Klimaudspil: Socialdemokraterne vil indføre CO2-afgift på landbruget

17. oktober 2022 kl. 11:3519
Klimaudspil: Socialdemokraterne vil indføre CO2-afgift på landbruget
Udtagning af lavbundsjord er en af måderne til at nedsætte udledningen af klimagasser. Socialdemokratiets nye klimaudspil lægger op til at udtage 100.000 hektar. Illustration: SEGES.
Landbruget skal blive grønnere, hvis det står til Socialdemokratiet, som blandt andet vil indføre en CO2e-afgift.
Artiklen er ældre end 30 dage

Opdateret den 18/10 kl. 12:15, se nederst på siden.

Der skal indføres en CO2-afgift på landbruget.

Sådan lyder udmeldingen fra Socialdemokratiet, som søndag aften lancerede sit bud på et klimaudspil til denne valgkamp.

»(Det står, red.) klart, at vi ikke kan bero os på teknologiske fremskridt alene. Derfor vil Socialdemokratiet indføre en CO2e-afgift for landbruget,« skriver partiet i det nye udspil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har ikke meldt ud, hvor høj afgiften skal være, men allerede lørdag udtalte Klima,- Energi,- og Forsyningsminister Dan Jørgensen til TV2, at partiet har nedsat en ekspertgruppe for at undersøge, hvordan udspillet konkret skal udformes.

»De penge, vi får ind på den afgift, dem vil vi føre tilbage til landbruget i form af støtte til den grønne omstilling,« sagde Dan Jørgensen til TV2.

Ifølge partiet vil landbrugssektoren stå for »45 pct. af Danmarks CO2-udledning i 2030«. Partiet har dog ikke fremlagt beregningerne for denne prognose.

Forslaget får roser fra regeringens støttepartier, hvor SF mener, at »en rød regering tager tyren ved hornene«, mens Enhedslistens ordfører for grøn omstilling, Peder Hvelplund, på Twitter kalder det »positivt, at Socialdemokratiet kommer ind i kampen for en CO2-afgift for landbruget (...). Presset virker!«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke alle, der er positive overfor udsigten til en mulig CO2e-afgift.

»Det vil koste mange tusinde arbejdspladser i landdistrikterne. Ikke kun i landbruget, men på slagterierne og mejerierne,« advarer formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Bioraffinering og metanreduktion

Som en del af udspillet har Socialdemokratiet fremlagt fem yderligere tiltag, som skal reducere landbrugssektorens CO2e-udslip med samlet set fem millioner tons CO2e.

Først og fremmest vil partiet finde en reduktion på to millioner CO2e ved pyrolyse – »brun bioraffinering« - som det står i udspillet, hvor en række af landbrugets produkter gennem pyrolyse bruges til at skabe en række bioprodukter, der enten kan bruges på marken eller i eksempelvis flybrændstof.

Såfremt det skal lede til en klimagevinst, skal det foregå med ikke-spiselige biomasser som træ, halm og andre landbrugsrester.

Som Ingeniøren tidligere på året har beskrevet, er biobrændstof fra majs muligvis er langt mere forurenende end først antaget.

Faktisk kan det ifølge et amerikansk studie være op mod 24 procent højere end forbrændingen fra almindeligt benzin.

Foruden pyrolyse vil partiet blandt andet også fordoble det økologiske areal, reducere udledningen fra husdyrenes fordøjelse samt udtage samlet set 188.500 hektar til lavbundsjord.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
18. oktober 2022 kl. 11:31

Vi kunne uden at komme i nærheden af problemer, med selvforsyningen, halverer den danske landbrugsproduktion.

Igen et udsagn der ser Danmark så isoleret som Nordkorea. Danmark er en åben økonomi og medlem af EU. Selvfølgelig kan man "nøjes" med en reduceret dansk produktion, men hvor findes de slavearbejdere der vil lade sig stavnsbinde og trælle for socialkammerater der tilbyder brandskatter i overflod?

Med særskatter bliver der kun produktion til en socialistisk pamper-elite mens resten må købe dyrt importfødevarer. Det er ligeså tåbeligt som at vi skulle være selvforsynende med energi eller andet.

Fortæl lige andre eksporterhverv, at de kun må levere til det danske marked!

17
18. oktober 2022 kl. 11:09

Vi kunne uden at komme i nærheden af problemer, med selvforsyningen, halverer den danske landbrugsproduktion.

16
18. oktober 2022 kl. 10:58

Formålet med at eksportere fremhæves altid og højtideligt som det at fremme overskudet på bundlinjen i økonomisk forstand.

Men når import og forbrug af råvarer og energi, som indgår i dansk landbrug, regnes med, så er overskudet latterligt fraværende!

Det give stort set ikke overskud i snæver økonomisk forstand at producere og eksportere svin og mælkeprodukter, når man regner de offentlige subsidier fra, foruden hvilke landbruget ikke ville kunne køre rundt i sin nuværende form.

Alle disse åh... så liberale bønder, der driver det gældstyngede/ekstremt kapitalintensive animalske danske landbrug, er og har længe været det stole nordeurpæiske monarkis største bistandsklienter.

Beskæftigelsen i landbruget handler i stor stil om udenlandsk arbejdskraft.

De reelle omkostninger for havet omkring Danmark, for grundvandet, for livet på landet, for biodiversiteten regnes ikke med i opgørelserne over landbrugets faktiske betydning for nationens velbefindende og realøkonomi. Selv om de snævre pengeøkonomiske opgørelser i sig selv alene underminerer fortællingen om erhvervets positive funktion, når man går dem efter, så ender det latterligt beskæmmende op for enhver der tager alle erhvervets eksternaliteter med, dvs. alle de realøkonomiske konsekvenser af erhvervets virke med i opgørelsen.

Den øvelse, der handler om erhvervets sande pris, er der ingen ved musikken der vil gennemføre.

Det ville fjerne ethvert argument, som de nok så nyttige idioter inden for kategorien af tek-fix-proselytter, handelsrejsende i fugle på taget så som pyrolyse (kulsvieri), grøn biogas lavet på majs og anden primær føde for fæ og folk, lever af at bringe til torvs, dvs. udbyde i forhold til finanssektorens og det politiske systems efterspørgsel på syge argumenter for at lade sygdommen fortsætte!

Her på linjen finder man bondestandens og tek-fix-proselytternes hyperaktive og faktaresistente tordenskjolds soldater. Man kan kende dem på de nedadvendte!

Men den egentlige falliterklæring for det officielle Danmark handler om, at folket generelt er fuldstændigt uinformeret eller direkte og systematisk misinformeret om "Dansk landbrugs sande tilstand"!

https://www.google.com/search?q=dansk+landbrugs+sande+tilstand&rlz=1CATVZD_enDK888&oq=dansk+&aqs=chrome.0.69i59j69i57j35i39j0i131i433i512j69i60l2j69i65j69i60.4246j0j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8

14
18. oktober 2022 kl. 09:30

Jeg tror ikke det er et stort problem at udtage lavbundsjord men det kræver jo at man betaler for det og det er der nok ikke afsat penge til.

En co2 afgift, hvad den så end skal dække, vil jo blive ført over på prisen og give dyrere fødevarer. Hvis ikke der også kommer en afgift på udenlandske landbrugsvare vil forbrugerne bare købe de udenlandske produkter og kan man ende med at det er billigere at købe oksekød fra Argentina end fra Danmark. Det hjælper på Danmarks co2 regnskab men ikke rigtig på klimaet.

13
17. oktober 2022 kl. 23:18

Er der nogen der har opdaget hvad manglende evne til at energiforsyne sig selv, betyder for tiden?

Prøv så at ekstrapolere til en situation, hvor det handler om fødevarer og ikke energi.

Nej til afgifter på landbruget.

12
17. oktober 2022 kl. 21:20

Som det fremgår af debatindlæggene er det kun evnen til at (over)kødføde landet det gælder.

11
17. oktober 2022 kl. 21:08

Desværre øger det jo så kun prisen på danske fødevarer, som så bliver mindre konkurrancedygtige, så vi køber mere i udlandet. Bolsanaro rydder gerne lidt ekstra regnskov for at forsyne os med oksekød. Summa summarum: Udledningen af CO2 i Danmark falder, men vi får verdens CO2 udledning til at stige. Er det hvad Dan Jørgensen vil?

10
17. oktober 2022 kl. 18:10

En CO2-afgift på landbruget vil blot medføre, at animalsk produktion og forarbejdning (slagterier) flyttes ud af Danmark og til Østeuropa, hvor effektiviteten er lavere med øget CO2-udledning til følge. Priserne på kød vil stige i Danmark og de fattige vil nedsætte deres forbrug. De rige vil blot betale merprisen. Globalt set vil dansk enegang blot medføre en højere CO2-udledning.

9
17. oktober 2022 kl. 18:08

Desværre vil man ikke kende klimakonsekvenser af økoomlægning, for det har intet med grøn klimatilpasning. Det er dog forkert at påstå at landbruget er gået fri af CO2 reduktioner, dog vil en afgift ikke værre en mulighed. Opgørelsen af de biologiske processer er alt for usikker, hvis man hører på de eksperter der udtaler sig herom.

Måske bør de røde tosser stækkes i deres mulighed for at kortslutte de faglige processer i embedsapparatet, det har hidtil kostet samfundet dyrt.

Måske socialkammaraterne skulle på et obligatorisk ledelseskursus, det vil gavne samfundet hvadenten de vinder eller taber valget.

Den gamle ledelsstil har været yt i erhvervslivet, så det er på tide de røde realarbejdssky elementer lærer noget fornuftigt. Så kan de også lettere få arbejde i det private erhvevsliv. F.eks som starte et grønt økolandbrug, for egen regning.

6
17. oktober 2022 kl. 14:18

Dansk landbrug brødføder ca. 15 millioner mennesker, sådan som det er nu.

Et svin konsumerer ca. 5 gange mere mad af konsumkvalitet, end det udgør for de kinerese, der ender med at konsumere det efter en lang og ekstremt miljøbelastende transportvej og produktionskæde.

Hvis dansk landbrug droslede den animalske produktion ned, så ville sojaen, som dyrene konsumere, kunne gå direkte til mennesker, især mennesker som faktisk er i akut nød.

En omlægning fra animalsk produktion til vegetabilsk mad er på alle måder bedre, økonomisk og miljømæssigt.

Men tekfiks-proselytter og det eksisterende kapitalintensive landbrug står sammen om at sælge pseudoløsninger, fugle på taget og miljøfjentlige løsninger på stribe.

Man kan kende dem på de nedavendte uartikulerede!

5
17. oktober 2022 kl. 13:32

Det er da en fantastisk god ide at ødelægge Danmarks landbrug, så vi også mister evnen til at brødføde os selv, lige som vi ødelægger vores energiforsyning.

Har vi virkelig intet lært af historien?

4
17. oktober 2022 kl. 13:11

lad os se hvad de fine ord ender med. sagen er jo behændigt lagt ned i en sylte krukke. og endnu et fantastisk IT system skal udvikles til håndtering af +- regnskab til tilbage betaling. det ender nok,med der bruges mere CO2 på at nå frem til det.

3
17. oktober 2022 kl. 12:38

Rigtigt fornuftigt at indføre en CO2-afgift på landbruget. Desværre valgte Regeringen at undtage de store socialdemokratiske arbejdspladser og største CO2-udledere indenfor industrien for en CO2-afgift. Havde man indført en ensartet - og ikke som nu en differentieret CO2-afgift - ja så havde det været nemmere at indføre den samme ensartede CO2-afgift i landbruget. Nu kan landbruget og Venstre så let som ingenting argumentere for, at landbruget også skal have en særlige lempelig CO2-afgift, og dermed ender vi reelt op med ingen effekt … og i stedet en masse dyre tilskudsordninger.

2
17. oktober 2022 kl. 12:28

S vil øge det økologiske areal, det syntes jeg er en fin ide, men har det en positiv indflydelse på CO2 udslippet, som artiklen ellers handler om? Så skal vi også lige huske at en CO2 afgift på landbruget kan kun ende på prisen på fødevarer.

1
17. oktober 2022 kl. 12:25

Den animalske produktion har taget finanssektoren som gidsel. Det ekstremt kapitalintensive danske landbrug giver ikke noget særligt overskud, og de til stadighed tilstrømmende støttemidler på årligt ca. 7 milliarder til dansk landbrug går primært til at holde en animalsk produktion oppe, der faktuelt er en katastrofe for havmiljø, grundvand, biodiversitet, landdistrikter osv.

90 % af kvælstofforureningen i de indre danske farvande kommer fra landbruget.

Havet er ødelagt, bl.a. af kvælstof fra landbruget.

Sojaproteinet, som et svin fx konsumerer, har en højere næringsværdi end svinet selv, og den mængde animalsk protein, som erhvervet eksporterer gir ikke nogen særlig økonomisk gevindst. Sojaen hentes ind fra især Latinamerikas jungler, hvor den produceres på vilkår, der er en katastrofe for urskoven og jordens klima her også.

Listen over den animalske produktions miljømæssige omkostninger er lang og nærmest tabubelagt i det brede billede og især blandt politikere og finansfolk.

Prøv at søg på "dansk landbrugs sande tilstand".

Lidt afgifter og omfordeling gør ikke den store forskel, og de burde slet ikke være det store tema.