Brokdorf leverer iøvrigt også varme til Hamborg.

@ SHK

Kunne du ikke henvise til hvor der angives at Brokdorf leverede fjernvarme de godt 60 km til Hamburg ?

Jeg har vist aldrig sagt, at atomkraft kan stå for al elforsyning. Men vil gerne hævde, at med effektiv udbygning af denne, vil den i modsætning til vindmøllerne kræve noget mindre end 100 % back-up.

Iøvrigt er en af tåbelighederne i EU.s energipolitik, ideen om, at vi skal være "fossilfrie". For det første vil dette være ubetaleligt dyrt, og for det andet er det unødvendigt, hvis målet er at holde atmosfærens kuldioxidindhold konstant, idet omtrent halvdelen af den kuldioxid de fossile bærnfdstoiffer udleder forsvinder helt af sig selv.

Om kernekraftens udnyttelsesgrad. Jeg så lige følgende tal for Brokdorf ved Hamborg inviet i 1986:

"Brokdorf har i sin levetid kørt 89,4% af tiden, men ikke altid med fuld effekt, da det reguleres ned, når det blæser. Den leverede energi er 86,1% af det maksimalt mulige, hvis værket havde kørt døgnet rundt i alle årene." Brokdorf leverer iøvrigt også varme til Hamborg.

Det er meget meget nyt for mig, at forbruget af elektricitet svinger som vinden blæser.

@ SHK

Det er de fleste her nok klar over, da du ellers ikke kunne påstå, at atomkraft i Danmark ville kunne forsyne 100% med 90% kapacitetsudnyttelse.

Det er meget meget nyt for mig, at forbruget af elektricitet svinger som vinden blæser. I hvert fald varierede vindkraftens andel af forbruget i perioden januar til oktober 2021 mellem 1% og 155%. O det var ikke et engangsfænomen Nedenfor er vist minima måned for måned for vindkraftens andel af elforbruget.

Måned Vind%

Jan 2

Feb 1

Mar 1

Apr 3

Maj 2

Jun 3

Jul 3

Aug 2

Sep 2

Okt 6

Ingeniørens debatregler forbyder mig at skrive, hvad jeg mener om den intellektuelle habitus hos folk, der mener at man kan bygge en kompliceret kemisk industri, PtX, Ammoniak m.m. på basis af en sådan strømforsyning, Og man mener jo at netop PtX m.m skulle gøre det muligt atlade sol og vind besørge vort elforbrug.

Det er meget meget nyt for mig, at forbruget af elektricitet svinger som vinden blæser. I hvert fald varierede vindkraftens andel af forbruget i perioden januar til oktober 2021 mellem 1% og 155%. O det var ikke et engangsfænomen Nedenfor er vist minima måned for måned for vindkraftens andel af elforbruget.

Måned Vind%

Jan 2

Feb 1

Mar 1

Apr 3

Maj 2

Jun 3

Jul 3

Aug 2

Sep 2

Okt 6

Ingeniørens debatregler forbyder mig at skrive, hvad jeg mener om den intellektuelle habitus hos folk, der mener at man kan bygge en kompliceret kemisk industri, PtX, Ammoniak m.m. på basis af en sådan strømforsyning, Og man mener jo at netop PtX m.m skulle gøre det muligt atlade sol og vind besørge vort elforbrug.

Vindkraften er jo ikke kompatiobel med forbruget. Langt fra endda. Så der skal hele tiden trækkes på back-upen. Atomkraftværker kører jævnt hen med ca. 90 % kaoacitets udnyttelse. Så seævfølgelig behøver man ikke fuld back up, hvis man har nogle stykker. Jeg har f.eks. aldrig hørt, at Frankrig har fuld back-up for sine ca. 50 reaktorer.

Nej, for Frankrig klarer udsvinget i forbrug ved hjælp af vandkraft og gasturbiner. Og så er deres KK KF omkring 70%...

Du er utallige gange gjort opmærksom på at KK kun kan opnå 90% KF hvis der er andre der tilpasser sig forbruget! - Som sjovt nok svinger som vinden blæser - for nu at blive i din egen terminologi.

Så jeg kunne egentlig godt lide at vide hvad din agenda egentlig er, når du vedbliver med at fremhæve KK som teknologien der kan levere 100% af vores energi med 90% kapacitetsudnyttelse til en pris der er lavere end den vi ser med >50% VE i systemet?

For det ved du godt er løgn, ikke?

Må vi se ordentlige regnskaber for vore seneste havvindmøller. Hvad kostede Krigers Flak, og er det forkert at HOrns Rev 3 kostede 9 milliarder kroner. Med den pris koster en nominel MW 22 millioner kroner, og en reel MW det dobbelte. 44 milloioner kroner per MW. Ydelsen svinger hele tiden mellem det nominelle og ca. 0. Back-up omkostningerne bør vel på en eller andne måde indgå i regnskabet?

Vindkraften er jo ikke kompatiobel med forbruget. Langt fra endda. Så der skal hele tiden trækkes på back-upen. Atomkraftværker kører jævnt hen med ca. 90 % kaoacitets udnyttelse. Så seævfølgelig behøver man ikke fuld back up, hvis man har nogle stykker. Jeg har f.eks. aldrig hørt, at Frankrig har fuld back-up for sine ca. 50 reaktorer.

Og projektoverslag for brint i kaverner og alt det andet nonsens, som politikere og andre slynger om sig med, som var de psykotiske børn sluppet løs i en chokoladebutik.

PS. Jeg så i dag en konservativ politiker beklage, at Danmark ikke var i gang med CCS, og dermed mister 3300 grønne arbejdspladser. Gad vide, hvor de grønne arbejdere skal komme fra. Det har lige varet 3 uger, at få udskiftet mine radiatorventiler.

Iflg. "Ingeniøren" den 30. november 2020, opførtes 2 stk. VVER reaktorer i Hviderusland med en samlet kapacitet på 2400 MW, byggetid under 10 år, og pris 10 mia dollars. Særdeles væsentligt billigere end de ukontrollabelt producerende havvindmøller. Finland har 2 VVER rekaktorer, der fungerer med en utrolig stabilitet, selv om de nu er næsten 40 år gamle. Jeg når næppe selv at se et dansk atomkraftværk, men trøster mig med, at de fleste unge mennesker ikke køber overgemte 68'eres vrøvl om atomkraftens umulighed.

@SHK

Denne generation har for længst fundet ud af, at atomteknologien ikke er fulgt med udviklingen Og der i Danmark er billigere løsninger. https://winddenmark.dk/nyheder/thor-udbud-sikrer-staten-milliarder

Der burde uden besvær kunne findes plads til f.eks. 3 stk. 1500 MW reaktorer på Sjælland, og spildvarmen fra dem kunne besørge langt den største del af boligopvarmningen, idet varmt vand sagtens kunne transporteres fra f.eks. Kalundborg til København

Med 6-7 reaktorer i det jyske, er der også behov for 100% backup for både el og varme, lige som spidslastværker bliver en selvfølge... Der er de samme forhold for P2X...

Jeg er også overbevist om at jeg ikke kommer til at opleve det første værk i drift og jeg tvivler på at andre kommer til at opleve det, når nu hele VE-systemet står færdigt i 2050... Får vi atomkraft i Danmark, er det fordi der enten kommer en lov om at vi SKAL have det, eller fordi 100-200 MW reaktorer pludselig bliver meget billige...

For det første forestiller jeg mig ikke at Fogh Rasmussen idiotiske udtalelse den 17. nov. 2008 — "Vi skal skabe et fossilfrit Danmark. Vi skal skabe en grøn vækstøkonomi i Danmark" nogensinde bliver virkekliggjort.
Hans skandaløse milliarddyre Inbicon projekt i Kalundborg om at fremstille ethanol ud fra halm løb jo også ynkeligt ud i sandet. Skandaløst fordi den nødvendige viden om fritlægning af halmens cellulose var til stede, og fordi laboratorieforsøg ville have kunnet vise, at den efterølgende omdannelse af cellulose til forgærbar glucose ved hjælp af Novozymes' og Daniscos enzymer var prohibitivt dyr. For det andet: Omtrent halvdelen af den kuldioxid vi udvikler ved afbrænding af fossile brændstoffer forsvinder af sig selv ved forøget plantevækst Verden over og ved opløsning i haven. For det tredie fordi et skifte fra kul og olie til naturgas, som findes i ufattelige mængder, ville reducere kuldioxidudviklengen til et niveau ikke meget over den mængde, der forsvinder af sig selv. For det fjerde fordi landbrug, skovbrug etc. bidrager med ca. 15% af vort energiforbrug. (Så det vil nok ikke være klimavenligt at fordrive det.) Danmarks bruttoenergiforbrug er ca. 22 GW.
10 atomreaktorer, der vil fylde væsentligt mindre i landskabet end vores håbløse solceller - håbløse fordi de intet yder i de mørke timer hvor vi har mest brug for varme og elektricitet, og dermed er udtryk for den mest gemen spekulation. Der burde uden besvær kunne findes plads til f.eks. 3 stk. 1500 MW reaktorer på Sjælland, og spildvarmen fra dem kunne besørge langt den største del af boligopvarmningen, idet varmt vand sagtens kunne transporteres fra f.eks. Kalundborg til København. Fjernede vi vindmøllerne og solcellerne (disse repræsenmtrer ganske vist et affaldsproblem, som ikke vil være så let at løse) i Jylland ville der også blive masser af plads til en 6-7 reaktorer her. Prisen:
2,4 GW havvindmøller vil koste ca. 50 milliarder kroner, så vidt jeg ved eksklusive kabler til mange milliarder kroner. Ydelsen vil i gennemsnit være ca. 1,2 GW, svingende mellem NUL og ca. 2,4 GW. Så en eller anden for for back-up vil komme oveni. I det øjeblik norsk og svensk vandkraft ikke rækker mere, vil back-up'en blive enoermt dyr og forbundet med et energitab på ikke under 50% af den producerede vindenergi.

Iflg. "Ingeniøren" den 30. november 2020, opførtes 2 stk. VVER reaktorer i Hviderusland med en samlet kapacitet på 2400 MW, byggetid under 10 år, og pris 10 mia dollars. Særdeles væsentligt billigere end de ukontrollabelt producerende havvindmøller. Finland har 2 VVER rekaktorer, der fungerer med en utrolig stabilitet, selv om de nu er næsten 40 år gamle. Jeg når næppe selv at se et dansk atomkraftværk, men trøster mig med, at de fleste unge mennesker ikke køber overgemte 68'eres vrøvl om atomkraftens umulighed.

Når de europæiske skatteydere finder ud af, hvad dette vil koste i energispild og penge, vil jeg tro, at der bliver sagt stop.

Og mange af disse atomkraftreaktore skal ikke lave andet end at producere den samme PtX...

Faktisk lader det sig udregne, at ville man have en jævn strømforsyning baseret på vind+sol, så skulle man have et el lager på omkring 30 TWh, svarende til alle Sveriges vandmagasiner.

Tyskland regner med "el lager" på 25% af el forbrug for at udligne fluktuerende sol/vind. Og hvis det omsættes til danske forhold svarer det til 70TWh x 25% = ca 20TWh

Som Nordtyskland har Danmark mange salthorste i undergrunden, som kan omdannes til saltkaverner, der kan lagre brint i 1-2km dybde under 200bar tryk. Hver saltkaverne kan indeholde mere end 5GWh brint energi, så der er behov for flere hundrede saltkaverner til lagring af brint. Men i Danmark er der potentiale til mere end 500TWh energi i saltkaverner og Tyskland 10x mere. Se link

Technical Potential of Salt Caverns for Hydrogen Storage in Europehttps://www.sintef.no/globalassets/project/hyper/presentations-day-2/day2_1125_caglayan_fjg.pdf

Lageromkosninger for brint er beregnet til ca 2kr/kg brint

Og Siemens har lavet planer og beregninger for brint "el lager" i saltkaverner til udligning af fluktuerende sol/vind energi i Tyskland med brint rørnet i Europa og til Jylland. Se link side 18

Hydrogen infrastructure – the pillar of energy transition The practical conversion of long-distance gas networks to hydrogen operation https://assets.siemens-energy.com/siemens/assets/api/uuid:3d4339dc-434e-4692-81a0-a55adbcaa92e/200915-whitepaper-h2-infrastructure-en.pdf

»Der står i klimaloven, at vi skal være foregangsland, og det kan jeg dårligt se, at vi kan være, hvis vi ikke kan håndtere, hvad der svarer til vores egen grønne elproduktion,«

Det er ikke en lov, for der er ingen objektivitet at dømme ud fra.

Ikke anderledes end når en eller anden pølsevogn kalder sig "Byens bedste pølsevogn"

Undskyld - har fundet.

Tabel - hvor?

Problemet er, at vind og sol over hele Europa i høj grad følges ad. Som vist i min tabel ovenfor. Lagerbehovet bliver mindre, når man binder landene sammen, men det vil stadig være prohibitivt stort. PtX, Ammoniak og brint. Når de europæiske skatteydere finder ud af, hvad dette vil koste i energispild og penge, vil jeg tro, at der bliver sagt stop.

Lagerbehovet afhænger i høj grad af, hvor store områder der bindes sammen - som jeg antydede tidligere. Og så gør det jo ikke noget at vi får en vis overkapacitet, så vi i perioder med meget vind eller meget lavt forbrug sender strømmen i jord - eller laver Powet-to-X. Hvor meget overproduktion havde vi egentlig, da vi kørte kul på alle værker? Og hvor meget el afleder Frankring med deres store andel af A-kraft?

Forestillede man sig, at Danmarks elforbrug i perioden jan-sep 2021 skulle have været dækket af vind og sol med batterier som back-up, skulle man dels forøge vind+solkraft med en faktor på godt to, og derudover skulle man også have batterier.

Jeg har så heller ikke hørt om at der er nogen der tror at vi skal bruge batterier til at søger for lastfølge og at batterier skal være vores sæsonlager...

Det bliver lagerbehovet ikke nødvendigvis mindre af. Forestillede man sig, at Danmarks elforbrug i perioden jan-sep 2021 skulle have været dækket af vind og sol med batterier som back-up, skulle man dels forøge vind+solkraft med en faktor på godt to, og derudover skulle man også have batterier. Jeg finder at batterierne alene ville løbe op i 600-700 tusinde kroner per dansker. Spædbarn og olding medregnet. Igen, jeg kan have regnet forkert, men jeg kan vel ikke være den eneste i Dronningeriget, der har regnet på sagen. Så må vi efterlyse de resultater andre måtte være kommet frem til?

@SHK

Hvem har påstået at det skal dækkes med batterier ? De officielle scenarier siger affald, biogas, biomasse og udlandsforbindelser

Fat det dog. Vind- + solenergi dur kun så langt som back-up´en rækker.

@SHK

Jeg mindes ikke en eneste som i dette Forum har sagt andet ? ( måske Fos ?)

Så satsning på vind og sol burde glæde leverandørerne af fossil energi, idet kun denne vil kunne levere den uundvælrige back-up.

Det har Energistyrelsen jo allerede for en del år siden dokumenteret ikke er sandt. Men du er måske lidt bagud med at læse scenarieanalyser ?

Det bliver lagerbehovet ikke nødvendigvis mindre af. Forestillede man sig, at Danmarks elforbrug i perioden jan-sep 2021 skulle have været dækket af vind og sol med batterier som back-up, skulle man dels forøge vind+solkraft med en faktor på godt to, og derudover skulle man også have batterier. Jeg finder at batterierne alene ville løbe op i 600-700 tusinde kroner per dansker. Spædbarn og olding medregnet. Igen, jeg kan have regnet forkert, men jeg kan vel ikke være den eneste i Dronningeriget, der har regnet på sagen. Så må vi efterlyse de resultater andre måtte være kommet frem til?

Faktisk lader det sig udregne, at ville man have en jævn strømforsyning baseret på vind+sol, så skulle man have et el lager på omkring 30 TWh,

Der er stor forskel på en 70% løsning og en 100% løsning og der er stor forskel på Frankrig for 40 år siden og Danmark i dag... Vi skal ikke bare udbygge elforsyningen, men ændre hele energiproduktionen...

For ca. 40 år siden byggede Frankrig i løbet af ca. 10 år atomkraftværker, der dækker ca. 75% af Frankrigs strømforbrug uden at sætte demokratiet over styr. Hvorfor i alverden skujlle vi så ikke kunne gøre det samme i dag? Med min ovenstående tabel burde jeg have klargjort for enhver, at back-up problemet må tages alvorligt, hvis man vil have vind- og solenergi. Faktisk lader det sig udregne, at ville man have en jævn strømforsyning baseret på vind+sol, så skulle man have et el lager på omkring 30 TWh, svarende til alle Sveriges vandmagasiner. Og vel at mærke med en vind- og solenergi forsyning, der svarer til ca. 3,5% af energiforbruget. Jeg kan selvfølgelig have regnet forkert. Men der må vel være andre, der har regnet på sagen? Og kunne vi så ikke lige få lov til at se et regnskab for vore seneste havmølleparker?

Hvorfor alle de krampagtige forsøg på at undgå en energiform, der virker, uden kaverner, brintledninger etc. etc.?

70TWh el forbrug behov i 2030 kræver megen VE energi. Der kan laves følgende beregninger hvis havvindmøller skal levere energi.</p>
<p>Offshore vindmølle nuværende priser er ca 5 mill kr/MW. Pris for 15MW offshore vil så være ca 100mill kr og giver i genemsnit 8MW (55% kapacitetsfaktor) pr år. Altså 8MWx365x24timer= 70GWh pr år.</p>
<p>Antal offshore 15MW vindmøller bliver 70TWh/70GWh = 1000</p>
<p>El energi behov på 70TWh i 2030 kan opfyldes med 1000 styk 15MW offshore vindmøller til ialt pris: 100mill kr x 1000 = 100millard kr.

Energistyrelsen forventer omkring 8 GW solceller i 2030 og 13 GW solceller i 2040. Det svare til henholdvis 10,5 TWh/år og 17,1 TWh/år https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoeringer/baggrundsnotat_-_solceller.pdf

Energistyrelsen forventer omkring 5,5 GW vindmøller på land i 2030 og kun 4 GW vindmøller på land i 2040. Det svare til henholdvis 12,0 TWh/år og 8,8 TWh/år https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoeringer/baggrundsnotat_-_vindmoeller_paa_land.pdf

Hvis de forudsætninger holder, så vil der være behov for ca. 37,5 TWh fra havmøller i 2030 og ca. 54,1 TWh fra havmøller i 2040... Det svarer til 536 stk. 15 MW vindmøller på hav i 2030 eller 773 stk. 15 MW vindmøller på hav i 2040...

Denne servietberegning foreskriver 8 GW vindmøller på hav i 2030 og 11,6 GW i 2040... Men ja, jeg tror at vi alle er enige om at der skal meget mere fart på udbygningen af elproducerende anlæg hvis vi skal nå i mål... Det er også derfor at vi allerede nu sætter et mål for hvordan vi kommer i mål og hvor mange parker der skal opføres, ud over det der allerede er planlagt...

Alle landene har i dag en større eller mindre andel af VE i deres el-produktion - og stigende i i forskellig grad. Vores el-køb koncentrerer sig om Norge, Sverrig og Tyskland, der alle 3 har ret betydelige andel af CO2-neutrale energikilder i ders elproduktion.

70TWh el forbrug behov i 2030 kræver megen VE energi. Der kan laves følgende beregninger hvis havvindmøller skal levere energi.

Offshore vindmølle nuværende priser er ca 5 mill kr/MW. Pris for 15MW offshore vil så være ca 100mill kr og giver i genemsnit 8MW (55% kapacitetsfaktor) pr år. Altså 8MWx365x24timer= 70GWh pr år.

Antal offshore 15MW vindmøller bliver 70TWh/70GWh = 1000

El energi behov på 70TWh i 2030 kan opfyldes med 1000 styk 15MW offshore vindmøller til ialt pris: 100mill kr x 1000 = 100millard kr.

• skal naturligvis løses i et internationalt forum - det er vores system med COP-møder og en konvention om, at vi regner på samme måde: "CO2-udledning tæller i det land, hvor udledningen sker". Og alle lande er forpligtet af aftalerne fra Paris og fremefter. Det er frygteligt farligt, hvis alle lande finder deres egen målestok. Og vi skal passe på, vi ikke bliver så hellige, at vi overser, at andre lande faktisk rykker. Udledningen fra landene omkring os i tons pr. indbygger (total, altså ikke kun ved el-produktion): Estland 12; Finland, Polen og Tyskland 8 - 8,6 t; Norge 7,0; Sverrig, Letland og Litauen 3,5 - 4,1; Danmarks udledning var 5,8 tons/indbygger - altså i den pæne ende, men ikke prangende. Alle lande har en udfordring om reduktion, så at forudsætte, at evt. køb af el i årene op til 2030 vil være sort, og mindst lige så sort som nu er da vist en udokumenteret påstand? Alle landene har i dag en større eller mindre andel af VE i deres el-produktion - og stigende i i forskellig grad. Vores el-køb koncentrerer sig om Norge, Sverrig og Tyskland, der alle 3 har ret betydelige andel af CO2-neutrale energikilder i ders elproduktion. Det vil vist være uhyre ineffektivt, hvis landene hver for sig skulle være selvforsynende? Specielt, når der er stor geografisk spredning og mange forskellige energikilder i spil, er der en meget stor gevinst ved at kunne handle over større afstande - vindbælterne har en vis udstrækning, spidslast flytter rundt med tidszonerne, og solenergien følger solhøjden - og vandkraft er reguleringsmæsssigt optimal, mens A-krafts force (vist) er stabil grundlast. Jeg synes bestmt Dk. skal gå foran og ikke snyde på vægten, men vi bør ikke lave egne spilleregler - vi mister eksemplets magt, hvis vi indfører vores egen målestok.

Vind og sol er IKKE tilstrækkeligt. Vi skal have noget der kan levere det allermeste også mår det ikke blæser eller er mørkt.

Derfor er der ingen anden udvej end kæmpe udbygning med havvindmøller og brint rørnet infrastruktur i Europa med brintlagring i saltkaverner. Og således at solceller i Afrika med kapacitetsfaktor på op til 40% kan udnyttes til brintproduktion.

Hvis DK olieforbrug i 2019 på over 216PJ (60 TWh) skal erstattes af havvindmøller på 15MW effekt og kapacitetsfaktor på 55% kan beregnes følgende antal:

Antal timer pr år 365x24=8.760 timer og kapacitetsfaktor 55% og 60TWh/år. Og det giver for 15MW vindmølle en produktion effekt gennemsnit på: 15MWx55% = 8MW. Og 15MW vindmølle produktion pr. år 8MWx 8.760timer = 70GWh Antal havvindmøller for 60TWh årsproduktion 60TWh/70GWh = 860

Ifølge Stiesdal vil 15MW vindmøller kunne skaleres op til 25MW inden 2030. Og det giver følgende antal antal 25MW havvindmøller for 60TWh: 60TWh/120GWh = 500

Så glem alt om 250m høje landvindmøller og opsæt hurtigst mulig de størst mulige havvindmøller til havs, hvor de ikke kan ses fra land.

Hvorfor alle de krampagtige forsøg på at undgå en energiform, der virker, uden kaverner, brintledninger etc. etc.?

Med de helt fantastiske naturlige ressurser af vindenergi i Danmark skal vi selvfølgelig i Danmark producerer nok vindenergi (sammen med sol osv..) så Danmark er stor eksportør af vedvarende energi til vores nabolande.

I 2020 fik Danmark op mod en millard kr fra Tyskland for at stoppe vindmøller på grund af for høj basis og fluktuerende sol/vind elproduktion. Derfor kan Danmark tjene kassen på at have fleksibel el produktion, som kompenserer for variabel sol/vind energi.

Hidtil har fluktuerende el kunne aftages og kompenseres med vandkraft og udveksling mellem landene. Men nu tales om "el produktion version 2.0", da fluktuerende sol/ vind overstiger 50%. Derfor har især Tyskland planer om "el lager reserve" på 25% af elforbrug.

PtX mangler brint og kraftværk gasturbiner bliver inden 2030 opdateret til 100% brint med elektrisk virkningsgrad på 40%. Så derfor har især Tyskland planer om brint rørnet og lagring i saltkaverner i hele Europa med brint infrastruktur til Jylland inden 2030.

Siemens har i 2020 undersøgt hvordan brint kan udligne fluktuerende sol/vind energi. Og fremhæver her lagring/forbrug af brint i saltkaverne med anvendelse af elektrolyseanlæg med sekunders reaktionstid. Se link

Side 14 Brint lagring i saltkaverner i Nordtyskland

Storage. 4.2 H2 Readiness of German gas storage facilities: While natural gas storage primarily serves long-term security of supply, in hydrogen operation they primarily compensate for the short-term fluctuations in ‘green’ generation. Therefore, cavern storage facilities are particularly suitable for storing hydrogen, as their flexible storage and retrieval options make them ideal for the fluctuating availability of renewable energy sources. In addition, its geographical position in Northern Germany offers the strategic advantage of storage close to the producer and the associated relief of the electricity grids.

Hydrogen infrastructure – the pillar of energy transition The practical conversion of long-distance gas networks to hydrogen operationhttps://assets.siemens-energy.com/siemens/assets/api/uuid:3d4339dc-434e-4692-81a0-a55adbcaa92e/200915-whitepaper-h2-infrastructure-en.pdf

Fat det dog. Vind- + solenergi dur kun så langt som back-up´en rækker. Og jo mere vi elektrificerer samfundet ved hjælp af vind- + solenergi jo større bliver behovet for back-up. Denne back-up vil ikke kunne leveres fra andre landes sol- og vindkraft. Således varierede den samlede vind- + soleffekt i 2020 i Norge, Sverige, Finland, Danmark, Polen, Tjekkiet, Østrig, Italien, England, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien og Portugal imellem 12 og 137 GW med en middelværdi på 59 GW. Den øjeblikkelige andel af elforbruget varierede mellem 4 og 46% med en middelværdi på 19%. For de enkelte måneder så vind- solenergiens andel af elforbruget i % således ud

................Middel.. Max ....Min

Jan...............21.........41.......7

Feb .............20.........45.......4

Mar..............18.........46.......4

Apr..............18..........42.......4

Maj.............18..........32........7

Jun........... 24..........40........9

Jul .............22..........41........7

Aug ...........21..........45........4

Sep ...........21..........44........7

Okt ............19..........42........5

Nov ...........19..........46........6

Dec ...........17..........39........9

Hele Året 19..........46........4

For at skære det ud i pap: På et tidspunkt i januar ydede vind+sol i alle de nævnte land tilsammen 7% af elforbruget. Og da ydelserne var højest til sammen 41% af elforbruget. I gennemsnit ydede vind+ sol ca. 3,5% af det totale energiforbrug. Så satsning på vind og sol burde glæde leverandørerne af fossil energi, idet kun denne vil kunne levere den uundvælrige back-up.

og når det ikke blæser, hvad så? Du bygger også huse med kun et halvt tag eller hvad?

Lidt lige som at Sverige og Norge eksportere om vinteren og importere om foråret, eller Tyskland der også eksporterer/importerer i perioder... Selv Frankrig eksportere store mængder om natten for at købe den tilbage i dagstimerne...

Ærgerligt at man bruger energi på at argumentere for at det er ok at levere mindst muligt i forhold til åbne formuleringer i hvad der så åbenbart ikke er en rigtig lov alligevel.

Hvad hvis alle landende satser på at nå deres mål ved at brugte netto-importørmodellen? Hvem har VE overskudsproduktion nok til så meget eksport i de vindstille mørke måneder?

Vind og sol er IKKE tilstrækkeligt. Vi skal have noget der kan levere det allermeste også mår det ikke blæser eller er mørkt. De stærkt stigende EL regninger er et godt bevis på at den valgte løsning ikke duer. Alle de penge naive folk vil hælde ud i Vesterhavet kan i stedet bruges meget mere effektivt. Jo før dette går op for beslutningstagerne jo bedre. Det er endnu vigtigere at storforbrugerlandene omlægger deres forbrug til noget der forhåbentlig snart kan købes af danske firmaer.https://www.youtube.com/watch?v=iOCmoivsmKc

og når det ikke blæser, hvad så? Du bygger også huse med kun et halvt tag eller hvad?</p>
<p>

og når det ikke blæser, hvad så? Du bygger også huse med kun et halvt tag eller hvad?

Din analyse virker ret sandsynlig.

?

Ved at vælge teknologi ud fra tågede ideologiske holdninger, og uden skyggen af teknisk viden, har vi gennem årtier sat Danmark på en kurs der vil ende med et havari.</p>
<p>

At vi skal kunne producere VE-strøm svarende til vores forbrug afhænger af faktorer vi ikke er herre over, nemlig udlandets lyst og evne til at aftage vores overskudsproduktion.

Vi bruger ca. 40TWh el om året. Hvis vi er nød til at importere 10TWh ved svag vind, så skal vi altså også kunne eksportere 10TWh. Meget af den strøm formodes at komme fra vind, men når vi har overskud har vores nabolande det også, så de kan måske slet ikke importere.

Mette F. skal nok lade være at holde flere internationale taler om det bindende i Klimaloven, når den ikke er bindende. Så vi er tilbage til, at det er vælgerne der bestemmer, om regeringen gør det godt nok. Mit gæt er, at regeringen gør klogt i at komme op i gear, men det må de jo selv om.

Jeg tror vælgerne har meget lidt sympati for regeringens smarte fiduser (hvem sagde hockeystav), når det gælder klimaet....

Med de helt fantastiske naturlige ressurser af vindenergi i Danmark skal vi selvfølgelig i Danmark producerer nok vindenergi (sammen med sol osv..) så Danmark er stor eksportør af vedvarende energi til vores nabolande. Det kan ikke være anderledes når vi har et af Europas bedst vind klimaer.

Et land som Danmark bør have kapacitet til at kunne komme helt op at eksportere 20-50% mere energi end vi selv bruger om året.

Ved at vælge teknologi ud fra tågede ideologiske holdninger, og uden skyggen af teknisk viden, har vi gennem årtier sat Danmark på en kurs der vil ende med et havari.

Danmarks El-forsyning er vital infrastruktur. Hvis elnettet ikke kan leverer fungerer landet simpelhen ikke.

Det har vores politikere så skåret små huller i gennem liberalisering, underlige afgifter, besynderlige tilskud, og helt igennem idiotisk tiltag gennem årtier.

Ved at vælge Vindmøller som den bærende energikilde, har vi været tvunget til også at vælge biomasse, som er en økologisk katastrofe for verdens skove.

For at det grønne regnestykke, skal gå op, har politikerne så valgt snyd og svindel, og ugennemsigtige regler og beregningsmetoder.

Danmark skulle naturligvis have valgt at bygge atomkraftværker som Sverige og mange andre gjorde, tilbage i 1960-1970 erne, og som flere og flere lande i Asien og Afrika, nu gør. Tyskland, og Sverige, viser os tydeligt hvad der sker når vi afvikler stabile og forudsigelige termiske kraftværker. Priserne stiger, stabilliteten falder og afhængighed af nabolandende bliver større, og politisk uacceptabel.

Vi er nu kommet så langt ind i blindgyden, at industri lukker pga manglende forsyning til en acceptabel pris og blackouts bliver det næste.

Texas strømproblemer fra Februar 2021, viser os konsekvenserne, med +600 døde, pga et el-net som ikke længere kunne fungere, pga politisk mishandling, gennem længere tid.

Når Klimarådet og politikerne efterspørger flere havvindmølle parker, som løsningen på ustabil elproduktion, så burde det sende kuldegysninger ned af ryggen på ingeniører.

Mere af det der IKKE virker, skal løse problemerne?