Klonede grise er årets danske forskningsgennembrud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klonede grise er årets danske forskningsgennembrud

Den 18. februar gik kineserne ind i Grisens år. Det samme gjorde dansk forskning den 28. august, da syv klonede grise udstyret med et gen for Alzheimers syge kom til verden ved kejsersnit på Forskningscenter Foulum.

En begivenhed, der fik stor international opmærksomhed, for den er et vigtigt skridt på vejen til finde en behandling for den alvorlige sygdom.

Ingeniøren har kåret Alzheimers-grisene er dette års vigtigste danske forskningsresultat, og det er skabt af lektor Arne Lund Jørgensen fra Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet. Han stod i spidsen for en stor gruppe forskere med deltagelse fra blandt andet det biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet.

Bortset fra primaterne er der næppe noget dyr, som fysiologisk ligner mennesket mere end grisen, og gennem det seneste årti har det været en drøm for danske forskere at udvikle transgene svin med menneskelige sygdomme - med en Alzheimer-gris som noget nær den hellige gral.

Baggrunden er nok så dyster. Med den stigende levealder i befolkningen rammes flere og flere af neurodegenerative sygdomme, hvor nervecellerne i hjernen gradvist går til grunde som i den ondartede og dødelige form for demens, Alzheimers syge, der ødelægger hukommelsen og nedbryder personligheden.

Derfor er der i årtier blevet forsket intenst i sygdomsmekanismen, men alligevel er processen langtfra fuldt forstået, og der findes ingen effektiv medicinsk behandling.

En central videnskabelig barriere er, at man har manglet en god dyremodel til forsøg. For 15 år siden lykkedes det at indføre et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom i mus, men musens hjerne er så forskellig fra menneskets, at kun den første del af sygdomsprocessen - ophobning af protein mellem nervecellerne - efterlignes. Det andet og afgørende trin, hvor der dannes fibriller internt i nervecellerne, hvorved de dør, kan ikke genskabes i musemodellen.

Netop her vækker Alzheimer-grisene fornyet håb, fordi grisens hjerne er opbygget som vores. Lige nu venter forskerne fra Aarhus Universitet i nærmest ulidelig spænding. For der vil gå et års tid, før grisene er gamle nok til, at man kan aflive den første af dem og få vished for, om sygdommen udvikler sig på samme måde som hos mennesker.

Kåringen af årets forskergennembrud foretages af Ingeniørens egne videnskabsjournalister. Begrundelsen er, at en anvendte kloningsmetode ny og forbløffende effektiv, og at vi ikke er et sekund i tvivl om, at det nok skal lykkes at udvikle en superb grisemodel for Alzheimers sygdom - hvis ikke i første hug, så før eller siden.

Når dét sker, vil alzheimergrisene skabe en enorm international opmærksomhed omkring dansk biomedicinsk videnskab. For de syv små grise indvarsler ikke blot en ny æra for brug af transgene svin til forskning i basale sygdomsprocesser; de vil også skabe helt nye muligheder for test af eksperimentelle lægemidler og behandlingsstrategier, før de afprøves på mennesker.

Faktisk er det højst tænkeligt, at transgene svin med menneskelige sygdomme om ti år vil være forsøgsdyrenes Rolls Royce verden over.

Ingeniøren kårer i alt fem forskergennembrud, som bliver præsenteret i magasinet Året Rundt, der udkommer fredag.

De fire øvrige gennembrud, som var med i opløbet

  • Professor Eske Willerslev og hans kolleger fra Center for Ancient Genetics for fundet af verdens ældst bevarede dna-materiale i bunden af iskerneboring fra Grønland.

  • Martin Bizzarro og David Ulfbeck fra Geologisk Institut på Københavns Universitet for deres bud på en ny forklaring på dannelsen af solsystemet på baggrund af en analyse af de ældste meteoritter, der er fundet.

  • Bjørk Hammer og Flemming Besenbacher, Aarhus Universitet, for at vise, hvordan man lavede effektive kemiske katalysatorer af nanopartikler af guld - et ædelt metal som i sin normale tilstand er meget utilbøjelig til at gå i forbindelse med andre stoffer.

  • Susse Kirkelund Hansen og Søren Molin fra DTU for at gøre os meget klogere på bakteriernes evolutionsmæssige samspil i biofilm og derved bringe os et skridt videre på vejen til en forståelse af behandlingen af visse kroniske infektioner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten