Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Det win-win hos os

Når der er ellerter og varmepumper 'nok' (og Riget (igen, igen) fattes penge) fordamper favoriseringen som dug for solen...se blot til solcelleejerne! ;)

Jakob - kom lige til at bladre tilbage i tråden - hvor er Masnedø- og Asnæs værkerne? (kun fordi jeg lige har haft en tilbudssag hos naboen til sidstnævnte på det seneste)

@Karsten Oprindelig var de øjensynlig ikke med. Listen er jo også forlængst forældet, idet flere blokke er nedlagt, og flere bliver det uden tvivl inden for få år.

Jeg tror, det er bedre, at kunderne føler de styrer - end de føler elværkerne styrer, og de skal derfor have mulighed for at opsætte den strømpris, som de ønsker varmepumpen skal starte ved.</p>
<p>

Pålæg alt nybyggeri at installere 1 eller 2 luft/luftvarmepumper som supplement til det bestående varmesystem. Så giv el-selskabet muligheden for at slukke varmepumperne hvis der ikke er det 'rigtige el' i nettet. Når varmepumpen typisk kan 5-doble strømmen til var så giver det mening at køre med denne.

Derfor, tror jeg det bedste er en varierende afgift, som elværkerne styrer - dog indenfor nogle lovgrænser. De kan så styre det præcise forbrug - tænde og slukke elmålerne - ved at ændre afgiften lidt. Og dermed regulere det præcise forbrug.

For at kunderne behandles ens, kan lægges en lille tilfældig tal på deres indstillede strømpris som funktion af tidspunktet, og formlen herfor, rapporteres til elselskabet når indstillingen af strømpris ændres. Elværkerne kan med deres system nu bestemme det eksakte forbrug, ved at regulere afgiften.

er en smule billigere at bruge naturgas, når der ikke blæser og er overskud på vind.

Hvis alle varmepumpernes elmåler står til samme pris, så kan være svært at styre energiforbruget. Er der nogle få milliører eller mikroører i forskel, så er derimod muligt at styre forbruget præcist. Elmålerne kan indrapportere elmålerens indstillede pris, når den ændres, således elværkerne øjeblikkeligt kan styre forbruget af strøm ved at ændre strømprisen/afgiften. Der kan være nogle regler til elværkerne for afgiftsreduktionen, afhængigt af produceret vindmøllestrøm. Ved at elværkerne kan styre den helt præcise sænkning, så kan de styre forbruget helt præcist.

Forbrugerne vil ikke påvirkes af, at den pris de indstiller som grænseværdi er en lille smule tilfældig - det behøver kun at være milliører eller mikroører i forskel. Da værdien er tilfældig, og værdien måske hele tiden ændres lidt efter en formel, så påvirkes alle kunder ens. Kender elværkerne formelen, som prisen ændres tilfældigt med, så kan de hele tiden styre forbruget.

Måske kan en reduceret afgift på el til varmepumper kombineres med intelligent afregning af vindmøllestrøm, således der gives størst afgiftssænkning, når der produceres masser af strøm.

Pålæg alt nybyggeri at installere 1 eller 2 luft/luftvarmepumper som supplement til det bestående varmesystem. Så giv el-selskabet muligheden for at slukke varmepumperne hvis der ikke er det 'rigtige el' i nettet. Når varmepumpen typisk kan 5-doble strømmen til var så giver det mening at køre med denne.

Måske kan en reduceret afgift på el til varmepumper kombineres med intelligent afregning af vindmøllestrøm, således der gives størst afgiftssænkning, når der produceres masser af strøm.

En lavere afgift på strøm til varmepumper, vil kræve der enten indbygges en elmåler i varmepumperne, eller at der sættes en ekstern måler op ved siden af pumperne, så der kan refunderes et beløb, afhængigt af det målte varmeforbrug.

Andre former for energi til opvarmning, har ikke så høje afgifter som el til opvarmning - på trods af, at el specielt fra vindmøller, er langt mere miljøvenligt end olie og naturgas.

De steder, hvor der er fjernvarme eller naturgas, kan man nemt indstille varmepumperne til at kun opvarme, når prisen er lavere end prisen for opvarmning med den anden energikilde, f.eks. fjernvarme eller naturgas. Det betyder, at der spares på naturgas til fjernvarme, når strømprisen er billig, og der er vind.

Jeg forestiller mig, at afgiften på el til varmepumper sættes så højt, at det er en smule billigere at bruge naturgas, når der ikke blæser og er overskud på vind. Blæser det, reduceres el-prisen, så det er billigere at bruge el. Som udgangspunkt, skal prisen derfor være lidt højere, end prisen er for andre typer opvarmning, men reduceres når der er vind. Ved at styre prisen, så den afhænger af den øjeblikkelige energiproduktion fra vindmøllerne, så er muligt at anvende varmepumperne til at udjævne energiforbruget.

</p>
<p>Støjer det ikke?
Når jeg skruer op for mit genvex så kan det tydeligt høres.

Jeg har ikke lyddæmpere men systemet er jo også bygget til at flytte en del mere luft end et genvex.

Jeg kører næsten altid på laveste trin, af 5. Her er det svagt hørbart i 2 lokaler, i resten skal der lyttes ret aktivt for at bemærke lyden.

dvs........ Det høres kun ganske svagt ved aktiv lyt, hvis jeg vel at mærke husker at støvsuge filteret hver 3 uge og skifte det hver 3 md.
Sløser jeg med filtervedligehold trækkes falsk luft udenom filteret og der kommer en styg metalisk susen alle vegne.

Jeg har en seriøst kraftig blæser og 160mm rør til alle rum, Ø300 som hovedkanal

</p>
<p>Det er jo naturligvis glædeligt, men det må være svært at overholde Bygningsreglements krav om individuel regulering i hvert rum :)
.

Det er et krav der er indsat for at beskytte/ fremme to nationale industriklenodier. Det ene laver tryk i vand og den anden laver det om til støj og komfort. Glimrende men ikke helt OK i EU perspektiv. Kan kravet ikke tilgodeses ved at have en 300 Watt elradiator i hvert rum udover det luft/luft varmepumpen kommer med?

Jeg har en Honeywell luft/ luft varmepumpe monteret under loftet i stuen på husets ene gavlvæg og har 21-22 gr C i soveværelset i modsatte ende af huset - ned til ca. 0 gr C udendørs.</p>
<p>Jeg brugte 3.975 kwh på varmepumpen i sidste varmesæson og ca. 500 kwh yderligere på el-radiatorer

Jeg har en seriøst kraftig blæser og 160mm rør til alle rum, Ø300 som hovedkanal Huset er bygget i '73 og er på 180 m2. Med et HESS kaloriefere/luftvarme anlæg, men der opvarmes reelt kun med brændeovn hvor varmen så flyttes rundt af luften. Ved hård frost, -5c eller koldere tændes naturgassen, da hjørne værelserne ellers ville blive kolde.

Derfor min kommentar om blæseren i en luft/luft VP.

Jeg har en Honeywell luft/ luft varmepumpe monteret under loftet i stuen på husets ene gavlvæg og har 21-22 gr C i soveværelset i modsatte ende af huset - ned til ca. 0 gr C udendørs.

@Karsten Hvilken temperatur har du så i stuen ?

Vi har fået monteret en luft/luft varmepumpe i vinters.
Den er vi utrolig glade for, kan klart anbefale det.
Vi valgte modellen: Panasonic Hz9rke, virker perfekt og kan varme alle vores 132kvm op til 22 grader.

Det er jo naturligvis glædeligt, men det må være svært at overholde Bygningsreglements krav om individuel regulering i hvert rum :)

Det må nødvendigvis være et stort rum. Den bette blæser der er i en luft/luft varmepumpe kan simplethen IKKE flytte luft nok, hurtigt nok, til at få varmen fordelt i flere rum via alm dør åbninger, og da slet ikke 22c.

Selv hvis der blev lavet noget spirorør i bedste Storm-P stil til fordeling, vil den stakkels blæser ikke kunne fordele varmen.

Måske om sommeren ;-)

Men ellers et "fint" reklame indslag............

Vi har fået monteret en luft/luft varmepumpe i vinters.
Den er vi utrolig glade for, kan klart anbefale det.
Vi valgte modellen: Panasonic Hz9rke, virker perfekt og kan varme alle vores 132kvm op til 22 grader

Det er jo naturligvis glædeligt, men det må være svært at overholde Bygningsreglements krav om individuel regulering i hvert rum :)http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/nybyggeri_exsamling/0/56

Vi har fået monteret en luft/luft varmepumpe i vinters. Den er vi utrolig glade for, kan klart anbefale det. Vi valgte modellen: Panasonic Hz9rke, virker perfekt og kan varme alle vores 132kvm op til 22 grader. Vi fik monteret pumpen af: http://heatnow.dk - profesionel montering og god rådgivning omkring placering.

Og så kunne vi få både energitilskud og håndværkerfradrag jo. Mvh Rasmus

P.S. - nu har jeg spurgt ABH ved energinet om Randersværkets status

Niels - siden det korts aktualitet er blandt andet Ensted- og Masnedøværkerne nedlagt ..</p>
<p>Mon ikke Asnæs, Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk og Amagerværket, der er overgået til HOFOR har lidt samme skæbner?</p>
<p>P.S. - nu har jeg spurgt ABH ved energinet om Randersværkets status

De oprindelige 16 kraftværkspladser i Danmark var: H.C. Ørstedsværket Svanemølleværket Amagerværket, blok 1 Amagerværket, blok 2 Amagerværket, blok 3 Avedøre 1 Avedøre 2 Fynsværket Enstedværket Vestkraft - Esbjerg Vestkraft - Herning Midtkraft - Studstrup blok 3 Midtkraft - Studstrup blok 4 Randersværket Nordjyllandsværket Skærbækværket

Bemærk at der altså godt kan være flere på stort set samme geografiske placering. Siden er der sket både nedlægning og ombygning for flere på listen.

Herning og Randers er defineret som centrale http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=35591&reprid=0&filid=48&iarkiv=1

Niels - Nope

Igen tager du fejl.

De centrale kraftværker og deres varmeforsyningsområder er ene og alene udlagt af energistyrelsen.

Bl.a et bevis her http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/Energianalyser/nyeste/bilag12_vurdering_af_restlevetider_for_centrale_danske_kraftvaerker.pdf

Hvis man er i stand til at glemme Herning værket, så er der jo nok også andet der er "smuttet"

JA og Verdo's værk i Randers anses også for at være et centralt værk, som ikke rykker ved den kendsgerning, at når alle centrale værker ikke afsætter strøm så gør kraftværket i Odense det nok heller ikke!

For lige at ha' begreberne på plads! Verdo's kraftværk, lige så vel som Herningkraftværk, er et modtryksværk som kun kan afsætte spildvarmen fra el-produktionen som fjernvarme. Men hele el-produktionen kan udmærket lukkes ned så hele kedeleffekten den omsættes til fjernvarme.

Et udtagsværk er, som blok 7 i Odense, et kraftværk som både kan producere fjernvarme og afsætte hele køleeffekten ved at opvarme kølevand. Eller kraftværket kan producerer fuld el-effekt som er mulig når hele spildvarmen fra el-produktionen bortventileres ved at opvarme kølevand og typisk havvand. Turbinen er hertil lavet sådan at der kan udtages damp ved et højere tryk end når der opvarmes kølevand og dampen kan producere fjernvarmevand, dette har imidlertid den effekt at el-virkning falder minimalt. Næsten hele dampmængden kan udtages ved at opvarme fjernvarmevand og en mindre del skal over det sidste turbinetrin fordi turbineskovlene skal 'køles' af dampen eller der skal damp forbi lavtryksturbinen.

En sidste mulighed hvis hele el-produktionen skal nedlukkes det er at bypasse dampen helt eller delvis forbi turbinen og opvarme kølevand eller hvis der er behov for fjernvarme at opvarme fjernvarmevand.

"På Sydpolen har amerikanske National Oceanic and Atmospheric Adminstration i mange år målt den samme stigende tendens i atmosfærens CO2-indhold som andre steder på Jorden. Men Sydpolens placering langt fra CO2-kilder betyder, at her er det hele lidt bagefter. Men den 23. maj passerede målingerne af atmosfærisk CO2 også her 400 ppm-mærket, som det skete på den klassiske lokation for CO2-målinger, Mauna Loa i Hawaii, i 2014"http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2016/juni/sidste-sted-paa-jorden-krydser-klimatisk-milepael/

Og de centrale værker for vest er Fynsværket, Esbjergværk, Skærbækværket, Studstrupværket og Nordjyllandsværket som i dagevis lukker strømproduktionen helt ned, og kedlerne de kører med sikkerhed videre.

Hvis man er i stand til at glemme Herning værket, så er der jo nok også andet der er "smuttet"

Så vælter de da ikke el ud på nettet, når der ikke er behov.</p>
<p>

Det er jo når energinet.dk forlanger de skal lukke produktionen helt ned, for ellers kan det overordende el-net ikke styres!

dagevis lukker strømproduktionen helt ned

OK. Så vælter de da ikke el ud på nettet, når der ikke er behov.

Breaking news fra NH.

Som angivet før, så giver en debat på dit grundlag ikke nogen mening.

Jakob.

Din uvidenhed om selv simple ting på et kraftværk er skræmmende, men det er jo ikke første gang din uvidenhed slår igennem i lys lue.

Hvis man f.eks. tager udtræk af markedsdata inde på energinet.dk og tager de vestlige centrale kraftværker fra f.eks. den 1/9 2015 til den 1/11 2015 så er dette deres samlede levering til nettet se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=662&fullsize=1 Og de centrale værker for vest er Fynsværket, Esbjergværk, Skærbækværket, Studstrupværket og Nordjyllandsværket som i dagevis lukker strømproduktionen helt ned, og kedlerne de kører med sikkerhed videre.

Hvis man tager Værkets grønne regnskab se https://corporate.vattenfall.dk/globalassets/danmark/om_os/gronne_regnskaber/fynsvarket-gront-regnskab-2013.pdf så vil man kunne se der fyres samlet 5.550 Gwh kul og halm ind i anlægget og heraf 4.900 Gwh kul. Samlet lægger de 2 kraftværker med en virkningsgrad på 34 %. Et kulkraftværk som Fynsværkets blok 7 skal lægge omkring 43 %. Selv om halmkraftværket har en lidt mindre el-virkning så er det let at indse af kulblokken langt fra får den strøm ud af brændslerne som det skal, som klart indikerer at el-produktionen nedprioteres for at yde varme til Odense.

Om at ekstra elforbrug kommer fra kul:
Det er da noget vås...

Uanset om du kan lide det eller ej så pumper Fynsværket's blok 7 i lange perioder kul gennem anlægget som kun yder fjernvarme og ingen eller næsten ingen strøm.

@Niels Det var jo forudsigeligt. Men en glimrende reklame for din uvidenhed. Et kondensanlæg (som blok 7) kan ikke yde Varme uden også at yde el.

I vinterperioden hvor alle landets fjernvarmeværkers spildproduktion af strøm oversvømmer el-markedet er det begrænset hvad der kan afsættes af strøm i Odense hvorfor den eneste mulighed for at yde varme er at brænde kul af på Fynsværket som sker i et stort omfang.

Og en gang til! Som bekendt er der 3 andre produktionsenheder, som ikke anvender kul, men affald, flis og halm.

Som angivet før, så giver en debat på dit grundlag ikke nogen mening.

og samspillet mellem de forskellige forsyninger mv.

Du har igen ikke styr på dine forudsætninger og de faktiske forhold.
I disse dage er det f.eks. stort set lige den modsatte situation der forekommer. Der efterspørges elproduktion men varmebehovet er begrænset.

@Jakob

Uanset om du kan lide det eller ej så pumper Fynsværket's blok 7 i lange perioder kul gennem anlægget som kun yder fjernvarme og ingen eller næsten ingen strøm.

I vinterperioden hvor alle landets fjernvarmeværkers spildproduktion af strøm oversvømmer el-markedet er det begrænset hvad der kan afsættes af strøm i Odense hvorfor den eneste mulighed for at yde varme er at brænde kul af på Fynsværket som sker i et stort omfang.

Eller ignorerer vi forureningen fra disse og kigger udelukkende på pris/Kwh for gennemsnits samfundet?

Vi skal se på de forskellige områder og derved både finde de bedst egnede løsninger for hvert område uden at glemme helheden og samspillet mellem de forskellige forsyninger mv.

Uanset om varmen er fra elproduktion, eller fra varmepumpen, giver lageret en øge fleksibilitet og derved en øget effektivitet.
Elpriserne kendes nogle dage frem, hvilket gør det muligt at disponere produktionen og undgå den situation som du beskriver.</p>
<p>Det jeg havde i tankerne var egentligt større lagre, hvor varme kan lagres over måneder.
Her er risiko for overfyldning en hel del mindre, end den er ved de små lagre.

Men vil benyttelse af den billige strøm i de boliger der er uden for fjernvarmen til fortrængning af olie/gas/træpiller/Brænde med en simpel el-patron ikke give en større reduktion af Co2 og partikler?

Eller ignorerer vi forureningen fra disse og kigger udelukkende på pris/Kwh for gennemsnits samfundet?

Men hvis kraftvarmeværkerne ikke har behov for at lave varme når det er vindstille, grundet at deres lager blev varmet godt op af varmepumper under sidste storm, hvor skal vi så få strøm fra?
Er det ikke bedre at disse lukker for al produktion når vinden blæser og tærer på deres varmelager mens vinden blæser, for derefter at lave strøm og fylde varmelageret så de er klar til næste gang ?

For tiden kører kraftvarmeværkerne på naturgas højst nogle få hundrede timer om året, så det problem opstår ikke i den nuværende situation. Hvis varmeværkerne har såvel kraftvarme som en varmepumpe, så bliver de utroligt fleksible i forhold til el-markedet. Høje priser, giver produktion af el og varme. Lave priser, forbrug af el til varmeproduktion.

Uanset om varmen er fra elproduktion, eller fra varmepumpen, giver lageret en øge fleksibilitet og derved en øget effektivitet. Elpriserne kendes nogle dage frem, hvilket gør det muligt at disponere produktionen og undgå den situation som du beskriver.

Det jeg havde i tankerne var egentligt større lagre, hvor varme kan lagres over måneder. Her er risiko for overfyldning en hel del mindre, end den er ved de små lagre.

Det der er behov for er at kunne køre længere perioder end blot nogle timer af gangen.
Behovet er en uge eller to ad gangen, som vejret skifter.

Men hvis kraftvarmeværkerne ikke har behov for at lave varme når det er vindstille, grundet at deres lager blev varmet godt op af varmepumper under sidste storm, hvor skal vi så få strøm fra?

Er det ikke bedre at disse lukker for al produktion når vinden blæser og tærer på deres varmelager mens vinden blæser, for derefter at lave strøm og fylde varmelageret så de er klar til næste gang ?

På den aktuelle diskussion omkring varmepumper, må man antage, at varmepumperne heller ikke har et større varmebehov at udfylde i disse dage.

Det har de ikke umiddelbart. Med store varmepumper hører også diskussionen om lagring af enten varmt eller koldt vand. Med et vist lager integreret vil mulighederne for drift, der i større omfang kan følge vejrsystemerne, vokse. Det der er behov for er at kunne køre længere perioder end blot nogle timer af gangen. Behovet er en uge eller to ad gangen, som vejret skifter.

I disse dage er det f.eks. stort set lige den modsatte situation der forekommer. Der efterspørges elproduktion men varmebehovet er begrænset.

Situationen er jo netop den at kulkraftværker pumper kul gennem anlægget for f.eks. at yde fjernvarme til Odense, uden at producere strøm. Og det fordi der er ingen som kan aftage al den spildproduktion af strøm som fjernvarmeproduktionen i Odense afgiver.
Problemstillingen er jo netop at fjernvarmeroduktionen er ekstrem miljøbelastende fra kulkraftværkerne som i Odense fordi der er ingen som efterspørger strømmen til en varmepumpe.

@Niels Du har igen ikke styr på dine forudsætninger og de faktiske forhold. I disse dage er det f.eks. stort set lige den modsatte situation der forekommer. Der efterspørges elproduktion men varmebehovet er begrænset. Og da du jo tilsyneladende aldrig har forstået opbygningen af kraftvarmeværker, så kender jo jo nok heller ikke forskellen på udtags- og modtryksanlæg. Og at anlæg faktisk kan lukkes helt ned i perioder. Jeg ser imidlertid ikke nogen pointe i at forsøge at forklare dig de faktiske produktionsforhold. Det er prøvet før uden at du har forstået det. Og vil kun lede til en uendelig strøm at mærkværdige indlæg fra din side.

Ethvert ekstra forbrug af el, kommer fra kulværker.

Situationen er jo netop den at kulkraftværker pumper kul gennem anlægget for f.eks. at yde fjernvarme til Odense, uden at producere strøm. Og det fordi der er ingen som kan aftage al den spildproduktion af strøm som fjernvarmeproduktionen i Odense afgiver.

Problemstillingen er jo netop at fjernvarmeroduktionen er ekstrem miljøbelastende fra kulkraftværkerne som i Odense fordi der er ingen som efterspørger strømmen til en varmepumpe.

Ethvert ekstra forbrug af el, kommer fra kulværker.

Det er jeg faktisk enig i. I hvert fald, når der ikke er meget vind.
Derfor er det overordentligt vigtigt at varmepumperne bliver afbrydelige. Det vil sige at de kun skal køre, når det er relevant for elnettet / -forbruget.
Altså være i drift, når alternativet er eksport til lave priser, eller ultimativt at standse vindmøller.</p>
<p>Ikke nogen nem øvelse. Men nødvendig.

Det var dog et mærkværdig ræsonnement!

Af hensyn til miljøbelastningen skal varmepumpen da kører hele tiden hvis der er varmebehov.

14 dage i Ringkøbing se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=656&fullsize=1

Der vil altid være en kraftvarmeværk som skal omsætte brændsler til enten varme eller el-produktion. Og el-produktionen fravælges som i RIngkøbing (fordi der ikke er varmepumper som efterspørger strøm).

Ethvert ekstra forbrug af el, kommer fra kulværker

Det er jeg faktisk enig i. I hvert fald, når der ikke er meget vind. Derfor er det overordentligt vigtigt at varmepumperne bliver afbrydelige. Det vil sige at de kun skal køre, når det er relevant for elnettet / -forbruget. Altså være i drift, når alternativet er eksport til lave priser, eller ultimativt at standse vindmøller.

Ikke nogen nem øvelse. Men nødvendig.

Ovenstående betyder også at varmepumper, som ikke er afbrydelige, har en lavere værdi i energisystemerne.

Ethvert ekstra forbrug af el, kommer fra kulværker.

Afgiften på varmepumper skal ned, det er godt for miljøet.
Afgiften på elbiler skal ned, det er godt for miljøet.
Afgiften på sikkerhedsudstyr skal ned, det er godt for sikkerheden.

Kunne man ikke lave jordvarme med luft i slangerne?

Man skal også betale for det årlige eftersyn af jordvarmen, ca. 1.000 Kr.

Det kan vi altså dårligt få det gjort for på Fyn.
Faktisk ligger gennemsnittet nok snarere på 1500 kr.

Hvorfor ikke el-patroner. De koster ikke en bondegård (jetjager eller lignende) i investering og er rigtig gode til at aftage el.

Det ville betyde, at alle, der ikke kan afskrive fx en varmepumpe på grund af alder - fx pensionister og uheldbredeligt syge ville få glæde af afgiftsnedsættelserne. Desuden unge uden væsentlige indtægter, studerende og den slags - samlet set en hjælp til de svageste i samfundet, og det har aldrig været populær politik.

</p>
<p>Man skal også betale for det årlige eftersyn af jordvarmen, ca. 1.000 Kr.

Det kan vi altså dårligt få det gjort for på Fyn. Faktisk ligger gennemsnittet nok snarere på 1500 kr.http://www.fynsnaturvarme.dk/lovpligtige-eftersyn-service-jordvarme-varmepumper-solvarme-og-klimaanlaeg/

Jeg har ellers fået indtryk af, at al vores stræben for at mindske stigningen i CO2 promillerne var for at hindre KLIMAÆNDRINGERNE.

En effekt af forureningen af atmosfæren er naturligvis klimaændringer. Vi ændrer på atmosfærens termodynamiske egenskaber og får som konsekvens klimaændringer. Når man ændrer et fysisk system ændrer man også dets egenskaber. Her transparens for visse bølgelængder. Det er der ikke noget mærkeligt i. Derfor har begrænsning af forureningen af atmosfæren netop også som effekt at begrænse de ændringer i klimaet som er et resultat af forureningen. Selvfølgelig. Det har du ikke misforstået.

At du så ikke mener at udledning af fossilt CO2 til atmosfæren er forurening er da din egen sag. Men du vil vel ikke påstå at vi qua vores teknologiske metoder ikke ændrer atmosfærens CO2 indhold og at dette ikke ændrer atmosfærens egenskaber i forhold til udstråling af varmeenergi - og dermed også klimaet?

Eller vil du?

Vi skal ikke forhindre klimaændringer. Hvem har dog sagt det?

Man kunne også spørge om de synes at det klima vi har er det optimale, og hvis ikke hvordan det så skulle ændres. Nå nej, det vi har er det optimale, fordi vi skal forhindre klimaændringer.

Vi skal ikke forhindre klimaændringer. Hvem har dog sagt det? Det kan vi alligevel ikke. Vi skal derimod undlade at ødelægge den natur, biodivetsitet og økologiske systemer som vi og vore efterkommeres liv og velfærd afhænger af. Det indebærer at vi undlader at bruge naturen som losseplads for forurening.

Har du ikke den forståelse? Eller mener du at det er ligegyldigt hvor meget vi forurener luften, jorden og vandet? Er det derfor du har viet dit elendige liv til at forurene debatten her med enerverende vås i endeløse og kedsommelige gentagelser?

Hvis nu man fulgte alle deres gode råd, hvor meget bedre blev klimaet så? Eller måske man skulle spørge om hvilke ændringer i klimaet disse råd så afværgede. Man kunne også spørge om de synes at det klima vi har er det optimale, og hvis ikke hvordan det så skulle ændres. Nå nej, det vi har er det optimale, fordi vi skal forhindre klimaændringer. Man skal ikke bare bruge ord, fordi de er smarte og moderne, de har stadig en vis betydning i sig selv, som Orwell ikke helt har udvisket.

Hvorfor ikke el-patroner. De koster ikke en bondegård (jetjager eller lignende) i investering og er rigtig gode til at aftage el. Der er meget pietisme i brugen af el. Du må kun bruge det hvis det er meget indviklet og kostbart i investering. At bruge el på den simpleste måde er nærmest en dødssynd uanset fordelene.

Du skal naturligvis stadig betale for at være tilsluttet fjernvarme for det er jo lovpligtigt.

Et soleklart bevis på, at skattesænkninger er det som skal til at skabe vækst, når det gælder varmepumper, når det gælder elbiler, når det gælder sikkerhedsudstyr, men gud nåde og trøste den som argumenterer for skattesænkninger er det som skal til for at skabe vækst i Danmark.

Hvorfor mon man så lægger skat på arbejde, er det mon for at folk skal arbejde mindre?

Ellers helt enig. Skattelettelser er et som der skal til, og skulle de komme som en form for grønne skattelettelser, hvor man kun får dem hvis man lever op til visse miljøkrav, så er det fint med mig.

Det som blot er det dumme ved alle politikernes tiltag, er at når folk begynder at gøre som de "skal", så bliver det til et problem for politikerne, blot se på EL-biler, solceller o.s.v.

Som fjernvarmekunde hæfter man mangesteder for en betydelig skjult gæld, som først kommer for en dag når man forsøger at slippe ud igen.

Ebbe. Den er vist kun skjult for de der ikke gider læse værkets regnskaber.

Som fjernvarmekunde hæfter man mangesteder for en betydelig skjult gæld, som først kommer for en dag når man forsøger at slippe ud igen.

Hvile-i-sig-selv betyder at de stavnsbundne kunder ikke skal betale mere end hvad fjernvarmeselskabet rent faktisk har ødslet væk på luftige projekter og netrenoveringer udført af det firma der fik tildelt mestergrisen.

Med en varmepumpe kommer alle udgifter frem i lyset.

Hvis tilkobling til fjernvarmenettet sksl være "gratis", hvem skal så betale?

Fjernvarme er reguleret efter hvile-i-sig-selv. Det betyder at forbrugerne betaler det varmen koster hverken mere eller mindre. Gratis tilslutning betyder at alle forbrugere deltager i betalingen. Eller måske rettere deler det overskud en ekstra forbruger normalt medfører.

@Flemming og Michael :

Hvis tilkobling til fjernvarmenettet sksl være "gratis", hvem skal så betale?

En del steder er det faktisk gratis at komme på.
Unit mv kan normalt laves for 20.000 - 30.000 inkl moms

Burde være gratis alle steder.

store varmepumper
Hvorfor ikke også små varmepumper, til private boliger?

Hvis vi vil noget for miljøet skal vi kigge på dem udenfor fjernvarme, og måske også udenfor naturgas områderne. Disse to områder i forvejen er der hvor opvarmning allerede er mest miljøvenlig.

Derude vil varmepumper være meget oplagt, som alternativ til olie og træpiller. Javist COP vil ikke være ret "god" i alle huse, men hvis nu COP-2 og elpris gav samme energipris som træpiller til de folk der boede udenfor disse områder.