Klimarådet dumper igen regeringen: Mangler halvdelen af CO2-reduktionerne

Illustration: Lars Bertelsen/1. sektion

Bedre, men stadig ikke godt nok.

Sådan lyder dommen - frit oversat - fra Klimarådet der igen i år dumper regeringens klimaindsats, fordi den fortsat ikke viser vejen til, hvordan vi i Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

»Trods betydelig fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås,« fremgår det af hovedkonklusionen i ‘Klimarådets Statusrapport 2022 - Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser’, der fortsætter:

»Med det forgangne års klimaaftaler udestår stadig et reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2e, som der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil til virkemidler for.«

Klimarådet gentager dermed en alarmerende besked fra FN fra oktober sidste år. Her lød det, at de lande, der har forpligtet sig til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under to grader, ikke har formået at fremvise konkrete klimaplaner. De er stadig alt for »vage«. Verden er alt andet lige på vej mod en global temperaturstigning på hele 2,7° C ved udgangen af dette århundrede, varslede FN.

Læs også: FN varsler klimakatastrofe: Global opvarmning på vej mod mindst 2,7 grader i 2100

Den danske regering mangler ifølge Klimarådet at redegøre for, hvordan omkring halvdelen af reduktionsbehovet på cirka 20 millioner ton CO2-ækvivalenter skal nås i 2030. Dette er trods alt en forbedring fra sidste år, hvor Klimarådet for første gang gjorde status over klimaindsatsen. Her manglede regeringen at anskueliggøre to tredjedele af reduktionerne.

Læs også: Klimarådet dumper regeringens klimaindsats

Klimarådet nævner af fremskridt, at Folketinget har »vedtaget konkrete reduktionstiltag« i form af en landbrugsaftale og i finanslovsaftalen for 2022. Derudover har regeringen »styrket analysearbejdet af mulige klimatiltag« og »iværksat en række væsentlige understøttende initiativer, fx udspil til tilskud til dansk brintproduktion og indsatser inden for blandt andet forskning«.

Med det sidste års vedtagne aftaler har regeringen formået at konkretisere, hvordan udledningen af i alt 2,4 millioner ton CO2e reduceres. Her bidrager landbrugsaftalen med 1,9 millioner ton CO2-e, mens den resterende reduktion primært kommer fra finanslovens pulje til negative udledninger. Ud af de 2,4 millioner ton vurderer Klimarådet dog, at 1,8 millioner ton er behæftet med »moderat til høj risiko« og tillægger dette vægt i helhedsvurderingen af regerings klimaindsats, fremgår det af rapporten.

CO2-afgift skal meldes ud nu

Klimarådet skal ifølge klimaloven give anbefalinger til klimapolitikken, og i rapporten slås der ned på fire områder, der er centrale for klimaindsatsen. Det drejer sig om en CO2-afgift, omstilling af fødevaresystemet, produktion af grøn strøm og Power-to-X (PtX), der hver for sig analyseres og diskuteres.

»Lykkes Danmark med at implementere en ambitiøs klimapolitik på de fire områder, har vi taget afgørende skridt mod at opfylde vores klimamål i 2030. Samtidig vil vi med en ambitiøs politik på de fire områder have sat en fornuftig kurs mod målet i 2050,« fremgår det af rapporten.

Klimarådet anbefaler ligesom tidligere, at en ensartet CO2-afgift skal udgøre fundamentet i den danske klimapolitik frem mod 2030 og længere frem. Den kan indfases i forskellige spor på tværs af sektorer, men der bør sigtes efter en ensartet afgiftssats allerede i 2030.

»Regeringen bør allerede nu melde dette ud sammen med et niveau for afgiften i 2030,« skriver Klimarådet i rapporten og foreslår, at »den samlede tilskyndelse i afgiftssystemet til reduktioner være i størrelsesordenen 1.500 kr. pr. ton CO2e,« fremgår det af rapporten.

CO2-afgiften bør tænkes sammen med det europæiske kvotesystem, skriver Klimarådet og tilføjer, at Finansministeriet vurderer, at kvoteprisen vil stige til 750 kroner per ton i 2030. Dermed vil afgiften i kvotesektoren skulle være 750 kroner, hvis det generelle afgiftsniveau ligger på 1.500 kroner.

Læs også: Eksperter med tre bud på en CO2-afgift: Højst 750 kr. pr. ton

Klimarådet anerkender, at det ikke er en nem øvelse at indføre en CO2-afgift og bestemme satsen, men afgiften vil hjælpe til, at »samfundet som helhed tager de billigste reduktioner i brug«.

En af de sektorer, hvor det er praktisk kompliceret at indføre en CO2-afgift, er landbruget, »da det ikke er en reel mulighed at måle udledningerne fra den enkelte ko eller gylletank direkte«, fremgår det af rapporten, der også fokuserer ind på regulering af landbruget, som forventes at blive den sektor med størst CO2-udledning allerede om få år.

Trods aftale forventes landbrugets udledninger at stige

Landbrugets udledninger er afgørende for at komme i mål med 2030-målet. Produktionen af fødevarer medfører en betydelig belastning for klimaet og omkring en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger kommer alene fra landbruget og dets arealanvendelse. I 2019 var udledningen herfra på cirka 16 millioner ton CO2e.

Trods tidligere nævnte landbrugsaftale med en forventet reduktion i CO2e-udledningen på cirka to millioner ton, forventes landbrugets andel af de samlede danske udledninger at stige til op mod 40 procent frem mod 2030. Landbruget vil dermed stadig være den sektor i Danmark, der udleder mest i 2030, skriver Klimarådet.

»I dag er reguleringen af landbrugets udledninger beskeden. Men samtidig ligger en del af de samfundsøkonomisk set billigste reduktionspotentialer her. Det taler for et betydeligt klimapolitisk fokus på denne sektor, både hvad angår konkrete reduktionstiltag og udvikling af nye teknologiske redskaber. Det sidste kræver en forstærket forskning- og udviklingsindsats på landbrugsområdet,« fremgår det af rapporten.

Læs også: Dan trækker i land: Danmark når ikke international metan-målsætning

En national regulering af landbruget besværliggøres af, at EU ikke har en fælles regulering af udledningerne, hvilket gør det svært for enkelte medlemslande at indføre stram regulering på grund af eksempelvis konkurrencehensyn.

Derfor opfordrer Klimarådet, at regeringen arbejder for en fælles EU-regulering, hvilket »vil gøre det lettere for Danmark at reducere udledningerne og mindske risikoen for kulstoflækage, produktionsnedgang og tab af arbejdspladser«.

Foruden produktionssiden skal der også sættes ind over for forbruget af fødevarer. Her bør stat, regioner og kommuner opstille målsætninger om at servere klimavenlige måltider i offentlige køkkener. Klimarådet anbefaler, at en klimavenlig kost i offentlige køkkener baseres på de danske kostråd, der anses som et godt pejlemærke for klimavenlig mad frem mod 2030.

»Klimarådet har også peget på andre tiltag til at tilskynde til en omlægning af danskernes kost, blandt andet opbygning af en statskontrolleret klimadatabase med information om fødevarernes klimaaftryk og etablering af grundlaget for to statskontrollerede klimamærker, som er målrettet forbrugerinformation.«

Danmark kan mangle grøn strøm

Tredje punkt, som Klimarådet slår ned på i rapporten, handler om risikoen for mangel på grøn strøm i fremtiden.

Trods det danske elforbrug i en årrække har været relativt stabilt, så kommer forbruget i de kommende år til at blive skruet op. Dette skyldes blandt andet udbredelsen af elbiler og varmepumper samt en kommende produktion af bæredygtige brændstoffer fra power-to-x. Derudover forventes opførelsen af flere datacentre at øge elforbruget.

Læs også: Energistyrelsen: 2030-deadline er ikke ensbetydende med 100 procent grøn strøm

Hvis denne elektrificering skal have en klimaeffekt, er det afgørende med tilstrækkelige mængder grøn strøm, konstaterer Klimarådet. Hvis Danmark skal være foregangsland på klimaområdet, så skal vi »som minimum kunne forsyne vores eget elforbrug med strøm set i gennemsnit over året«, da vi har betydelige vindressourcer, tilføjes det.

Læs også: Regeringen: Øget elektrificering giver mangel på havvind i 2030

Klimarådets analyse viser imidlertid, at der vil mangle strøm fra vedvarende energi i årene frem mod 2030, hvis Danmark skal undgå nettoimport af strøm.

I forhold til dette kan regeringens power-to-x-mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030 være problematisk, for med den planlagte udbygning af elproduktion kan kun omkring 1 GW af elektrolysekapaciteten dækkes, noterer Klimarådet, der opfordrer til, at »skrue op for landvind- og solprojekter, som kan etableres forholdsvis hurtigt, og i tillæg forsøge at fremrykke etableringen af planlagt havvind«.

Læs også: Klimarådet modsiger regeringen: Klimalov forudsætter selvforsyning med grøn strøm

»Hvis ikke etableringen af vedvarende energi fremrykkes og forøges, vil grøn dansk elproduktion først stå mål med forbruget, når den planlagte energiø i Nordsøen producerer strøm nok til at dække forbruget til power-to-X. Dette kan i en periode betyde, at power-to-X-produktion i stor skala må baseres på ekstra elproduktion fra udlandet, hvoraf en betydelig del må formodes at komme fra fossile kilder,« fremgår det af rapporten.

Læs også: Underskud af grøn strøm: Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs

Power-to-x-brændsler er kun så grønne som strømmen

Fjerde og sidste punkt, som Klimarådet analyserer og diskuterer i rapporten, er power-to-x - en samlebetegnelse for produktion af brændstoffer, materialer og kemikalier ud fra elektricitet. Meget tyder på, at power-to-x-brændstofferne fra elektrolyse kommer til at være et centralt redskab i udfasningen af fossile brændsler i skibe og fly, men de er dog kun så grønne, som elektriciteten der bruges til at producere dem, noterer Klimarådet.

»Hvis brændstofferne produceres med strøm, der har et stort fossilt indhold, kan CO2-udledningerne ligefrem overstige udledningerne fra de fossile brændsler, der er blevet fortrængt. Det skyldes, at den samlede power-to-X-proces er behæftet med et betydeligt energitab.«

Det har to implikationer.

For det første er det ifølge Klimarådet essentielt, at udbygning med power-to-X modsvares af ny grøn elproduktion, for ellers risikerer en hurtig power-to-X-udbygning at øge udledningerne i de første år, fordi elektrolyseanlæg kan etableres væsentligt hurtigere end for eksempel havvindmølleparker. For det andet bør direkte elektrificering prioriteres over power-to-X-brændsler, når dette er en økonomisk og praktisk mulighed.

Uden tilstrækkelig grøn strøm risikerer power-to-X at øge de globale udledninger på kort sigt, fremgår det af rapporten, hvori det anbefales, at regeringens power-to-x-mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030 forudsættes, at elforbruget hertil modsvares af udbygning med vedvarende energi, så power-to-x-produktionen overvejende baseres på grøn strøm.

Klimarådet anbefaler derudover, at regeringen i den fremtidige indsats og planlægning af power-to-X prioriterer direkte elektrificering over power-to-X, og at regeringen arbejder for, at power-to-X-anlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til elnettet. Sidstnævnte kan gøres ved at indføre fleksible tariffer, der er tidsmæssigt og geografisk differentierede.

Læs også: Grøn jetfuel-produktion i Vordingborg løser blindgydeproblem for sol og vind

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det er jo ikke nogen overraskelse.

hvis skåltaler kunne blive til power til x. vil vi være i mål.

det burde ha,været indlysende at landbrugsaftalen, var koordineret med EU, som alle landbrugsaftaler. vi ved jo godt hvor regningen havner. når de franske bønder kommer på banen,bliver det hverken let eller billigere.

så få gang i noget power inde på borgen,og ude i embedsværket.

sluk for jeres facebook propaganda og lav noget.

  • 6
  • 14

CO2 frit og uafhængigt af Naturgasleverancer i lange rør til Sibirien.

Forsyningssikkerhed, med 2-4 års energi i reaktoren og årtier "brændsel" på lager på ktaftværket.

  • 12
  • 27

Når El- biler kører på el produceret på kraftværker, der anvender fossile brændsler, er det så en god ide at lige nu at skubbe på antallet af El- biler? Er der nogen der tror på, at El- biler i virkeligheden udleder 0 gram CO2/ km (som det fremgår af reklamer og prislister for El- biler)? Er der i den høje beskatning af nye diesel/ diesel hybrid biler til fordel for skatterabat til El- og benzin Hybrid blier taget højde for, at nye dieselbiler er udstyret med effektivt partiklefilter? -og at de går længst på en liter brændstof? Hvis skatterabat til El- og benzin Hybrid biler som nu gives, uden en en troværdig udersøgelse af, hvad CO2 udledningen fra disse biler i virkeligheden er, når hele "fødekæden" tages ind i ligningen, så bygger beskatningssystemet på falske forudsætninger, og vi når naturligvis ikke de mål, som blev bygget på falskt grundlag. Naturen lader sig ikke diktere af regneark og politisk ønsketænkning.

  • 7
  • 13

Åhh, nej nu fosser det ind med AJT kommentare.

Sidst så jeg det postuleret at en reaktor holdte i 250år med "uden problemer".... 😂

Aktså intet problem at den største uranleverandør i europa, lige pt. er ved at blive besat af en galning - lad os endelig bygger atomkraft, baseret på den supply-chain - det er too chep too meter, og holder i 250 år - og det er den helt rigtige løsning til noget akut 😂

Vi ser lige bort fra:

  • EIA analyse fra 2021 som viser det er dobbelt så dyrt i VALCOE
  • At det primært vil fortrænge allerede grøn VE-energi
  • At vi kun har 500MW fossilt baseload tilbaeg i DK
  • At vi allerede har besluttet de næste 2.5 GW vind, som gør akraft urentabelt.
  • At solcelleprojekterne sprøjter op, og gør Akraft urentabelt.
  • At vi mister danske arbejdspladser og skatteindtægter, som gør det samfundsmæssigt endnu mere urentabelt.
  • At vi ikke har uddanelserne
  • At vi ikke har tilsynsmyndigheden
  • At vi ikke har et slutdeponi
  • At det efterlade en ladeport af et hul i betalingsbalancen
  • At det vi ltage 20-25 år til det er grid-connected best case
  • At det vil være sunk cost inkl. dekommisionering hvis der kommer bedre teknologi til lagring, PtX eller evt. Gen-IV Akraft
  • At det i virkeligheden næppe er så grønt, men nok er væsentligt mere sort end vind og Sol, jf. andre tråde.
  • Ukraine som proucerer uran som den største i Europa, har en gal Despot på nakken
  • osv osv. (og at den semi-sorte akraft fortrænger rigtig grøn vindkraft i stor stil)

💫💫💫 Here we go again 💫💫💫

  • 21
  • 12

Er der nogen der tror på, at El- biler i virkeligheden udleder 0 gram CO2/ km (som det fremgår af reklamer og prislister for El- biler)?

Min gør - for jeg lader kun når der er overskud af strøm. Mit primære "udslip" er i kraft af afskrivning/slid, som følge af kørte kilometer.

Jeg regner med at have reduceret mit transportrelaterede udslip til ca 1/3 målt over bilens levetid. Indrømmet - det er stadig ikke en lysegrøn transportløsning - nærmere en skidengrøn ditto. Alt andet lige bliver privatbilisme ikke miljøvenlig i overskuelig fremtid.

  • 14
  • 8

EIA analyse fra 2021 som viser det er dobbelt så dyrt i VALCOE

Andre analyser viser så bare noget andet.

At det primært vil fortrænge allerede grøn VE-energi

Og hvad fortrænger det når solen ikke skinner og vinden ikke blæser?

At vi kun har 500MW fossilt baseload tilbaeg i DK

PLUS en masse KULsort biomasse, fældet ubæredygtigt i udlandet og transporteret langvejs fra, og så importerer vi en masse KULsort strøm fra Tyskland.

At vi allerede har besluttet de næste 2.5 GW vind, som gør akraft urentabelt.

Sådan lige bortset fra når vinden ikke blæser, så er det aldeles ligegyldigt hvor rentabel den er.

At solcelleprojekterne sprøjter op, og gør Akraft urentabelt.

Prisen på solceller sprøjter op for øjeblikket.

At vi mister danske arbejdspladser og skatteindtægter, som gør det samfundsmæssigt endnu mere urentabelt.

Det er da kun hvis vi fortsætter med at satse på ustabile energikilder. Måske var det en idé at støtte Seaborg og Copenhagen Atomics.

At vi ikke har uddanelserne

Helt ligegyldigt, fordi der render en masse arbejdsløse kernekrafteksperter rundt i Sverige og Tyskland.

At vi ikke har tilsynsmyndigheden

Når Tyskland i år lukker deres sidste kernekraftværker, så kan vi ansætte deres tilsynsmyndighed.

At vi ikke har et slutdeponi

Kan bygges, haster ikke. Byggetid+køletid i bassiner på værkerne er på omkring 50 år, før får vi ikke brug for dem.

At det efterlade en ladeport af et hul i betalingsbalancen

Vi sparer importeret biomasse, kul, olie, naturgas, strøm fra Norge, Tyskland og Sverige og får mere olie og gas til eksport fra Nordsøen, sålænge der er noget og sålænge vi får lov at producere. Sjovt nok betyder det en meget bedre betalingsbalance.

At det vi ltage 20-25 år til det er grid-connected best case

Hvis vi følger best practice og får fingeren ud af gaskammeret, så tager det under 10 år. Jeg sagde best practice , ikke worst practice .

At det vil være sunk cost inkl. dekommisionering hvis der kommer bedre teknologi til lagring, PtX eller evt. Gen-IV Akraft

Der er ingen sunk costs, med mindre politisk pålagt i form a nedlukning i utide, som vi så i Tyskland.

At det i virkeligheden næppe er så grønt, men nok er væsentligt mere sort end vind og Sol, jf. andre tråde.

At IPCC 2014 sætter kernekraft til 12g CO₂/kWh, og havvind til 11g CO₂/kWh. Sol udleder væsentligt mere CO₂/kWh.

Ukraine som proucerer uran som den største i Europa, har en gal Despot på nakken osv osv. (og at den semi-sorte akraft fortrænger rigtig grøn vindkraft i stor stil)

Ukraine er ikke nogen stor uranproducent, de største er Kazakstan, Australien, Canada og Sydafrika.

  • 9
  • 15

Der står ovenfor at klimatrådene anbefaler “udbygning med vedvarende energi, så power-to-x-produktionen overvejende baseres på grøn strøm.”

Der skal ikke stå OVERVEJENDE. Der skal stå KUN.

Vi må ikke glemme at alle ide’er om power2x kom frem fordi der var billig overskydende el. Men dette overskud kan kun bruges en gang og kun i kortere tid når andre ikke skal bruge el. Kun der skal power2x anlæg køre. Kun på grøn energi. Så byg ny rigeligt men grøn energi først og så power2x bagefter.

  • 11
  • 2

Målet med Paris aftalen er, at der globalt skal reduceres med 70 % ift. 1990 udledningerne. I 1990 var verdensbefolkningen ca. 5,28 mia. mennesker, i 2021 var den vokset til 7,92. Gennemsnitlig vokser verdensbefolkningen med 1,1 % årligt, energiforbruget med næsten det samme procenttal. De danske tiltag forringer Danmarks konkurrenceevne ift. de lande, der som f.eks. Kina og Indien fortsat investerer i kulkraft eller som Frankrig har en stor andel af atomkraft i energiproduktionen. Forringet konkurrenceevne fører til en nedgang i økonomien, hvilket smitter af på alt og alle i samfundet. Det er en nedadgående spiral. Virkeligheden er, at ingen dansk regeringen siden Paris-aftalens ratificering har kunnet dokumentere en målbar effekt som de danske tiltag har haft på klimaet. Kortfattet: vi belaster vor økonomi til fordel for ingenting.

  • 4
  • 5

#13 lars: Hvorfor er du så negativ i dit indlæg? Hvilket bedre alternativ findes idag?

Det kan næppe gøres meget bedre når man ønsker mulighed for fri bevægelse.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten