Siden 2010 har 136 biogasanlæg rundt om i landet modtaget over otte mia. kr. i støtte fra staten. Der er sket uden, at de skulle dokumentere, at deres anlæg har styr på udslip af metan til atmosfæren.
Konsekvensen har været, at flere anlæg i dag har en lille eller tvivlsom klimagevinst. Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, så udgav Energistyrelsen 1. september i år en rapport, der afslørede, at 69 ud af landets 144 biogasanlæg havde et gennemsnitligt metantab på 2,5 pct, hvilket står i skærende kontrast til den ene procent, som Energistyrelsen har forudsat for at nå klimamålet i 2030.
Samtidigt ligger hele 38 procent af anlæggene over den grænse på seks procent, som ifølge forskere fra Aarhus Universitet indikerer, at et biogasanlæg har en negativ klimaeffekt set over en 20-årig periode.
Og det er på tide, at der bliver stillet krav til biogas-branchen, mener Peter Møllgaard, der er formand for det regeringsrådgivende organ Klimarådet:
»For at nedbringe drivhusgasudledningen støttes biogas med flere milliarder kroner årligt frem mod 2030, og der er det helt oplagt, at man stiller modkrav til, at metanudslippet mindskes,« siger han.
Peter Møllgaard mener, at regeringen må på banen:
»Vi foreslår og forventer nok også, at regeringen sætter gang i, at der udarbejdes et forslag til, hvordan de her metantab kan mindskes. Klimarådet foreslår helt overordnet, at tabene mindskes via betingelser for at opnå tilskud, som er ret store for biogas. Vi har ikke et detaljeret forslag til, hvordan de betingelser skal udformes, men hvis man får tilskud til biogas, så skal der også være krav til, at metanudslip minimeres,« siger han.
Læs også: Stort biogasanlæg har fået 187 mio. kr. i statsstøtte: Havde 38 lækager og 9,8 pct. metanudslip
Hos brancheorganisationen Biogas Danmark, der repræsenterer de landbrugsbaserede anlæg, er man positiv indstillet over for nye tiltag, der kan få metantabet ned på branchens egen målsætning på én procent i gennemsnit.
De landbrugsbaserede anlæg har i snit en lækagerate på 2,1 procent i en nylig undersøgelse foretaget af Rambøll for Energistyrelsen. Og det er ikke godt nok, erkender direktør i Biogas Danmark, Frank Rosager.
»Det er uacceptabelt, og det skal vi have bragt ned på én procent. Det er vi sikre på, at vi får det ned på, og det er også teknisk muligt. Når man ser nærmere på det, så er det ikke mange anlæg, man skal have fat i for at få gennemsnittet væsentligt reduceret, men der skal selvfølgelig ske en indsats hele vejen rundt,« siger han.
Biogas Danmark anbefaler, at regeringen indfører tre krav. Det første er et teknologikrav og handler om at gøre det obligatorisk at have gasopsamling i biogasanlæggenes lagertanke. Det andet er krav til omfanget af anlæggenes egenkontrol-program, og som det tredje skal alle anlæg hvert år have udført en uvildig lækagemåling.
Klimaminister Dan Jørgensen(S) understregede fredag over for Ingeniøren, at regeringen tager problemet med metantab meget alvorligt:
»Vi tager problemet meget seriøst, og vi arbejder derfor på nye tiltag, som kan bringe metantabet ned. Men det er meget kompliceret at regulere udslippet fra biogasanlæg, fordi der er forskellige anlægstyper og mange forskellige kilder til metantab. Med Energistyrelsens rapport fra august har vi nu fået noget rigtig brugbar viden, som vi vil bruge i den kommende regulering,« skriver han.
Hos Klimaministeriet oplyser man, at man forventer, at mulige reguleringer kan indføres til næste år:
»Ministeren har bedt Energistyrelsen om at se på tiltag, der kan bringe metantabet på biogasanlæg ned med henblik på at lave regulering, som kan træde i kraft i juli 2022. Rapporten ‘Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg’ danner grundlag for Energistyrelsens arbejde med at afklare, hvilke konkrete muligheder reguleringen på området kan indeholde (...),« hedder det.
