Klimasikring af København skal fremskyndes: Folketingsflertal kræver stormflodsport til Lynetteholm

Porten skal kunne lukke for kronløbet, mellem Nordhavn og den fremtidige Lynetteholm. Illustration: Rambøll

Allerede inden for de næste ti år skal der etableres en port mellem Lynetteholm og Nordhavn, som kan sikre, at København ikke bliver oversvømmet, når der er stormflod.

Det mener et flertal af partierne i Folketinget, ifølge TV2 Lorry.

»Hvis man laver dokporten for sent, er det en katastrofe. Ikke kun for beboere, der får oversvømmet deres kældre, men også for hele landets infrastruktur, hvis for eksempel DSB's signalsystemer og metroerne står under vand. Og det er et spørgsmål om tid, før det sker,« fastslår Rasmus Helveg Petersen, transportordfører for det Radikale Venstre, over for TV2 Lorry.

Selvom Lynetteholm bliver beskrevet som et klimasikringsprojekt, er etableringen af den port, der skal sikre København under stormfloder, først planlagt til om 15-20 år. Derfor ligger der ingen konkret plan eller aftale for, hvilken løsningsmodel der skal anvendes.

Fem typer porte og to placeringer

Allerede nu findes dog nogle bud på, hvordan den fremtidige dokport kan se ud.

I 2019 bad Københavns Kommune nemlig konsulentvirksomheden Rambøll om at analysere fem forskellige typer af porte. På baggrund af analysen anbefalede Rambøll, at man enten laver en skydeport eller en vippeport.

Rambøll anbefaler den første og den anden løsning. Illustration: Rambøll

En skydeport består af en stålkonstruktion, som er placeret på skinner og kan skydes ud i selve portåbningen. På den måde lukkes for gennemstrømning, når stormfloden rammer.

En vippeport består også af stål og ligger på bunden af havnen, når den ikke skal lukke for gennemstrømningen. I tilfælde af stormflod kan porten hæves, så den blokerer for vandmasserne.

Her ses de to anbefalede løsninger. Illustration: Rambøll

Ifølge Rambølls prisoverslag vil en vippeport koste mellem 610 og 735 millioner kroner at anlægge. Driftsomkostningerne vil efterfølgende være 8 millioner kroner om året.

En skydeport er dyrere og vil koste mellem 900 og 920 millioner kroner at anlægge. Til gengæld er driftsomkostningerne kun på 7 millioner kroner om året.

Rambøll har desuden analyseret to mulige placeringer af porten. Begge forslag er mellem Nordhavn og Lynetteholm, men den ene er placeret lidt sydligere i Kronløbet end den anden.

Konsulentvirksomheden kommer ikke med nogen anbefaling af, hvilken der egner sig bedst, men har beskrevet fordele og ulemper ved begge.

Illustration: Rambøll

Vandet truer hovedstaden

Uanset hvilken løsning der ender med at komme i spil, fastslår Rambøll, at klimasikringen skal kunne beskytte imod en vandstand, der er 2,7 meter over normalen.

Dermed vil hovedstaden være sikret imod en såkaldt 1000-årshændelse i år 2100. Det betyder, at hovedstaden er sikret imod en stormflod af en styrke og voldsomhed, som statistisk set kun vil ske hvert 1000. år.

Hvis ikke byen bliver klimasikret, kan det have alvorlige konsekvenser. Efter alt at dømme vil vandstanden nemlig stige på grund af klimaforandringer, og København vil derfor være mere sårbar i forhold til fremtidige stormfloder.

Herunder ses, hvordan København i fremtiden kan blive oversvømmet, hvis vandstanden stiger med 1 meter og en storm af samme styrke som stormen Bodil (2013), skulle ramme hovedstaden.

Illustration: By og Havn
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad skal vi så med Lynetteholmen? Gennem flere år har partierne bag Lynetteholmen hårdnakket hævdet, at Lynetteholmen udgjorde klimasikring af KBH. Vi er andre som løbende har forsøgt at få dem til at indrømme, at Lynetteholmen ikke er en klimasikring. Nu er man så åbenbar klar til at erkende denne kritik. Men nu er projektet jo også sat på lov og svær at stoppe, og så kan indrømmelserne luftes. Næste indrømmelse bliver, at der slet ikke er behov for et jordepot af denne størrelse de næste 40 år. Fx beskrev ing.dk fornylig en Randers virksomhed som oparbejder affaldsjord som nye råvarer til byggeriet. Det er netop den vej vi skal for at undgå råstofudvinding i havet og nye store grusgrave på land. Hertil kommer et stigende behov for jord til diverse klimaprojekter (diger) - intet af dette er belyst i den 684 sider lange VVM for Lynetteholmen. Stop nu dette van(d)vittige projekt....

  • 33
  • 3

Backafloden 1872 drabbade Sverige, Danmark och Tyskland. + 3 m

https://sv.wikipedia.org/wiki/Stormfloden_...

"Stormfloden inträffade mellan den 12 november och 14 november 1872, då delar av södra Östersjön enligt ögonvittnen steg tre meter över normalt vattenstånd.[1] Ett kraftigt lågtryck över Danmark skapade en orkan natten den 13 november med vindstyrka på över 32 meter i sekunden som drev samman vattnet i Östersjön åt väster. Hårt drabbade blev sydkusten av Skåne, södra Falster, Lolland, södra Jyllands östkust (där vattenståndet noterades stiga med upp till 3,3 meter) och Slesvig (där 80 personer omkom[ej i angiven källa]). De svåraste skadorna längs den tyska Östersjökusten drabbade Eckernförde, där hela staden blev översvämmad. Totalt krävde stormfloden 271 människoliv, 2 885 byggnader förstördes och 15 160 människor förlorade sina hem."

  • 11
  • 0

Til #4:

Er det slusen ved Sluseholmen, du mener?

Så vidt jeg kan vurdere fra det billede, jeg linker til nedenfor, er sluseportene maksimalt 1,5 meter over vandniveau. Jeg kan dog naturligvis ikke vide, om billedet er taget ved middelvandstand. Artiklen siger, at der skal sikres til 2,7 meter over normalen.

Man kan naturligvis forhøje slusen, men det må også være lige til øllet, at det omkringliggende terræn ligger 2,7 meter over billedets vandstand. Når jeg googler, finder jeg omtaler af terrænkoter på 2,03, 2,2, 2,4 0g 2,5-3,0 meter over DVR90.

http://www.kajakgal.dk/wp-content/uploads/...

http://www.kajakgal.dk/hvidovre-havn-til-k...

  • 8
  • 0

Måske ville debatten blive en smule mere kvalificeret, hvis man eksempevis læser Københavns kommunes overordnede stormflodsplan. https://www.kk.dk/sites/default/files/agen...

Man kunne derefter eventuel lave et lille dyk ned i det mere detaljerede: https://www.kk.dk/sites/default/files/agen...

Eventuelt kunne forholde sig til, at det hele tiden har været planen, at der skal monteres porte ved havneløbet: https://www.kk.dk/sites/default/files/2021...

Det er et åbent spørgsmål hvorfor nogle politillere vil fremskynde portene, da de jo først giver mening, som en prop i hullet, når den ydre perimeter er klar.

At Ingniørens lederkollegie igen og igen har bevist, at de helle ville fodre trollehæren med forargelsesjournalistik end konkrete faktabaserede indspark bærer nok en god del af ansvaret for, at man kan få, i skrivende stund, 26 likes på en omgang ikke-faktabaseret forargelse.

  • 3
  • 4

at man kan få, i skrivende stund, 26 likes på en omgang ikke-faktabaseret forargelse.

Arhh - helt enkelt er det vist ikke?

Det er endda særdeles svært at få øje på stormflodssikring som en begrundelse/berettigelse for Lynetteholmsprojektet.

En stormflodssikring er en barriere (læs: to-dimensionel) designet til at sikre det bagved liggende land imod forhøjet vandstand. Det er ikke en bydel.

Det er stadig et politisk spin at putte Lynetteholm ind under den paraply, når et "simpelt" dige kunne løse opgaven til en brøkdel af prisen - uden risiko for miljømæssige problemer i Øresund - og den kraftigt øgede urbanisering med dertil hørende trafikale udfordringer.

  • 9
  • 2

Den sydlige sikring af København kan enten ske ved Teglholm-slusen - eller ude ved Kalvebod-motorvejen, hvor der måske er en sammenhæng med den planlagte flytning af Lynetten-renseanlægget til en af de nye øer ud for Avedøre-industriområdet. Den løsning synes jeg - som beboer i det sydlige Hvidovre - selvfølgelig er langt at forertrække.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten