Klodset Fukushima-robot snublede under generalprøven
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klodset Fukushima-robot snublede under generalprøven

Gad vide, hvordan der ser ud inde i det nedsmeltede Fukushima-atomkraftværk. Ingen ved det, for ingen har været derinde siden ulykken. Det skal en nyudviklet, strålingsresistent robot fra Toshiba være med til kaste lys over. Hvis den altså når så langt.

Robotten er udstyret med seks kameraer og en geigertæller, og den slentrer fremad på fire ben. Toshiba, som begyndte udviklingen af den efter ulykken, håber den kan være behjælpelig i dekomissioneringsarbejdet med reaktoren.

Robotten kan bevæge sig frem over ujævnt terræn, den kan træde over forhindringer og endda forcere trapper. Men Associated Press var ikke imponeret over, at den brugte et minut pr. trin, da den skulle op ad en trappe med otte trin.

Under demonstrationen for journalister snublede den og måtte hjælpes op. Efter den var hjulpet på benene og havde fået en hurtig reboot, var robotten atter klar til nye eventyr.

Heldigvis er robotten bygget til at tåle strålingen i over et år, så der er tid til at sende en efterfølger til undsætning, hvis den skulle snuble.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er bestemt langt fra mit fagområde, men af ren nysgerrighed, men hvorfor er det nødvendigt at lave den strålingsresistent? Hvad ville radioaktiviteten gøre ved en almindelig robot?

  • 0
  • 0

Det er bestemt langt fra mit fagområde, men af ren nysgerrighed, men hvorfor er det nødvendigt at lave den strålingsresistent? Hvad ville radioaktiviteten gøre ved en almindelig robot?

Elektroniske chips bliver ødelagt af stråling der er energirig nok til at give materialefysiske forandringer.

  • 0
  • 0

Det er bestemt langt fra mit fagområde, men af ren nysgerrighed, men hvorfor er det nødvendigt at lave den strålingsresistent? Hvad ville radioaktiviteten gøre ved en almindelig robot?

Der er to effekter.

Ved lav stråling forstyrrer ioniserende stråling den elektroniske tilstand af RAM celler (SRAM i højere grad end DRAM). Det er derfor at servere i årtier har haft ECC på alle større RAM arrays; Alfa-henfald i chip-indpakningen forårsager bit fejl, der så automatisk korrigeres.

Ved kraftigere stråling begynder ioniseringen at forstyrre selve de logiske gates. Det er et stort problem i rumfart. Løsningen er typisk at bruge chips lavet med større litografisk geometri, hvor sandsynligheden for at en ionisering forårsager en logisk forstyrrelse er lavere.

Og selvfølgelig masser af redundans.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten