I disse minutter præsenterer Klimarådet sine anbefalinger til, hvordan den danske regering skal omstille Danmark for at mindske udledningerne af drivhusgasser. Og én pointe står klar: Omstillingen skal være ambitiøs og fremsynet.
Ifølge det nuværende regeringsgrundlag skal en fremtidig strategi for at reducere udledninger af CO2 og dets ækvivalenter frem mod 2030 blandt andet hvile på anbefalinger fra Klimarådet. Følger regeringen rådet til punkt og prikke, vil en fremtidig strategi indeholde følgende 11 såkaldte omstillingselementer:
Energipil og sol til fjernvarmen
Energirenovering af bygningsmassen og energieffektivisering i produktionserhvervene. Øget brug af individuelle varmepumper samt træpillefyr til privat opvarmning, og store varmepumper, samt solvarme til decentral fjernvarme. Gas frem for diesel i tung transport og satsning på elbiler. Mere dyrkning af energipil, forsuring af gylle og større udbredelse af biogas i naturgasnettet.
Forslagene er beskrevet i den netop offentliggjorte rapport Omstilling frem mod 2030 - Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger og omhandler kun tiltag inden for den ikke-kvotebelagte sektor, 'biler/boliger/bønder'.
Inden for denne sektor skal Danmark leve op til et forventet EU-mål om en udledningsreduktion af CO2 og CO2-ækvivalenter på 39 procent i 2030 sammenlignet med 2005-niveauet. Ud fra Energistyrelsens seneste beregninger vil det kræve en reduktion på 13,4 mio ton i perioden 2020-2030 og det er med det behov i sigte, Klimarådet har valgt de 11 tiltag.
Med pris og 2050-mål for øje
I arbejdet med anbefalingerne har Klimarådet haft i alt tyve omstillingselementer, som er nu reduceret til 11. Når det netop er disse 11 tiltag, der er endt som Klimarådets anbefalinger, skyldes det en opvejning af tiltagenes pris og fremadrettede virkning.
Dels har det været vigtigt for rådet at pege på tiltag, som har mindst mulig samfundsøkonomisk omkostning, men stadig stor effekt. Dels har det været højt vægtet, at de udvalgte kriterier samtidig letter overgangen til et planlagt Danmark som nul-emissions-samfund i 2050.
Sidstnævnte lægger Klimarådet ikke kun op til ved at se på det enkelte tiltags langtidsvirkende effekt, men også ved at inddrage flere tiltag, end der er nødvendigt for at opfylde Energistyrelsens estimerede reduktionsbehov inden 2030.
Forsigtighedsprincip skal styre
Det skyldes blandt andet de usikkerheder, der er forbundet med det egentlige reduktionsbehov som følge af de nuværende EU-forhandlinger og fremtidige forhandlinger om målene i Parisaftalen. Klimarådet lægger derfor op til et forsigtighedsprincip og deraf følgende overopfyldelse af reduktionsmålene.
Så sent som i sidste uge, viste det sig nødvendigt at arbejde med netop en overopfyldelse, da Energistyrelsen ændrede sin vurdering af reduktionsbehovet fra 9,4 mio. ton til 13,4 mio. ton.
Det medførte, at Klimarådet i sidste øjeblik måtte tilføje tre yderligere tiltag til sine oprindelige anbefalinger fra den netop offentliggjorte rapport, så de i dag udgør de 11 føromtalte forslag og ikke kun otte.
Nu er det så politikernes omgang
Både fremhævelse af varmepumper i privat opvarmning og til fjernvarme, samt øget elektrificering af transportsektoren er forslag, som også Energikommissionen fremhævede så sent som i slutningen af april.
Det samme gælder forslagene om at energieffektivisere landets produktion og spare energi i de danske boliger. På den måde er Klimarådets anbefalinger i tråd med mange af de løsningsforslag, som gennem de seneste år har været udpeget af flere forskellige eksperter.
Modsat Energikommissionen kommer Klimarådet ikke med anbefalinger til, hvordan de forskellige tiltag skal igangsættes politisk i forhold til afgifter, tilskudsordninger, påbud eller forbud. Det kan vi imidlertid med sikkerhed forvente at se som del af efterårets forhandlinger om nyt energiforlig.
