Klimarådet: Vi kan vådlægge over fire gange mere lavbundsjord, end regeringen foreslår

Ifølge Klimarådet kan vi spare 4,1 millioner ton CO2 om året, hvis vi oversvømmer de 170.000 hektar lavbundsjorder, der dyrkes i øjeblikket Illustration: Ole Pedersen, Københavns Universitet

Danmark kan billigt vådlægge omkring 170.000 hektarer lavbundsjorder, hvilket vil spare os for 4,1 millioner tons CO2-ækvivalenter om året. Den reduktion vil få os en femtedel af vejen mod den 70-procentsreduktion i 2030, vi er forpligtet til gennem klimaloven.

Sådan lyder en af konklusionerne i Klimarådets nye rapport om kulstofrige lavbundsjorde, som udkommer i dag. Rapporten indeholder også en række anbefalinger til Regeringens udspil fra september til en ny lavbundsordning.

Lavbundsjorde er de arealer i landbruget, som før har været vådområder og derfor indeholder store mængder planterester og andet organisk materiale. Når landmænd dræner lavbundsjorderne for at dyrke dem, får ilten de organiske rester til at rådne, og det udleder stor mængder CO2. Hvis man i stedet vådlægger områderne, vil lavbundsjorderne stoppe udledningen af CO2.

»Det er en god rapport. Dels fastholder Klimarådet, at potentialet er større, end Regeringen siger. Og de har også nogle forskellige forslag til, hvordan vi kan komme videre administrativt,« lyder det fra Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver for klima og fødevarer hos Tænketanken Concito.

»Rapporten viser, at nogle af de af her jorder står og udleder 40 tons CO2-ækvivalenter per hektar per år. Det er mellem 10 og 20 biler, som hver eneste hektar udleder. Det er voldsomt,« siger Torben Chrintz.

Jørgen E. Olesen, der er institutleder ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi har læst uddrag fra rapporten og er enig i, at Klimarådet kommer nuanceret omkring problemerne med lavbundsjorderne. Alligevel mener han, at rådet ikke kommer helt langt nok ned i detaljen, og at de skærer for stort et areal over én kam. Det gælder især, når rådet forestiller sig, at 170.000 hektar kan vådlægges inden 2030.

»Klimarådet har set lidt positivt på, hvor meget og hvor hurtigt, tingene kan lade sig gøre. I praksis er problemet, at arealerne, vi har med at gøre, er meget forskellige. Det kommer Klimarådet for let henover ved ikke at skelne,« siger Jørgen E. Olesen.

Fem gange større potentiale

I slutningen af september lancerede regeringen sit såkaldte ”Klimaprogram 2020”, hvor den blandt andet fremlagde planen om at bruge 600 millioner kroner på at udtage 15.000 hektar lavbundsjord. Kort tid efter offentliggjorde Miljøministeriet et notat med en udregning, der kun fandt ”aktuelt teknisk potentiale” for at vådlægge 38.000 hektar ud af de cirka 170.000 hektar dyrkede lavbundsjorde i landet.

Klimarådet mener derimod, at der er mulighed for at vådlægge hele det samlede antal hektar dyrkede lavbundsjorder i Danmark – altså godt 170.000 hektar. Det er over fire gange så meget som Miljøministeriet er nået frem til.

»"Teknisk potentiale" er jo det, der er teknisk muligt. Og det er de 170.000 hektar. Du kan bare holde op med at dyrke dem. Så er det jo teknisk muligt,« siger Torben Chrintz.

Selvom han mener, at Klimarådets konklusion om potentialet rent fagligt og teknisk er mest realistisk, understreger han, at der er store administrative udfordringer ved at skulle vådlægge så mange lavbundsjorder. Det er derfor, at Miljøministeriet er nået frem til et langt lavere potentiale.

»Der er ingen tvivl om, at hvis du skal udtage 100.000 hektarer eller mere, så bliver det rigtig bøvlet med love, forordninger, aftaler, bekendtgørelser og retssager. Alene det at finde erstatningens størrelse er bøvlet. Og når du er ude i de store sammenhængende områder, så skal du have alle lodsejere med samtidigt, netop fordi det skal oversvømmes. Du kan ikke bare have et par tørre matrikler inde i midten. Så det er en stor administrativ opgave«, siger Torben Chrintz.

Ifølge Jørgen E. Olesen er et af de store problemer, at 40.000 af de omkring 170.000 hektar lavbundsjorder består af ikke-sammenhængende arealer, der ligger spredt i landskabet på mange forskellige landmænds marker. Også ophobningen af fosfor i de nye vådområder komplicerer de mulige løsninger.

»Det afhænger jo af, hvordan jorderne ligger i landskabet i forhold til udfordringen i at tage dem ud og hvilke virkemidler, der vil være hensigtsmæssige. Det kan sagtens være, at noget af det, som Klimarådet foreslår i rapporten, kan have en stor rolle i form af tilskud, afgifter eller hvad det nu måtte være,« siger Jørgen E. Olesen.

En billig løsning

Ifølge Klimarådet vil vådlægningen af lavbundsjorder i landbruget ikke bare være effektivt for at sænke vores samlede CO2-udledninger. Det vil også være langt billigere end de fleste andre alternativer til at sænke udledningerne.

»Alle andre har også hidtil konkluderet, at det her er billigt. Ministeriernes tidligere virkemiddelrapporter har også sagt, at det her er et meget billigt virkemiddel. Sammenlignet med alle andre løsninger er det noget af det billigste, vi kan gøre,« siger Torben Chrintz.

Ifølge Klimarådets rapport vil prisen for at spare et ton CO2-ækvivalenter være 227 kroner. Medtager man samtidigt de gevinster, vi får ud af den mindskede kvælstofudledning, ligger prisen helt nede mellem 20 og 138 kroner per ton CO2-ækvivalenter.

»Det er jo relativt billigt i forhold til alt, hvad der ellers findes. Sagen er jo, at når vi hurtigt skal nå op imod de her 70 procent reduktioner, så bliver det sindssygt dyrt. Mange af de andre muligheder inden for landbruget ligger jo på den anden side af 500 kroner per ton CO2-ækvivalenter,« siger Jørgen E. Olesen.

Han understreger dog, at Klimarådet formentlig undervurderer, hvor store anlægsinvesteringerne er, når man skal tage lavbundsarealerne ud af landbrugsproduktionen:

»Det er ikke nok bare at sende en rendegraver ud og slette dræn. Man skal sikre sig, at infrastruktur og andet ikke bliver skadet. Så det er hensynet til omliggende arealer, der ofte bliver dyrt,« siger Jørgen E. Olesen.

Udover den lave pris på CO2-reduktioner har Klimarådet også regnet sig frem til en samlet pris på kompensation til landmændene på 8,8 milliarder kroner for 170.000 hektar. Det er kun lidt over halvdelen af, hvad prisen ville være med det nuværende niveau på cirka 93.000 kroner per hektar.

»Det dækker jo kun over driftstabet. Problemet er, at der også skal anlægsinvesteringer til for at få gjort markerne våde. Det er jo ikke nok, bare at holde op med at dyrke dem. Der, synes jeg, Klimarådet kommer lidt for let forbi«, siger Jørgen E. Olesen.

Selvom Jørgen E. Olesen er skeptisk overfor nogle af Klimarådets konklusioner, understreger han dog, at der er flere gode pointer i deres anbefalinger - for eksempel forslaget om det samlende screeningskort:

»Der er jo brug for, at nogen i samspil med myndigheder, erhvervet, kommuner og så videre, sætter sig ned og kigger på landkortet og får kategoriseret de her arealer – hvilke incitamenter, tilskud og reguleringer skal der til for at håndtere de forskellige typer af landbrugsarealer. For de skal ikke håndteres på samme vis«, siger Jørgen E. Olesen.

Emner : Landbrug
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo det rene idiot og blot et plaster på såret. Det er nok meget smart alt andet lige, men det gør jo intet ved det reelle problem, som er udledning af CO2 fra transport og industri!

  • 10
  • 4

Disse områder kunne da omdannes til skovdrift, som jo giver den effekt man er ude efter. Eller man kunne lave energiskove her med biomasse til fyring i varmekraftværker.

Her er der kun gevinster for de der tror på CO2's skadelige virkninger - at det så altsammen ikke batter noget alligevel er en anden sag ....'

Derudover er det dybt skadeligt for landets økonomi og fremtidige konkurrenceforhold mod andre lande der ikke er hoppet på IPCC's limpind med alle disse tåbelige og overflødige tiltag fremkaldt af massehysteriet vi er vidne til.

  • 12
  • 19

Prøv nu at linke til noget andet end det obskure faktaforladte site NVJ - ingen fornuftige mennesker gider jo læse nogle ligegyldige lommefilosofier, der befinder sig langt fra virkeligheden - skrevet af folk uden relevant uddannelse, når der findes masser af rigtig videnskab, som behandler emnerne.

Seneste indglæg er gud døde mig en påstand om, at havisen omkring Arktis er på et af de højeste niveauer siden seneste istid ;o))

Der er åbenbart ingen nedre grænse for, hvad sitet vil tillade publiceret, mens kommentarer der med videnskaben i hånd påpeger det absurde i disse indlæg, bliver bortcensureret med hård hånd.

  • 12
  • 9

Hvad sker der når jorderne kom under vand eller delvist undervand. Jeg er med på at lavbundsjorder inderholder meget kulstof. Hvis jorderne bliver dyrket forsvinder en del af den kulstof op i atmosfæren - hvilket er dårligt. I det omfang disse lavt liggende jorder får lov at blive oversvømmet, så vil meget af det kulstof der er tilbage i jorderne nedbrydes anaerobisk og dermed udlede methan. Hvad er balancen i de her forhold? Kan man forvente en drivhus neutral lavbundsjord ved udtagning eller skal vi mange år ud i fremtiden før vi finder en egentlig positiv drivhus effekt? Er der nogen der ved det?

  • 8
  • 2

Der er jo - foruden den reducerede CO2 udledning - også andre fordele ved udlægning til vådområder, nemlig den meget store gavnlige virkning det har på vores natur. Overalt i naturen hvor der er frie vandflader trives artsdiversiteten bedre.

  • 9
  • 5

Der er ingen tvivl om at det er god for naturen og artsrigdommen og den generelle herlighed der følger med. Synes dog at man skal være varsom med at se på CO2 som argument fordi vådområder i steder for CO2 udleder methan, og de mekanismer og mængder er ret komplicerede at både måle og regne på.

Dog kan arealer udlagt til vådområder og bruges nyttigt til at absorbere højvande ved udsættelse for periodevise oversvømmelser, og dermed tjene et klima-nyttigt formål. Det og naturrigdom er i sig selv gode argumenter, og hvis man kan samle penge ind til at købe områderne fra landmanden er der jo ikke noget til hinder for det.

  • 12
  • 1

Jeg mener der er lavet målinger i Skjern Enge efter genoprettelsen, og som jeg husker det, svarer den udledede metan ca. til reduktionen i udledning af CO2 - altså klimemæssigt. Men, som jeg husker det, var formålet med Skjern Enge mere biodiversitet samt at reducere udledning af okker til Ringkøbing Fjord.

  • 6
  • 2

Kære landmænd, I er blevet for effektive, I producerer for mange planter og de bliver jo til CO2 på et eller andet tidspunkt og det kan politikere ikke li', selvom planterne er blevet opbygget af samme mængde CO2 som de i sidste ende vil blive til igen. Derfor må I producere nogle færre planter. Oversvøm nogle marker, lad dem springe i skov eller i det mindste dyrk dem mindre intensivt.

  • 2
  • 15

Methan er sat til at være 16 gange værre end CO2. Så de tmeste af de nye forslag om oversvømning og at lade gavntræ rådne gør situationen meget værre. Det er helt idiotisk - er der ikke nogen der kan redegøre for det så naturværnsfolk forstår det? En hvedemark optager 40 tons CO2 på sin vækst på bare 6 måneder. Der skal vi ikke vente 20 år som ungskov af løvfældende næsten kræver. Bare se vestskoven eksprpriere til beløb på en trediedel af den offentlige vurdering.

  • 2
  • 8

Metan er 31 gange mere effektiv end CO2 som klimagas per ekstra tilført molekyle, når atmosfæren er sammensat som den er nu, men der er så lidt af den - 1,87 ppm og der ophobes kun 0,007 ppm af det om året mod 2,5 ppm CO2. Den metanmængden svarer til ca 0,2 ppm CO2 i virkning, så metan er ikke særlig betydningsfuld i klimasammenhæng.

  • 3
  • 9

Metan er 31 gange mere effektiv end CO2 som klimagas per ekstra tilført molekyle, når atmosfæren er sammensat som den er nu, men der er så lidt af den - 1,87 ppm og der ophobes kun 0,007 ppm af det om året mod 2,5 ppm CO2. Den metanmængden svarer til ca 0,2 ppm CO2 i virkning, så metan er ikke særlig betydningsfuld i klimasammenhæng.

God opsummering! Så glem alt om de bøvsende køer og gylle, som om det overhovedet er et problem i klimasammenhæng. Dvs. glem alt om at nedlægge det landbrug, som man herser sådan over i ideologiske veganer-, vegetar- og flagellantkredse......

Massehysteri eller massepsykose, som det stakkels Klimaråd er sat til at rådgive om..

  • 3
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten