Klimarådet: Sådan kan vi opfylde klimaforpligtelser for 2030

Illustration: MI Grafik

På trods af 'ambitiøse' klimaudspil og energiaftaler vil tempoet for CO2-reduktioner i fremtiden gå markant langsommere end hidtil. Der er behov for flere tiltag, vurderer Klimarådet.

Af 36

Regeringens klimapolitiske planer for grøn omstilling i Danmark er ikke ambitiøse nok. Det konkluderede Klimarådet på et pressemøde fredag, hvor rådets nye rapport blev præsenteret.

Rapporten gør status over danske klimamålsætninger og -forpligtelser, og konklusionen er klar: Der skal simpelthen mere til, set i lyset af hvad der er behov for i øjeblikket.

Det har Klimarådet en plan for.

Ved at benytte sig af elementer fra Klimarådets tidligere rapport 'Omstilling frem mod 2030' en række af tiltagene fra regeringens eget klimaudspil, samt en gruppe yderligere tiltag, vurderer Klimarådet, at det er muligt med en CO2-reduktion på cirka 26 millioner ton CO2. Kombineres dette med de tidligere LULUFC-kreditter for 12,9 millioner ton CO2, vil det ifølge Klimarådet være muligt at opnå reduktioner på i alt 39 millioner ton CO2.

Det er ifølge Klimarådet nok til at sikre opfyldelse af 2030-forpligtelsen.

Konkrete forslag

Klimarådet peger på flere gode initiativer i regeringens klimaudspil, selvom dette ikke bringer Danmark i mål med hensyn til 2030-forpligtelserne. Blandt andet peger rådet på, at forbedring af biogasanlæg i Danmark er et forslag med højt potentiale, som kan gøres billigt.

Men Klimarådet hiver selv flere eksempler frem, der kan sikre, at målet opfyldes. Eksempelvis har en ændret fodersammensætning til malkekøer og kvægopdræt potentiale til at reducere udledningerne med 1,5 millioner ton CO2, og samtidig er redskabet en billig løsning rent samfundsøkonomisk.

Desuden kan en bedre anvendelse af biogas i den tunge transport samt et øget antal plugin-hybridbiler 'i nogen grad' spille en rolle, vurderer Klimarådet.

Krav til bilproducenter

Flere EU-krav, der skærper udledningskrav til bilproducenter, vurderes også at kunne bidrage med i omkring 1,5 millioner ton CO2. Den konkrete udformning af disse krav er dog stadig ikke fastsat, og derfor kan den reelle udledningsreduktion svinge, alt efter hvordan de endelige aftaler bliver.

Desuden kan bedre udnyttelse af potentialet for LULUCF-kreditter ifølge den nye statusrapport spille en væsentlig rolle – både for reduktionsmålene i 2030 og for det endelige mål om nettonulemission i 2050. Ved at tage kulstofrige jorde ud af drift og i stedet dræne og dyrke disse vurderer Klimarådet, at man kan reducere CO2-niveauet med mere end 1,7 millioner ton CO2 frem mod 2030.

Se Klimarådets forslag til at opfylde 2030-forpligtelserne nedenfor. Klimarådet understreger, at det er et eksempel på en pakke af elementer og tiltag, men ikke nødvendigvis den optimale pakke.

Illustration: Klimarådet
Mere om Miljø
ANALYSE: Kan den gordiske affaldsknude bindes op?PLUS.ANALYSE: Kan den gordiske affaldsknude bindes op?
Lukning af affaldsovne sender varmeforsyningen ud i en voldsom og ukendt omstillingPLUS.Lukning af affaldsovne sender varmeforsyningen ud i en voldsom og ukendt omstilling
Forsker advarer mod brint­satsning: Udslip kan forstærke klimaforandringerPLUS.Forsker advarer mod brint­satsning: Udslip kan forstærke klimaforandringer
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Her er fordele og ulemper: Hvilken coronavaccine ville du vælge?

Danmark fyrer med biomasse fra beskyttet natur i Estland og Letland

Forsvaret undersøger kinesiske kameraer, men holder resultatet hemmeligt for kommunerne

»Dybt skuffende«: I fremtiden skal der blandes mindre biobrændsel i benzin og diesel

Tyskland investerer 5,2 mia. kroner i tre brint-projekter

Danmark fyrer med biomasse fra beskyttet natur i Estland og Letland

Her er fordele og ulemper: Hvilken coronavaccine ville du vælge?

Tænkeboks: Hvor langt slæbes klodsen?

Verdenssalget af elbiler accelererede i 2020 trods corona

Energiselskaber: Vi skal have den PtX-strategi – NU

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor er det dejligt at se at Klimarådet beskæftiger sig med alle de detaljer der inderlig overflødig og uvirksomme. Heribland biogas, træpiller og energipil, som dybest set er afbrænding af kul-brinter med CO2 udslip og NOx, samt alt det vi gerne vil undgå. Så er der hele cirkusset med regnetekniske triks og lignende uærligheder, for at opfylde nogle mål om tal i et regneark.

Klimarådet er nogenlunde lige så effektive og politiske korrekte som finanstilsynet, så her er vi sikret at der absolut intet af substans sker.

30 års "grøn politik" har resulteret i et af verdens højeste forbrug og udslip af CO2, og der er kun lidt pilleri i hjørnerne af den udvikling

6200 Vindmøller og 100.000 Solcelle anlæg dækker nu hele 8 % af landet samlede forbrug, og planen er at bygge mere af det der IKKE dur.

Fx nåede Danmarks Solcelle anlæg på tilsammen næsten 1000 MW installeret effekt, op på hele 65 MW peak, et imponerende resultat på ca 1/2 %. Lad os få mere af det- som i MEGET mere af det?

Men nu er selv Jonathan Spang i "tæt på sandheden" begyndt at tale om atomkraft, så måske sker der noget om 50-100 år.

  • 10
  • 22

Det er en uskik med alle de sorte tage, man ser alle vegne. De bliver varme om sommeren, og kolde om vinteren. Med hvide tage er det omvendt, de reflekterer sollyset tilbage, således at de varmer luften mindre, og dermed sænker udeluftens temperatur. Og så kan jeg ikke se fidusen med biogas. Indtil nu har man forgæves postet en masse penge ud til forsøgsanllæg..

  • 3
  • 3

I øvrigt vil det også hjælpe på klimaet, hvis man på de asfalterede veje havde brugt "Synopal" (opfundet af Krøyer), som gør dem mindre sorte. I udlandet har man forsøgt at gøre de asfalterede gader mindre varme, ved at male dem hvide. Hvor det har hjulpet har jeg ikke hørt noget om.

  • 2
  • 3

Hej.

Det er spændende det som Klimarådet - ifølge Ingeniørens artikel - skriver. Men måske løser vi ikke de grundlæggende problemer med det som Klimarådet skriver og det som foreslås andre steder.

Et af de grundlæggende problemer med den høje udledning af CO-2, det store forbrug af ressourcer mm er måske, at politikerne satser på økonomisk vækst. Måske bør vi i Danmark finde en politik, hvor vi ikke har økonomisk vækst. Jeg skriver måske, da jeg har svært ved at overskue det.

Jeg vil endnu engang linke til en artikel, der ser kritisk på økonomisk vækst. Der er to gode videoer i. Jeg er ikke nødvendigvis enig med synspunkterne i den artikel, som jeg linker til.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forske...

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 5
  • 4

Hvordan kan private varmepumper være "meget billige". Hvem har så omkostningen?

@Svend Et simpelt spørgsmål, som slet ikke er så simpelt at besvare. For du rammer jo netop den sunde skepsis som en ingeniør altid skal være i besiddelse af. Enhver beregning bør afsluttes med en vurdering af "kan det passe" ? Den seneste vejledning til samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet finder du her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser... Håber det kan hjælpe med til at besvare spørgsmålet

  • 4
  • 2

Hvordan kan private varmepumper være "meget billige". Hvem har så omkostningen?

Svend. Et godt spørgsmål. For en tid siden blev jeg bedt om en sammenligning mellem at konvertere ca. 800 bygninger til individuelle varmepumper og sammenligne det med et nyt fjernvarmeværk, baseret på store varmepumper og biomasse. Her blev individuelle varmepumper væsentligt DYRERE end fjernvarme, og væsentligt DYRERE end den nuværende forsyning, primært med naturgas. Alt sammen samfundsøkonomisk. Og det går kun lidt bedre privatøkonomisk. Her er individuelle varmepumper også dyrest af de tre muligheder. Problemt med individuelle varmepumper har sine rødder i: - at effektiviteten er lav, når en luft/vand varmepumpe skal forsyne et radiatoranlæg. ( COp 2,5 - 2,8) - dyrt at etablere og relativ kort forventet levetid. ( 15 - 18 år) - dyr at servicere.

  • 6
  • 2

hvor i alverden får du de lave tal fra... vi har da over 40 % af vores el, fra VE kilder i Danmark. Selvfølgelig mangler vi i høj grad af for transport sektor over på El. men mon ikke det også snart kommer i Danmark, da det jo er lykkes for vores naboer.

  • 2
  • 6

Individuelle varmepumper må være at foretrække, fordi der ved fjernvarme er et tab på ca. 30 % i ledningsnettet, svarende til ca. halvdelen af forbruget. I Nordpolen smelter isen hurtiger end beregnet, efterhånden som fjeldet dukker frem, og suger solvarmen til sig. Derfor er lyse hustage at foretrække frem for de sorte.

  • 0
  • 6

@Børge Truelsen

Vores el-produktion udgør kun 20 % af Danmarks Samlede energiforbrug til varme, transport, landbrug, industri, osv. Når VE så udgør 40 % af vores el-forbrug, så er det mao kun 40 % af 20 % og det er 8%.

Men Danmark snyder med regnestykket, idet vi IKKE medregner vore skibstrafik og flytrafik. Hvis vi medregner alle disse "småting" så udgør VE kun ca 5 % af vores SAMLEDE energiforbrug.

VE har som bekendt et lille problem med at vi ikke kan bestemme hvornår den er til rådighed, så hvis vi kikker på hvor stor del af Danmarks el-forsyning der kommer fra VE, set som en procentdel af tiden på et år, så bliver regnestykket endnu værre.

VE producere nemlig for meget energi en del af tiden, og den sælger vi så til naboerne og engang imellem kan vi ikke engang sælge den, fordi de ikke har brug for den eller lyst til modtage den aht. deres eget el-markedet.

Med hensyn til at elektrificere transporten så er der INGEN der har gjort det. Norge er længere fremme end os men der er laangt fra at nå bare 50 %.

  • 5
  • 5

Hvis vi medregner alle disse "småting" så udgør VE kun ca 5 % af vores SAMLEDE energiforbrug.

Det er jo netop det VE handler om - hvis vi gennem afgifter og restriktioner kan begrænse vort elforbrug til det minimale, så bliver ulemperne ved den svingende produktion også til at leve med og ikke større end vore naboer kan magte at udjævne variationerne! Mon ikke billedet ville blive et helt andet hvis man gav elforbruget frit så det også fik lov at bidrage til at dække opvarmning og transport?

  • 6
  • 2

30 års "grøn politik" har resulteret i et af verdens højeste forbrug og udslip af CO2, og der er kun lidt pilleri i hjørnerne af den udvikling

6200 Vindmøller og 100.000 Solcelle anlæg dækker nu hele 8 % af landet samlede forbrug

Du har ret i at politisk er det lidt noget smøl.

Men dine tal ikke repræsenterer noget særligt negativt om vind og sol. Tallene er jo meget små:

Mht. solcelleanlæg, så dominerer de små husanlæg. Men takket være politisk smøl er vi nok gået glip af 1-1.5 GW solcelleanlæg siden boomet i 2012, for det var det tempo de blev installeret med i 2012-2013.

100.000 anlæg er altså ikke ret meget, når der nu er over 1.1 million parcelhuse i Danmark. Der er altså plads til en mere end 10-dobling af små husanlæg.

Gjorde man det, ville man idag d. 27. november 2018 kl. 11, kunne hente 1.9 GW, bare ud af små husanlæg.

9700 vindmøller (ikke 6200) er meget lidt. De 1400 af dem repræsenterer igen husanlæg på under 14 kW. Disse 1400 møller repræsenterer 2 promille af den samlede danske vindkapacitet.

Kun 20 af dem er større end 4.2 MW. Vi har slet ikke pillet hul på de helt store møller endnu.

Kineserne bygger 15-20 GW vind om året for tiden, og det er endda mest med små 2 MW systemer på land og gennem et dårligt elnet kan de ikke engang udnytte møllerne fuldt ud endnu.

Kineserne kunne løse vort vindproblem på ét enkelt år simpelthen gennem masseproduktion af hyldevarer.

Her burde vi have en fordel med kommende 10 MW havmøller fra Vestas. Fordelt langs Vesterhavet kunne 500 af dem give os 5 GW yderligere kapacitet. Ikke nok? Sæt 1000 op.

Vestas alene har stillet 66.000 vindmøller op. De tæller slet ikke møller på over 3.45 MW i deres statistik endnu.

Ligeledes skal man heller ikke tøve med lagring: Kommer der 100.000 batterianlæg til husstande vil det også være i småtingsafdelingen. Et firma som Tesla kan lave det antal anlæg med den ene hånd i lommen.

VE skiftet handler om relativt simpel masseproduktion af hyldevarer af private virksomheder. Det er et embarrassingly parallel problem, hvor to producenter og to købere er dobbelt så godt som én producent og én køber.

Det marked skal have lov til at køre så glat som muligt ved at undgå hyppige lovændringer.

  • 1
  • 2

VE skiftet handler om relativt simpel masseproduktion af hyldevarer af private virksomheder.

Men problemet er at ligegyldigt hvor meget vi bygger så er det stadig fluktuerende energi, somme tider er det til rådighed, somme tider ikke! Dog hvis det blev muligt at udnytte den overflødige vindmøllestrøm til at producere flydende brændstof så var den pludselig ikke overflødig mere. Det ville både kunne bruges til udjævning og til forsyning af energi til opvarmning og transport.

I så fald kunne vindmølleeventyret næsten begynde at give mening, i hvert fald her i landet! Om rentabiliteten så giver anledning til udbredelse i resten verden er en anden sag?

  • 3
  • 2

@Jacob De tal du nævner kommer nok til at passe i vores kommune, efter at en virksomhed med 400 ansatte, nær varmeværket, blev tilsluttet fjernvarmen for nogle år siden. Men i villakvartererne er der et uændret tab i ledningsnettet på 30 %. Hvis jeg spærer af for fjernvarmen i en times tid, og bagefer åbner igen, kan jeg på måleren se hvor meget temperaturen er faldet i vores ca. 20 m. lang stikledning, samt se hvor mange liter der løber igennem.

  • 0
  • 3

Men i villakvartererne er der et uændret tab i ledningsnettet på 30 %

- i Haderslev, hvor jeg bor og køber fjernvarme, kommer en afgørende del af varmen fra et nyere, flisfyret anlæg, der ligger nogle km fra forsyningsområdet. Iflg. selskabets 'nøgletal' androg 'ledningstab (inkl. procesvarme)' i 2016 17,3% og i 2017 17,6%.

Hvis jeg spærer af for fjernvarmen i en times tid, og bagefer åbner igen, kan jeg på måleren se hvor meget temperaturen er faldet i vores ca. 20 m. lang stikledning, samt se hvor mange liter der løber igennem.

  • den 'målemetode' kan jeg ikkelige overskue, men det må vel være det samlede tab, der tæller, eftersom dét bæres af alle kunder ift. deres respektive forbrug.
  • 3
  • 0

Til Klimarådet & deres legekammerater

Hvad med at se på og komme med en statusopgørelse af de lovede indsats i militærets massive olieforbrug jf. denne gamle artikel fra 2012 i ingeniøren!? https://ing.dk/artikel/energiteknologier-s...

Hvad med at se på det enorme energiforbrug i den globale våbenindusti som har til formål at slå mennesker og "KLIMAET" ihjel og tjene penge!?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Miljø

Danmark fyrer med biomasse fra beskyttet natur i Estland og Letland

93 Kommentarer

Skorstensfejeres protest mod brændeovnsforbud afvist

51 Kommentarer

Mystik om forurening: Høj koncentration af ulovligt fluorstof ender i Storebælt

PLUS.
10 Kommentarer