Klimarådet om biogas-støtte: »Det er helt oplagt at stille modkrav«

Her ses Bånlev Biogas, der er i 2019 blev overtaget af Nature Energy. Anlægget fik i september 2020 målt en metanudledning på 9,8 procent. Bånlev Energy har siden 2010 modtaget 187,1 mio. kr. i støtte. Illustration: Skråfoto

Siden 2010 har 136 biogasanlæg rundt om i landet modtaget over otte mia. kr. i støtte fra staten. Der er sket uden, at de skulle dokumentere, at deres anlæg har styr på udslip af metan til atmosfæren.

Konsekvensen har været, at flere anlæg i dag har en lille eller tvivlsom klimagevinst. Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, så udgav Energistyrelsen 1. september i år en rapport, der afslørede, at 69 ud af landets 144 biogasanlæg havde et gennemsnitligt metantab på 2,5 pct, hvilket står i skærende kontrast til den ene procent, som Energistyrelsen har forudsat for at nå klimamålet i 2030.

Samtidigt ligger hele 38 procent af anlæggene over den grænse på seks procent, som ifølge forskere fra Aarhus Universitet indikerer, at et biogasanlæg har en negativ klimaeffekt set over en 20-årig periode.

Læs også: Staten pumper milliarder af kroner i biogasanlæg med tvivlsom klimagevinst

Og det er på tide, at der bliver stillet krav til biogas-branchen, mener Peter Møllgaard, der er formand for det regeringsrådgivende organ Klimarådet:

»For at nedbringe drivhusgas­udledningen støttes biogas med ­flere milliarder kroner årligt frem mod 2030, og der er det helt oplagt, at man stiller modkrav til, at metan­udslippet mindskes,« siger han.

Peter Møllgaard mener, at regeringen må på banen:

»Vi foreslår og forventer nok også, at regeringen sætter gang i, at der udarbejdes et forslag til, hvordan de her metantab kan mindskes. Klima­rådet foreslår helt overordnet, at tabene mindskes via betingelser for at opnå tilskud, som er ret store for biogas. Vi har ikke et detaljeret forslag til, hvordan de betingelser skal udformes, men hvis man får tilskud til biogas, så skal der også være krav til, at metanudslip minimeres,« siger han.

Læs også: Stort biogasanlæg har fået 187 mio. kr. i statsstøtte: Havde 38 lækager og 9,8 pct. metanudslip

Branchen med på tiltag

Hos brancheorganisationen Biogas Danmark, der repræsenterer de landbrugsbaserede anlæg, er man positiv indstillet over for nye tiltag, der kan få metantabet ned på branchens egen målsætning på én procent i gennemsnit.

De landbrugsbaserede anlæg har i snit en lækagerate på 2,1 procent i en nylig undersøgelse foretaget af Rambøll for Energistyrelsen. Og det er ikke godt nok, erkender direktør i Biogas Danmark, Frank Rosager.

»Det er uacceptabelt, og det skal vi have bragt ned på én procent. Det er vi sikre på, at vi får det ned på, og det er også teknisk muligt. Når man ser nærmere på det, så er det ikke mange anlæg, man skal have fat i for at få gennemsnittet væsentligt reduceret, men der skal selvfølgelig ske en indsats hele vejen rundt,« siger han.

Biogas Danmark anbefaler, at regeringen indfører tre krav. Det første er et teknologikrav og handler om at gøre det obligatorisk at have gasopsamling i biogasanlæggenes lagertanke. Det andet er krav til omfanget af anlæggenes egenkontrol-program, og som det tredje skal alle anlæg hvert år have udført en uvildig lækagemåling.

Regulering på vej

Klimaminister Dan Jørgensen(S) understregede fredag over for Ingeniøren, at regeringen tager problemet med metantab meget alvorligt:

»Vi tager problemet meget seriøst, og vi arbejder derfor på nye tiltag, som kan bringe metantabet ned. Men det er meget kompliceret at regulere udslippet fra biogasanlæg, fordi der er forskellige anlægstyper og mange forskellige kilder til metantab. Med Energistyrelsens rapport fra august har vi nu fået noget rigtig brugbar viden, som vi vil bruge i den kommende regulering,« skriver han.

Hos Klimaministeriet oplyser man, at man forventer, at mulige reguleringer kan indføres til næste år:

»Ministeren har bedt Energistyrelsen om at se på tiltag, der kan bringe metantabet på biogasanlæg ned med henblik på at lave regulering, som kan træde i kraft i juli 2022. Rapporten ‘Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg’ danner grundlag for Energistyrelsens arbejde med at afklare, hvilke konkrete muligheder reguleringen på området kan indeholde (...),« hedder det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Både små og store biogas anlæg er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven, og får stillet krav i miljøgodkendelsen af kommunen. Måske man skulle kigge nærmere på de standardkrav der stilles til bl.a. egenkontrol - og så sørge for at de efterleves?

  • 12
  • 0

Efter at have læst adskillige fine rapporter om disse anlæg, med flotte billeder, tegninger og grafer, står det stadig totalt uklart om de giver en energi overskud.

Det synes som om at vi bygger energi producerende anlæg, uden at skele til om de giver et meningsfuldt energioverskud, eller bare er i stand til at leverer energi nok til deres eget byggeri, drift og nedrivning?

En masse fine beregninger om CO2 og Metan og lugtgener og måske også lidt om arbejdspladser, er åbenbart der fokus har været. Masser af skriveri om penge økonomi, statstilskud og indtjening, som var det et biogas pyramidespil.

Men ikke noget om EROEI?

  • 5
  • 8

fandt frem til en miljøgodkendelse fra 2020 af et biogasanlæg, der blandt de 86 vilkår(!) stillede krav om egenkontrol af tætheder - 1 gang hvert 10. år. Det svarer til standardbekendtgørelsens krav https://www.retsinformation.dk/eli/lta/202..., afsnit 16 - og er så nok temmeligt meget i underkanten.

Dertil kommer, hvordan tæthedsprøvningen skal ske. Og om det ene og alene skal ske ved egenkontrol?

  • 10
  • 0

Efter at have læst adskillige fine rapporter om disse anlæg, med flotte billeder, tegninger og grafer, står det stadig totalt uklart om de giver en energi overskud

men dét mon nu også det egentlige formål, som muligvis reelt blot er at etablere et system til bortskaffelse af landbrugets affald?

At der så (måske - og med de fornødne subsidier) kan produceres lidt 'grøn' energi er så blot en (mere politisk korrekt) side'gevinst'?? ;)

  • 0
  • 4

Så må vi gøre noget ved det, siger vore tek fix afhængige folkevalgte. Løsningen ligger inden for det, der kan/skal fikses, ikke uden for det der figurerer som troens genstand: https://ing.dk/artikel/teknologi-skal-loes...

Branchen kommer de troende folkevalgte i møde, "selvfølgelig kan vi fikse det."

Landbruget kom ved et uheld til at finansiere en rapport, der viser sort på hvidt, at biogas er en dårlig investering, hvis man tænker ud fra en cost benefit analytisk tilgang og med fokus på, hvad der giver klima/miljø for pengene: https://ing.dk/artikel/forskere-biogas-alt...

Der skal bare mere kontrol til/teknik er løsningen på teknikkens svigt=evig oprustning/fast arbejde for dem, der udvikler og lever af teknik. (siger bønder, politikere og visse teknikere)

Ikke noget med at komme ind om det fundamentalt forkerte i fortællingen omkring landbrugets rolle for udviklingen eller omkring de principielle spørgsmål om det meningsfulde/konkret bæredygtige i ubegrænset teknologisk oprustning.

Ca. 30 % af vort lille nordeuropæiske kongedømmes klimabelastning kommer fra landbruget, der ikke kan køre uden offentlige subsidier.

Landbruget står for 90 % af belastningen af de indre danske farvande med kvælstof, det truer også grundvandet/har ødelagt grundvandet mange steder med næringsstoffer og giftrester, det udgør en katastrofe for biodiversiteten på landet, i vandet og havet omkring os, samt menneskelivet på landet, det belaster sundhedsvæsenet/folkesundheden med multiresistente bakterier, koster 5 millioner ton CO2 til klimaet, takket være import af soja (tælles ikke med i det officelle regnskab over erhvervets klimabelastning), beskæftiger næsten lige så mange udlændinge som danskere (konsekvenserne af det er tabu, selv om hele højrefløjen fortsat henter det meste i værdispørgsmålene/fremmedproblematikken, så kan ingen på den fløj finde ud af at fokusere på netop den slags indvandring).

Det er den animalske produktion, der er problemet. Biogas er sat i verden med det formål at vaske en del af erhvervets klimaprofil grøn. Hele øvelsen stinker.

Biogasteknologien udgør en lille brik inden for den store forkromede fortælling, som vakler. Fortællingen om en udvikling - hvor teknologisk udvikling, økonomisk vækst, kapitalintensiv produktion, uanede mængder af markedsendogent skabte penge/kapitalværdier pumpet op med lånepenge - som ingen grænser kender.

Tænk sig, hvis man reducerede den animalske produktion til det, der er brug for nationalt. Man kunne spare de 10 milliarder gode offentlige kroner om året.

Fiskeriet i de indre danske farvande ville komme tilbage.

Livet på landet ville blive værd at leve.

Bønderne, der i forvejen er vore dyreste bistandsklienter, kunne få noget andet at foretage sig. De neoliberale økonomer, vor tids præsteskab, har jo fortalt os, at det at tage brødet ud af munden på folk det skaber øget udbud af arbejdskraft, og øget udbud af arbejdskraft skaber efterspørgsel, hvorfor brødløse af princip skal lukke munden og adlyde markedet, som altid har ret, og som løser alle problemer, hvis det får lov (FORTÆLLINGEN OM UDVIKLINGEN iflg. Ove Kaj Pedersen, Adam Smith, J.S.Mill, Bjarne Corydon, samtlige Cand. oeconer osv.).

Netop nu er det 70 år siden, at Adornos "Minima moralia" udkom. Den er udtryk for et begavet menneskes opgør med den store fortælling, som tyskerne måtte sande som en stor løgn under nazitysklands opvågnen efter anden verdenskrig. Citat fra dagens avis: „Es gibt nichts Harmloses mehr“ – „Das Ganze ist das Unwahre“ – „Es gibt kein richtiges Leben im falschen“.

https://www.faz.net/aktuell/feuilleton/bue...

Dan Jørgensen, tek-fix-proselytterne, bankernes chefanalytikere, bønderne lever hen i en stor fortælling. De prøver på at sælge den på markedets betingelser som udtryk for en udvikling der går mod den bedste af alle verdener, som om den gik op i enhed med Darwins evolutionsteori.

De er dybest set socialdarwinister, helt modsat Darwin, der var evolutionsteoretiker, ikke ideologisk.

Prøver at læse samtiden ud fra distinktionen mellem evolution og udvikling: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?... (det er en svær øvelse)

  • 7
  • 6

Men Michael Fos. Energiregnskabet er ikke så vigtigt som CO2-regnskabet. Når man brænder 16 g metan, dannes 44 g CO2. Men metan har en klimaeffekt, der er 25 gange så stor som CO2 (i vægtenheder) Derfor giver udledning af 16 g metan en udledning svarende til 400 CO2-gram-ækvivalenter, men udledningen ved afbrænding af metanen giver kun 44 CO2-gram-ækvivalenter. Altså man reducerer klimaeffekten med 89 %.

For ca. 30 år siden besøgte jeg en losseplads i Wales. Der afbrændte man metan fra 15 - 20 boringer. Vi var nok lidt forargede over, at de ikke udnyttede energien - men det "kunne ikke betale sig". Regnestykket oven over viser, at afbrænding af metan er super-vigtigt. Om energien udnyttes er af mindre betydning.

Et andet perspektiv er: Når metan er "farligt affald" fra især animalsk prodkution, burde tilskud til biogasproduktion vel betales af forureneren - landbruget?

  • 11
  • 0

Når nu miljøministeren tjekkerr metanudledningen fra biogas anlægningerne, bør han også undersøge om alle gamle boringer i Nordsøen (og andre boringer i DK) er ordentligt lukkede.

  • 2
  • 0

Hvis hun da ikke har gjort det! Der er faktisk gjort et stort arbejde for at tætne gamle prøve- og olieboringer - alene fordi de kunne vise sig værdifulde senere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten