For mange fugle på taget og for få i hånden. Det er kort fortalt årsagen til, at Klimarådet fælder en benhård dom over regeringens klimaindsats so far:
»Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70 procents mål i 2030 nås,« som der står i konklusionen i en ny statusrapport fra Klimarådet.
Læs også: 2020 var ren opvarmning: Der skal nås dobbelt så meget på klimaaftalerne i 2021
Klimarådet anerkender, at der er indgået klimaaftaler, der bringer os en tredjedel af vejen mod målet i 2030, men rådet køber til gengæld ikke, at to tredjedele af reduktionerne frem mod 2030 skal ske med nye og uprøvede teknologier - uden at det står klart beskrevet, præcis hvordan dette skal ske.
Læs også: Baggrund: Klimaaftale for energi og industri tager de første, nødvendige skridt
Dermed lægger Klimarådet – som er regeringens officielle rådgiver på klimaområdet – sig på kollisionskurs med sin arbejdsgiver, som i skikkelse af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (A) i september præsenterede regeringens klimaprogram og proklamerede, at vi godt kan nå klima-målet i 2030:
Opgaven stor og tiden knap
»Klimaprogrammet viser, at vi kan nå i mål, hvis vi går på to ben. Vi skal implementere konkrete tiltag nu og her – som for eksempel udfasning af oliefyr, udsortering af plast og energieffektiviseringer. Samtidig skal vi investere i de teknologier, som ikke er modne i dag, men som vi ved kan omsættes til reduktioner på sigt,« sagde ministeren i en pressemeddelelse.
Læs også: Regeringen: Vores plan viser, at vi når 70 pct. målet i 2030
Men Klimarådet finder altså, at det er uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende to tredjedele af den nødvendige CO2-reduktion på cirka 20 mio. ton, og det finder Rådet yderst kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens omfang.
Læs også: DTU-professor: Regeringens klimaprogram overser lavthængende frugter
Og dermed er Klimarådet faktisk langt henad vejen enig med regeringens støttepartier og mange klima-organisationer, der har kritiseret den danske klimaindsats for slet ikke at være kommet op i gear endnu.
Peger på handlepligt
Klimarådets statusrapport er et led i klimalovens såkaldte årshjul, som sammen med Energistyrelsens Klimafremskrivning fra april skal gøre regeringen i stand til at gøre status for klimamålene henover sommeren og i september fremlægge sine planer i Folketinget for klimaindsatsen i det årlige klima-program.
Læs også: Analyse: Ny lov strammer op om klimaindsats
Både Klimarådet og klima-, energi- og forsyningsministeren skal give hver deres vurdering af, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nås.
Hvis ikke - som Klimarådet altså påpeger - skal programmet udbygges med nye initiativer, den såkaldte handlepligt, som viser vejen mod opfyldelse af målene. De nye initiativer kan så medtages i regeringens opsummerende redegørelse, som afleveres til Folketinget ved årets afslutning.
Læs også: Klimalov: Udvidet klimaråd sikrer eksperter stor indflydelse
Her får Folketinget så mulighed for årligt at vurdere, om regeringens initiativer er tilstrækkelige til, at en eventuel handlepligt efterleves.
Få grønne, mange røde
I den 118 sider lange rapport gennemgår, gennemregner og klassificerer Klimarådet nøje de klima-aftaler, -initiativer og -beslutninger, som er truffet af regeringens og dens støttepartier.
Her kommer Rådet frem til, at Folketinget i skrivende stund har vedtaget klimainitiativer, der helt sikkert vil reducere udledningen i 2030 med 7,2 mio. ton CO2e i forhold til basisfremskrivningens behov for reduktioner på 20 mio. ton CO2e. Tallet er lidt højere end regeringen har estimeret i sin Klimaredegørelse, da Klimarådet regner med større klimareduktion fra biogas end regeringen gør.
Læs også: Udbygning med biogasanlæg er løbet løbsk – milliard-regning i vente
Men at resten af indsatsen – altså cirka 13 mio. ton CO2e reduktioner – alt overvejende udgøres af initiativer i kategori E, som er markeret med rødt og dermed befinder sig på det laveste konkretiseringsstade, fordi der mangler at blive lagt en plan for, hvordan disse potentialer skal realiseres.
Læs også: 14 ngo’er: Regeringen har urealistiske forventninger til umodne teknologier
Regeringen kalder selv disse initiativer for »tekniske reduktionspotentialer,« og Klimarådet påpeger, at kun hvis regeringens mest optimistiske vurderinger af disse potentialer holder, vil man kunne nå i mål med en 70 procents reduktion i 2030. Hvis man bruger regeringens lavest potentialeskøn, så når man kun en reduktion af CO2 udledningen i 2030 på 65 pct.
Sværere at finde reduktioner
Klimarådet skriver ligeledes, at man ikke automatisk kan udlede, at fordi man har vedtaget reduktioner for en tredjedel af de 20 mio. ton, at man så har klaret en tredjedel af udfordringen, idet de vedtagne tiltag har karakter af at være lavt hængende frugter, og at der derfor næppe er tvivl om, at det i stigende grad bliver sværere at finde nye ton til puljen af reduktioner.
Læs også: Regnefejl øger klimapres på politikerne: Nu skal de finde 20 mio. ton CO2 i stedet for 19
»Samlet set vurderer Klimarådet, at vedtagne virkemidler med effekt for omtrent en tredjedel af reduktionsbehovet ikke er tilstrækkeligt til at opveje manglen på konkrete planer og processer for den resterende del af reduktionsbehovet, som skal opfyldes i løbet af de kommende blot ni år. «
Klimarådet har dog – heldigvis - en række anbefalinger til, hvordan klimaindsatsen kan bringes tilbage på rette spor, men sender samtidig regeringen i arbejdstøjer, fordi det er noget, som bør sættes i værk indenfor den nærmeste fremtid.
Læs også: DTU og Klimarådet tilråder elektrificering af blandt andet sukkerproduktion
Og så bør regeringen også - ifølge Klimarådet - hurtigst muligt genoptage forhandlingerne om et indikativt klimamål for 2025. Forhandlinger, der blev afbrudt til jul og aldrig er genoptaget.
Konkret køreplan og CCS-strategi
For det første skal regeringen udarbejde en konkret køreplan frem mod en 70 pct. reduktion i 2030.
Planen skal udforme detaljerede og sammenhængende scenarier for målopfyldelsen i 2030, udstikke retningslinjer for regeringens tilgang til virkemidler og optegne den forventede proces for den fortsatte klimaindsats, herunder tidsplaner og milepæle. Køreplanen bør indeholde både sektorstrategier, fx inden for landbrug og transport, og mere tværgående elementer, der sikrer en helhedsbaseret tilgang.
Læs også: Centrale aktører: Sådan skal power-to-x bringes på skinner i Danmark
For det andet skal der udarbejdes en national strategi for CO2-fangst og -lagring, som regeringen tilskriver et stort teknisk potentiale, og som Klimarådet også ser store muligheder i.
Ifølge Rådet er der dog mange barrierer, der skal overvindes, hvis CCS skal bidrage til målopfyldelsen i stor skala, og det kræver detaljeret strategisk planlægning nu. Strategien skal angive pejlemærker for, hvor meget teknologien skal benyttes og fra hvilke CO2-kilder. Der skal tages stilling til, hvor CO2-lagrene skal placeres, og hvem der skal eje og drive dem. Lovgivningen skal tilpasses, så juridiske barrierer for for eksempel lagring fjernes.
Læs også: Boom i grøn brint-produktion
Generel drivhusafgift og vådlægning
For det tredje bør der indføres en generel drivhusgasafgift, hvilket jo har været en kæphest for Klimarådet i nærmest hele dets levetid. I en grøn skattereform vedtog Folketinget, at der skal indføres en generel drivhusgasafgift, men at udformningen først senere skal fastlægges af en ekspertgruppe.
Læs også: Vismand om ny grøn skattereform: »Et skridt i den forkerte retning«
Klimarådet anerkender, at øvelsen er kompliceret, men mener ikke desto mindre, at man allerede nu bør fastlægge de store linjer i sådan en afgiftsreform for at virksomheder og borgere kan forberede sig på den.
For det fjerde råder Klimarådet til at accelerere vådlægning af lavbundsjorder, der hurtigt og billigt kan levere en markant CO2-reduktion og endelig for det femte til, at man sætter en højere pris på klimaeffekter i samfundsøkonomiske beregninger.
Læs også: Klimarådet: 100.000 hektar lavbundsjord til vådlægning ligger inden for skiven
I øjeblikket indgår en pris på CO2, der er fastsat efter at vi er med i EU's CO2-kvote politik og derfor ligger på henholdsvis 287 og 331 kroner pr ton i 2030 (indenfor eller udenfor kvoten), hvilket Klimarådet finder alt for lavt og dermed kan føre til, at man træffer nogle forkerte beslutninger.
I stedet bør man sætte et tal, der afspejler, at vi har et 70 procents reduktions-mål, mener Rådet, der dog ikke giver et konkret forslag til en pris.
Læs også: Klimarådet til regeringen: Vi når ikke klimamål uden CO2 fangst
I Rådets publikationer er det dog tidligere angivet, at de dyreste af reduktioner frem mod et 70 procents mål vil koste cirka 1500 kroner pr. ton, men Rådet understreger, at det kun er et estimat.
Læs også: Nordsøens pumper stopper om 30 år: Så skal der CO2 i undergrunden
