Klimarådet: Sådan kan Danmark reducere drivhusgasserne

I disse minutter præsenterer Klimarådet sine anbefalinger til, hvordan den danske regering skal omstille Danmark for at mindske udledningerne af drivhusgasser. Og én pointe står klar: Omstillingen skal være ambitiøs og fremsynet.

Ifølge det nuværende regeringsgrundlag skal en fremtidig strategi for at reducere udledninger af CO2 og dets ækvivalenter frem mod 2030 blandt andet hvile på anbefalinger fra Klimarådet. Følger regeringen rådet til punkt og prikke, vil en fremtidig strategi indeholde følgende 11 såkaldte omstillingselementer:

Energipil og sol til fjernvarmen

Energirenovering af bygningsmassen og energieffektivisering i produktionserhvervene. Øget brug af individuelle varmepumper samt træpillefyr til privat opvarmning, og store varmepumper, samt solvarme til decentral fjernvarme. Gas frem for diesel i tung transport og satsning på elbiler. Mere dyrkning af energipil, forsuring af gylle og større udbredelse af biogas i naturgasnettet.

Forslagene er beskrevet i den netop offentliggjorte rapport Omstilling frem mod 2030 - Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger og omhandler kun tiltag inden for den ikke-kvotebelagte sektor, 'biler/boliger/bønder'.

Inden for denne sektor skal Danmark leve op til et forventet EU-mål om en udledningsreduktion af CO2 og CO2-ækvivalenter på 39 procent i 2030 sammenlignet med 2005-niveauet. Ud fra Energistyrelsens seneste beregninger vil det kræve en reduktion på 13,4 mio ton i perioden 2020-2030 og det er med det behov i sigte, Klimarådet har valgt de 11 tiltag.

Klimarådets udvalgte elementer til at skabe en omstilling i Danmark, der kan sikre opfyldelse af CO2-reduktionsmålene for 2030. Biogas i naturgasnettet skal ses som et 11. tiltag, som kan tilføjes for at overopfylde målene. Forslag markeret med stjerne er tilføjet, efter at Energistyrelsen i slutningen af maj reviderede reduktionsbehovet. Illustration: Klimarådet

Med pris og 2050-mål for øje

I arbejdet med anbefalingerne har Klimarådet haft i alt tyve omstillingselementer, som er nu reduceret til 11. Når det netop er disse 11 tiltag, der er endt som Klimarådets anbefalinger, skyldes det en opvejning af tiltagenes pris og fremadrettede virkning.

Dels har det været vigtigt for rådet at pege på tiltag, som har mindst mulig samfundsøkonomisk omkostning, men stadig stor effekt. Dels har det været højt vægtet, at de udvalgte kriterier samtidig letter overgangen til et planlagt Danmark som nul-emissions-samfund i 2050.

Sidstnævnte lægger Klimarådet ikke kun op til ved at se på det enkelte tiltags langtidsvirkende effekt, men også ved at inddrage flere tiltag, end der er nødvendigt for at opfylde Energistyrelsens estimerede reduktionsbehov inden 2030.

Forsigtighedsprincip skal styre

Det skyldes blandt andet de usikkerheder, der er forbundet med det egentlige reduktionsbehov som følge af de nuværende EU-forhandlinger og fremtidige forhandlinger om målene i Parisaftalen. Klimarådet lægger derfor op til et forsigtighedsprincip og deraf følgende overopfyldelse af reduktionsmålene.

Så sent som i sidste uge, viste det sig nødvendigt at arbejde med netop en overopfyldelse, da Energistyrelsen ændrede sin vurdering af reduktionsbehovet fra 9,4 mio. ton til 13,4 mio. ton.

Det medførte, at Klimarådet i sidste øjeblik måtte tilføje tre yderligere tiltag til sine oprindelige anbefalinger fra den netop offentliggjorte rapport, så de i dag udgør de 11 føromtalte forslag og ikke kun otte.

Nu er det så politikernes omgang

Både fremhævelse af varmepumper i privat opvarmning og til fjernvarme, samt øget elektrificering af transportsektoren er forslag, som også Energikommissionen fremhævede så sent som i slutningen af april.

Det samme gælder forslagene om at energieffektivisere landets produktion og spare energi i de danske boliger. På den måde er Klimarådets anbefalinger i tråd med mange af de løsningsforslag, som gennem de seneste år har været udpeget af flere forskellige eksperter.

Modsat Energikommissionen kommer Klimarådet ikke med anbefalinger til, hvordan de forskellige tiltag skal igangsættes politisk i forhold til afgifter, tilskudsordninger, påbud eller forbud. Det kan vi imidlertid med sikkerhed forvente at se som del af efterårets forhandlinger om nyt energiforlig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er trist, men kvotesystemet vælter et (måske) ellers fint arbejde. Så længe der er kvoter, og økonomer der mener kvoterne virker, så er den samfundsøkonomiske optimale måde at reducere CO2, at lægge energiproduktion over i kvotesektoren - for kvotebelagt CO2 udledning er i økonomernes verden CO2 neutral. Derfor heller ikke et ord om udfasning af kul i rapporten.

Som de siger direkte i rapporten, så er de alene reduktion af forbrug udenfor kvotesystemet der skal få os til at nå 2030 målene.

"Den del af samfundsøkonomien, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, udgøres hovedsageligt af transport, landbrug og bygninger – populært kaldet ’biler, boliger og bønder’. Derudover er der også udledninger fra produktionserhverv samt affaldshåndtering i ikke-kvotesektoren. Det er med andre ord udledningerne fra disse fem sektorer, som skal reduceres, for at Danmark kan nå sit 2030-mål. Dette afsnit giver et overblik over ikke- kvotesektoren og mulighederne for at mindske dens udledninger i de kommende år."

  • 3
  • 0

Fra klimarapporten Få bilerne over på kvotebelagt strøm, og vupti, så forsvinder udledningen herfra.

"Elbiler er aktuelt det bedste bud på en nuludslipsbil. Det vil sige en bil, der ikke udleder CO2, når den kører. De elbiler, vi ser i dag, drives via et batteri, og hvis strømmen til batteriet kommer fra vedvarende kilder, udleder transporten slet intet CO2. Selv hvis strømmen produceres via fossile brændsler, reducerer elbilen CO2-udledningen, da kraftværket og elbilen samlet set udnytter energien bedre end en benzinbil. Dertil kommer, at udledningen fra elproduktion ikke regnes med i ikke-kvotesektoren, og derfor bidrager elbiler effektivt til at nå målet for 2030 i ikke-kvotesektoren."

  • 14
  • 0

Jeg konstaterede med glæde, at bygning af flere vindmøller og solceller IKKE er med i anbefalingerne. Det er første gang, at der kommer lidt realiteter ind i "de grønne anbefalinger"! Selv har jeg nu i mere end femten år prøvet at forklare, at vindmøller ikke leverer strøm i stille vejr, i praksis ca. 100 døgn om året. Solceller endnu mindre: De leverer kun strøm 12-15 % af tiden. Jeg skrev det MED STORE BOGSTAVER i Frederiksborg Amts Avis i fredags (2/6), hvor Lars Aagaard fra Danske energi et par dage før markerede sig ved at rose den danske energipolitik, hvor der som bekendt indgår bygning af både vindmøller og solceller. Desværre kan vi vist ikke forvente et svar fra LAa ???

  • 9
  • 23

Bygge 6-8 atomkraftværker! CO2 fri el og fjernvarme. Ingen røg og møg og forurening. Stabil strøm til elbilerne og togtrafikken.

  • 12
  • 17

Jeg glemte at minde om, at en stor del af den opnåede CO2-reduktion skyldes voldsom stigning i import af varer fra især Kina. Det er så voldsomt, at den faktiske (globale) CO2-reduktion siden 1990 sagtens kan være 5 % mindre end det tal, som især ministeren meget tit praler med! Et tal i en national tabel er åbenbart vigtigere end den globale virkning.

  • 11
  • 2

Bygge 6-8 atomkraftværker! CO2 fri el og fjernvarme. Ingen røg og møg og forurening. Stabil strøm til elbilerne og togtrafikken.

Jeg bemærker at du ikke bruger ordet "billig".

Hinkley Point C er den seneste reaktor der er sat pris på i EURATOM området og den forventes at komme til at koste ca. 200 mia kroner.

Det skal holdes op imod at selv existerende atomkraftværker har svært ved sælge deres dyre strøm:

http://www.pennlive.com/news/2017/05/three...

  • 20
  • 9

Nogen som har et tal for, hvor meget containerskib trafikken (Mærsk) skriver på DKs CO2 konto??? Det må være ret markant.

Gad vide om nogen hos Mærsk, i et vildt øjeblik, har overvejet at kigge på A-drevet skibe?? Det virker ret stabilt på hangarskibe, så hvorfor ikke store containerskibe??

Kunne evt laves så reaktorer sidder i et "lille" skib, som sejles up bag i "moderskibet" og forbindes m damp eller el. Eller bare sidder der som en kæmpe påhængsmotor. På den måde ville man kunne afkoble kraftværket, så det ikke skal med i havn. Det kunne endda være batteri eller oliedrevet kraftværk, som kunne bruges, hvis A-kraft ikke var tilladt i bestemte områder. F.eks. øresund og tæt på andre storbyer.

  • 3
  • 4

Heldigvis var det ikke mig, der denne gang foreslog konventionel kernekraft, men et kort spørgsmål: Hvorfor vælger PHK det dyreste kk, der kan findes. Især Kina og Nordkorea leverer mig bekendt kk væsentlig billigere. Jeg har ikke hørt om eksisterende kk, der ikke kan sælge strømmen. I Sverige var strømmen så billig, at staten lagde 15 øre/kWh (?) på strømmen. Først da blev den for dyr! - Og nu reduceres afgiften derfor. Det ligner lidt typisk dansk energipolitik!

  • 8
  • 7

Klimarådet tænker i tråd med økonomerne kortsigtet og konservativt. Varmepumper er hentet i Sydøstasien Solceller ligeså Vores vindmøller kan producere men ikke gemme

Kina har nu 250.000 elbiler og stiller nu op til brintbiler Og elbiler der kan gemme store mængder energi - brintbilerne rulles nu ud i Kina.

http://brintbiler.dk/toyota-mirai-skal-til...

I vesten lukker vi øjnene for at indstrålingen af energi fra solen er 10.000 gange større end det globale forbrug.

GE er ved at indse det, idet de vurderer at Nordsøen kun har afgivet 1% af havets potentiale.

Det er lidt lunkent at se verdens førende økonomier lurepasse - når klimaudfordringen faktisk blinker med alle advarselslamperne. Vi skal bruge en indsats der opsuger klimagasserne! Det er ikke nok at reducere og isolere.

Hvis vi kan standse den globale opvarmning og forurening er der mange andre økonomier der går i plus.

  • 5
  • 0

Den vigtigste pointe fra rapporten er at alle disse tiltag til sammen vil skabe en positiv samfundsøkonomisk gevinst. Grøn, bæredygtig og billig - det er sku svært at sige nej til.

  • 6
  • 2

Dansk energi-miljø-transport-politik, er baseret på at vi kan spare os til et overskud og købe resten i udlandet.

Et Kinesisk 1 GWe / 3 GWt trykvandsreaktor, atomkraftværk, koster 20 milliarder kr (2-3 milliarder USD) og bygges på 5-6 år. Det kan vi (selvfølgelig ?) ikke i Danmark og Europa.

  • 2
  • 4

Fandt lige brændstofforbrug på den ellers ret effektive Tripple E klasse.

21.000 gallons diesel pr motor (to stk) pr day. Så for noget der ligner 1.4 mill kr i fuel pr day. Til listepris, men det betaler Mærsk nok ikke. Men det sviner jo alligevel....

  • 4
  • 0

CO2 fra skib og luftfart udgør ca 60 % og 10% oveni Danmarks alm forbrug. Det regnes bare ikke med i de officielle statestikker.

  • 1
  • 1

Det synes, at en del af kommentatorerne herinde hverken har læst rapporten fra Klimarådet, sat sig ind i arbejdet, fulgt med i tidligere analyser eller i det hele taget bekymrer sig for stort andet end deres egne kæpheste.

Klimarådet har skrevet en rapport om ikke-kvotesektoren, fordi det er den sektor EU stiller krav til i 2030: Det har været en bunden opgave, som regeringen har bedt Klimarådet om at skrive og rådgive om.

Derfor anbefaler man i KR-rapporten ikke sol og vind, eller andet teknik til at producere strøm, fordi ingen af delene hjælper på den politiske målsætning man er sat til at rådgive omkring.

Derudover har Klimarådet for mindre end 4 måneder siden udgivet en rapport, som netop er yderst kritisk overfor CO2-kvotemarkedet som instrument til at sikre CO2-reduktioner. Derfor anbefaler Klimarådet, at man ikke benytter kvotemarkedet som hovedpude, men faktisk foretager reelle investeringer, som skaber reelle CO2-besparelser.

Derudover skriver Klimarådet ret entydigt i den nye rapport, at tinger som vil føre til større elforbrug (f. eks. varmepumper) bør følges op af yderligere investeringer i VE-elproduktion, for at undgå at det blot fører til størrer udledninger i kvotesektoren.

Alle disse ting kunne man selv have læst sig frem til, eller have spurgt, før man blindt kritiserede et glimrende stykke arbejde, baseret på ens egne fordomme.

Hvis det her er niveauet for en begavet debat på et begavet forum som Ingeniørens, så tror f?nden at det står så dårligt til på EB.dk (sorry sproget her til sidst, men det er altså lidt forstemmende). :)

  • 12
  • 0

Eller en slet skjult foragt, når der rynkes på næsen af Sydkoreas atomkraft? De bygger da eller vores skbe og boreplatforme.

Kinas bygger atomkraft og solceller og vindmøller så de er blå i hovedet. 20 reaktor anlæg under opbygning og yderliger 350 inden 2050, hvor de påtænker at have 400 reaktorer i drift.

Når det tager 25-30 år i Europa og USA , at bygge en reaktor, og koster 200-300 milliarder, har det jo intet at gøre med teknik, sikkerheds kultur og arbejdsløninger og det er PHK, alt for intilligent til selv at tro på. Det drejer sig om modvilje, politisk chikane og manglende erfaring og viden.

Og jeg kender godt historien om forfalsket dokumentation i Korea og deres egen beslutning om at stoppe deres egne værker. Igen er der tale om politisk modstand, der udspringer af dygtig propaganda, med dubiøse motiver og ukendte bagmænd.

  • 5
  • 2

Jeg undre mig også, hvorfor denne tråd efter 3 indlæg kom til at handle om Akraft. Artiklen omhandler hvordan vi kan nå vores klimamål i den IKKE kvotebelagte sektor.

  • 5
  • 0

Det fremgår af de små stjerner på tre elementer i tabel 1 (forslagene fra Klimarådet) at de er indføjet i anden omgang - efter at energistyrelsen truende peger på endnu et manko i målopfyldelsen med CO2e-reduktionen. Uden at nævne illusionen om at regne al biomasse-afbrænding på forhånd for CO2-neutral, altså også i husholdningerne. - Biogas i naturgasnettet er en fin overgangsstrategi værd, men Danmark er meget sent kommet i gang med det. Energipil - ja, lad dog nogle hektar afprøves til det. Men skændigt er det at plante endnu en moderniseret brændeovn i min nabos bolig. Hvor målingerne for de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer i den røg, der nu pulser året rundt ud fra disse automatiske fyr? Det spørger energistyrelsen m.fl. ikke om. Hvordan kan vi så nogensinde få et bæredygtigt miljø, såvel globalt som lokalt?

  • 3
  • 1

Så først nu, at PHK brokkede sig over mine 100 døgn uden vindkraft. Kære PHK: Du ved udmærket, hvad jeg mener, og somme tider er det befordrende at forenkle lidt og skære ting ud i pap ... - med risiko for en pedantisk rettelse. Der er 100 døgn (ca. ca. ca.), hvor vores ca. ca. ca. 5000 vindmøller leverer så lidt, at det ikke har betydning. - Det var mit budskab. Og selv med dobbelt (ca.) så mange møller, leverer de kun 2 x næsten ingenting i ca. 100 døgn. Og solceller leverer i ca. ca. ca. 12-15 % af tiden (i Danmark). PS. Overskriften lød: Sådan kan vi reducere vores CO2-udslip. - Og så må det være OK at konstatere (rose), at sol og vind ikke er nævnt.

  • 6
  • 3

I Danmark er kapacitetsfaktoren kun 0,1 i gennemsnit. I juli, august er faktoren 0,15 og i December, Januar kun 0,02.

Så et anlæg til at dække behovet 100 % skal være 50 gange "nameplate" effekten i December.

  • 3
  • 1

Er det ikke gået op for nogen at det er totalt ligegyldigt hvad Danmark gør for at reducere CO2? Vores indbygger antal er ca det samme som en forstad til Shanghai. Hvad der derimod ikke er ligegyldigt er hvordan vi kan fremme den danske industri og eksport af knowhow på området. Det er derfor at de tiltag vi gør for at reducere CO2 skal være dem der fremmer vores evne til at konkurrere på de markeder der er mulige kunder til vores viden og ikke andet. Der er selvfølgeligt er vist sammenfald men i virkeligheden er det vores fremtidige økonomi der er interessant og ikke CO2. Desværre er det jo de romantiske drømmeren som leder dette land, for ikke at tale om de totalt uvidende politikere

  • 4
  • 3

Jeg bemærker at du misbruger ordet "billig".

Det er uærligt at nævne den dyreste atomkraft og foregive at det er typisk. Derfor tillader jeg mig at nævne lidt mere. – Cheapest nuclear power from an ‘old system’ (Sweden): € 26/MWh – Cheapest nuclear power from new power plants (Korea): € 27/MWh – Most expensive new nuclear power (Hinkley Point C): € 124/MWh – Russia: “Guarantee” 2017 50 €/MWh – China, Russia and Korea are able to follow plans. – Both costs and timetable.

  • 2
  • 4

Eller en slet skjult foragt, når der rynkes på næsen af Sydkoreas atomkraft? De bygger da eller vores skbe og boreplatforme.

Det er en simpel vurdering af at Danmark ikke ville importere fem tusinde sydkoreanere med tilhørende lokaløkonomi til at opføre disse tankespinds atomkrafværker på danske matrikelnumre.

Den altoverskyggende omkostning ved at bygge atomkraft er lønudgiften så hvis man vil bygge atomkraft til sydkoreanske, russiske eller kinesiske priser, må man leve med at værket ender med at ligge i i hhv. Sydkorea, Rusland eller Kina.

  • 6
  • 5

Heldigvis var det ikke mig, der denne gang foreslog konventionel kernekraft, men et kort spørgsmål: Hvorfor vælger PHK det dyreste kk, der kan findes.

Holger, Michael Fos, Thorkil Søe m.fl...

Nu er det jo ikke PHK, der har valgt "det dyreste kk der findes". Spørgsmål(ene) må i stedet være:

-- Hvorfor har briterne valgt "det dyreste kk der findes"? -- og finnerne? -- og franskmændene? -- Hvorfor stod der ikke en kø af koreanske, kinesiske og russiske kk-udbydere udenfor de britiske regeringskontorer, hvis de kunne tilbyde noget billigere under de givne udbudsbetingelser? -- eller for den sags skyld nogle japansk/amerikanske (Westinghouse), hvis reaktorer nu viser sig at blive ligeså dyre som de britiske?

Har I nogle fornuftige svar på det?

  • 11
  • 2

Holger, du skriver

Det synes, at en del af kommentatorerne herinde hverken har læst rapporten fra Klimarådet, sat sig ind i arbejdet, fulgt med i tidligere analyser eller i det hele taget bekymrer sig for stort andet end deres egne kæpheste.

Og ja, jeg er enig. Debatten er røget helt af sporet. Imidlertid er økonomernes verden så fundamental vendt på hovedet i forhold til ingeniøren, at jeg egentlig godt forstår, at det kan være svært at diskutere rapporten her. Jeg er så absolut af den overbevisning, at rapporten er langt tættere på noget fornuftigt, end vi tidligere har set fra den kant. MEN prøv lige de her eksempler, det er nok de færreste ingeniører for hvem det giver mening, og jeg forstår godt, hvis man hellere vil diskutere teknik.

Eksempel 1: At nedsætte energiforbruget ved at køre mindre i bil er en meget dyr og ikke særlig effektiv vej til CO2 reduktion. Begrundelse: Folk er så glade for at køre i bil, at der skal uhyrer høje afgifter for at få dem til at køre mindre, og dermed er det en samfundsøkonomisk meget dårlig løsning (hmm?? ik' forstået. Men jeg får den tanke, at BNP og vækst måske er omvendt proportional med LEAN? Jo mere spild, jo bedre)

Eksempel 2: At øge den kollektive trafik er en meget dyr måde vej, og kan reelt medfører øget CO2 udledning. Begrundelse: Det er ikke førerne af bilerne der skifter til offentlig transport, men cyklister, gående og passagerer fra bilerne. (forstået, men den er dæleme tynd den forklaring. Hvad de siger er, at fattigrøvene (den 2/3 af befolkningen der ikke sidder bag rettet i egen bil) for guds skyl ikke skal over i motoriseret transport, men blive på cyklen).

Eksempel 3: Hvis vi skifter benzinbilen ud til elbilen, så forsvinder CO2 belastninge 100%, uanset hvor meget kul der blev brugt til elproduktionen Begrundelse: Med indførsel af elbilen får vi skiftet ikke-kvotebelagt energiforbrug ud med kvotebelagt energiforbrug, og vupti, da det kun er det ikke-kvotebelagte energiforbrug som skal ned, så er elbilen i det her regnskab 100% grøn, uanset hvor meget kul der blev brugt til at producere strømmen. (Det skal man simpelthen være økonom for at kunne acceptere.

  • 5
  • 2

Hvorfor har briterne valgt "det dyreste kk der findes"?

Mit svar er at de var bange for den usaglige propaganda og ikke turde andet. Men vi må konstatere at fx Finland brød samarbejdet med de grønne og vil få noget betaleligt fra Rusland. Det er svært at sammenligne sikkerhed. Men det der bygges i UAE har en væsentlig bedre sikkerhed end det man finder fra andre kraftkilder. Hvis du har brug for andet end slagord og løse påstande, så læs på http://wp.me/p1RKWc-12a

  • 2
  • 5

Selv har jeg nu i mere end femten år prøvet at forklare, at vindmøller ikke leverer strøm i stille vejr, i praksis ca. 100 døgn om året.

Holger - mener du seriøst at der er nogen der tror at vindmøller leverer strøm hvis det ikke blæser? Ikke bare i Danmark men i hele verden hvor vindmølleinvesteringer har gjort mølleindustrien 5 gange så stor som skraft industrien. Mon ikke man er nogenlunde klar over det.

I denne fase hvor møller i vidt omfang erstatter kul er der masser af tilgængelig backup i Danmark, dvs kulkraft og mange steder også hydro. På længere sigt er dedikeret enetgi lagring nødvendig - dog afhængig af størrelsen på nettet. Men lagring er jo ikke et teknisk uoverkommeligt problem. Det bliver økonomien der kommer til at bestemme hvilke lagrings systemer der kommerciel at dominere.

Vi er ikke kommet dertil endnu.

  • 6
  • 3

Det eneste jeg er enig med PHK om: Atomkraft er IKKE muligt i Danmark. Uanset hvad der måtte være godt eller skidt ved løsningen så får vi aldrig atomkraft.

  • 4
  • 0

Som jeg mener det: Atomkraft er ikke for private.

Enhver med lidt penge kan købe og sætte en 3MW vindmølle op, bestilt fra Vestas og opstillet på et forudsigeligt tidspunkt. Vi ved, hvordan vi masseproducerer og stiller store møller op.

Vindmøller er dansk knowhow.

Her vil jeg påstå at det "urban sprawl" der har været af vindmøller til hver en tid vil overdøve ønsket om atomkraft.

Viljen og evnen til at bygge møllerne nemlig har været så stor, at naboerne nu siger nej, ikke flere møller i området, så nu må vi til havs.

  • 3
  • 1

I denne fase hvor møller i vidt omfang erstatter kul er der masser af tilgængelig backup i Danmark,

Møller producerer el og der fyres den samme mængde kul ind i kraftværkerne og de lukker bare el-produktionen ned, og laver fjernvarme af brændslerne.

Dog er der det 'lyspunkt' nu laves kraftværkerne om så de yder mindre strøm og mere varme f.eks. Amagerværket, men nu øges brændselsforbruget og det skiftes nu til træ ved mange værker. Møller erstatter godt nok kraftværkernes el-produktion men brændselsforbruget er det samme eller større.

  • 1
  • 2

Møller erstatter godt nok kraftværkernes el-produktion men brændselsforbruget er det samme eller større.

Måske fordi der bruges mere varme. Kan vi ikke blive enige om at varme produceres med næsten 100% effektivitet. Hvis et varmeværk (varmekraftværk) også skal lave strøm vil den totale effektivitet mindskes og investeringerne øges. Så kan de med varmepumper genvinde en del af effektivitetstabet, men det kræver så yderligere investering i varmepumper, for ikke at tale om vedligeholdelsen af alt maskineriet. Hvis bare du har penge nok kan du næsten lave en evighedsmaskine. Med al denne vind- og sol-el vi har, er det måske på tide at hæve tabuet mod direkte elvarme. Måske nogle kunne regne ud at det var samfundsøkonomisk en fordel?

  • 6
  • 2

Møller producerer el og der fyres den samme mængde kul ind i kraftværkerne og de lukker bare el-produktionen ned, og laver fjernvarme af brændslerne.

Det er jo forkert Niels. Du oplyser næsten aldrig dine kilder og man nå tage dine oplysninger med stort forbehold og konsekvent efterchecke. Hvorfor?

"Det danske energiforbrug faldt igen i 2015 og er nu på det laveste niveau i nyere tid. Kulforbruget er faldet markant, og udledningen af CO2 har også taget et dyk nedad. Det fremgår af Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2015."

http://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/pres...

og

https://www.google.dk/amp/s/ing.dk/artikel...

  • 1
  • 0

Poul Henning Kamp , det er jo netop det jag taler om, forretning i udlandet. Vi ved noget om vindturbiner og vi eksporterer den viden. Desværre er vi ikke gode til at anvende dem i Danmark PGA politikerne.

  • 3
  • 0

Den altoverskyggende omkostning ved at bygge atomkraft er lønudgiften så hvis man vil bygge atomkraft til sydkoreanske, russiske eller kinesiske priser, må man leve med at værket ender med at ligge i i hhv. Sydkorea, Rusland eller Kina.

En teoretisk og virkelighedsfjern kommentar. Sydkorea bygger pt. 4 reaktorer i Emiraterne, den første er ved at få brændsel. Reaktorerne skal foruden strøm også levere drikkevand fra afsaltning af havvand.

Det er utroligt så meget prisen for strøm spiller en hovedrolle. Strømmen fra et atomkraftværk kan produceres til samme pris, som jeg skal betale energinet for at få strømmen leveret til mit hus. Utroligt som man er så ømskindet over sin el-pris, når det drejer sig om klodens fremtid.

Ikke mindst for de, der bor på Sjælland, der i store perioder får deres el fra Sverige, hvoraf det meste stammer fra Ringhals. Det samme gælder Bornholm.

For øvrigt har TMI-1 en rekord i uafbrudt produktion på nær ved 2 år, men det er ret uvedkommende, men hvem kender for resten prisen for 1 kWh i USA? Mon den kommer over 2 kr/kWh? Men det skyldes nok den billige skifergas.

  • 3
  • 3

Hvorfor skal alle EU lande komme op med individuelle planer fra hvert deres "klimaråd" og hvorfor skal der sidde en masse EU bureaukrater og kigge på disse planer?

Masser af meget dyre regnearksdrenge og dyre lobbyister bruger ufattelige time ressourcer på dette.

Hvis vi/EU vil noget? Så er en helt simpel lavpraktisk løsning på EU niveau at indføre en fossil skat. Her og nu: 1 cent pr Kwh fossil energi

Hvert år fremefter yderligere 0,5 cent pr Kwh fossil energi.

Så vil markedet automatisk indrette sig.

De indkomne EU skatter tilfalder de enkelte lande, men øremærket til VE produktion / energispare tiltag.

Og vi vil kunne sætte alle de overflødige regnedrenge til at skifte bleer i børnehaver og på plejehjem til halv løn.

  • 4
  • 0

Poul-Henning Kamp

Jeg er da også ked af at du synes at mine næsten 20 år i Asien , hvor jeg blandt andet var i tæt kontakt med sol og vindenergi er totalt spildte.

Prøv at læse indlæggene inden du snakker, det ville hjælpe meget.

  • 3
  • 0

Atomkraft er IKKE muligt i Danmark. Uanset hvad der måtte være godt eller skidt ved løsningen så får vi aldrig atomkraft.

@Michael, du har nok ret, hvis der skal bruges ingeniører til driften. Debatterne afslører, at det ikke står godt til med indsigten i denne energiform. Men det er korrekt, at store værker ikke er egnede her, men mindre, modulære reaktorer, som man er ved at udvikle, sagtens kan indpasses.

Atomenergi er mere velegnet end vindenergien, når man i fremtiden skal benytte el-energi til varme. Der er ikke mange, der baserer sig på vindenergi (eller solenergi) til husopvarmning. Her er el-energi bedre, da alle med en stikkontakt i huset kan få deres hjem opvarmet.

Jeg bor i et område med mange vindmøller. De leverer ofte en masse strøm, der så sendes til Norge og Sverige (med et lille tab på ca. 5% - ikke noget at tale om?) Vindmøllerne står ofte stille, så må vi hente strømmen fra Norge/Sverige. Det går fint her, men systemet virker ikke ret mange steder på kloden.

Det undrer mig meget, at al energisnak ender med at blive en debat om atomkraft i Danmark. Der er en verden udenfor Kruså.

  • 6
  • 5

Her og nu: 1 cent pr Kwh fossil energi

Ja. Det kunne være så enkelt. Selv økonomernes egen lommebog siger, at dette er den mest effektive vej frem. Økonomerne kan bare ikke finde ud af at sætte beløb på afgiften, for de kan ikke sige noget bestemt om skadevirkningen af CO2 udledninger - og hvad man ikke kan sige noget bestemt om, det må man som økonom se bort fra. Dermed giver deres beregninger at afgiften for CO2 skal være et rundt 0. NETOP DERFOR er økonomerne da også så utroligt glade for CO2 kvoteprogrammet, for så kan de få den pris for CO2 udledninger, som de ellers manglede. (Vi andre kan så spekulere over hvilken viden markedet mon har om skadevirkningen af CO2.)

  • 6
  • 0

Så kan de med varmepumper genvinde en del af effektivitetstabet, men det kræver så yderligere investering i varmepumper, for ikke at tale om vedligeholdelsen af alt maskineriet.

En 100 Mw kraftværkskedel med 30 mw el-produktion koster 1 Mia. Og kan altså yde op til 100 Mw varme når el-produktionen lukkes ned.

60 mw store varmepumper som i stockholm koster 100 mio se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... og kan yde strømmen op til 5 gange til varme.

Nu koster en 40 Mw kraftværkskedel som kan yde 12 Mw el 400 mio, og denne kedel kan sammen med varmepumpen yde 100 mw fjernvarme.

Et anlæg som kan yde 100 mw fjernvarme koster nu 500 Mio og bruger nu kun 40 mw brændsel for at lave de 100 Mw fjernvarme når der hentes 60 Mw ved at køle havvand.

Altså den halve investering og brændselsforbruget er 40 % af den bekostelige løsning.

  • 2
  • 0

Per: Lige netop emiraterne er storforbrugere af slavelignende arbejdskraft. Så find hellere et bedre eksempel.

Men du har da helt ret. Lad os få noget mere akraft til erstatning af kul. Ellers hjælper det jo ikke noget med begrænsning af forureningen fra fossiler.

Det kan da enhver forstå. Jeg ser også at kineserne tænker i de baner.

Akraft har dog ingen gang på jord hvis finansieringen skal være privat. Prisen er for høj, risikoen for stor og tilbagebetalingstiden for lang. Og dertil den er den poltiske risiko. Man skal jo til demokratierne i Østeuropa for at føle sig nogenlunde tryg ved at foreslå akraft. Så offentlig finansiering er heller ikke nemt.

Akraft - fission og fusion - kan sikkert få en niche rolle. Mere bliver det nok ikke til nu da VE vokser eksponentielt og prisen er i frit fald. Og det skal vi da være glade for. Problemet er fossiler - det er vi jo enige om ikke? Global opvarmning du ved nok.

Det mest useriøse ved akrafttilhængere er at de angriber VE og lader fossiler i fred. Men sådan er du vel ikke Per?

  • 1
  • 1

......er dem som skriver således:

Det mest useriøse ved akrafttilhængere er at de angriber VE og lader fossiler i fred. Men sådan er du vel ikke Per?

For det viser, at de som udtrykker sig således, ikke har læst de foregående indlæg ordentligt, har en dårlig hukommelse og vil sætte personer i et dårligt lys.

Det var nu ikke lige det Per skrev 5 indlæg ovenfor. Så du skulle være gået til Louis Nielsen efter et par ordentlige briller:)

Hvis Søren ! Du går ind på mine og Per A Hansens indlæg gennem de 10 sidste år, vil du finde at vi begge udtrykker at VE omfatter Akraft, vind og sol som CO2 stoppere. Per er ovenikøbet med i et vindmølle laug....hvad er du?

At vi nævner Akraft som første prioritet som CO2 begrænser skyldes alene, at der skal være et backupmedie til vind og sol, der kan køre hele døgnet, uanset om det blæser og solen ikke er på himlen.

Men du hylder måske, at hellere ramme ved siden af, end slet ikke at ramme :)

  • 3
  • 5

Bjarke: Jeg tror, vi er enige, men jeg kan ikke se, hvad der i dit indlæg er citater, og hvad der er din egen mening. Generelt ville jeg håbe, at alle skriver hvem/hvad, der kommenteres - plus evt. citat - og derefter ens eget bidrag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten