Kløe fra myggestik eller eksem? Prøv med et varmt bad
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kløe fra myggestik eller eksem? Prøv med et varmt bad

Få et spark over knæet, så glemmer du, at du har hovedpine. Sådan lyder en velkendt ’kur’ blandt venner.

Men måske er der noget om snakken om at bekæmpe én pine med en ny, når det kommer til myggestik.

Læsere af det norske medie videnskab.no har i hvert fald diskuteret ivrigt på sitet, om der kan være noget om, at varmt vand kan fjerne kløe.

Nogle fortæller, at et meget varmt bad – ikke kogende, men tolerérbart – skulle tage kløe fra både eksem og myggestik, og ifølge hudspecialist Jon Anders Halvorsen kunne der måske være noget om snakken.

»Det er velkendt, at smerte kan undertrykke kløe. Desuden er der meget, som tyder på, at nogle kløereceptorer er temperaturfølsomme,« siger han til videnskab.no.

Læs også: Forskere finder særlige nerveceller for kløe

At nerverne arbejder mod hinanden skyldes, at disse kløereceptorer er en helt separat del af nervesystemet, og nyere forskning skulle have påvist, at disse receptorer altså reagerer på f.eks. varme.

»En mulig forklaring på, at høje temperaturer kan dæmpe kløe, er, at disse receptorer bliver sat ud af spillet i en kortere periode,« lyder forklaringen fra Jon Anders Halvorsen.

Han peger også på en anden metode, man kan forsøge sig med – nemlig chilipeber, som indeholder stoffet capsaicin, der giver en brændende fornemmelse i huden.

Han mener, at det måske kan være de samme mekanismer, der gør sig gældende.

Dog mener han, at man skal være forsigtig, når det handler om atopisk eksem, også kaldet børneeksem, da meget varmt vand også fjerner fedtlaget i huden. Dermed er der risiko for, at huden blot bliver endnu mere irriteret bagefter.

Findes der andre gode råd om kløe blandt Ingeniørens læsere, er I meget velkomne til at bidrage i debatten nedenfor.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er det ikke videnskabeligt, og underbygget af lange undersøgelser, men vi bruger almindeligt husholdningssprit på myggestik og brændenælde-"stik". Det gør ikke ondt, og fjerner typisk kløen og irritationen i nogle timer. Måske en placebo-effekt, hvad ved jeg, men jeg synes det er effektivt.

Samtidig er det jo sådan, at jo mere man klør i sådan noget, jo værre opfører det sig. Så på med sprit, uden at (have) klø(et) i det, så plejer det at være "undertrykt" så længe, at det falder til ro og ikke klør længere, så sædvanligvis er det en engangsbehandling pr stik.

Igen, ganske uvidenskabeligt, men det virker fint på alle i vores familie, og bedste kur mod stikkene er at 'glemme dem' og lade det være. :-)

Go' sommer.

  • 1
  • 0

Det er godt nok lidt off-topic, men hvis man bliver brændt af brændenælder er den allerbedste kur lige ved hånden: Knæk brændenælden (uden at røre ved bladene selvfølgelig), og smør det brændte sted ind i saften fra stænglen. Det virker lynhurtigt, og fjerner smerten/kløen permanent !

  • 0
  • 0

Sagde min gamle mor. Selv går jeg ind for koldt vand eller is(omslag- aldrig is på direkte huden).

Mod andet, kan man bruge knuste blade af bredbladet vejbred. Det er godt mod sår/bylder eller bumser.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Igen, ganske uvidenskabeligt, men det virker fint på alle i vores familie, og bedste kur mod stikkene er at 'glemme dem' og lade det være. :-)

Det lyder som det bedste råd af alle, pånær for dem der er hypersensitiv overfor insektstik. Som biavler mærker jeg næsten ikke bi-stikkene og har hurtigt "glemt" hvor de stak.

Hvepse har mere gift og kan stikke flere gange, men her er nogle husråd: (Incl. salmiak-spiritus..)
http://hus-raad.dk/hvad-goer-man-med-bisti...

At udsætte sin hud for stærk chilli eller habanero kan ikke lindre, men afleder opmærksomhed fra myggestik. Så er det bedre at glemme stikket. :-)

  • 0
  • 0

Jeg har de sidste par dage hældt lidt almindeligt opvaskemiddel på lidt køkkenrulle og herefter smurt det over mit ene skinneben, som er plaget med 4-5 store myggestik. Det tager kløen i nogle timer. Jeg bruger opvaskemiddel, der IKKE er lokalirriterende, dvs. som ikke har sort kryds på orange baggrund.

Rådet om salmiakspiritus har jeg også fået et par gange, men indtil videre har jeg ikke fået mod på at prøve det.

  • 0
  • 0

Jeg bruger altid eddike. Det skal på straks, mens der stadigt er hul fra stikket.

  • 0
  • 0

For 10-20 år siden fandt lægerne ud af, at fjæsinge-stik kan behandles med varmt vand. Det nedbryder giften.

Indtil da havde man faktisk brugt koldt vand, men det var kun en symptombehandling, som reducerede hævelsen uden at gøre noget ved årsagen.

I Jeppe Toustrups link med den varme ske hævdes der noget lignende: At varmen nedbryder proteiner, som myggen har sprøjtet ind, og som forårsager kløen.

Men når man læser artiklen, får man det indtryk, at hudspecialisten overhovedet ikke har forholdt sig til, om der kunne være en sådan mekanisme på spil.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten