menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Søndag 11. marts kl. 18.25 brændte satellitten Grace-1 op i atmosfæren efter 15 års tro tjeneste som klimainformant fra rummet. Satellitten var løbet tør for brændstof, og styrtet skete over Cape Town – en by hvis tørke-alarmklokker har ringet i årevis som følge af Grace-satellittens målinger.
Satellitduoens anden satellit, Grace-2, genindtrådte allerede juleaften 2017 i atmosfæren, efter at Grace-projektet var blevet indstillet i oktober sidste år.
Siden opsendelsen i 2002 har Grace-missionen skrevet historie. De har revolutioneret vores forståelse af Jordens globale vandcyklus, idet Grace har kunnet fortælle os, hvor den næste tørke kommer, eller om polerne smelter, fortæller professor John Leif Jørgensen DTU-Space:
»Denne type satellit er den eneste måde, vi reelt kan sikre og forstå klimaet på. De fortæller os, om vandstandene stiger, og om vi tørrer vores vandreservoir ud, om isen på Grønland smelter, og om forskydninger i lavaen nedenunder. Satellitterne viser, hvad der vil ændre menneskers nærmiljøer og liv i de kommende årtier. Det er informationer der redder liv.«
Grace har siden 2002 leveret data, der har gjort det muligt at fremskrive klimaforandringer i op til 15-20 år frem i tiden. F.eks. har Graces målinger vist, at hele det nordøstlige Indien vil stå uden vand om godt 20 år, og forudset tørken i Cape Town og Californien.
Prognoserne fra Grace har dannet grundlaget for at handle, før det går galt, og det har reddet tusindvis af liv, konstaterer John Leif Jørgensen:
»Grace kan vise, at I er simpelthen nødt til at stoppe med at dyrke mandler eller bomuld her. Hvis i bliver ved med at bore efter vand, så rammer i stenene. Det skete jo desværre i Californien – en menneskeskabt naturkatastrofe, hvor der er komplet tørke. De er rige, men i de regioner, hvor man ikke har penge, betyder det altså dødsfald,« understreger han.
Målingerne af vandets cyklus har givet en præcis forståelse af klimaet.
»Grace-mission hjælper os med at forstå klimaet, så beslutninger bliver truffet på baggrund af viden. Uden satellitterne – ingen klimaforståelse, så er det rent gætværk det hele, så ville vi bare konstatere, at polerne smelter uden at forstå hvorfor,« siger John Leif Jørgensen
Satelliternes målinger kan ikke stå alene, de er kun nyttige, når man regner på dem.
»Målingerne har brug for forskningsmodeller. Modeller siger, hvis der kommer mindre vand her, kommer der mindre skov, og kommer der mindre skov, kommer der mere fordampning af grundvandet, der gør, at det bliver tørrere og varmere i et område, og det driver så vinden,« siger John Leif Jørgensen og tilføjer, at pronoserne kalder på handling fra verdenssamfundet og de pågældende lande:
»Vi måler ressourcerne og forudser, hvor den næste tørke eller oversvømmelse vil ske. Den information bruger vi til at advare politikerne. Vi kan kun håbe, at de vil lytte. Vi giver tørre tal, og så er det op til den enkelte regering og verdenssamfundet at handle på problemerne. Satellitten er første led i fødekæden, den er viden.«
Opfølgeren til Grace-missionen er allerede undervejs. 4. april opsender Nasa og GFZ to nye satellitter i projektet Grace Follow-On.
»Præsident Obama har bestilt Grace Follow-On, der skal fortsætte hvor Grace-mission slap. Der vil have samme funktion, som Grace, men med opdateret teknologi, der gør målingerne mere præcise,« fortæller John Leif Jørgensen.
