Klimaværktøj viser, hvordan København kan blive CO2-neutral inden 2025
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaværktøj viser, hvordan København kan blive CO2-neutral inden 2025

Kalvebod Brygge Vest Lokalplan København Kaktus Tårnene BIG
Foto: BIG

Energirenovering af boligmassen er et af de vigtigste tiltag, hvis København skal nå sit klimamål om at være CO2-neutral i 2025. Det viser et nyt klimaværktøj fra Siemens, som kan beregne, hvilke investeringer der giver de største gevinster i CO2-reduktion.

Således viser værktøjet, at København kan reducere CO2-udledningen fra bygninger med 10 procentpoint over de næste 10 år, hvis de 40 største offentlige og private ejendomsejere investerer 37 millioner kr. pr. år i fem udvalgte teknologier inden for bygningsautomation.

I Aarhus ville etableringen af 15 stk. 4-MW-vindmøller og 3 kvadratkilometer solceller kunne levere det ekstra energibehov på 240 GWh til elektrificering af transportsektoren, som er nødvendig for, at byen kan være CO2-neutral i 2030.

Og i Wien kan de nå deres klimamål for 2030 allerede i 2025, hvis byen vel at mærke investerer 60 milliarder kr. over de næste 10 år i teknologier, som kan reducere CO2-udledningen med 9 millioner ton. Fortsætter Wien derimod ned ad den nuværende vej, vil man tilsvarende ikke nå sine klimamål for 2030.

Alt sammen ifølge klimaværktøjet City Performance Tool (CyPT), som de seneste halvandet år er taget i brug af København, Aarhus, Mexico City, San Francisco, Madrid og London. Det er ikke tale om kommerciel løsning som sådan, men snarere et værktøj, som Siemens tilbyder de enkelte byer i dialogen om klimaindsatsen. Naturligvis er der Siemens-teknologier til salg i den anden ende – men derfor kan resultaterne alligevel godt være værd at se nærmere på.

København i problemer

Værktøjet er grundlæggende en mosaik af forskellige modeller, som ud fra de data, som byerne selv leverer, kan beregne, hvilke specifikke teknologier eller strategier der giver mest valuta for pengene. CyPT tager højde for i alt 70 forskellige teknologier inden for transport, energi og bygninger, hvoraf 60 procent er Siemens-teknologier.

I Københavns tilfælde leverede kommunen blandt andet en lang række nøgledata på trafikområdet, eksempelvis om den gennemsnitlige distance, som københavnerne tilbagelægger, hvilke transportmidler der bruges, og hvor mange kilometer der i gennemsnit tilbagelægges med de forskellige transportmidler.

Hertil kom andre tilgængelige data fra byens bygningsmassen, tal fra Danmarks Statistik og tal om energiproduktionen fra interessenter som Hofor.

»Som det ser ud nu, har København et ‘gap’ på omkring 30 procent i forhold til at nå sine klimamål i 2025. Så hvordan kan man finde 20-30 procents yderligere reduktionsbesparelser,« lød det fra Klaus Heidinger, leder af Siemens’ globale City-it-division, da værktøjet blev præsenteret for ing.dk under sidste uges Smart City Expo i Barcelona.

Én af mulighederne er altså at engagere byens 40 største ejendomsmatadorer mere i klimaindsatsen end hidtil. Data fra Københavns Kommune viste nemlig, at disse ejendomsejere ejer 20 procent af bygningsmassen i København, herunder 30 procent af byens kommercielle lejemål.

En reduktion på 10 procentpoint af CO2-udledningen fra bygninger ville kræve, at de enkelte ejendomsejere hver investerer 37 millioner kr. om året i fem udvalgte teknologier, herunder varmegenvinding, værelsesautomation og Building Remote Monitoring (BRM).

Ros til Aarhus

Nuvel, det er selvfølgelig en meget bekvem konklusion for en stor automationsleverandør som Siemens. Men rapporten viser også et andet indsatsområde, der kunne give store besparelser, nemlig indfasningen af elbiler. Dog ville det kræve, at Københavns Kommune arbejder mere struktureret sammen med nabokommunerne omkring implementering af elbiler, da gevinsterne ellers ikke bliver tilstrækkeligt store.

Også i Aarhus er en øget elektrificering af byens transportsektor afgørende for, at byen kommer i mål med sin ambition om at være CO2-neutral i 2030. Den øgede elektrificering af transportsektoren kræver en øget elproduktion på 240 GWh, hvilket – viser CyPT’s beregninger – kan dækkes ind via 15 4-MW-vindmøller og 3 kvadratkilometer solceller.

I det hele taget er der fra Siemens’ side ros til Aarhus Kommunes klimaplan, der sigter mod CO2-neutralitet i 2030.

»Aarhus har en meget fin og systematisk måde at tilnærme sig CO2-neutralitet på. Men de har også fem år mere at løbe på end København,« siger projektchef Trond Olav-Dahl med henvisning til, at København vil være CO-neutral allerede i 2025.

Kniber med data fra byerne

Om byerne så vælger at gøre alvor af disse anbefalinger, er naturligvis helt op til byerne selv, understreger Klaus Heidinger. Han forklarer, at hele processen med at modellere en enkelt by i CyPT typisk tager seks til otte måneder.

»Byerne leverer selve dataene, og det tager som regel fire måneder. Jo mere detaljeret, jo bedre resultater. Detaljerne gør virkelig forskellen,« siger Klaus Heidinger, der dog medgiver, at ikke alle byer kan levere de nødvendige mængder data.

»Der er byer, hvor vi fra starten ved, at de ikke har data nok – jo, måske på transport og energi, men ikke på for eksempel bygninger.«

CO2-indsatsen har indtil nu været hovedfokusområdet i CyPT, men værktøjet bliver nu udvidet med et luftforureningsmodul, der isoleret beregner, med hvilke teknologier en by kommer længst på literen, hvis den ønsker at forbedre luftkvaliteten – noget, som er et vigtigere og vigtigere parameter i mange byer, eksempelvis Madrid.

Læs mere om CyPT, herunder hovedkonklusionerne fra Aarhus og København her

Ingeniøren var inviteret til Smart City Expo i Barcelona af Siemens, som afholdt udgifter til fly og hotel.

Kommentarer (0)