikel store spørgsmålstegn ved.
Læs også: Stamcellefusker påstår at have klonet 17 hundehvalpe
Desuden mener både forskere og dyrevelfærdsorganisationer, at det er uetisk at klone hunde, fordi man påfører hundene gener, som de ikke ville have været udsat for ved naturlig forplantning - eksempelvis modtager rugehunhundene hormoner for at gøre dem modtagelige for donoræggene.
»Det er ikke godt for hundene at få indsprøjtet disse hormoner, specielt ikke når behandlingen bliver gentaget igen og igen,« argumenterer CheMyong Jay Ko, der leder et forskningslaboratorium indenfor forplantning og stamceller på University of Illinois at Urbana-Champaign, i Vanity Fairs artikel.
Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiets Politihundetjeneste, men de er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline.
