Klimarådgivere: Den værste frygt er ikke slem nok
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimarådgivere: Den værste frygt er ikke slem nok

Ifølge regeringens klimastrategi fra 2008 er det værste klimascenarium, som kommunerne bør forholde sig til i deres planer for klimatilpasning, IPCC's A2-scenarium. Scenariet er det næstværste, som FN's klimapanel arbejder med, men det kan sagtens vise sig, at det ikke er slemt nok. Det mener klimatilpasningseksperter fra Danmarks to største rådgivende ingeniørfirmaer, Rambøll og Cowi.

»Alt tyder på, at det i hvert fald går så galt som A2-scenariet forudser,« siger Arne Bernt Hasling fra Cowi.

Middelscenariet i regeringens klimastrategi tager udgangspunkt i en verden, hvor det lykkes at holde den globale temperaturstigning under to grader. Men det er der ikke længere nogen, der tror på.

I A2-scenariet stiger vinternedbøren i slutningen af det 21. århundrede med 43 procent i Danmark og den maksimale døgnnedbør vil stige med 21 procent. Samtidigt vil den maksimale vandstand ved Vestkysten stige omkring en meter, og ekstreme højvandssituationer omkring København kan føre til havvandstand, der er 204 cm over nutidens normalvandstand.

Det er blandt andet udviklingen i CO2-indholdet i atmosfæren, der har medført, at Cowi i dag hovedsageligt bruger A2-scenariet som middel-scenarium - i stedet for som ekstrem-scenarium.

Det samme er sket hos Rambøll, fortæller projektchef Christian Nyerup Nielsen.

»Der er meget, der tyder på, at det er fornuftigt at bruge A2 som udgangspunkt.«

Ud over, at rådgiverne er gået over til at bruge A2 som udgangspunkt, har de også opjusteret konsekvenserne af det.

»Betydningen af afsmeltningen af is fra polerne har ikke været ordentligt kvantificeret tidligere, så bare inden for det seneste halve år har vi opjusteret den gennemsnitlige havvandstand med 0,5-1 meter.«

De nye værdier bliver blandt andet brugt i Skandinaviens største byudviklingsprojekt: den københavnske Nordhavn, hvor 200 hektar over 40-50 år skal omdannes til boligkvarterer.

»Vi har på nuværende tidspunkt valgt en designkote på 2,4 for et højvande, der statistisk vil ramme en gang hvert 100 år og for en 10.000-års hændelse regner vi med højvande på tre meter.«

Ifølge Christian Nyerup Nielsen ser både havvandstand og nedbørsmængder ud til at blive øget i forhold til tidligere beregninger.

Nogle er med

Enkelte kommuner har allerede taget advarslerne til sig. I Københavns Kommunes klimaplan har Cowi regnet på scenarier, hvor havvandstanden ligger 20 centimeter over A2-scenariet og i Hedensted Kommune, der ligger ud til den jyske østkyst, har man valgt, at nye bebyggelser og infrastruktur skal kunne klare en sitiation, der er værre end det allerværste scenarium som IPCC arbejder med, A1.

Hvis A1-scenariet bliver realiseret, vil de stigninger i havvandstanden, som man i A2-scenariet først regner med at se i år 2100, allerede kunne ramme i 2030. Så tiden til at handle er meget kortere.

I Hedensted er designkriteriet for alle klimatilpasningstiltag desuden, at de også vil fungere som beskyttelse om 100 år.

Først efter en konference om klimatilpasning i oktober vil regeringen se på, om strategien for klimatilpasning og derunder også bestemmelsen om hvilke scenarier, kommunerne skal bruge, skal ændres.

Fakta: Mere om klimatilpasning

Regeringens strategi for klimatilpasning: ing.dk/k#7khe

Københavns klimatilpasningsplan: ing.dk/k#7khf

Cowis baggrundsrapport til Københavns klimatilpasningsplan: ing.dk/k#7khg

Hedensted Kommunes klimatilpasningsplan: ing.dk/k#7khh

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten