Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Nedsæt afgiften på el til opvarmning med 30 øre pr. kWh så hurtigt som muligt. Dermed kan vi undgå, at der fortsat overinvesteres i biomasse til opvarmning i stedet for i varmepumper.

Med den opfordring følger Klimarådet nu - i en ny analyse om afgifter - op på sin tidligere rapport, hvor man advarede om, at et for stort biomasseforbrug, drevet af afgiftsfritagelse, ikke er optimalt for samfundsøkonomien.

Læs også: Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug

»Varmepumper kan gøre den grønne omstilling billigere, og derfor anbefaler Klimarådet, at afgiften på el til opvarmning sættes ned. Det vil tilskynde til installation af flere varmepumper,« siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, i forbindelse med offentliggørelsen af analysen 'Afgifter der forandrer – forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger'.

Læs også: Klimaråd vil lette afgiften på elbiler her og nu

Gevinst på 1 mia. kroner

Ifølge den nye rapport vil det således give en samfundsøkonomisk gevinst på knap 1 milliard kroner, hvis afgiften på el til varme sættes ned med knap 30 øer pr. kWh.

Husholdningerne og virksomhederne kan spare omkring 1,3 milliard kr. på varmeregningen, selvom de via elregningen betaler ca. 0,1 milliard ekstra i støtte til vedvarende energi for at sikre, at det ekstra elforbrug til varmepumper er 100 pct. grønt. Statskassen mister dog ca. 0,2 milliarder i afgifter i 2030.

Læs også: Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder

Hvis PSO-afgiften fjernes fra elprisen, så skal elafgiften sænkes tilsvarende.

Med sin anbefaling bakker Klimarådet op om rigtig mange rapporter og analyser - senest fra Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi - der påpeger, at brug af varmepumper i varmeforsyningen er en samfundsøkonomisk god forretning, men at en høj elpris spærrer for denne gevinst.

Læs også: PSO på finansloven redder ikke varmepumperne

Partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe kalder rapportens anbefaling om at fremme varmepumper med sænkede afgifter for en 'solid anbefaling':

»Jeg tror dog, at der skal mere til i en overgangsperiode, hvis vi vil se en udvikling på området. For eksempel bør man drøfte med elselskaberne, hvordan lavere eltarif til varmepumper kan komme i spil,« siger han og efterlyder samtidig et egentligt udviklingsprogram for varmepumper.

Læs også: Finanslov: Regeringen trækker alle bevillinger til store varmepumper

Biomasseafgift mangler

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd kritiserer derimod Klimarådet for ikke at tage tyren ved hornene og foreslå en afgift på biomasse, når det nu er den, man gerne vil af med.

Hertil siger formand for Klimakommissionen professor Peter Birch Sørensen, at man har valgt afgiftslettelsen på el til opvarmning, fordi det er det, der hurtigst muligt kan give varmepumperne et skub:

»Vi har ikke lagt os fast på, at der aldrig skal være afgift på biomasse. Vi frygter bare - med erfaringen fra sidste gang, emnet var oppe - at diskussionen omkring en afgift på biomasse vil forsinke hele processen, og det er der ikke tid til,« siger han.

Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug

Peter Birch Sørensen tilføjer, at rådets beregninger også viser, at hvis man her og nu isoleret indførte en afgift på biomasse, så ville man risikere, at folk vil gå tilbage til kul og naturgas i stedet for at investere i varmepumper:

En eventuel afgift på biomasse skal ses i sammenhæng med hele spørgsmålet om, hvorvidt der skal opretholdes en generel energiafgift, selvom energien bliver grøn. Hele det spørgsmål vil vi gerne have mere tid til at arbejde grundigt med, siger formanden for Klimarådet.

Afgiftsprovenu falder ikke

Som nævnt har Klimarådet analyseret de samlede energi- og miljøafgifter, som i dag sikrer statskassen et betydeligt provenu.

I 2015 gav de således et provenu på 39 milliarder kr. Hertil kommer bilafgifter, som også har betydning for den grønne omstilling, og som staten i 2015 tjente 29 mia. kr. på.

Analysen viser, at statens indtjeningen fra de klimarelaterede afgifter ikke nødvendigvis vil falde drastisk i fremtiden. Klimarådets fremskrivning viser, at det årlige provenu fra energi- og miljøafgifter kun falder 2,5 mia. kr. i 2050, hvis det er muligt at gennemføre den grønne omstilling med uændrede afgiftssatser.

Læs også: BAGGRUND: Derfor er omlægning af energiafgifter en svær øvelse

Dermed synes der ikke - ifølge Klimarådet - umiddelbart at være grund til at frygte, at den grønne omstilling vil dræne statskassen, idet faldende indtægter fra afgifterne på fossile brændsler modsvares af stigende indtægter fra afgifter på elektricitet.

Når Klimarådet så alligevel finder det nødvendigt at ændre afgiftssatserne, er det for at tilskynde til forbrug af mere el, baseret på vedvarende energi, mens brug af fossile brændsler gøres dyrere.

Godt råd til politikerne

Rådet peger på, at hvis formålet med energiafgifter er at beskatte fossile brændsler, bør afgiften på elektricitet nedtrappes, i takt med at elproduktionen bliver grønnere og dermed mindre fossil. Og det kan betyde et lavere afgiftsprovenu.

Og så kommer Klimarådet lige med et par gode råd til politikerne:

Det er vigtigt at have styr på sine mål og hensyn, når afgifterne skal udformes.

Læs også: Analysen er klar: Afgifter på energi skal ændres

Hvis man fra politisk side ikke har en klar idé om, hvad man vil med afgifterne, vil de højst sandsynligt blive udformet uhensigtsmæssigt. Konsekvensen er samfundsøkonomiske omkostninger, som kunne have været undgået.

Hvis der ligger flere forskellige mål og hensyn bag afgiften på en vare, bør den samlede afgift så vidt muligt opsplittes i komponenter, der svarer til de forskellige mål, så man bedre kan vurdere, om afgiftsbelastningen er passende i lyset af de politiske målsætninger.

De "Gode råd" ryger direkte ned i sylte krukken /makulatoren.
Korrupte politikere vil ikke finde sig i at deres goder reduceres. :(

  • 9
  • 9

Jeg skal bygge hus. Meget overraskende ligger jeg lige indenfor området, hvor der er tilslutningspligt til kollektiv naturgasforsyning. Jeg fik derfor afslag på opsætning af varmepumpe, hvis ikke huset kunne dokumenteres at være et lavenergihus.

For ikke at forsinke processen yderligere, så har vi nu taget gassen.

Jeg sidder tilbage og måber over, hvorfor kun lavenergihuse kan få lov til at blive opvarmet med med varmepumpe? Som simpel naturvidenskabsmand og ikke-bureaukrat vil jeg mene, at (hvis ellers varmepumpen og slanger i jorden er dimensioneret korrekt) et skifte fra fossile brændsler til varmepumpe gør det samme ved CO2 regnskabet, hvad enten det er store eller små huse, lavenergi eller energifråsende huse.

  • 17
  • 0

Hvis man lige undlader at tænke på etableringen

prisen på 1MWh varme:

Fjernvarme i kbh: 661kr
Varmepumpe (vinter, 220øre/KWh strøm): 733kr/MWh
Varmepumpe med el til 190øre: 633kr/MWh

Du skal naturligvis stadig betale for at være tilsluttet fjernvarme for det er jo lovpligtigt.

Der skal nok lidt mere til for at flytte masserne over på elvarme.

  • 5
  • 1

@Casper Steinhauer
Det kommer vel an på, hvem der ejer varmepumperne - og akkumulatortankene.

Hvis elforsyningerne etablerede deres egne varmepumpedrevne buffertanke, ville prisen på akkumulatorvandet over for fjernvarmedistributøren være sammenlignelig med produktionsprisen på fjernvarme. Så kunne der findes en konkurrencesituation mellem produktion hh køb af lagret varme, som fjernvarmedistributøren kunne få gavn af.

Af debatten har jeg imidlertid fået det klare indtryk, at det er varmeforsyningerne, der skal stille bufferkapacitet til rådighed, dvs at de skal købe overskuds el for en pris, der vil ligge over det man får for overskuds el i dag.

Det er efter min mening en dårlig forretning.

  • 0
  • 1

Afgiften på varmepumper skal ned, det er godt for miljøet.
Afgiften på elbiler skal ned, det er godt for miljøet.
Afgiften på sikkerhedsudstyr skal ned, det er godt for sikkerheden.

Alle vil sænke afgifter, ingen vil finde pengene.

Et soleklart bevis på, at skattesænkninger er det som skal til at skabe vækst, når det gælder varmepumper, når det gælder elbiler, når det gælder sikkerhedsudstyr, men gud nåde og trøste den som argumenterer for skattesænkninger er det som skal til for at skabe vækst i Danmark.

  • 5
  • 5

Hvis man lige undlader at tænke på etableringen
prisen på 1MWh varme:
Fjernvarme i kbh: 661kr
Varmepumpe (vinter, 220øre/KWh strøm): 733kr/MWh
Varmepumpe med el til 190øre: 633kr/MWh
Du skal naturligvis stadig betale for at være tilsluttet fjernvarme for det er jo lovpligtigt.
Der skal nok lidt mere til for at flytte masserne over på elvarme.

Jo.
Og så mangler der jo stadigt penge til investeringen i den private varmepumpe.
Prisen for fjernvarme er jo inkl. alle investeringer, drift, service, vagt etc. etc.
Den private varmepumpe, bliver ganske dyr, når alle disse ting medregnes.

  • 3
  • 2

store varmepumper
Hvorfor ikke også små varmepumper, til private boliger?


Fordi nogen rigtigt godt kan lide fjernvarme.
Ideen om afgifter på biomasse kommer fordi andre godt kan lide at behage politkerne.

Hvis vi vil noget for miljøet skal vi kigge på dem udenfor fjernvarme, og måske også udenfor naturgas områderne. Disse to områder i forvejen er der hvor opvarmning allerede er mest miljøvenlig.

Derude vil varmepumper være meget oplagt, som alternativ til olie og træpiller.
Javist COP vil ikke være ret "god" i alle huse, men hvis nu COP-2 og elpris gav samme energipris som træpiller til de folk der boede udenfor disse områder.

  • 3
  • 0

@Flemming og Michael :

Hvis tilkobling til fjernvarmenettet sksl være "gratis", hvem skal så betale?

  • 5
  • 2

Som fjernvarmekunde hæfter man mangesteder for en betydelig skjult gæld, som først kommer for en dag når man forsøger at slippe ud igen.

Hvile-i-sig-selv betyder at de stavnsbundne kunder ikke skal betale mere end hvad fjernvarmeselskabet rent faktisk har ødslet væk på luftige projekter og netrenoveringer udført af det firma der fik tildelt mestergrisen.

Med en varmepumpe kommer alle udgifter frem i lyset.

  • 1
  • 4

Et soleklart bevis på, at skattesænkninger er det som skal til at skabe vækst, når det gælder varmepumper, når det gælder elbiler, når det gælder sikkerhedsudstyr, men gud nåde og trøste den som argumenterer for skattesænkninger er det som skal til for at skabe vækst i Danmark.


Tilgengæld så lægger man afgift på tobak for at få folk til at holde op med at ryge.
Afgift på fedt for at vi skal blive mindre fede.
Afgift på benzin for at vi skal køre mindre.

Hvorfor mon man så lægger skat på arbejde, er det mon for at folk skal arbejde mindre?

Ellers helt enig. Skattelettelser er et som der skal til, og skulle de komme som en form for grønne skattelettelser, hvor man kun får dem hvis man lever op til visse miljøkrav, så er det fint med mig.

Det som blot er det dumme ved alle politikernes tiltag, er at når folk begynder at gøre som de "skal", så bliver det til et problem for politikerne, blot se på EL-biler, solceller o.s.v.

  • 4
  • 0

Hvorfor ikke el-patroner. De koster ikke en bondegård (jetjager eller lignende) i investering og er rigtig gode til at aftage el. Der er meget pietisme i brugen af el. Du må kun bruge det hvis det er meget indviklet og kostbart i investering. At bruge el på den simpleste måde er nærmest en dødssynd uanset fordelene.

  • 7
  • 0

Hvis nu man fulgte alle deres gode råd, hvor meget bedre blev klimaet så? Eller måske man skulle spørge om hvilke ændringer i klimaet disse råd så afværgede.
Man kunne også spørge om de synes at det klima vi har er det optimale, og hvis ikke hvordan det så skulle ændres. Nå nej, det vi har er det optimale, fordi vi skal forhindre klimaændringer.
Man skal ikke bare bruge ord, fordi de er smarte og moderne, de har stadig en vis betydning i sig selv, som Orwell ikke helt har udvisket.

  • 1
  • 2

Man kunne også spørge om de synes at det klima vi har er det optimale, og hvis ikke hvordan det så skulle ændres. Nå nej, det vi har er det optimale, fordi vi skal forhindre klimaændringer.

Vi skal ikke forhindre klimaændringer. Hvem har dog sagt det? Det kan vi alligevel ikke. Vi skal derimod undlade at ødelægge den natur, biodivetsitet og økologiske systemer som vi og vore efterkommeres liv og velfærd afhænger af. Det indebærer at vi undlader at bruge naturen som losseplads for forurening.

Har du ikke den forståelse? Eller mener du at det er ligegyldigt hvor meget vi forurener luften, jorden og vandet? Er det derfor du har viet dit elendige liv til at forurene debatten her med enerverende vås i endeløse og kedsommelige gentagelser?

  • 0
  • 4

Vi skal ikke forhindre klimaændringer. Hvem har dog sagt det?


Jeg vil nærmere sige, hvem har ikke sagt det. Jeg har ellers fået indtryk af, at al vores stræben for at mindske stigningen i CO2 promillerne var for at hindre KLIMAÆNDRINGERNE. Men nu siger du pludselig at det er et helt andet mål vi har, som i min optik afhænger endnu mindre af CO2 end "klimaet".
PS. Jeg anser ikke CO2 som forurening, men megen virkelig forurening forsvinder i betydning, når CO2 kaldes sådan.

  • 2
  • 4

Jeg har ellers fået indtryk af, at al vores stræben for at mindske stigningen i CO2 promillerne var for at hindre KLIMAÆNDRINGERNE.

En effekt af forureningen af atmosfæren er naturligvis klimaændringer. Vi ændrer på atmosfærens termodynamiske egenskaber og får som konsekvens klimaændringer. Når man ændrer et fysisk system ændrer man også dets egenskaber. Her transparens for visse bølgelængder. Det er der ikke noget mærkeligt i. Derfor har begrænsning af forureningen af atmosfæren netop også som effekt at begrænse de ændringer i klimaet som er et resultat af forureningen. Selvfølgelig. Det har du ikke misforstået.

At du så ikke mener at udledning af fossilt CO2 til atmosfæren er forurening er da din egen sag. Men du vil vel ikke påstå at vi qua vores teknologiske metoder ikke ændrer atmosfærens CO2 indhold og at dette ikke ændrer atmosfærens egenskaber i forhold til udstråling af varmeenergi - og dermed også klimaet?

Eller vil du?

  • 6
  • 4

Hvorfor ikke el-patroner. De koster ikke en bondegård (jetjager eller lignende) i investering og er rigtig gode til at aftage el.

Det ville betyde, at alle, der ikke kan afskrive fx en varmepumpe på grund af alder - fx pensionister og uheldbredeligt syge ville få glæde af afgiftsnedsættelserne.
Desuden unge uden væsentlige indtægter, studerende og den slags - samlet set en hjælp til de svageste i samfundet, og det har aldrig været populær politik.

  • 3
  • 0

Ethvert ekstra forbrug af el, kommer fra kulværker

Det er jeg faktisk enig i. I hvert fald, når der ikke er meget vind.
Derfor er det overordentligt vigtigt at varmepumperne bliver afbrydelige. Det vil sige at de kun skal køre, når det er relevant for elnettet / -forbruget.
Altså være i drift, når alternativet er eksport til lave priser, eller ultimativt at standse vindmøller.

Ikke nogen nem øvelse. Men nødvendig.

Ovenstående betyder også at varmepumper, som ikke er afbrydelige, har en lavere værdi i energisystemerne.

  • 3
  • 1

Det er jeg faktisk enig i. I hvert fald, når der ikke er meget vind.
Derfor er det overordentligt vigtigt at varmepumperne bliver afbrydelige. Det vil sige at de kun skal køre, når det er relevant for elnettet / -forbruget.
Altså være i drift, når alternativet er eksport til lave priser, eller ultimativt at standse vindmøller.

Ikke nogen nem øvelse. Men nødvendig.

Det var dog et mærkværdig ræsonnement!

Af hensyn til miljøbelastningen skal varmepumpen da kører hele tiden hvis der er varmebehov.

14 dage i Ringkøbing se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Der vil altid være en kraftvarmeværk som skal omsætte brændsler til enten varme eller el-produktion. Og el-produktionen fravælges som i RIngkøbing (fordi der ikke er varmepumper som efterspørger strøm).

  • 1
  • 3

Ethvert ekstra forbrug af el, kommer fra kulværker.

Situationen er jo netop den at kulkraftværker pumper kul gennem anlægget for f.eks. at yde fjernvarme til Odense, uden at producere strøm. Og det fordi der er ingen som kan aftage al den spildproduktion af strøm som fjernvarmeproduktionen i Odense afgiver.

Problemstillingen er jo netop at fjernvarmeroduktionen er ekstrem miljøbelastende fra kulkraftværkerne som i Odense fordi der er ingen som efterspørger strømmen til en varmepumpe.

  • 2
  • 3

Situationen er jo netop den at kulkraftværker pumper kul gennem anlægget for f.eks. at yde fjernvarme til Odense, uden at producere strøm. Og det fordi der er ingen som kan aftage al den spildproduktion af strøm som fjernvarmeproduktionen i Odense afgiver.
Problemstillingen er jo netop at fjernvarmeroduktionen er ekstrem miljøbelastende fra kulkraftværkerne som i Odense fordi der er ingen som efterspørger strømmen til en varmepumpe.

@Niels
Du har igen ikke styr på dine forudsætninger og de faktiske forhold.
I disse dage er det f.eks. stort set lige den modsatte situation der forekommer. Der efterspørges elproduktion men varmebehovet er begrænset.
Og da du jo tilsyneladende aldrig har forstået opbygningen af kraftvarmeværker, så kender jo jo nok heller ikke forskellen på udtags- og modtryksanlæg. Og at anlæg faktisk kan lukkes helt ned i perioder.
Jeg ser imidlertid ikke nogen pointe i at forsøge at forklare dig de faktiske produktionsforhold. Det er prøvet før uden at du har forstået det. Og vil kun lede til en uendelig strøm at mærkværdige indlæg fra din side.

  • 2
  • 2

På den aktuelle diskussion omkring varmepumper, må man antage, at varmepumperne heller ikke har et større varmebehov at udfylde i disse dage.

Det har de ikke umiddelbart.
Med store varmepumper hører også diskussionen om lagring af enten varmt eller koldt vand.
Med et vist lager integreret vil mulighederne for drift, der i større omfang kan følge vejrsystemerne, vokse.
Det der er behov for er at kunne køre længere perioder end blot nogle timer af gangen.
Behovet er en uge eller to ad gangen, som vejret skifter.

  • 3
  • 0

Det der er behov for er at kunne køre længere perioder end blot nogle timer af gangen.
Behovet er en uge eller to ad gangen, som vejret skifter.

Men hvis kraftvarmeværkerne ikke har behov for at lave varme når det er vindstille, grundet at deres lager blev varmet godt op af varmepumper under sidste storm, hvor skal vi så få strøm fra?

Er det ikke bedre at disse lukker for al produktion når vinden blæser og tærer på deres varmelager mens vinden blæser, for derefter at lave strøm og fylde varmelageret så de er klar til næste gang ?

  • 0
  • 0

Men hvis kraftvarmeværkerne ikke har behov for at lave varme når det er vindstille, grundet at deres lager blev varmet godt op af varmepumper under sidste storm, hvor skal vi så få strøm fra?
Er det ikke bedre at disse lukker for al produktion når vinden blæser og tærer på deres varmelager mens vinden blæser, for derefter at lave strøm og fylde varmelageret så de er klar til næste gang ?

For tiden kører kraftvarmeværkerne på naturgas højst nogle få hundrede timer om året, så det problem opstår ikke i den nuværende situation.
Hvis varmeværkerne har såvel kraftvarme som en varmepumpe, så bliver de utroligt fleksible i forhold til el-markedet.
Høje priser, giver produktion af el og varme.
Lave priser, forbrug af el til varmeproduktion.

Uanset om varmen er fra elproduktion, eller fra varmepumpen, giver lageret en øge fleksibilitet og derved en øget effektivitet.
Elpriserne kendes nogle dage frem, hvilket gør det muligt at disponere produktionen og undgå den situation som du beskriver.

Det jeg havde i tankerne var egentligt større lagre, hvor varme kan lagres over måneder.
Her er risiko for overfyldning en hel del mindre, end den er ved de små lagre.

  • 4
  • 1

Uanset om varmen er fra elproduktion, eller fra varmepumpen, giver lageret en øge fleksibilitet og derved en øget effektivitet.
Elpriserne kendes nogle dage frem, hvilket gør det muligt at disponere produktionen og undgå den situation som du beskriver.

Det jeg havde i tankerne var egentligt større lagre, hvor varme kan lagres over måneder.
Her er risiko for overfyldning en hel del mindre, end den er ved de små lagre.


Samlet set et godt svar :)
Det hjælper mig til at forstå noget omkring fleksibiliteten i kraftvarmeværkerne.

Men vil benyttelse af den billige strøm i de boliger der er uden for fjernvarmen til fortrængning af olie/gas/træpiller/Brænde med en simpel el-patron ikke give en større reduktion af Co2 og partikler?

Eller ignorerer vi forureningen fra disse og kigger udelukkende på pris/Kwh for gennemsnits samfundet?

  • 1
  • 0

Du har igen ikke styr på dine forudsætninger og de faktiske forhold.
I disse dage er det f.eks. stort set lige den modsatte situation der forekommer. Der efterspørges elproduktion men varmebehovet er begrænset.

@Jakob

Uanset om du kan lide det eller ej så pumper Fynsværket's blok 7 i lange perioder kul gennem anlægget som kun yder fjernvarme og ingen eller næsten ingen strøm.

I vinterperioden hvor alle landets fjernvarmeværkers spildproduktion af strøm oversvømmer el-markedet er det begrænset hvad der kan afsættes af strøm i Odense hvorfor den eneste mulighed for at yde varme er at brænde kul af på Fynsværket som sker i et stort omfang.

  • 1
  • 2

Uanset om du kan lide det eller ej så pumper Fynsværket's blok 7 i lange perioder kul gennem anlægget som kun yder fjernvarme og ingen eller næsten ingen strøm.

@Niels
Det var jo forudsigeligt. Men en glimrende reklame for din uvidenhed. Et kondensanlæg (som blok 7) kan ikke yde Varme uden også at yde el.

I vinterperioden hvor alle landets fjernvarmeværkers spildproduktion af strøm oversvømmer el-markedet er det begrænset hvad der kan afsættes af strøm i Odense hvorfor den eneste mulighed for at yde varme er at brænde kul af på Fynsværket som sker i et stort omfang.

Og en gang til! Som bekendt er der 3 andre produktionsenheder, som ikke anvender kul, men affald, flis og halm.

Som angivet før, så giver en debat på dit grundlag ikke nogen mening.

  • 2
  • 4

Som angivet før, så giver en debat på dit grundlag ikke nogen mening.

Jakob.

Din uvidenhed om selv simple ting på et kraftværk er skræmmende, men det er jo ikke første gang din uvidenhed slår igennem i lys lue.

Hvis man f.eks. tager udtræk af markedsdata inde på energinet.dk og tager de vestlige centrale kraftværker fra f.eks. den 1/9 2015 til den 1/11 2015 så er dette deres samlede levering til nettet se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... Og de centrale værker for vest er Fynsværket, Esbjergværk, Skærbækværket, Studstrupværket og Nordjyllandsværket som i dagevis lukker strømproduktionen helt ned, og kedlerne de kører med sikkerhed videre.

Hvis man tager Værkets grønne regnskab se https://corporate.vattenfall.dk/globalasse... så vil man kunne se der fyres samlet 5.550 Gwh kul og halm ind i anlægget og heraf 4.900 Gwh kul. Samlet lægger de 2 kraftværker med en virkningsgrad på 34 %. Et kulkraftværk som Fynsværkets blok 7 skal lægge omkring 43 %. Selv om halmkraftværket har en lidt mindre el-virkning så er det let at indse af kulblokken langt fra får den strøm ud af brændslerne som det skal, som klart indikerer at el-produktionen nedprioteres for at yde varme til Odense.

  • 1
  • 2

Og de centrale værker for vest er Fynsværket, Esbjergværk, Skærbækværket, Studstrupværket og Nordjyllandsværket som i dagevis lukker strømproduktionen helt ned, og kedlerne de kører med sikkerhed videre.

Hvis man er i stand til at glemme Herning værket, så er der jo nok også andet der er "smuttet"

  • 1
  • 2

"På Sydpolen har amerikanske National Oceanic and Atmospheric Adminstration i mange år målt den samme stigende tendens i atmosfærens CO2-indhold som andre steder på Jorden. Men Sydpolens placering langt fra CO2-kilder betyder, at her er det hele lidt bagefter. Men den 23. maj passerede målingerne af atmosfærisk CO2 også her 400 ppm-mærket, som det skete på den klassiske lokation for CO2-målinger, Mauna Loa i Hawaii, i 2014"
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-20...

  • 1
  • 0

Hvis man er i stand til at glemme Herning værket, så er der jo nok også andet der er "smuttet"

JA og Verdo's værk i Randers anses også for at være et centralt værk, som ikke rykker ved den kendsgerning, at når alle centrale værker ikke afsætter strøm så gør kraftværket i Odense det nok heller ikke!

For lige at ha' begreberne på plads! Verdo's kraftværk, lige så vel som Herningkraftværk, er et modtryksværk som kun kan afsætte spildvarmen fra el-produktionen som fjernvarme. Men hele el-produktionen kan udmærket lukkes ned så hele kedeleffekten den omsættes til fjernvarme.

Et udtagsværk er, som blok 7 i Odense, et kraftværk som både kan producere fjernvarme og afsætte hele køleeffekten ved at opvarme kølevand. Eller kraftværket kan producerer fuld el-effekt som er mulig når hele spildvarmen fra el-produktionen bortventileres ved at opvarme kølevand og typisk havvand. Turbinen er hertil lavet sådan at der kan udtages damp ved et højere tryk end når der opvarmes kølevand og dampen kan producere fjernvarmevand, dette har imidlertid den effekt at el-virkning falder minimalt. Næsten hele dampmængden kan udtages ved at opvarme fjernvarmevand og en mindre del skal over det sidste turbinetrin fordi turbineskovlene skal 'køles' af dampen eller der skal damp forbi lavtryksturbinen.

En sidste mulighed hvis hele el-produktionen skal nedlukkes det er at bypasse dampen helt eller delvis forbi turbinen og opvarme kølevand eller hvis der er behov for fjernvarme at opvarme fjernvarmevand.

  • 0
  • 3

Niels - det har været diskuteret her før og jeg spurgte videre hos Energistyrelsen om definitionen af Central Kraftværk og fik flg. citerede svar:

"Fra: Anders Bavnhøj Hansen [mailto:ABH@energinet.dk]
Sendt: 20. juli 2015 11:35
Til: klhro@yahoo.com
Cc: Kirsten Veiling Andersen
Emne: Fwd: VS: Centrale vs decentrale kraftværker

Hej Karsten
Definition på centrale værker er oprindeligt baseret på værker som ligger på centrale kraftværkspladser som er defineret ved lov. Alle værker med kraftvarme udenfor disse centrale kraftværkspladser er derfor defineret som decentrale. Dvs. Også de meget store decentrale værker.
Venlig hilsen

Mvh
Anders

Energianalyse
+4523338767
ABH@energinet.dk"

  • 5
  • 0

Niels - siden det korts aktualitet er blandt andet Ensted- og Masnedøværkerne nedlagt ..

Mon ikke Asnæs, Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk og Amagerværket, der er overgået til HOFOR har lidt samme skæbner?

P.S. - nu har jeg spurgt ABH ved energinet om Randersværkets status

  • 4
  • 0

Niels - siden det korts aktualitet er blandt andet Ensted- og Masnedøværkerne nedlagt ..

Mon ikke Asnæs, Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk og Amagerværket, der er overgået til HOFOR har lidt samme skæbner?

P.S. - nu har jeg spurgt ABH ved energinet om Randersværkets status

De oprindelige 16 kraftværkspladser i Danmark var:
H.C. Ørstedsværket
Svanemølleværket
Amagerværket, blok 1
Amagerværket, blok 2
Amagerværket, blok 3
Avedøre 1
Avedøre 2
Fynsværket
Enstedværket
Vestkraft - Esbjerg
Vestkraft - Herning
Midtkraft - Studstrup blok 3
Midtkraft - Studstrup blok 4
Randersværket
Nordjyllandsværket
Skærbækværket

Bemærk at der altså godt kan være flere på stort set samme geografiske placering.
Siden er der sket både nedlægning og ombygning for flere på listen.

  • 3
  • 0

Vi har fået monteret en luft/luft varmepumpe i vinters.
Den er vi utrolig glade for, kan klart anbefale det.
Vi valgte modellen: Panasonic Hz9rke, virker perfekt og kan varme alle vores 132kvm op til 22 grader.
Vi fik monteret pumpen af: http://heatnow.dk - profesionel montering og god rådgivning omkring placering.

Og så kunne vi få både energitilskud og håndværkerfradrag jo.
Mvh Rasmus

  • 1
  • 1

Vi har fået monteret en luft/luft varmepumpe i vinters.
Den er vi utrolig glade for, kan klart anbefale det.
Vi valgte modellen: Panasonic Hz9rke, virker perfekt og kan varme alle vores 132kvm op til 22 grader

Det er jo naturligvis glædeligt, men det må være svært at overholde Bygningsreglements krav om individuel regulering i hvert rum :)
http://eksempelsamling.bygningsreglementet...

  • 1
  • 1

Vi har fået monteret en luft/luft varmepumpe i vinters.
Den er vi utrolig glade for, kan klart anbefale det.
Vi valgte modellen: Panasonic Hz9rke, virker perfekt og kan varme alle vores 132kvm op til 22 grader.

Det er jo naturligvis glædeligt, men det må være svært at overholde Bygningsreglements krav om individuel regulering i hvert rum :)

Det må nødvendigvis være et stort rum.
Den bette blæser der er i en luft/luft varmepumpe kan simplethen IKKE flytte luft nok, hurtigt nok, til at få varmen fordelt i flere rum via alm dør åbninger, og da slet ikke 22c.

Selv hvis der blev lavet noget spirorør i bedste Storm-P stil til fordeling, vil den stakkels blæser ikke kunne fordele varmen.

Måske om sommeren ;-)

Men ellers et "fint" reklame indslag............

  • 2
  • 1

Den bette blæser der er i en luft/luft varmepumpe kan simplethen IKKE flytte luft nok, hurtigt nok, til at få varmen fordelt i flere rum via alm dør åbninger, og da slet ikke 22c.

Michael - det kan jeg så bekræfte

Jeg har en Honeywell luft/ luft varmepumpe monteret under loftet i stuen på husets ene gavlvæg og har 21-22 gr C i soveværelset i modsatte ende af huset - ned til ca. 0 gr C udendørs.

Jeg brugte 3.975 kwh på varmepumpen i sidste varmesæson og ca. 500 kwh yderligere på el-radiatorer

  • 2
  • 0

Jeg har en Honeywell luft/ luft varmepumpe monteret under loftet i stuen på husets ene gavlvæg og har 21-22 gr C i soveværelset i modsatte ende af huset - ned til ca. 0 gr C udendørs.

@Karsten
Hvilken temperatur har du så i stuen ?

  • 0
  • 0

Hvilken temperatur har du så i stuen ?

Jakob - 1-1,5 gr C over det soveværelset - passer helt fint

Men jeg gør det ikke af komforthensyn - kun for at spare penge. Selv om fjernvarmen er meget billig her i Gråsten takket være Hr. Ulbjerg, så ville en konvertering for mit vedkommende betyde en stigning på 30-40 % på varmeregningen

  • 0
  • 0

Jeg har en Honeywell luft/ luft varmepumpe monteret under loftet i stuen på husets ene gavlvæg og har 21-22 gr C i soveværelset i modsatte ende af huset - ned til ca. 0 gr C udendørs.

Jeg brugte 3.975 kwh på varmepumpen i sidste varmesæson og ca. 500 kwh yderligere på el-radiatorer


Karsten - fine tal de kommer bag på mig.
Det viser at huse er meget forskellige i hvad der kan lade sig gøre.

Jeg har en seriøst kraftig blæser og 160mm rør til alle rum, Ø300 som hovedkanal
Huset er bygget i '73 og er på 180 m2.
Med et HESS kaloriefere/luftvarme anlæg, men der opvarmes reelt kun med brændeovn hvor varmen så flyttes rundt af luften.
Ved hård frost, -5c eller koldere tændes naturgassen, da hjørne værelserne ellers ville blive kolde.

Derfor min kommentar om blæseren i en luft/luft VP.

  • 1
  • 0

Det er jo naturligvis glædeligt, men det må være svært at overholde Bygningsreglements krav om individuel regulering i hvert rum :)
.

Det er et krav der er indsat for at beskytte/ fremme to nationale industriklenodier.
Det ene laver tryk i vand og den anden laver det om til støj og komfort.
Glimrende men ikke helt OK i EU perspektiv.
Kan kravet ikke tilgodeses ved at have en 300 Watt elradiator i hvert rum udover det luft/luft varmepumpen kommer med?

  • 2
  • 2

Karsten - fine tal de kommer bag på mig.
Det viser at huse er meget forskellige i hvad der kan lade sig gøre.

Michael - det forstår jeg godt!

Kørte også første vinter, hvor jeg fik varmepumpen i november, med dørene lukket til stuen, og el-radiatorer på de øvrige værelser.

Men fandt ud af i sæson 2, som startede i september, at det var bedre med åbne døre og lade varmepumpen køre maks og tilsætte el-radiatorer efter behov.

Jeg er også lidt overrasket over, hvor godt min lille Honeywell til 3.000 kr til selvmontage har performet over 4.500 timer/ år de sidste 7 år.

  • 6
  • 0

Støjer det ikke?
Når jeg skruer op for mit genvex så kan det tydeligt høres.


Har du lyddæmpere på alle steder?

Jeg har ikke lyddæmpere men systemet er jo også bygget til at flytte en del mere luft end et genvex.

Jeg kører næsten altid på laveste trin, af 5.
Her er det svagt hørbart i 2 lokaler, i resten skal der lyttes ret aktivt for at bemærke lyden.

dvs........
Det høres kun ganske svagt ved aktiv lyt, hvis jeg vel at mærke husker at støvsuge filteret hver 3 uge og skifte det hver 3 md.
Sløser jeg med filtervedligehold trækkes falsk luft udenom filteret og der kommer en styg metalisk susen alle vegne.

  • 1
  • 0

Måske kan en reduceret afgift på el til varmepumper kombineres med intelligent afregning af vindmøllestrøm, således der gives størst afgiftssænkning, når der produceres masser af strøm.

En lavere afgift på strøm til varmepumper, vil kræve der enten indbygges en elmåler i varmepumperne, eller at der sættes en ekstern måler op ved siden af pumperne, så der kan refunderes et beløb, afhængigt af det målte varmeforbrug.

Andre former for energi til opvarmning, har ikke så høje afgifter som el til opvarmning - på trods af, at el specielt fra vindmøller, er langt mere miljøvenligt end olie og naturgas.

De steder, hvor der er fjernvarme eller naturgas, kan man nemt indstille varmepumperne til at kun opvarme, når prisen er lavere end prisen for opvarmning med den anden energikilde, f.eks. fjernvarme eller naturgas. Det betyder, at der spares på naturgas til fjernvarme, når strømprisen er billig, og der er vind.

Jeg forestiller mig, at afgiften på el til varmepumper sættes så højt, at det er en smule billigere at bruge naturgas, når der ikke blæser og er overskud på vind. Blæser det, reduceres el-prisen, så det er billigere at bruge el. Som udgangspunkt, skal prisen derfor være lidt højere, end prisen er for andre typer opvarmning, men reduceres når der er vind. Ved at styre prisen, så den afhænger af den øjeblikkelige energiproduktion fra vindmøllerne, så er muligt at anvende varmepumperne til at udjævne energiforbruget.

  • 0
  • 3

Måske kan en reduceret afgift på el til varmepumper kombineres med intelligent afregning af vindmøllestrøm, således der gives størst afgiftssænkning, når der produceres masser af strøm.

Pålæg alt nybyggeri at installere 1 eller 2 luft/luftvarmepumper som supplement til det bestående varmesystem. Så giv el-selskabet muligheden for at slukke varmepumperne hvis der ikke er det 'rigtige el' i nettet. Når varmepumpen typisk kan 5-doble strømmen til var så giver det mening at køre med denne.

  • 1
  • 2

er en smule billigere at bruge naturgas, når der ikke blæser og er overskud på vind.

Der skulle naturligvis stå mangel på vind.

Hvis alle varmepumpernes elmåler står til samme pris, så kan være svært at styre energiforbruget. Er der nogle få milliører eller mikroører i forskel, så er derimod muligt at styre forbruget præcist. Elmålerne kan indrapportere elmålerens indstillede pris, når den ændres, således elværkerne øjeblikkeligt kan styre forbruget af strøm ved at ændre strømprisen/afgiften. Der kan være nogle regler til elværkerne for afgiftsreduktionen, afhængigt af produceret vindmøllestrøm. Ved at elværkerne kan styre den helt præcise sænkning, så kan de styre forbruget helt præcist.

Forbrugerne vil ikke påvirkes af, at den pris de indstiller som grænseværdi er en lille smule tilfældig - det behøver kun at være milliører eller mikroører i forskel. Da værdien er tilfældig, og værdien måske hele tiden ændres lidt efter en formel, så påvirkes alle kunder ens. Kender elværkerne formelen, som prisen ændres tilfældigt med, så kan de hele tiden styre forbruget.

  • 0
  • 1

Pålæg alt nybyggeri at installere 1 eller 2 luft/luftvarmepumper som supplement til det bestående varmesystem. Så giv el-selskabet muligheden for at slukke varmepumperne hvis der ikke er det 'rigtige el' i nettet. Når varmepumpen typisk kan 5-doble strømmen til var så giver det mening at køre med denne.


Jeg tror, det er bedre, at kunderne føler de styrer - end de føler elværkerne styrer, og de skal derfor have mulighed for at opsætte den strømpris, som de ønsker varmepumpen skal starte ved.

Derfor, tror jeg det bedste er en varierende afgift, som elværkerne styrer - dog indenfor nogle lovgrænser. De kan så styre det præcise forbrug - tænde og slukke elmålerne - ved at ændre afgiften lidt. Og dermed regulere det præcise forbrug.

For at kunderne behandles ens, kan lægges en lille tilfældig tal på deres indstillede strømpris som funktion af tidspunktet, og formlen herfor, rapporteres til elselskabet når indstillingen af strømpris ændres. Elværkerne kan med deres system nu bestemme det eksakte forbrug, ved at regulere afgiften.

  • 1
  • 1

Jakob - kom lige til at bladre tilbage i tråden - hvor er Masnedø- og Asnæs værkerne? (kun fordi jeg lige har haft en tilbudssag hos naboen til sidstnævnte på det seneste)

@Karsten
Oprindelig var de øjensynlig ikke med.
Listen er jo også forlængst forældet, idet flere blokke er nedlagt, og flere bliver det uden tvivl inden for få år.

  • 1
  • 0