»Verdens første fossilfri stål er klar til levering.«
Meldingen kommer fra Stålgiganten SSAB, der har produktionsfaciliteter i både Sverige, Finland og USA.
SSAB står sammen med mineselskabet LKAB og energiselskabet Vattenfall bag projektet Hybrit (Hydrogen Breakthrough Ironmaking Technology), der ifølge SSAB er »et samarbejdsprojekt, som vil revolutionere stålindustrien«.
»Det første fossilfrie stål i verden er ikke kun et gennembrud for SSAB, men beviser, at det er muligt at foretage omstillingen og reducere stålindustriens globale CO2-aftryk markant. Vi håber, at det vil inspirere andre til også at fremskynde den grønne omstilling,« lyder det fra Martin Lindqvist, der er administrerende direktør i SSAB.
For hvert ton stål produceret på verdensplan til eksempelvis biler, bygninger, vindmøller, solcellepaneler udledes i gennemsnit næsten to ton CO2. Fremstillingen af stål udgør omkring otte procent af verdens samlede drivhusgas-udledninger, og derfor kan en mere klimavenlig stålindustri spille en vigtig rolle i den grønne omstilling.
I første omgang er der tale om en ‘testleverance’ til Volvo, før den kommercielle produktion af ‘grønt stål’ efter planen forventes at starte op tidligst i 2026. Leverancen er produceret i Sverige uden brug af kul og koks, som traditionelt anvendes i stålproduktionen for at omdanne jernmalm til råjern (der senere laves om til stål) i en såkaldt højovn.
I en højovnsproces, der i princippet har været anvendt i adskillige århundreder, bruges kul eller koks til at fjerne ilt fra jernmalmen, hvilket er en forudsætning for senere at kunne producere stål. Denne proces kaldes for reduktion.
For at erstatte de CO2-udledende energikilder anvender Hybrit-teknologien i stedet brint fremstillet af vand gennem elektrolyse drevet af grøn energi, der hovedsageligt er produceret af vindmøller.
Artiklen fortsætter under illustrationen.
Illustration: Hybrit
Derudover består restproduktet fra brint-produktionen af vand, som igen kan bruges til at producere mere brint. Ifølge energiselskabet Vattenfalls hjemmeside reducerer »det teknologiske gennembrud« i Hybrit-teknologien omkring 90 procent af udledningerne sammenlignet med konventionel stålproduktion.
»Målet er i princippet at eliminere CO2-udledningen fra stålfremstillingsprocessen ved kun at anvende fossilfrie råvarer og fossilfri energi i alle dele af værdikæden,« fremgår det på Vattenfalls hjemmeside, som også skriver, at kvaliteten af de i alt 100 tons produceret stål er »god«.
I en pressemeddelelse skriver Volvo, der modtager testleverancen, at stålet vil blive brugt til »testformål og måske bruges i en konceptbil«. Den svenske bilfabrikant »sigter mod at blive den første bilfabrikant, der bruger fossilfrit stål til dens egen produktion af biler«.
»Som vi løbende reducerer vores samlede CO2-aftryk, ved vi, at stål er et vigtigt område for yderligere fremskridt. Samarbejdet med SSAB om udvikling inden for fossilfrit stål kan give betydelige udledningsreduktioner i vores forsyningskæde,« lyder det fra Håkan Samuelsson, der er administrerende direktør i Volvo.
For Volvos biler udgør stål- og jernproduktionen en stor del af de samlede CO2-udledninger for materialerne og komponenterne. Andelene ligger på 35 og 20 procent for henholdsvis fossil- og elbiler, fremgår det af Volvos pressemeddelelse.
Hybrit-projektet blev startet op i 2016, og den første leverance er produceres på et pilotanlæg, der i 2018 blev opført i byen Luleå med støtte fra det svenske energiagentur.
Ifølge Sveriges erhvervsminister, Ibrahim Baylan, »driver arbejdet udført af SSAB, LKAB og Vattenfall inden for Hybrit-projektets rammer udviklingen af hele branchen og er en international model«.
»Industrien og især stålindustrien udleder store mængder drivhusgasser, men er også en vigtig del af løsningen. For at drive overgangen og blive verdens første velfærdsstat er samarbejde mellem erhvervslivet, den akademiske verden og den offentlige sektor afgørende,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Med Hybrit-teknologien anslås det, at »SSAB har potentiale for at reducere Sveriges samlede CO2-udledning med mindst 10 procent og Finlands med syv procent«, fremgår det.
Sammenlagt står stålproduktionen for omkring 25 procent af den europæiske industrisektor CO2-udledninger og for mere end de nordiske landes samlede udledninger.
Et andet svensk projekt håber ligesom konsortiet bag Hybrit-projektet på at udvikle kommerciel grøn stål. H2 Green Steel, H2GS, er et projekt, som »vil være en storskala stålproducent baseret på en fossilfri fremstillingsproces,« fremgår det af projektets officielle hjemmeside.
Planen er i 2024 at have bygget og producere grøn stål på et stort anlæg i Boden-Luleå-regionen i Nordsverige. Projektet inkluderer et »gigaskala grøn brint-kraftværk som en integreret del af stålproduktionsanlægget«, som fra 2030 skal nå op på årligt at producere fem millioner ton »højkvalitetsstål«.
I rapporten ‘The Disruptive Potential of Green Steel’ fra 2019 udarbejdet af nonprofit-organisationen Rocky Mountain Institute, RMI, fremgår det, at stålfremstilling er en af de industrier, der bidrager mest til verdens udledninger af drivhusgasser med et globalt CO2-aftryk på 2,9 gigatons om året.
Derudover estimeres det, at fremstillingen af stål i kombination med en stigende efterspørgsel kommer til at udgøre 50 procent af verdens samlede ‘CO2-budget’, som skal overholdes for at holde den globale opvarmning nede jævnfør målene i Parisaftalen.
»På trods af bestræbelser på at øge genanvendelsen udleder den resterende produktion af stål fremstillet af jernmalm mere CO2, end vi kan acceptere for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader celsius. Der er et kritisk behov for at finde nye løsninger til reduktion af jernmalm med lav CO2-udledning,« skriver organisationen, der har som mål at »transformere, hvordan vi producerer og bruger energi, fordi energi er 70 procent af problemet«.
I rapporten fra 2019 fremgår det yderligere, at der er en række forskellige pilotprojekter er i gang, og at der med den den brint-baserede reduktionsproces er længst fremme i udviklingen i forhold til en kommende, mere klimavenlig stålproduktion.
