Klimarådet: Danmark når ikke 6 ud af 8 klimamål med nuværende politik

Tempoet i den grønne omstilling skal sættes gevaldigt op, hvis Danmark skal nå målet om at blive en klimaneutral nation i 2050. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som Klimarådet præsenterer i dag.

I den årlige rapport gøres der status over, hvor langt Danmark er nået med de nationale målsætninger og internationale forpligtelser på klima- og energiområdet.

Og der langt vej endnu. Ifølge Klimarådet er det kun to ud af otte grønne målsætninger, der kan siges at være opfyldt med de politiske tiltag, der er besluttet på nuværende tidspunkt.

Flere uopfyldte forpligtelser

Frem mod 2030 har Danmark en række forpligtelser og delmål, der skal sikre udviklingen mod den grønne omstilling. Fælles for størstedelen af dem er, at de ifølge Klimarådets rapport ikke ser ud til at blive opfyldt med den nuværende politik.

Det gælder blandt andet EU-forpligtelsen om at reducere udledningerne af drivhusgas i ikke-kvotesektoren (biler, bønder og boliger) med 39 procent i 2030 i forhold til 2005-niveau. I perioden 2020-2030 har de enkelte lande såkaldte udledningsrettigheder, som sætter rammerne for, hvor meget man må udlede hvert år i løbet af den tiårige periode.

Udledningsrettighederne må gerne overskrides i enkelte år, hvis man bare sørger for at udlede tilsvarende mindre i de andre år. Ifølge rapporten forventes Danmark at overskride sine udledningsrettigheder i samtlige år frem mod 2030.

Blandt de andre forpligtelser for 2030, der ikke kan opfyldes med den politik, som er vedtaget i øjeblikket, er udfasningen af kul i dansk elproduktion, at 55 procent af det endelige energiforbrug skal komme fra vedvarende energi, og at 7 procent af energiforbruget til transport skal komme fra vedvarende energikilder.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Også på den helt korte bane er der behov for flere tiltag, hvis de grønne målsætninger og forpligtelser skal nås. 2020-målet om, at 10 procent af energiforbruget i transportsektoren skal fra vedvarende energikilder, er der endnu ikke vedtaget en løsning på.

Dette har regeringen prøvet at løse i oktober måneds klima- og luftudspil, der indeholder 38 initiativer, der skal styrke den grønne omstilling i Danmark. For at opfylde forpligtelsen foreslår man, at skrue op for iblandingen af biobrændstoffer i benzin og diesel.

Ifølge Klimarådet og flere miljøorganisationer sikrer dette dog ikke, at der rent faktisk sker en reel CO2-reduktion i forhold til fossil diesel – tværtimod. Dette skyldes, at de indirekte udledninger er høje på de afgrøder, der bruges i produktionen af biodiesel.

»Fremover bør ineffektive tiltag til opfyldelse af målsætninger og forpligtelser i sidste øjeblik undgås,« skriver Klimarådet.

Reduktionen i drivhusgasser går langsommere

Initiatitvet om biobrændstoffer fra klimaudspillet er ikke det eneste, der er utilstrækkeligt i forhold til at sikre en grønnere fremtid.

På trods af at det det samlede klimaudspil med regeringens egne ord er ambitiøst, pointerer Klimarådet i statusrapporten, at der skal langt mere til.

Selv hvis alle dele af regeringens klimaudspil gennemføres, vil den samlede effekt af dette og energiaftalens tiltag være langt mindre, end de reduktioner der har været i dette årti.

»Faktisk nedsættes tempoet i reduktionen af drivhusgasudledningen i det kommende årti til omkring en fjerdedel af den hastighed, der historisk har været i indeværende årti og tidligere,« skriver Klimarådet.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Der er altså stadig et stykke vej, hvis man skal nå anbefalingerne fra FN's klimapanel, der siger, at en global reduktion af CO2-udledningen på 45 procent er nødvendig inden 2030 (i forhold til 2010-niveau). Desuden inkluderer dette tal, at der bliver udviklet teknologier til støvsugning af CO2 fra atmosfæren, men disse teknologier er stadig i fosterstadiet. Uden disse teknologier kræves der ifølge FN's klimapanel en global reduktion på 58 procent.

Klimarådet advarer også de danske politikere mod at opfylde 2050-målet om klimaneutralitet ved at investere i udenlandske klimaprojekter. Dette har man valgt i Sverige, hvilket ifølge statusrapporten kan være problematisk.

Der er nemlig gentagne gange sået tvivl om, hvorvidt disse klimaprojekter rent faktisk har ført til virkelige CO2-reduktioner, fordi projekter med eksempelvis skovrejsning meget vel kan risikere at blive ryddet igen efter kort tid.

»På den baggrund anbefaler Klimarådet, at den danske klimapolitiske planlægning primært stiler mod målopfyldelse via indenlandske drivhusgasreduktioner,« slår rådet fast.