Klimarådets forkærlighed for CO2 lagring vækker undren hos IDA og brintbranchen

Klimarådet præsenterede mandag sin anbefaling til politikerne til hvordan de kan komme i mål med det danske klimamål i 2030 - blandt andet via CCS, præsenteret af Rådsmedlem, professor Jette Bredahl Jacobsen fra KU. Illustration: Sanne Wittrup

Under stor medieopmærksomhed udgav Klimarådet mandag sine anbefalinger til politikerne om retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark med udgangspunkt i at 70 procents Klimamålet kan nås.

Læs også: Klimarådet til regeringen: Vi når ikke klimamål uden CO2 fangst

Blandt de mere langsigtede omstillingselementer anbefalede Klimarådet især CCS - altså CO2 fangst og lagring i jorden - som en central teknologi fremfor CCU, der står for Carbon Capture and Utilisation og som er en del af power-to-x ideen, hvor brint og CO2 omdannes til bæredygtige brændstoffer. Ifølge Klimarådets plan står CCS for halvdelen af den CO2 reduktion på 8 mio. ton, som det langsigtede udviklingsspor i Klimarådets rapport skal bidrage med.

Læs også: Trods dyr og umoden teknologi: Kommunale selskaber ønsker strategi for CO2-fangst

Rådet anbefaler ligefrem politikerne at gå igang med at udarbejde en strategi for udvikling af CCS, der skal identificere CO2 punktkilder og afklare ejerstrukturen med videre.

CO2 lagring ikke fremadrettet

Dét har fået blandt andre IDA og Brintbranchen til at kritisere Klimarådet for ikke at give power-to-x- teknologierne (CCU) en mere fremtrædende plads i rådets anbefalinger:

»Det er ikke en fremadrettet og fremtidssikret løsning at lagre CO2 i undergrunden. Der er meget mere fremtid i at udnytte CO2 til at fremstille grønne brændstoffer med til den tunge trafik,« siger IDA’s formand Thomas Damkjær Petersen.

Læs også: Virksomheder i fælles opråb: Danmark kan blive Power-to-X-frontløber

Klimarådet argumenterer med, at CCU er en meget energikrævende proces og at Klimarådets beregninger peger på, at CCU vil være langt dyrere end CCS, medmindre det lykkes at få ekstremt billig energi fra vind og sol og meget billig elektrolyse, der er en central del af CCU.

Derudover kan CCS - modsat CCU - give værdifulde negative udledninger på sigt. Rådet vurderer, at CCS umiddelbart er et omkostningseffektivt omstillingselement, der koster omkring 1.000 kr. pr. ton.

Rådet undervurderer PtX

Adm. direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen, mener, at Rådet undervurderer den systemiske betydning af storskala PtX, når man f.eks. påpeger i rapporten, at Power-to-X er mindre energieffektiv end den direkte elektrificering:

Læs også: Energianalytikere: Klimamål kræver turbo på teknologiudviklingen

»Det er jo naturligvis isoleret set rigtigt. Men jo ikke hvis alternativet er, at vindmøllerne står stille eller at vi skal overinvestere massivt i elnettet. Behovet for PtX skal ses i relation til de massive udbygningsomkostninger til kobberkabler vi står overfor, hvis ikke vi kan omsætte den grønne strøm eller står med en meget stor andel af vores elforbrug, der er ufleksibelt,« påpeger han i en pressemeddelelse fra brancheforeningen.

CCS har en fremtrædende plads blandt omstillingselementer og reduktioner i udviklingssporet i Klimarådets anbefalinger. Illustration: Klimarådet

Læs også: Ørsted bygger brintfabrik ved Avedøre

Han tilføjer, at rådet sådan set også anerkender dette i rapporten, men at det ikke virker som om man for alvor ser de to spørgsmål i en sammenhæng.

Professor Poul Erik Morthorst forklarede, at CCS er den billigste vej til CO2 reduktion. Illustration: Klimarådet

Billig vind og elektrolyse kan ændre sagen

Medlem af Klimarådet, professor Poul Erik Morthorst fra DTU, forklarede på Klimarådets pressemøde, at man har stillet CCS og CCU overfor hinanden, og at de klimamæssigt har samme effekt, men at det i dag ser ud til, at det er billigst at gå CCS vejen, fordi man ikke kan producere brændstoffer for de 400 kroner, som det koster at lagre 1 ton CO2:

»Men vi vil da ikke se bort fra, at hvis vi får billig vind og billig elektrolyse og dermed brint, så kan det bane vejen for Power-to-x, og derfor tager vi også et forbehold for dette,« sagde han.

Læs også: Fra grøn el til flydende brændstoffer: Danmark er langt med 'Power-to-X'

IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, er dog helt sikker på, at elektrolyse og brintfremstilling nok skal blive billigere:
»Men det sker ikke af sig selv. Vi skal være klar til at lægge nogle kræfter i sagen. Til gengæld kan der være både jobskabelse og nye forretningsmuligheder for danske virksomheder i de her teknologier,« siger han.

Han tilføjer, at Power-to-x bør være et indsatsområde, og at der - som foreslået af Klimarådet indenfor CCS - tilsvarende bør igangsættes en strategi for udviklingsarbejdet med PtX.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror der er nogen der groft overvurderer betydningen af PtX, for efterhånden som udviklingen af batterier skrider frem, så vil PtX ryge ud, for det vil være billigere med batterier.

Men olieindustrien kan vel bruge nogle af deres mange milliarder de har i overskud til at lave alt det PtX de ønsker, men det er selvfølgelig bedre for deres aktionærer hvis vi som samfund betaler for det.

Lad os nu se olieindustrien begynde at smide nogle milliarder i PtX årligt så vi kan se at de virkelig mener at det er en god investering, men jeg tvivler stærkt på at de vil bruge deres egne penge til det. De er så vant til at få milliarder fra det offentlige, så hvorfor skal vi ikke fortsætte med at give dem nogle yderligere milliarder.

  • 11
  • 5

Måske har Klimarådet overset, at CO2 er et aktiv. Eksempelvis produceres metanol i dag ud fra naturgas i mega-skala kloden rundt. Men det er relativt set ineffektivt. Hvis denne produktion kunne få tilført CO2, ville den blive billigere og mere effektiv. Så det vil man selvfølgelig gøre først, hvis man har CO2'en på hånden. Dernæst kommer PtX-mulighederne.

  • 2
  • 2

Tricket er at pumpe CO2 ned i undergrunden, der hvor der er basalt. CO2'en går i forbindelse med calcium'en og danner kalk. CO'en fjernes dermed fra atmosfæren og lagres i stabli form i undergrunden.

(Og jeg må tilstå, at jeg er overbevist om, at vi kommer til at bruge penge og energi på det under alle omstændigheder.)

  • 10
  • 2

Hvad står x'et for?

Alt brændstof der kan fremstilles syntetisk, så det er muligt at lave alt fra gas til flybrændstof.

Problemet er bare at det kræver en masse energi og på verdensplan vil det tage mange årtier at have tilstrækkeligt med vedvarende energi til fremstilling af syntetiske brændstoffer, for vi skal jo først kunne drive vores elnet med vedvarende energi inden der rigtig bliver plads til syntetiske brændstoffer.

  • 6
  • 1

Problemet er bare at det kræver en masse energi og på verdensplan vil det tage mange årtier at have tilstrækkeligt med vedvarende energi til fremstilling af syntetiske brændstoffer, for vi skal jo først kunne drive vores elnet med vedvarende energi inden der rigtig bliver plads til syntetiske brændstoffer.

PtX er under startop nu. Elektrolyseanlæggene er på vej op i skala og ned i pris. Der er store projekter for elektrolyseanlæg i en hel håndfuld lande alene her i Europa. Alle vores store vindkraftaktører (Ørsted, SiemensGamesa, Vestas) er igang med at udvikle kombiløsninger, så deres møller i fremtiden kan levere el, når prisen på el er høj eller normal, og brint, når elprisen er lav. Vores store vindkraftpotentiale i Nordsøen kan kun udnyttes, hvis en stor del af energien transporteres som brint (elnettet - også udbygget - kan ikke tage den mængde). Derfor tænkes der nu på etablering af et jysk brintnet (overordnet), således at vi om føje år kan begynde at eksportere brint sydpå til Tyskland mv. Så brint og PtX er ikke noget, der ligger mange år ude i fremtiden. Det kommer lige om lidt.

  • 4
  • 1

Det er jo et ret vigtigt emne og vi må da erkende at begge teknologier står frem for nye udviklinger som det er vanskelige at vurdere. Jeg ville foreslå at give begge teknologier en chance selv om at jeg er dybt overbevist om at at power-to-x baseret på brint er meget mere atraktivt fordi det indeholder et stort antal af forskellige muligheder.

  • 2
  • 2

Søren Tafdrup, tænkes der på at bygge et brintnet parallelt med det eksisterende naturgasnet? Hvem tænker det? (du skriver "der tænkes på")

  • 1
  • 0

Jeg har svært ved at se andet end, at alt der kan elektrificeres bliver elektrificeret. Ganske simpelthen fordi det er der billigeste og har mindst energitab.

Brint i sig selv er jo ikke så lige til hverken at opbevare eller transportere. Molokylet er så lille, at det jo finder vej ud selvom, der ikke er et hul. Den er forholdsvis eksplosiv. Næste trin kunne være metan. Men den er i sig selv en meget kraftig drivhusgas, så den bør vi ikke bruge. Et andet trin kunne så være etanol, som på mange måder er let at håndtere og let at bruge. Men i forhold til at bruge el direkte har vi altså brug for rigtigt mange ekstra møller/solceller. Så selvom der vil være perioder med rigeligt og billig strøm, koster det temmeligt meget ekstra at sætte 4-5 gange så mange møller op.

Så der hvor P2F vil have en mulighed er: de steder som ikke kan elektrificeres sæcon-opbevaring af energi (i det omfang der er behov for det.)

Jeg ved godt at der er folk der argumentere for 50% P2F i energisystemet, men sol og vind vil kunne dække 100% i 70-80% af tiden. Batterier ser ud til at slå P2F i de kortere tidsrum på prisen. Så er der ikke så mange procenter tilbage. Men ret skal været ret: selv de procenter er jo ret store energimængder.

  • 4
  • 0

Vores store vindkraftpotentiale i Nordsøen kan kun udnyttes, hvis en stor del af energien transporteres som brint (elnettet - også udbygget - kan ikke tage den mængde). Derfor tænkes der nu på etablering af et jysk brintnet (overordnet), således at vi om føje år kan begynde at eksportere brint sydpå til Tyskland mv.

Ja der er nogen der har meget fantasifulde ideer, men de glemmer at oplyse om prisen og den mængde energi der skal bruges.

The study cautioned that even a more moderate target of delivering 50% of EU aviation fuel from electrofuels by 2050 would still require a level of renewable electricity equivalent to a quarter of the EU’s total current electricity generation.

E-fuels may be an option for aviation but not road transport, study finds – EURACTIV.com https://www.euractiv.com/section/aviation/...

Elektrolyseanlæggene er på vej op i skala og ned i pris. Der er store projekter for elektrolyseanlæg i en hel håndfuld lande alene her i Europa.

Det samme er batterier og de forbedres langsomt men sikkert med højere kapacitet, så på sigt er PtX dømt til at tabe, for hvis det udelukkende er brugerne af PtX der skal betale, så er der ingen der vil bruge PtX medmindre fossil brændstof kommer til at koste mere end brug af PtX, men det vil igen betyde at vores varer bliver dyrere, men nogen vil måske skippe ferieturen med fly, eller en tur med et krydstogtskib.

  • 2
  • 0

Tricket er at pumpe CO2 ned i undergrunden, der hvor der er basalt. CO2'en går i forbindelse med calcium'en og danner kalk. CO'en fjernes dermed fra atmosfæren og lagres i stabli form i undergrunden.

(Og jeg må tilstå, at jeg er overbevist om, at vi kommer til at bruge penge og energi på det under alle omstændigheder.)

At kalde det et trick, må være årsagen til at Islændingerne er gået med til at bruge energi med CO2-udledning på at have maskineri igang dertil. Meget kan sælges alene ud fra teoretiske synspunkter, men når konceptet slås op over så bred front, så kan der vel forventes at der er foretaget målinger af driftsresultater fra de igangværende anlæg, eksempelvis på Island:

1.: Hvilke bestanddele, angivet i %, indeholder den gas, der pumpes ned? 2.: Hvordan er den nydannede kalk's tekstur? 3.: For at det ikke alene skal klassificeres som et intelektuelt beskæftigelsesprojekt for ledige maskinfabrikker, må der forelægge data på effektivitetsfaktor kg CO2 omdannet/kg CO2 forbrugt?

Der skal være en række forhold opfyldt, førend man kan være sikker på at den slags anlæg danner stabil kalk i undergrunden, ellers bevirker basalten kun at pH-værdien forøges, og så virker blandingen opløsende som sæbe, eller hvordan forholder det sig?

  • 3
  • 4

tænkes der på at bygge et brintnet parallelt med det eksisterende naturgasnet? Hvem tænker det?

Nu har vi jo ytrings- såvel som tankefrihed her i landet, så alle har lov at tænke, og det er der så heldigvis mange, der gør. Der har været kikket på, om brint kan transporteres opblandet i naturgasnettet. Jeg mener at vide, at den tanke er droppet igen. Det er, hvad jeg har hørt 'på vandrørene'. Men jeg har ikke selv været direkte i kontakt med originalkilder her, så du må nøjes med dette lige nu. Brint kan lagres i kaverner i jorden - ligesom det gøres med naturgas.

Det er alvor med brint nu. Det viser sig bl.a. ved at tyske forskningsminister for nylig luftede tanken om import af brint fra Afrika. Et par uger senere annoncerede hendes kollega miljøminister Svenja Schulze en plan for etablering af 5 GW elektrolysekapacitet frem til 2030: “The German environment minister has called for the world’s first green-hydrogen tender to begin next year, starting at 5,000 tonnes and rising by the same amount each year until 2030, when 5GW of electrolysis capacity would be installed.” 5000 tons brint svarer til 0,6 PJ. ”According to Recharge calculations, every 5,000 tonnes of green H2 would require about 250GWh of renewable energy, the equivalent of 79MW of offshore wind (at a capacity factor of 36%) or 130MW of onshore wind (capacity factor of 22%).” Miljøministeren refereres desuden for et krav om 2 % grøn brint i jetfuel pr. 2030. Det er måske ikke meget, men det er et konkret redskab at tage i brug. Link: https://www.rechargenews.com/transition/mi...

  • 1
  • 0

Hovedpointen er vel, at fangst af CO2 fra de store skorstene kan betale sig, og relativt hurtigt kan fjerne en stor mængde CO2 - omtrent 5 mio t/a, iflg. tabellen.

Når CO2'en er fanget kan man enten putte den ned i jorden - og hive mere råolie op. Eller man kan kombinere den med brint, og spare en tilsvarende mængde råolie.

At bore et hul i Nordsøen - hvis ikke man kan bruge et af de mange huller, som allerede er der - er selvsagt billigere end en skov af vindmøller samt et sportshal fyldt med elektrolyseapparater. Det erkender jeg som fortaler for P2X.

Men det betyder også, at der ikke er for store sunk cost, hvis man efterfølgende omdirigerer CO2'en til en P2X fabrik.

Den helt store fordel er det tidsmæssige, og især, at man kan skabe en garanteret CO2 strøm inden der skal tages investeringsbeslutninger om store (> 100 MW) P2X projekter. Og capture delen bliver afkoblet fra P2X delen rent tidsmæssigt og investeringsmæssigt. Det sænker risikoen.

Der er også det væsentlige element, at specielt den første mængde brint, der bliver produceret ved elektrolyse, kan afsættes direkte til andre formål.

Hvis vi forestiller os, at der kommer en CO2-afgift på 1250 eller 1500 kr, så bliver der råd til at betale for at putte CO2'en ned i hullet, al den stund at investeringen skal betales, og CO2 fangst koster en del mindre end afgiften.

Det betyder også, at med mindre man har lavet eksklusivkontrakter eller take-or-pay kontrakter for deponeringen, så kan P2X fabrikker få penge for at modtage CO2'en eller i det mindste få den gratis (i tilfælde af take-or-pay).

Carbon capture er en moden teknologi, og anlæg dertil ville kunne opstilles inden investorer er modne til at investere i store P2X anlæg. Der skal 4-500 MW elektrolyse til at konvertere CO2-udslippet fra ARC, for eksempel. og 2½ gange så meget til Aalborg Portland.

De mest oplagte CO2 kilder til P2X vil være biogasanlæg i et godt stykke tid. Specielt hvis de kan få biogaspris for deres syntetiske gas. Eller renewable-premium for metanol fra biogas+VE-strøm. Hertil kræves elektrolyseanlæg i størrelser, der er noget lettere at håndtere. Og endnu bedre, en støt stigende mængde af 10...20...50 MW elektrolyseanlæg er præcis hvad producenterne har brug for, for at kunne investere i produkt- og specielt produktionsudvikling. Specielt nye biogas anlæg med P2X har den fordel, at de kan spare deres CO2-renseanlæg ved at konvertere den rå biogas (dog renset komplet for svovl!), som faktisk er ganske velegnet til både metan og metanolproduktion.

Alt i alt er der ingen grund til at græde over, at carbon capture ikke venter til markedet er klar til de ganske store P2X investeringer. Det kan vendes til en fordel. :-)

Men allerstørst er fordelen for klimaet ved at komme i gang med CCS så hurtigt som muligt.

  • 4
  • 0

Jeg så en gang følgende: "There is a long way from Power Point to Power Plant" Og et langt ingeniørliv har lært mig, at udueligheder blandt andet er kendetgende ved altid at skulle have noget nyt legetøj, før de kan gå i gamg med at udrette noget.

Som nedenståënde tabel funderet på BP.s Energistatistik 2019 viser, behøver vi ikke at bruge mange år på nyt legetøj, der med garanti vil være både dyrt og uvirksomt. Vi kan blot kigge på nedenstående tabel:

Sammenligning Tyskland og Frankrig År..................2009.................2018 Effektforbrug kW/person Tyskland.....3,40..................3,47 Frankrig.....3,41..................3,20 Nuclear Power kW/Person Tyskland....188....................105 Frankrig....570.....................572 t CO2/Person Tyskland....9,16..................8,80 Frankrig....5,54..................4,66 kg CO2/GJ Tyskland....55,6..................54,9 Frankrig.....20,7.................17,7

Og så sætte effektive folk til at bygge atomkraftværker uhindrede af bureaukratisk og populistisk chikane.

  • 9
  • 10

Hvilke oplysninger har klimarådet ladet tilgå en undrende offentlighed om metoder og omkostningertil gennemførelse af storskala CCS? Det sidste forsøg vi har hørt om blev udført på Vestkraft i årene 2006-7 og blev grundigt beskrevet i "Ingeniøren". Det var let at beregne, at de metoder, man havde dengang, var prohibitivt dyre og energikrævende.

  • 9
  • 2

Det viser sig bl.a. ved at tyske forskningsminister for nylig luftede tanken om import af brint fra Afrika. Et par uger senere annoncerede hendes kollega miljøminister Svenja Schulze en plan for etablering af 5 GW elektrolysekapacitet frem til 2030: “The German environment minister has called for the world’s first green-hydrogen tender to begin next year, starting at 5,000 tonnes and rising by the same amount each year until 2030, when 5GW of electrolysis capacity would be installed.”

Hvis den brint skal fremstilles i Tyskland, så vil det kræve at de i Tyskland begynder at ændre deres syn på vedvarende energi, for som det ser ud lige nu, så vil andelen af vindenergi falde de kommende år.

Grunden til at producere brint i Nordafrika er den meget enkle at det er et af de steder der er billigst at fremstille brint af vedvarende energi ved hjælp af elektrolyse.

Men måske de firmaer herhjemme der går ind for at vi skal have PtX også vil gå med til at de ikke må tjene penge på det og at et hvert overskud skal gå til etablering af nye anlæg og vindmøller. Jeg tror at de udelukkende gør det for en mulig stor profit og ikke fordi de gerne vil gøre noget godt. Men lad os se hvor meget de vil have fra statskassen og hvor meget de selv vil bidrage med. Tror den offentlige del bliver den største, men jeg kan selvfølgelig blive overrasket positivt ved at selskaberne investerer langt det største beløb, så som 9 tiendedel og at de selv bærer hele det økonomiske ansvar, så skatteyderne ikke skal til at poste ekstra penge i projektet.

  • 3
  • 0

Og så sætte effektive folk til at bygge atomkraftværker uhindrede af bureaukratisk og populistisk chikane.

Har du regnet på hvor meget det vil koste hvis en mand skal føre tilsyn med det lagrede højradioaktive affald i en million år?

Skal fremtidige generationer betale for det, eller skal dem der bruger strømmen nu betale?

Som det ser ud nu så bliver det fremtidige generationer der skal betale den regning, for hvis forbrugerne skulle betale, så ville prisen pr kWh blive alt for høj, men heldigvis har fremtidige generationer tilstrækkeligt med penge til at betale for det vi ikke vil betale for.

  • 5
  • 4

hvis al den energi der gik på at rakke andre teknologier ned, gik til at få ens egen favorit teknologi ud over stepperne.

Men nå ja, det er jo en kamp om andre folks penge.

  • 6
  • 0

Det kender jeg lidt til. Men jeg spurgte bare, om nogen havde hørt om fremskridt for CCS teknologien siden Ingeniøren den 28.06.2007 berettede om forsøgene hos Vestkraft.

Og så har jeg nogle gange fremdraget den kendsgerning, at vind og solkraft begrænses af deres ustabilitet. For Januar 2020 var tallene i MW On shore Of shore..... Ialt Middel..............1777........ 1111........2888 Maks.................3718.........1590.........5177 Min......................230............124............471 Stdafv.................736............309............994

Jeg ville nødigt være produktionschef for en hvilken som helst fabrik hvis elforsyning svingede som tallene ovenfor. Kald det nedrakning eller ej!

  • 8
  • 3

Du kunne f.eks. starte med at undersøge, hvordan Sverige og Finland har løst problemet med slutdeponering i stedet for bare at trække gammel Green Peace propaganda af stalden. Du kunne også bemærke, at brugt reaktorbrændsel naturligvis ikke skal deponeres men genanvendes i breeder reaktorer som russerne nu på fjerde år har gjoprt i deres 800 MW breederreaktor. Se f.eks. https://www.rosatom.ru/en/press-centre/new...

Og desuden er der gang i udviklingen af små modulære reaktorer. Se f.eks. https://s24.q4cdn.com/104943030/files/HHRG...

Så en ansvarlig vindmølle bestyrelse/direktion vil sørge for i tide at få investeret i denne fremtidsteknologi.

  • 6
  • 3

Og så har jeg nogle gange fremdraget den kendsgerning, at vind og solkraft begrænses af deres ustabilitet. For Januar 2020 var tallene i MW On shore Of shore..... Ialt Middel..............1777........ 1111........2888 Maks.................3718.........1590.........5177 Min......................230............124............471 Stdafv.................736............309............994

Jeg ville nødigt være produktionschef for en hvilken som helst fabrik hvis elforsyning svingede som tallene ovenfor. Kald det nedrakning eller ej!

Hvis tallene nu var udsving inden for få minutter, så ville det være et problem, men Energinet og dem der handler på strømbørserne ved temmelig nøjagtigt hvor meget vind og sol energi de kan regne med det næste døgn og det stort set på klokkeslæt, så hvor er problemet du gerne vil påpege?

Det vil være et langt større problem hvis en af de store forsynings linier pludselig bliver afbrudt.

  • 5
  • 3

Du vil få flere og flere til at gå offgrid efterhånden som solenergi og batterier bliver billigere, for ingen vil være med til frivilligt at betale den ekstra pris på a Kraft, helt uanset hvordan og med hvilket brændsel det kører med.

Men find i en fart nogle medinvestorer der vil sætte penge i et sådant projekt. Men du vil vel have at det offentlige dækker eventuelle underskud, eller garanterer en høj kWh pris.

  • 3
  • 2

Så længe den danske produktion af vindkraft ikke er større end at e norske og svenke vandkraftværker kan hjælpe os med at dæmpe udsvingene - i 2019 maks 941 MW/h og minimum -888 MW/h så har det jo fungeret. Men man har planlagt at bygge 12 GW ny havvindmøllekapacitet så vi kommer op på ialt ca. 17 GW kapacitet. Ideen er jo - forså vidt der overhovedet er nogen ideer- at en del af denne strøm skal bruges til produktion af brint/methanol etc. Så ville da gerne se en garanti for, at Norge og Sverige også kan garantere en stabil elforsyning, når vi kommer op på det nye og højere niveau. Kablerne til Norge og Sverige vil da i hvert fald skulle udbygges væsentligt. Og vel også klablet under Storebælt. Sker dette ikke ville jeg stadig nødigt være produktionschef på en fabrik der bruger elektricitet, for slet ikke at tale om en fabrik, hvis vigtigste råvare er elektricitet.

PS. Hvor skal kuldioxiden til en methanolproduktion iøvrigt komme fra. Og hvad vil den komme til at koste?

  • 2
  • 4

Hvilke oplysninger har klimarådet ladet tilgå en undrende offentlighed om metoder og omkostningertil gennemførelse af storskala CCS? Det sidste forsøg vi har hørt om blev udført på Vestkraft i årene 2006-7 og blev grundigt beskrevet i "Ingeniøren". Det var let at beregne, at de metoder, man havde dengang, var prohibitivt dyre og energikrævende.

Klimarådet har ikke fremlagt noget grundlag eller argumentation for omkostningerne. Man observerer også, at det er et meget rundt tal, hvilket tyder på det er vedtaget på et møde og ikke beregnet ;-)

MHI (Mitsubishi Heavy Industries) har bygget et anlæg i Texas med et energiforbrug til regenerering på ca. 2,5 GJ/ton CO2, mod 3,5-3,7 for det mest gængse kemikalie, MEA, som også blev rapporteret fra testanlægget på Vestkraft. De 2,5 GJ/t CO2 inkluderer en række procestekniske tiltag (som er skjult i deres PFD'er) ud over en mindre energiforbrugende solvent.

Men historien stopper ikke her. For hvis CO2-kilden fortrinsvis er varme- snarere end el-producerende (affald og cement), så kan størstedelen af dette energiforbrug genbruges til fjernvarme. Det har jeg selv været med til at modellere. Konklusionen herfra var under 400 kr/t CO2 fanget.

Godt 2/3 - i meget runde tal - af "prisen" for carbon capture går til tabt fortjeneste på salg af energi (el og varme). Når dette tab bliver reduceret, fordi spildvarme fra processen kan genbruges, så falder prisen tilsvarende.

Så kommer prisen for Storage-delen, hvilket jeg ikke ved så meget om. Der er et meget bredt spektrum af løsninger fra eksisterende til nye boringer og transport via rørledning eller i skibe, og alle disse elementer påvirker priserne. Prisen for et hul i jorden i Nordsøen er næste uafhængigt af, hvor meget der skal puttes derned, men det er prisen pr. ton sandelig ikke. Det samme er næsten gældende for en rørledning. Derfor vil en national strategi - evt. i form af høje CO2 udledningsafgifter, der resulterer i en substantiel udbygning af CCS, give de laveste priser.

Summa summarum, så er prisen for CCS på de relevante værker (der allerede producerer fjernvarme) meget lavere, end hvad der har været rapporteret om LCOE fra kulfyrede elværker med CCS.

  • 2
  • 0

Og desuden er der gang i udviklingen af små modulære reaktorer. Se f.eks. https://s24.q4cdn.com/104943030/files/HHRG...

Så en ansvarlig vindmølle bestyrelse/direktion vil sørge for i tide at få investeret i denne fremtidsteknologi.

@Søren Det er 30-40 år siden der var nogen der troede at atomkraft var fremtiden her i Danmark. Nu har nye teknologier taget over.

  • 6
  • 5

Det, du siger, er det, at Aalborg Portland ikke skal pive så meget over lidt afgifter, de skal bare se at komme igang :-) ?

Er det?

Hvis hele regningen for at spare de 1,2 mio ton CO2 lægges oven på den ene aktør, så lukker de nok bare, og så er der intet sparet.

Og det er vel det store problem med en generel CO2 afgift på emissionsstedet - hvis ikke den rammer alle emissioner, der vedrører Danmark - inkl. importerede varer.

Hvis man i stedet lagde en afgift svarende til 1250 kr/ton CO2 på cement, og gav Aalborg Portland kredit for det de fanger og ikke udleder, så kan det vendes til en fordel. Det ville blive ca. 30 kr pr 25 kg pose, så det er vel mere end Aalborg Portland får for den

Alternativt påfører man cement en CO2-skat, som man kan slippe for ved passende dokumentation (block chain og/eller anden magisk IT-sovs), således de gode takter også kan brede sig til udlandet. Men det må man nok ikke for EU...

  • 1
  • 0

Alternativt påfører man cement en CO2-skat, som man kan slippe for ved passende dokumentation (block chain og/eller anden magisk IT-sovs), således de gode takter også kan brede sig til udlandet. Men det må man nok ikke for EU...

Det er i hvertfald noget der skal cleares med EU's indre marked. Og så opstår problemet med særinteresser (som naturligvis kommer før klima), at der sikkert er flere modeller, som kan give forskellige konkurrence forvridende effekter.

  • 0
  • 0

Og så opstår problemet med særinteresser (som naturligvis kommer før klima), at der sikkert er flere modeller, som kan give forskellige konkurrence forvridende effekter.

Det er præcis her den nuværende samfundsmodel fejler over for udfordringer som Klimakampen. Eller det er der i hvert fald begrundet frygt over for.

Omvendt kan EU flytte meget mere, når de først bliver enige, således der kommer CO2 skat på cement (og andre varer) i hele EU, så vi ikke skal døje med overlæssede trailere med cement på motorvejen fra Tyskland...

  • 1
  • 0

Harry Jessen

Problemet er bare at det kræver en masse energi og på verdensplan vil det tage mange årtier at have tilstrækkeligt med vedvarende energi til fremstilling af syntetiske brændstoffer, for vi skal jo først kunne drive vores elnet med vedvarende energi inden der rigtig bliver plads til syntetiske brændstoffer.

Alt taler for at du meget hurtigere vil kunne droppe fossiler hvis efterspørgslen efter vedvarende energi stiger.

Det er uhyre lidt materiale input, der skal til for at etablere mere end rigeligt med vedvarende energi til hele kloden, og det fylder også meget lidt.

Det er sådan med vedvarende energi at det bliver billigere jo flere vindmøller og solceller, der produceres og der er markedet for PTX enormt.

Yderligere er vedvarende energi også som hovedregel billigere at etablere i store projekter.

Derfor er der rigtigt meget logik i at lancere PTX storstilet.

Vi har over årene investeret ca. 300 milliarder offentlige midler i vandmiljøplanerne og kommer til at investere ca. ialt 100 milliarder i tilskud til vedvarende energi.

Klimarådet er fuldstændigt på glat is med deres fjollede anbefalinger.

  • 0
  • 0

Flemming Kaa Madsen

Jeg har svært ved at se andet end, at alt der kan elektrificeres bliver elektrificeret. Ganske simpelthen fordi det er der billigeste og har mindst energitab.

Brint i sig selv er jo ikke så lige til hverken at opbevare eller transportere.

Det er hverken sikkert at det er eller bliver det billigste eller har mindst energitab, og det hænger sådan set sammen med din næste påstand om at brint hverken er ligetil at opbevare eller transportere.

Begge dele ved man med sikkerhed, hvordan man håndterer billigt og effektivt. Man kan sådan set etablere sæsonlagre.

Personligt er jeg interesseret i alle PTX mulighederne og bestemt også batterier.

  • 0
  • 0

Jeg så en overskrift om at Amager Bakke vil i gang med noget CCS, og vi hjælper selvfølgelig da gerne naturen på vej, når den ikke er så effektiv som vi kunne ønske det. Naturen opsuger af sig selv jo kun 55 millioner ton CO2 om dagen af den CO2 vi mennesker udleder (til plantevækst og havene - 60/40), så det tal trænger da helt klart til forbedring. Derfor vil Amager Bakke gerne forbedre naturens resultat med hele 25 ton om dagen oveni og hurra da for det, det skal nok ænder noget.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten