Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug

Læg afgift på biomasse som brændsel - eller fjern afgifter fra alle de andre brændsler.

Det er - lidt frit fortolket – Klimarådets anbefaling til politikerne omkring det, rådet kalder ’et påtrængende problem’ i dansk energipolitik, nemlig en stor og stigende forbrug af biomasse til el- og varmeproduktion.

Konkret anbefaler rådet, at afgifts- og tilskudssystemet ophører med at favorisere biomasse, og at energiafgifterne omlægges, så de så vidt muligt ikke forvrider valget af energiformer.

Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug

»Den stigende anvendelse af biomasse i el- og varmeproduktionen er drevet af, at der ikke er afgift på biomasse. Det betyder, at værkerne investerer i biomasse i stedet for i de varmepumper, som er en fordel for samfundsøkonomien,« sagde Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen ved præsentation af rapporten torsdag.

Klimarådets anbefalinger understreger hermed endnu engang et problem, som der nok er politisk opmærksomhed omkring, men som der - trods gode viljer - endnu ikke er blevet lavet om på.

Læs også: Energipolitikere: Vi SKAL have udbredt varmepumperne

Energistyrelsens 2014-energistatistik – som netop er kommet på gaden – bekræfter, at andelen af fjernvarme på biomasse er stigende, og den i dag udgør 40 pct. af brændselsforbruget til fjernvarme.

Når man inkluderer bionedbrydeligt affald, solenergi, geotermi og biogas, så kommer andelen af vedvarende energi op på lige knap 50 pct.

Rådet peger også på, at der er behov for en afklaring af de enkelte biomassetypers reelle klimabelastning ved brug til energiformål, fordi biomasse ikke i alle tilfælde er CO2 neutral.

’Klimabelastningen ved biomasseforbruget afspejles hverken i drivhusgasregnskaberne eller i den klimapolitiske regulering. Det tilskynder til brug af biomasse ud over, hvad der kan forsvares ud fra et klimaperspektiv,’ hedder det i Klimarådets rapport.

Læs også: Enige forskere: Træpiller i stedet for naturgas er en meget dårlig idé

Rådet anerkender, at biomasse på kort sigt spiller en vigtig rolle som overgangsteknologi i el- og varmeforsyningen, og at den på længere sigt skal indgå som backupforsyningskilde og som input i produktionen af syntetiske brændstoffer.

’Men det er næppe på lang sigt samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at fastlåse en stor del af el- og varmeforsyningen på en enkelt ressource, der kan vise sig at blive stadig mere knap og dyr,’ hedder det i rapporten.

Læs også: Brancheaftale: Kraftværker skal dokumentere bæredygtig biomasse fra 2016

Ifølge rapporten importerer vi i 2013 34 pct. af flisen og 95 pct. af træpillerne til el- og varmeproduktionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat fra rapporten:
”I den langsigtede energiforsyning vil biomassen spille en vigtig rolle som backup forsyningskilde, når produktionen fra vindmøller og solceller er lav, og som input i produktionen af biobrændstoffer”

Dette udsagn er meget væsentligt og jeg har netop pointeret dette adskillige gange:
http://ing.dk/artikel/ny-energiplan-fra-id...

Måske skal der afgifter på biomasse ift netto emission af forskellige stoffer fossilt brændstof forbrug til fremskaffelse af dette (Eksternalitets baseret afgiftssystem), men så skal der også helt andre afgifter på fossile brændsler pga. deres eksternalitetsomkostninger. Det vil dog give et reelt marked.

Betydeligt mere enkelt kan man forhindre overforbrug af biomasse ved at udnytte projektbekendtgørelsen til kun at tillade biomasse til "fjernvarmeanlæg" med mere end 30% netto elvirkningsgrad samt mere end 40% i kraftvarme anlæg på centrale kraftværkspladser defineret efter loven.

Kraftværkspladsernes eventuelle nye anlæg burde have maksimal mulig elvirkningsgrad samt moduleringsevne defineret efter Best Available Technology, så vi kommer op over 45% netto elvirkningsgrad - og det i anlæg, som holder de næste 45 til 50 år, som Peter Birch Sørensen bl.a. beskriver det i Berlingske i dag.

Nye værker med dårligere virkningsgrad og manglende evne til hurtig modulering for at følge den fluktuerende elproduktion står også om 45-50 år, hvor de jf. ovenstående ikke passer ind i strukturen.

En nødvendig regulering kunne hurtigt implementeres i lov om elforsyning

I et indlæg af økonom Christian Dahl Winther "Meget mere marked":

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

gør han opmærksom på, at ejerne af kraftværkerne på kraftværkspladserne ikke honoreres for deres væsentlige back up indsats idag. Hvad får så disse ejere til at etablere de rigtige fremtidsrettede anlæg?

Energinet.dk har et stort ansvar for snarest at få værdisat denne indsats, så der investeres i de rigtige kraftværkstyper fordi det er det bedste økonomiske valg.

Det er disse kraftværker som biomassen bør prioriteres til - allerede idag.

  • 8
  • 3

Jeg tvivler meget kraftigt på en nybygning af el produktions apparater med nuværende elpriser.

De sidste 12 mdr har spot prisen været historisk lav. 195kr/mwh. 19,5 øre pr kwh. Det kan man ikke holde et turbine anlæg kørende på. Derfor bygges der stort set også kun varmtvandskedler på flis.

Der betales kompensation fra fjernvarmen til de store elværker når der skal leveres grøn fjernvarme, mens elprisen er lav.

Der skal ske noget med afregningen, hvis man forventer en backup af elnettet med VE i fremtiden.

  • 4
  • 0

Der skal ske noget med afregningen, hvis man forventer en backup af elnettet med VE i fremtiden.


Den gennemsnitlige afregningspris har betydning for dem, der bygger et anlæg til at levere grundlast. Og rapporten peger netop på, at det skal biomasse ikke bruges til. Biomasseværker skal have høj moduleringsevne og bruges til el- og evt varmeproduktion når kilder som sol og vind ikke kan dække behovet. Derfor er det perioderne med høj afregningspris og muligheden for at tjene på systemydelser, der skal danne grundlag for bygning af nyt produktionsapparat.

  • 7
  • 0

Og rapporten peger netop på, at det skal biomasse ikke bruges til. Biomasseværker skal have høj moduleringsevne og bruges til el- og evt varmeproduktion når kilder som sol og vind ikke kan dække behovet.

Det er nøjagtigt min pointe!

Jf. Dansk Energi artikel, som jeg ovenstående linker til, så har selv de eksisterende kraftværker ikke mulighed for at få en reel betaling for deres systemydelser, idet Energinet.dk kan "tvangsdrive" dem.

For øjeblikket er et primærværk ved at blive ændret til flisfyring med meget lavere dampparametre. Det kan så være hvad det vil, når man bibeholder den ultrasuperkritiske gaskedel til systemydelserne.

Det næste primærværk som ændres til lavere dampparametre er langt værre i forhold til de kommende systembehov. Så vidt jeg har kunnet orientere mig kan det efterfølgende ikke længere gå i kondensdrift i de få timer dette kræves. Endvidere bygges det ny værk med en teknologi, som ikke er hurtigmodulerende og har en dårlig dellastkarakteristik.

Hvad der sker på de resterende kommunalt overtagne primærværker vil kun tiden vise, da der endnu ikke er kommet nogle faste meldinger frem.

Det er svært at klandre kommuner for dette tilbageslag i moduleringsevner, dellast, kondens, høj elvirkningsgrad fra ultrasuperkritiske kedler for de gør kun hvad prissignalerne siger. Desværre står værkerne også på den anden side af 2050 og lur mig om de ikke også vil blive benyttet til den tid.

Til gengæld kan man klandre systemoperatøren for at sove i timen - og måske politikerne. Kun godt at Klimarådet også gør opmærksom på problemstillingen.

  • 8
  • 0

Til gengæld kan man klandre systemoperatøren for at sove i timen - og måske politikerne. Kun godt at Klimarådet også gør opmærksom på problemstillingen.

Enig.
Jeg ser dog en stor udfordring med varmeforsyningen til de byer som forsynes fra disse værker.
Aarhus og Aalborg har begge en vision om forsyning af varme uden at bruge brændsel.
Hvis den vision føres ud i livet, bliver rollen for de store værker markant ændret. Og det i den retning som du helt rigtigt peger på.
Men hvad gør vi indtil da ?

  • 5
  • 0

men har tallene forandret sig væsentligt?

Jah, på den måde at forstå, at den hjemmedyrkede biomasse er faldet siden 2010, men den importerede VE (brænde, skovflis, træpiller, bioethanol og biodiesel) er stigende. I 2000 var produktionen 54 PJ og importen 2.6 PJ, i 2010 var produktionen 92 PJ og importen 51 PJ, og i 2014 var produktionen faldet til 76 PJ og import steget til 55 PJ.

Tallene fremgår af Energistyrelsens Energistatistik 2014, der netop er offentliggjort. Det er navnlig importen af træpiller, der stiger: 35 PJ i 2014 mod 34 PJ i 2013, 28 PJ i 2010 og 13 PJ i 2000. Blandt de hjemlige biobrændsler er halm faldet fra 23 PJ i 2010 til 18 PJ i 2014, mens bionedbrydeligt affald holder skansen med 20-21 PJ i årene 2010-2014.

  • 7
  • 0

Biomasse er flere ting men flis til kraftvarmeværkerne er ikke vedvarende, nogle steder har man blanket skov af til hede uden at plante igen. Jeg tror ikke vi kan afskrive gassen helt, vi kunne jo udvikle noget helt co2 neutralt som atomkraft.
Men denne gang skal olieindustrien holdes udenfor.

  • 1
  • 4

Biomasse er flere ting men flis til kraftvarmeværkerne er ikke vedvarende,

Den slags udsagn røber en manglende viden om forholdene på biomasse- og især flisområdet.
Der er et behov for at få lavet et effektivt system til at certificere og sikre en bæredygtig anvendelse af træbiomasse. Men det må ikke komme til at stå i vejen for, at bæredygtig træproduktion rummer et kæmpe potentiale for - på kortere sigt - at bidrage til en afhjælpning af vores klimaproblemer.
Nogen debattører overser tilsyneladende fuldstændig muligheden for, at vi her rent faktisk kan øge produktionen til gavn for både forsyningen med træ og klimaet. Og at biomasse fra skove i omdrift, som f.eks. i Nordeuropa og Nordamerika er CO2 neutralt i en livscyklus. Samtidig med at vedmassen i skovene i disse områder også er i hastig vækst.

  • 6
  • 0

Helt enig i en certificering/kontrollering er manglende ellers bliver Danmark til hede igen. Men man burde satse på flere muligheder også andre end solcelle og vind. En landmand med få forskellige afgrøder er følsom over for et dårligt år.
Rovdrift på en ting er ikke videre smart.
herude i vest fælder man gerne 30 hektar der og 15 der men hullerne gør de andre træer der har haft læ o svagt rodnet lægger sig i storm. Det ligner en kædereaktion i stor målestok, det der lægger sig må vente på udbud og efterspørgsel inden det kan blive til fliset, hvis det sker. Så heden kommer.

  • 0
  • 4

Fornuftigt indspark fra Klimarådet. Men husk lige at forsyningssikkerhedsafgiften netop blev udviklet med dette formål for øje og ville bl.a. betyde afgifter på biomassen. Hele sagen om den afgift var op under den forrige regering men blev forkastet fordi det blev forkludret! !!

  • 2
  • 0

Helt enig i en certificering/kontrollering er manglende ellers bliver Danmark til hede igen. Men man burde satse på flere muligheder også andre end solcelle og vind. En landmand med få forskellige afgrøder er følsom over for et dårligt år.
Rovdrift på en ting er ikke videre smart.
herude i vest fælder man gerne 30 hektar der og 15 der men hullerne gør de andre træer der har haft læ o svagt rodnet lægger sig i storm. Det ligner en kædereaktion i stor målestok, det der lægger sig må vente på udbud og efterspørgsel inden det kan blive til fliset, hvis det sker. Så heden kommer.

@Lars
Dit indlæg er noget værre vrøvl. Det danske skovareal er hastigt voksende.
http://www.trae.dk/artikel/danmarks-skovar...

  • 4
  • 0

Men hvad gør vi indtil da ?


@Flemming

Vi bør allerede nu sikre, at de værker, som bygges på kraftværkspladser skal være avancerede max. modulerende kraftværker med højst mulig elvirkningsgrad, så biomassen omsættes mest effektivt. Det er væsentligt at fastholde mulighederne for kondensdrift, da elvirkningsgraden er meget afhængig af koldest mulig kondensator. Meget sandsynligt kan de eksisterende turbogrupper fortsætte i et langt liv og de er allerede bygget til kondens.

Selvfølgelig skal værkerne indgå i kraftvarmedrift af de store byer - men måske mindre og mindre - jeg regner selv med en udlægning i omegnen af 50% last til fjernvarmelevering i kraftvarmemode i fremtiden.

Bæredygtig biomasse er et kemisk og CO2 neutralt lager. I forbindelse med oxyfuel processer kan denne type værker tilmed være en fremtidig bases for flydende brændsler på basis af ilt/brint genereret fra vindkraft, idet den rene CO2 i skorstenen benyttes som "råvare".

I mellemtiden må vi også bestræbe os på ikke at bygge en lang række rene fjernvarmeværker større end 10 MW indfyret, da de vil lægge beslag på alt for store biomasse ressourcer, som skal prioriteres til ovennævnte.

Ligeledes må vi som før nævnt sikre, at der ikke bygges nye enheder på kraftværkspladserne, som har dårligere dampdata end allerede eksisterende enheder. Tværtom bør de måske udvides med et ultrasuperkritisk trin før den eksisterende dampturbogruppe.

  • 4
  • 0

Bæredygtig biomasse er et kemisk og CO2 neutralt lager. I forbindelse med oxyfuel processer kan denne type værker tilmed være en fremtidig bases for flydende brændsler på basis af ilt/brint genereret fra vindkraft, idet den rene CO2 i skorstenen benyttes som "råvare".

Er der ikke en lille tidsforskydning som gør det lidt svært. Når møllerne forsyner og der produceres brint som herefter skal bruges i en reformeringsproces sammen med co2. Co2 som jo af gode grunde kun afsættes når kraftværket producerer og det må vel antages kun at ske når møllerne ikke forsyner.

  • 1
  • 1

Altså strømmen til de varmepumper klimarådet vil have sat op?
Og hvad med alt den anden strøm vi bruger i landet?

Fra stille stående vindmøller?
Overskyede solceller?

Hvis de har et problem med at fjernvarmeværker bruger biomasse uden at de også laver strøm, er løsningen så ikke bare at de påduttes at lave strøm?

Jovist det kan være et problem når vi også har solvarme med damlagre tilknyttet fjernvarmen for så står kedlerne stille om sommeren....... Men om vinteren skal vi bruge masser af strøm og kedlerne skal startes igen.

Men er det ikke bare den pris vi må betale fordi at bo i et land uden høje bjerge?

Lukker vi ned for vores el-kraftværker så har jeg en lumsk mistanke om hvad der sker med el-priserne fra Norge/Sverige når vinden står stille.

Eller går øvelsen mere på at få flere afgiftskroner i statskassen?
Billigste energi kilde er nu engang det mest samfundsøkonomiske!

  • 4
  • 0

Hvis de har et problem med at fjernvarmeværker bruger biomasse uden at de også laver strøm, er løsningen så ikke bare at de påduttes at lave strøm?

Jovist det kan være et problem når vi også har solvarme med damlagre tilknyttet fjernvarmen for så står kedlerne stille om sommeren....... Men om vinteren skal vi bruge masser af strøm og kedlerne skal startes igen.

Det er lige præcis modsat. OM vinteren hvor alle fjernvarmeværkerne skal bruge varme som spild fra fjernvarmeproduktionen er der overskud af strøm. Overskud som skulle omsættes i varmepumper, og derved minimere fjernvarmeværkernes udbud af strøm som der langt overvejende ikke er brug for.

  • 0
  • 6

OM vinteren hvor alle fjernvarmeværkerne skal bruge varme som spild fra fjernvarmeproduktionen er der overskud af strøm.

De timer hvor der er eksport af strøm er ret sporadiske, faktisk lidt ligesom vinden blæser.
Jeg ser ingen mening i at opvarmningen af en hel by er afhængig af vind.

IMHO:
Hvis vi VIL brænde vindmølle strømmen af med det samme, så skal vi bruge den til at slukke de oliefyr der står udenfor fjernvarmesystemet. (gas, træpillefyr, og brænde kan også inkluderes)

Et simpelt signal, fyret slukker og huset overgår til el baseret varme (el-patron eller Varmepumpe)
Kwh prisen skal så sættes til at være noget lavere end oliefyret, da folk ellers ikke vil investere i et sådant smartgrid system.

Men der er jo noget afgift noget som staten vil gå glip af, så det kommer ikke til at ske.

  • 3
  • 0

Produktionssituationen her for Ringkøbing over 14 dage se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... er et meget godt billede af situationen. Kun meget få timer kan værkets gasmotor producere el. Langt den overvejende varme produceres ved at brænde gas af og gasmotoren står stille. SÅ det giver da absolut ingen mening at øge el-produktionen fra nye kraftværker der skal yde fjernvarme.

  • 1
  • 4

"Læg afgift på biomasse som brændsel - eller fjern afgifter fra alle de andre brændsler."
Det er sjældent man hører et statsligt råd foreslå at fjerne afgifter. Det må være tæt på illoyalitet.
I øvrigt kunne man godt tænke at stigningen i CO2 kunne skyldes afbrænding af biomasse. Det udleder mere CO2/kWh end fossiler, og den fældede skov optager ikke CO2 før om mange år. Det svarer til mellem 2 og 3 gange mere end fossiler.
På verdensplan er det ikke meget, men politikerne synes jo at selv det mindste bidrag skal minimeres.

  • 1
  • 2

I øvrigt kunne man godt tænke at stigningen i CO2 kunne skyldes afbrænding af biomasse. Det udleder mere CO2/kWh end fossiler, og den fældede skov optager ikke CO2 før om mange år. Det svarer til mellem 2 og 3 gange mere end fossiler.

@Svend
Det er en ofte gjort antagelse, og den er stadig forkert !
Emnet har været debatteret i flere artikler i Ingeniøren gennem årene bl.a.
http://ing.dk/artikel/kronik-bioenergianal...

  • 1
  • 0

@Svend
Det er en ofte gjort antagelse, og den er stadig forkert !
Emnet har været debatteret i flere artikler i Ingeniøren gennem årene bl.a.
http://ing.dk/artikel/kronik-bioenergianal...

JA når man går ind i en amerikansk skov og lægger 100 Ha skov ned og bruger kul og naturgas til at tørre træet og banker træet i træpiller. Herefter sejles pillerne til Århus og de brændes af i Studstrupværket. Så kommer der for det første 25 % mere co2 ud af skorsten i forhold til kul og de 100 ha i South Carolina de har først optaget co2 om 50 eller måske 100 år. Og i den mellemlæggende tid er co2-en i atmosfæren anderledes kan det ikke være.

  • 1
  • 2

JA når man går ind i en amerikansk skov og lægger 100 Ha skov ned og bruger kul og naturgas til at tørre træet og banker træet i træpiller. Herefter sejles pillerne til Århus og de brændes af i Studstrupværket. Så kommer der for det første 25 % mere co2 ud af skorsten i forhold til kul og de 100 ha i South Carolina de har først optaget co2 om 50 eller måske 100 år. Og i den mellemlæggende tid er co2-en i atmosfæren anderledes kan det ikke være.

Det passer ikke Niels!
Du har selv været med i flere af debatterne. (Se bl.a. tidligere link)
Du ved hvad bl.a. Claus Felby og hans kolleger fra Københavns Universitet har offentliggjort.
Du har ikke fremlagt en saglig og underbygget argumentation der imødegår de fremlagte argumenter fra Bl.a. Københavns Universitet.

  • 1
  • 0

JA når man går ind i en amerikansk skov og lægger 100 Ha skov ned og bruger kul og naturgas til at tørre træet og banker træet i træpiller. Herefter sejles pillerne til Århus og de brændes af i Studstrupværket. Så kommer der for det første 25 % mere co2 ud af skorsten i forhold til kul og de 100 ha i South Carolina de har først optaget co2 om 50 eller måske 100 år. Og i den mellemlæggende tid er co2-en i atmosfæren anderledes kan det ikke være.

Man nu bruger nu ikke så megen energi som du antyder på at lave skov til træpiller.
Tørring af træ foregår i undertryks ovne og med varmepumper.
Disse er jo elektriske og kan derfor drives af vindmøller og solceller samt strøm fra kraftvarmeværker der fodres med: Træpiller.

Jeg ved godt at mange steder er strømmen helt kul-sort, men der er væsentligt mere energi i træpillerne end der benyttes fra kul. (og disse kulkraftværker kan jo passende konverteres til træpiller)

Det kan godt være at der kommer lidt ekstra Co2 ud her og nu, men over 50 år har vi fået en ret stor reduktion af den samlede udledning.

Træ der ikke benyttes til afbrænding afgiver også en masse klimagasser.
Når de vælter og rådner kommer der en del Co2, men værre er at forrådnelses processen også afgiver en del methan.

Det eneste man skal være opmærksom på er bære dygtigheden, altså ikke bruge mere bio-masse end tilvæksten byder.

  • 1
  • 0

Teoretisk kan man tørre træ under undertryk med vanddampsystemer, men i praksis er det ikke mulig, og det praktiseres ikke.

Jeg vidste ikke at det ikke praktiseredes til brænde, men ved det kan gøres ifm. tømmer og lister.
Så jeg tænke at samme teknik blev benyttet.

I min tid som bræddestabler på en Gulvfabrik blev brædderne tørret i en ovn, dog opvarmet med overskudvarme fra eget kraftvarmeværk der kørte på træflis. Lavet af det træ som ikke kunne bruges til gulvbrædder. Hvilket bekræfter den tørremetode du nævner :)

  • 1
  • 0