Nu læser vi, at man i København Borgerrepræsentation er blevet enige om Lynetteholmen - dvs. at der skal etableres en ny bydel, som ligger i forreste række til havet. Kommunernes planlægning kan totalt undermineres, hvis kreditforeningerne vurderer de kommende ejendomme for så udsatte, at de ikke vil belåne dem - eller kun vil yde lån indenfor en mindre del af værdien end efter nutidens normer. Så vil ingen have råd til at bygge eller bo i området - og hele anlægget vil være spildt. Man kan næppe forvente, at de første boliger på Lynetteholmen bliver indflytningsklare før om måske 10 år. Til den tid kan lånesituationen have ændret sig drastisk. Det er altså bankernes og kreditforeningernes udlånspolitik, der reelt bestemmer om Lynetteholmen bliver en succes eller fiasko. Og inden da skal den nye del af øen anlægges - og renseanlægget på Lynetten flyttes (til en anden udsat placering på en ø udfor Avedøre Holme). Det vil betyde offentlige anlægskroner på mange milliarder, som meget vel kan risikere at være helt spildte penge. Tankevækkende!

Det må kræve en indsats, vi kan jo ikke have at boliger bliver mindre værd når de bliver gamle og umoderne.

På stormfoldsordningen har du selvfølgelig ret, her kan vi ikke vælge fra. På den anden side har der for århundrede siden været en ordning hvor folk bosat i disse områder ikke betalte skat. Personligt syntes jeg at den nuværende ordning er bedre. Det vil næppe være nogen fordel at rydde f.x. Ribe og Tønder.

Men det står os alle frit for, at vælge det selskab som har en politik omkring risiko, som passer i dit forsigtighedsprincip

Hvem betaler i sidste ende? ja selvfølgelig skal forsikringsselskaberne have dækket deres udgifter, det er jo en privat forretning, ikke et filantropisk selskab. Men det står os alle frit for, at vælge det selskab som har en politik omkring risiko, som passer i dit forsigtighedsprincip, og din risikovurdering. Det er straks mere problematisk at vælge et andet samfund, (selvom paralelsamfund (: bliver mere og mere udbredte)

Det er helt enkelt. De private købere må selv betale. MEN der opstår et problem, når forsikringsselskaberne så skal til at punge ud med en stor mængde penge, pga f.eks oversvømmelse.Så dækker foriskringselskaberne sig ind ved en generel prisforøgelse på alle kunderne indenfor sektoren.

Så skal vi alle betale til "festen" også dem der kunne se problemet i, at købe et hus tæt ved vandet og derfor købte en bolig, hvor problemet ikke ville opstå.

Skolerne lukker og beboerne skal kompenseres for faldet i huspriserne eller hvad? Folk kan købe og sælge som de vil, men at værdien af boligerne ændrer sig vedkommer ikke samfundet. At der nu er nogle stakkels pengeinstitutter (med rekordhøje udbytter) som risikerer at miste lidt håndører skal straks gøres til et samfundsproblem.

Det reelle samfundsproblem er at man har afskaffet kreditforeninggerne. De rigtige kreditforeninger var FORENINGER. d.v.s de formidlede handlen med obligationer, og en "person" kunne ikke låne penge i kreditforeningen, lån i kreditforeninger blev givet til ejendommen, så administrerede ejendommens ejer lånet, med renter og afdrag samt bidrag. Man betalte så bidrag gange, først et bidrag som dækkede administration, bygninger kontorhold osv. dermæst bidrag til reservefonden. Som var ejet af lånerne indtil miliarderne blev stjålet.

Mange steder bliver der bygget nyt som en gal, hvilket er logisk nok når folk flytter fra landet til byerne. Kunne man lægge en ekstra og betydelig afgift på nye byggegrunde der skal financiere nedrivning af de huse som folk ikke længere vil bo i? Der er både kommuner og private som scorer kassen på at sælge byggegrunde mens de huse folk flytter fra bliver efterladt og det er ofte nogle andre kommuner der ligger inde med dem, end de kommuner der tjener penge.

Og så er der alt det nybyggeri der allerede i dag er udsat. Det er så smart at bo på havnen, lige indtil fragtskibene larmer og vandet stiger. Suk.

I midten af 1800-tallet hævede man gaderne i Chicargo 2 - 3 meter fordi de lå så lavt i forhold til Lake Michigan at der ikke kunne kloarkeres. En rigtig ingeniørudfordring og en fantastisk historie :)https://en.wikipedia.org/wiki/Raising_of_Chicago

Det er da forhold, realkreditinstitutterne har kunnet se længe. ! Det har da været så synligt, at husene i kbh's havneområder lå meget lavt. Hvad skal vi gøre ved udkantsdanmark - hvor huse mistede deres værdi ved krisen i 08. De er ikke steget meget i værdi siden. De har allerede mister meget i værdi, skal de også hjælpes af skattekroner ? Inde i land er der mange meget udsatte bygninger ---- bygninger, der ligger i naturlige lavninger - men hvor kloakfaciliteterne er så ringe, at regnvandet ikke vil kunne ledes væk hurtigt - hvis vi får de klimaforventede massive nedbør. Hvordan får vi klimatilpasset ?

Har vi nogensinde set ovenstående overskrift? Nej vel... Til gengæld har vi set masser af spekulative byggeprojekter ved kysterne. Hvis vi accepterer markedsmekanismerne når de kommer husejernes pengepung til gode, må vi vel også gøre det når det går den anden vej. Kyst- og klimasikring mod naturens kræfter bør kun være en offentlig opgave når det gælder de helt store linjer, resten må være for boligejernes, eventuelt forsikringsselskabernes regning. Og selv om ingen politikere tør sige det har vi boliger der skal væk - om ikke før så senere. Det samme gælder i vores landdistrikter, der hvor ingen vil bo. Det kalder også på en indsats, men næppe en erstatning for tabt værdi...