Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Nedsæt afgiften på el til opvarmning med 30 øre pr. kWh så hurtigt som muligt. Dermed kan vi undgå, at der fortsat overinvesteres i biomasse til opvarmning i stedet for i varmepumper.

Med den opfordring følger Klimarådet nu - i en ny analyse om afgifter - op på sin tidligere rapport, hvor man advarede om, at et for stort biomasseforbrug, drevet af afgiftsfritagelse, ikke er optimalt for samfundsøkonomien.

Læs også: Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug

»Varmepumper kan gøre den grønne omstilling billigere, og derfor anbefaler Klimarådet, at afgiften på el til opvarmning sættes ned. Det vil tilskynde til installation af flere varmepumper,« siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, i forbindelse med offentliggørelsen af analysen 'Afgifter der forandrer – forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger'.

Læs også: Klimaråd vil lette afgiften på elbiler her og nu

Gevinst på 1 mia. kroner

Ifølge den nye rapport vil det således give en samfundsøkonomisk gevinst på knap 1 milliard kroner, hvis afgiften på el til varme sættes ned med knap 30 øer pr. kWh.

Husholdningerne og virksomhederne kan spare omkring 1,3 milliard kr. på varmeregningen, selvom de via elregningen betaler ca. 0,1 milliard ekstra i støtte til vedvarende energi for at sikre, at det ekstra elforbrug til varmepumper er 100 pct. grønt. Statskassen mister dog ca. 0,2 milliarder i afgifter i 2030.

Læs også: Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder

Hvis PSO-afgiften fjernes fra elprisen, så skal elafgiften sænkes tilsvarende.

Med sin anbefaling bakker Klimarådet op om rigtig mange rapporter og analyser - senest fra Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi - der påpeger, at brug af varmepumper i varmeforsyningen er en samfundsøkonomisk god forretning, men at en høj elpris spærrer for denne gevinst.

Læs også: PSO på finansloven redder ikke varmepumperne

Partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe kalder rapportens anbefaling om at fremme varmepumper med sænkede afgifter for en 'solid anbefaling':

»Jeg tror dog, at der skal mere til i en overgangsperiode, hvis vi vil se en udvikling på området. For eksempel bør man drøfte med elselskaberne, hvordan lavere eltarif til varmepumper kan komme i spil,« siger han og efterlyder samtidig et egentligt udviklingsprogram for varmepumper.

Læs også: Finanslov: Regeringen trækker alle bevillinger til store varmepumper

Biomasseafgift mangler

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd kritiserer derimod Klimarådet for ikke at tage tyren ved hornene og foreslå en afgift på biomasse, når det nu er den, man gerne vil af med.

Hertil siger formand for Klimakommissionen professor Peter Birch Sørensen, at man har valgt afgiftslettelsen på el til opvarmning, fordi det er det, der hurtigst muligt kan give varmepumperne et skub:

»Vi har ikke lagt os fast på, at der aldrig skal være afgift på biomasse. Vi frygter bare - med erfaringen fra sidste gang, emnet var oppe - at diskussionen omkring en afgift på biomasse vil forsinke hele processen, og det er der ikke tid til,« siger han.

Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug

Peter Birch Sørensen tilføjer, at rådets beregninger også viser, at hvis man her og nu isoleret indførte en afgift på biomasse, så ville man risikere, at folk vil gå tilbage til kul og naturgas i stedet for at investere i varmepumper:

En eventuel afgift på biomasse skal ses i sammenhæng med hele spørgsmålet om, hvorvidt der skal opretholdes en generel energiafgift, selvom energien bliver grøn. Hele det spørgsmål vil vi gerne have mere tid til at arbejde grundigt med, siger formanden for Klimarådet.

Afgiftsprovenu falder ikke

Som nævnt har Klimarådet analyseret de samlede energi- og miljøafgifter, som i dag sikrer statskassen et betydeligt provenu.

I 2015 gav de således et provenu på 39 milliarder kr. Hertil kommer bilafgifter, som også har betydning for den grønne omstilling, og som staten i 2015 tjente 29 mia. kr. på.

Analysen viser, at statens indtjeningen fra de klimarelaterede afgifter ikke nødvendigvis vil falde drastisk i fremtiden. Klimarådets fremskrivning viser, at det årlige provenu fra energi- og miljøafgifter kun falder 2,5 mia. kr. i 2050, hvis det er muligt at gennemføre den grønne omstilling med uændrede afgiftssatser.

Læs også: BAGGRUND: Derfor er omlægning af energiafgifter en svær øvelse

Dermed synes der ikke - ifølge Klimarådet - umiddelbart at være grund til at frygte, at den grønne omstilling vil dræne statskassen, idet faldende indtægter fra afgifterne på fossile brændsler modsvares af stigende indtægter fra afgifter på elektricitet.

Når Klimarådet så alligevel finder det nødvendigt at ændre afgiftssatserne, er det for at tilskynde til forbrug af mere el, baseret på vedvarende energi, mens brug af fossile brændsler gøres dyrere.

Godt råd til politikerne

Rådet peger på, at hvis formålet med energiafgifter er at beskatte fossile brændsler, bør afgiften på elektricitet nedtrappes, i takt med at elproduktionen bliver grønnere og dermed mindre fossil. Og det kan betyde et lavere afgiftsprovenu.

Og så kommer Klimarådet lige med et par gode råd til politikerne:

Det er vigtigt at have styr på sine mål og hensyn, når afgifterne skal udformes.

Læs også: Analysen er klar: Afgifter på energi skal ændres

Hvis man fra politisk side ikke har en klar idé om, hvad man vil med afgifterne, vil de højst sandsynligt blive udformet uhensigtsmæssigt. Konsekvensen er samfundsøkonomiske omkostninger, som kunne have været undgået.

Hvis der ligger flere forskellige mål og hensyn bag afgiften på en vare, bør den samlede afgift så vidt muligt opsplittes i komponenter, der svarer til de forskellige mål, så man bedre kan vurdere, om afgiftsbelastningen er passende i lyset af de politiske målsætninger.

De "Gode råd" ryger direkte ned i sylte krukken /makulatoren.
Korrupte politikere vil ikke finde sig i at deres goder reduceres. :(

  • 9
  • 9